af Xavier Prats Monné, generaldirektør for GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed, EU-Kommissionen

En ny generation af medlemmer af EU-Kommissionens uafhængige videnskabelige komitéer begyndte ved udgangen af april. Jeg var meget glad for at være med ved denne lejlighed og sige velkommen til de eksperter, som i de kommende fem år vil hjælpe Kommissionen med at træffe evidensbaserede beslutninger inden for sundhed, miljø og forbrugersikkerhed. I disse tider, hvor evidensbaseret beslutningstagning ofte kommer i farezonen, bliver jeg nødt til at betone, hvilken afgørende rolle eksperterne i de videnskabelige komitéer spiller: Det er dem, de gør arbejdet, udfører grundig forskning og sikrer, at konklusionerne bliver revideret, kontrolleret og er baseret på evidens.

For at øge effektiviteten og undgå overlapning er der også sket en ændring i strukturen: Den tidligere Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og den tidligere Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici er blevet slået sammen og er nu Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og nye Risici. Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed fortsætter med samme struktur og formål.

Der blev modtaget over 350 ansøgninger fra forskere, hvilket giver et godt fingerpeg om komitéernes anseelse. Det har ikke været let at vælge blandt en så talentfuld gruppe af ansøgere fra hele verden, men jeg er glad for at kunne konstatere, at de 34 medlemmer – 17 i hver komité – kommer med en imponerende bred viden og samtidig repræsenterer mange forskellige nationaliteter med ligevægt mellem kønnene og en god blanding af genudnævnte og nye medlemmer. Det er vigtigt, at komitéernes medlemmer kan arbejde fordomsfrit og uden interessekonflikter, så de kan rådgive EU-Kommissionen om videnskabeligt komplekse og politisk følsomme emner.

Hvad skal komitéernes medlemmer? De skal revidere og evaluere relevante videnskabelige oplysninger for at træffe konklusioner, vurdere mulige risici og give evidensbaseret rådgivning. Sådan er de med til at beskytte EU-borgernes helbred, mens de understøtter innovation, arbejdspladser og vækst i EU.

De vil på den måde bidrage til den allerede imponerende mængde videnskabelige udtalelser, som vi skylder de tidligere eksperter stor tak for. Siden de videnskabelige komitéer blev etableret i i 1978, har de vedtaget over ét tusind udtalelser. Blandt de emner, der er behandlet for nylig, kan nævnes de mulige risici ved solarier, elektromagnetiske felter, tilsætningsstoffer i tobak, kirurgiske net og metal-mod-metal-hofteproteser. Det giver et fingerpeg om den brede vifte af emner, der er relevante for EU's borgere.

http://ec.europa.eu/dgs/health_food-safety/dyna/enews/enews.cfm?al_id=1685

EU-Kommissionen og dens uafhængige Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS) offentliggjorde den 29. januar 2016 VKNNPS' endelige udtalelse om tilsætningsstoffer i tobaksvarer.  Det er de to første udtalelser, som Kommissionen har bedt om for at kunne konstatere, hvilke tilsætningsstoffer der bør sættes på prioritetslisten i tobaksvaredirektivet.

Direktivet om tobaksvarer (2014/40/EU), der blev vedtaget i 2014, strammer reglerne for fremstilling, præsentation og salg af tobak og lignende produkter. Artikel 7 i direktivet forbyder tobaksvarer med bestemte tilsætningsstoffer, f.eks. vitaminer, koffein og taurin, tilsætningsstoffer, som påvirker røgens farve, og tilsætningsstoffer, der gør det lettere at inhalere eller optage nikotin. I henhold til artikel 6 skulle Kommissionen udarbejde og opdatere en prioriteret liste over mindst 15 tilsætningsstoffer i cigaretter og rulletobak. Den første videnskabelige udtalelse opstiller de tilsætningsstoffer, der skal på den prioriterede liste.

Konkret kortlagde VKNNPS 48 kemikalier, der skulle på den prioriterede liste. Disse kemikalier blev udvalgt, fordi de har, eller kan mistænkes for at have, følgende karakteristika:

• de er giftige i ubrændt tilstand (herunder kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske)
• de gør det lettere at inhalere eller optage nikotin, hvilket kan øge afhængigheden
• de har en særlig smag, hvilket er en af de faktorer der kan gøre dem mere tiltrækkende
• de kan frembringe giftige kemikalier efter antænding

Den fulde liste og de nærmere oplysninger om, hvorfor bestemte kemikalier blev sat på den prioriterede liste, findes i udtalelsen, og der er også udgivet et letlæseligt faktablad om tilsætningsstoffer i tobak på engelsk, fransk, tysk og spansk.

