Affald på havbunden – Procentdel af materialekategorier pr. år

Hvert år genereres der mange millioner ton affald gennem forskellige menneskelige aktiviteter, og en stor del af dette affald ender i vores have og skaber problemer for miljøet, økonomien og folkesundheden. Det er ikke overraskende, at havaffald er udpeget som en af de hurtigst voksende trusler mod sundheden for verdenshavene, det mangfoldige marine liv i havene og i sidste ende de mennesker, der indtager fødevarer fra havet. På dette kort vises den procentdel af affald, opdelt i flere kategorier (glas, tekstiler, metal, plast osv.). Som en del af plaststrategien har EU vedtaget et direktiv om begrænsning af anvendelsen af flere engangsprodukter af plast og fiskeredskaber. Flere oplysninger om konsekvensanalysen. EU har også vedtaget et direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe. Dette kort viser resultaterne fra perioden 2007-2021.

Affald på havbunden – Tæthed (antal enheder/km²)

Havaffald medfører alvorlige farer for livet i havet, da dyr kan blive viklet ind i affaldet eller indtage det, således at de bliver udsat for skadelige kemikalier. De kan nå hele vejen op gennem fødevarekæden og true folkesundheden globalt. Havaffald har desuden alvorlige økonomiske konsekvenser, fordi værdifulde, genanvendelige ressourcer går tabt på havet, strande forurenes, så turismen drives væk, og fiskernes fangster indeholder mere og mere affald. Dette kort viser tætheden af affald på havbunden (alle kategorier) udtrykt som antallet af affaldsenheder, der er indsamlet ved fisketrawlundersøgelser i en periode på et år. Bemærk, at manglen på indsamlede data i nogle områder ikke er ensbetydende med, at de er fri for affald på havbunden. Som en del af plaststrategien har EU vedtaget et direktiv om begrænsning af anvendelsen af flere engangsprodukter af plast og fiskeredskaber. Flere oplysninger om konsekvensanalysen. EU har også vedtaget et direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe. Dette kort viser resultaterne fra perioden 2011-2022.

Affald på havbunden – Tæthed af fiskerirelaterede affaldsenheder (antal enheder/km²)

Fiskerirelaterede affaldsenheder og andet havaffald medfører alvorlige farer for livet i havet, da dyr kan blive viklet ind i dem eller indtage affaldet, således at de bliver udsat for skadelige kemikalier. De kan nå hele vejen op gennem fødevarekæden og true folkesundheden globalt. Havaffald har desuden alvorlige økonomiske konsekvenser, fordi værdifulde, genanvendelige ressourcer går tabt på havet, strande forurenes, så turismen drives væk, og fiskernes fangster indeholder mere og mere affald. Dette kort viser tætheden af fiskerirelaterede affaldsenheder på havbunden udtrykt som antallet af affaldsenheder, der er indsamlet ved fisketrawlundersøgelser i en periode på et år. Bemærk, at manglen på indsamlede data i nogle områder ikke er ensbetydende med, at de er fri for fiskerirelaterede affaldsenheder. Som en del af plaststrategien har EU vedtaget et direktiv om begrænsning af anvendelsen af flere engangsprodukter af plast og fiskeredskaber. Flere oplysninger om konsekvensanalysen. EU har også vedtaget et direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe. Dette kort viser resultaterne fra perioden 2011-2022.

Affald på havbunden – Tæthed af plastposer (antal enheder/km²)

Plast forurener i stigende grad vores kyster og have. Plastforureningen hober sig ikke kun op på vores stande, den udgør også en dødelig fælde for mange havdyr. De kan blive viklet ind i større stykker plast eller forveksle mindre stykker med mad. Dette kort viser tætheden af plastposer på havbunden udtrykt som antallet af plastposer, der er indsamlet ved fisketrawlundersøgelser i en periode på et år. Bemærk, at manglen på indsamlede data i nogle områder ikke er ensbetydende med, at de er fri for plastposer. Som en del af plaststrategien har EU vedtaget et direktiv om begrænsning af anvendelsen af flere engangsprodukter af plast og fiskeredskaber. Flere oplysninger om konsekvensanalysen. EU har også vedtaget et direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe.

