Athens metro
- 01 January 2004
Folk, der bevæger sig rundt i Athens trafik, sender undertiden en bøn til Olympens guder om at lade en metronedgang dukke op, så de kan forsvinde fra udstødningsgassen og den bagende sol og komme komfortabelt til deres bestemmelsessted. Mon de ved, at anlægget af den athenske metro ikke blot hæmmes af tekniske problemer (ustabile jordforhold, som har medført sammenstyrtninger og skader på nabobygninger, især i Syntagma), men også af vanskeligheder af historisk og kulturel art? Udgravningsarbejdet bringer jævnligt arkæologiske fund af stor værdi for dagens lys, så der skal foretages undersøgelser eller sikringsforanstaltninger, som bremser arbejdets videreførelse� Hvorom alting er, har Athen indtil februar 2000 kun haft en enkelt metrolinje på langs af byen (nord-syd), nemlig fra Piræus til Kifissa.
EU har siden 1991 støttet anlæggelsen af linje 2 (nordvest-sydøst) og linje 3 (vest-nordøst). Bygmesteren, som har titlen "Olympic Metro", er et konsortium af 22 firmaer fra forskellige europæiske lande. I februar 2000 indviedes de nye linjers centrale strækninger, nemlig Sepolia - Omonoia - Syntagma (linje 2) og Ethniki Amyna - Syntagma (linje 3). I november 2000 blev der åbnet fem nye stationer på den sydøstlige del af linje 2. De resterende dele af nettet afsluttes gradvist i årene frem til 2005.