Den anden udtalelse, som vil blive offentliggjort senere i år, skal hjælpe med udarbejdelsen af retningslinjer for undersøgelser og de kriterier, som fabrikanterne bør udlevere, så betydningen af de enkelte tilsætningsstoffer kan bedømmes.

http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/emerging/docs/scenihr_o_051.pdf(853 KB)

Kommissionen og dens uafhængige Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS) har fremlagt en foreløbig udtalelse om de biologiske konsekvenser af ultraviolet stråling for sundheden med særlig fokus på solarier til kosmetisk brug, som skal til en offentlig høring, der er åben frem til den 27. april 2016.   Der blev holdt en offentlig høring i Luxembourg den 12. april 2016. Blandt deltagerne var erhvervslivet, ngo'er, forskere, kræfteksperter m.v.  Den foreløbige udtalelse omhandler både grunden til og risiciene ved brugen af solarier.

På grundlag af bevismængden konkluderer VKNNPS, at ultraviolet stråling både kan fremkalde og forværre kræft. Der er kraftige beviser for, at brug af solarier forårsager melanom hudkræft, squamøs cellecarcinom og i mindre omfang basal cellecarcinom, især hvis brugerne starter i en ung alder.

Der er også meget, som tyder på, at brug af solarium kan fremkalde okulært melanom. En bemærkelsesværdig del af både melanomiske og ikke-melanomiske former for hudkræft og en stor procentdel af melanom, der opstår før 30-årsalderen, kan tilskrives brug af solarier. VKNNPS konkluderer også, at solarier kun har få positive virkninger for sundheden, og at der ikke er nogen grund til at bruge solarium for at opnå et korrekt D-vitaminniveau. På grund af beviserne for solariers kræftfremkaldende virkninger og naturen af hudkræftinduktion (der er ikke konstateret tærskelværdier for UV-stråling eller UV-doser) konkluderer VKPNNS, at der ikke findes et sikkert niveau for UV-stråling fra solarier.

Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og nye Risici, som erstatter VKPNNS, færdiggør udtalelsen senere i år efter at have vurderet de relevante bidrag, som er modtaget under den offentlige høring.

http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/emerging/docs/scenihr_o_052.pdf(773 KB)

Calciumcyanamid, som består af 44 % calcium og 24 % nitrogen, blev først fremstillet i slutningen af 1800-tallet til brug for gødning i landbruget. I 2013 blev Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (VKSM) bedt om at vurdere risikoen for mennesker og miljø ved denne gødning.

EU-Kommissionen og VKSM offentliggjorde den endelige udtalelse om mulige risici for menneskers sundhed og miljøet ved brugen af calciumcyanamid den 22. april 2016.

VKSM beregnede risikoen for menneskers sundhed for brug af modeller for arbejdstageres eksponering for calciumcyanamid som gødning ud fra metoder, der bruges ved registrering af plantebeskyttelsesprodukter. Eksponeringsberegningerne blev foretaget i henhold til scenarier, hvor midlet skulle bruges både til erhvervsmæssige og private formål. Der blev også foretaget beregninger for andre tilstedeværende og beboere, herunder børn.

VKMS konkluderede, at det ikke kunne udelukkes, at calciumcyanamid kan være skadeligt for mennesker og miljøet, når det bruges i det nuværende omfang.

http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/environmental_risks/docs/scher_o_169.pdf(2 MB)

Kommissionen og dens uafhængige Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (VKSM) offentliggjorde den endelige udtalelse om overslag over den mængde legetøjsmateriale, der sluges af børn, den 15. april 2016.

VKSM blev bedt om at gennemgå de eksisterende data om børns indtagelse af følgende tre typer legetøjsmateriale og at vurdere, om de gældende migrationsgrænser for 19 elementer i direktivet om legetøjssikkerhed stadig var passende, eller om de skulle ændres (f.eks. til ugentlige grænseværdier i stedet for daglige).

1. Tørt, skørt, pulverlignende eller bøjeligt legetøjsmateriale (indtagelse på 100 mg pr. dag)
2. Flydende og klæbrigt legetøjsmateriale (400 mg pr. dag)
3. Afskrabet legetøjsmateriale (8 mg pr. dag)

I den endelige udtale konkluderer VKSM, at de nævnte grænseværdier for indtagelse er hensigtsmæssige og fortsat bør klassificeres som daglige og ikke ugentlige grænseværdier.

http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/environmental_risks/docs/scher_o_170.pdf(503 KB)