Affald på stranden – Medianen af antallet af affaldsenheder pr. 100 m strand – Officiel undersøgelse

Hvert år genereres der mange millioner ton affald gennem forskellige menneskelige aktiviteter, og en stor del af dette affald ender i vores have og skaber problemer for miljøet, økonomien og folkesundheden. Det er ikke overraskende, at havaffald er udpeget som en af de hurtigst voksende trusler mod sundheden for verdenshavene, det mangfoldige marine liv i havene og i sidste ende de mennesker, der indtager fødevarer fra havet. Dette kort viser den samlede mængde (antal enheder) havaffald pr. strand pr. år ifølge overvågning som led i havstrategirammedirektivet. Data er blevet homogeniseret og filtreret for at muliggøre sammenligninger mellem landene. Som en del af plaststrategien har EU vedtaget et direktiv om begrænsning af anvendelsen af flere engangsprodukter af plast og fiskeredskaber. Flere oplysninger om konsekvensanalysen. EU har også vedtaget et direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe. Dette kort viser resultaterne fra 2001 til 2022.

Affald på stranden – Medianen af antallet af cigaretrelaterede affaldsenheder pr. 100 m strand – Officiel undersøgelse uden UNEP_MARLIN

Rygning er ikke kun skadeligt for helbredet, cigaretskodder og andet havaffald medfører også alvorlige farer for livet i havet, da dyr kan blive viklet ind i dem eller indtage affaldet, således at de bliver udsat for skadelige kemikalier. De kan nå hele vejen op gennem fødevarekæden og true folkesundheden globalt. Havaffald har desuden alvorlige økonomiske konsekvenser, fordi værdifulde, genanvendelige ressourcer går tabt på havet, strande forurenes, så turismen drives væk, og fiskernes fangster indeholder mere og mere affald. Dette kort viser medianen af antallet cigaretrelaterede affaldsgenstande pr. strand pr. år langs 100m segmenter af de europæiske strande. Dette kort omfatter kun overvågningsundersøgelser som led i havstrategirammedirektivet uden data fra UNEP-MARLIN. UNEP MARLIN-undersøgelserne følger en særlig protokol, der anvendes på kysterne i det centrale Østersøområde. Som en del af plaststrategien har EU vedtaget et direktiv om begrænsning af anvendelsen af flere engangsprodukter af plast og fiskeredskaber. Flere oplysninger om konsekvensanalysen. EU har også vedtaget et direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe. Dette kort viser resultaterne fra 2001 til 2022.

Affald på stranden – Medianen af antallet af fiskeri- og akvakulturrelaterede plastaffaldsenheder pr. 100 m strand – Officiel undersøgelse

Fiskerirelaterede affaldsenheder og andet havaffald medfører alvorlige farer for livet i havet, da dyr kan blive viklet ind i dem eller indtage affaldet, således at de bliver udsat for skadelige kemikalier. De kan nå hele vejen op gennem fødevarekæden og true folkesundheden globalt. Havaffald har desuden alvorlige økonomiske konsekvenser, fordi værdifulde, genanvendelige ressourcer går tabt på havet, strande forurenes, så turismen drives væk, og fiskernes fangster indeholder mere og mere affald. Dette kort viser medianen af antallet af fiskerirelaterede affaldsenheder pr. 100 m strand i Europa ifølge overvågning som led i havstrategirammedirektivet. Som en del af plaststrategien har EU vedtaget et direktiv om begrænsning af anvendelsen af flere engangsprodukter af plast og fiskeredskaber. Flere oplysninger om konsekvensanalysen. EU har også vedtaget et direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe. Dette kort viser resultaterne fra 2001 til 2022.

Affald på stranden – medianen af antallet af plastposerelaterede affaldsenheder pr. 100 m strand – Officiel undersøgelse

Plastposer og andet havaffald medfører alvorlige farer for livet i havet, da dyr kan blive viklet ind i dem eller indtage affaldet, således at de bliver udsat for skadelige kemikalier. De kan nå hele vejen op gennem fødevarekæden og true folkesundheden globalt. Havaffald har desuden alvorlige økonomiske konsekvenser, fordi værdifulde, genanvendelige ressourcer går tabt på havet, strande forurenes, så turismen drives væk, og fiskernes fangster indeholder mere og mere affald. Dette kort viser medianen af antallet af plastposer pr. 100 m strand i Europa ifølge overvågning som led i havstrategirammedirektivet. Som en del af plaststrategien har EU vedtaget et direktiv om begrænsning af anvendelsen af flere engangsprodukter af plast og fiskeredskaber. Flere oplysninger om konsekvensanalysen. EU har også vedtaget et direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe. Dette kort viser resultaterne fra 2001 til 2022.

Affald på stranden — Sammensætning af affald fordelt på materialekategorier — officiel overvågning

Hvert år genereres der mange millioner ton affald gennem forskellige menneskelige aktiviteter, og en stor del af dette affald ender i vores have og skaber problemer for miljøet, økonomien og folkesundheden. Det er ikke overraskende, at havaffald er udpeget som en af de hurtigst voksende trusler mod sundheden for verdenshavene, det mangfoldige marine liv i havene og i sidste ende de mennesker, der indtager fødevarer fra havet. Dette kort identificerer de typer affald, der ender på de europæiske strande. Affaldet er opdelt i flere kategorier (glas, tekstiler, metal, plast osv.), og kortet viser den procentdel af hver, der er fundet ved Europas kyster inden for rammerne af havstrategirammedirektivet. Affald kan være efterladt direkte på strandene, eller det kan være havaffald, som er blevet skyllet op på kysten. Som en del af plaststrategien har EU vedtaget et direktiv om begrænsning af anvendelsen af flere engangsprodukter af plast og fiskeredskaber. Flere oplysninger om konsekvensanalysen. EU har også vedtaget et direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe. Dette kort viser resultaterne fra 2001 til 2020.

Affald udledt i havne

Dette kort er resultatet af aggregeringen og harmoniseringen af data fra forskellige kilder i EU. Ifølge den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL-konventionen) opgøres affald i havne i ton (m³) og klassificeres som olieholdigt affald, affald, spildevand, havneaffald (skrald) og samlet mængde. Disse datasæt ajourføres årligt og omfatter årlige data fra 2004-2017 (hvis sådanne foreligger) fra følgende lande: Estland, Finland, Frankrig, Letland, Portugal og Spanien.

Dumpet ammunition (polygoner)

Ammunition, der er dumpet på havbunden, udgør en global kilde til bekymring for lande, regionale og internationale organisationer, forskere osv. Disse kan omfatte våben som f.eks. ueksploderede bomber, herunder kemiske våben, der blev dumpet efter første og anden verdenskrig. De udgør en trussel mod havmiljøet og menneskers sundhed, og de udgør en reel udfordring for de blå økonomiske aktiviteter og den maritime fysiske planlægning – for ikke at nævne de risici, der er forbundet med at fjerne ammunitionen, og de tekniske problemer ved bortskaffelsen. På kortet kan du se polygoner, der repræsenterer konventionel, kemisk eller ukendt ammunition.

Dumpet ammunition (punkter)

Ammunition, der er dumpet på havbunden, udgør en global kilde til bekymring for lande, regionale og internationale organisationer, forskere osv. Disse kan omfatte våben som f.eks. ueksploderede bomber, herunder kemiske våben, der blev dumpet efter første og anden verdenskrig. De udgør en trussel mod havmiljøet og menneskers sundhed, og de udgør en reel udfordring for de blå økonomiske aktiviteter og den maritime fysiske planlægning – for ikke at nævne de risici, der er forbundet med at fjerne ammunitionen, og de tekniske problemer ved bortskaffelsen. På kortet kan du se punkter, der bekræfter forekomsten af konventionel, kemisk eller ukendt ammunition i området.

Dumpning af klapmateriale (punkter)

Klapmateriale er ukonsoliderede, tilfældigt blandede sedimenter bestående af sten, jord og/eller materialer med skal, der er udvundet og deponeret under udgravnings- og dumpningsaktiviteter. Klapmateriale lægger sig uensartet på naturligt, uforstyrret jord eller regolith og kan danne antropogene jordformer (f.eks. banker). Udgravning med henblik på sejlads (f.eks. etablering af havne og marinaer) og til tekniske formål (f.eks. nedgravning af kabler og rør) bevirker, at betydelige mængder materialer deponeres til søs. Miljøvirkningerne, f.eks. indgriben i fiskeriaktiviteter eller forurening af økosystemer, anerkendes i stigende grad. De nationale myndigheder har i dag udpeget dumpningsområder, hvor disse negative virkninger minimeres. Dette kort viser områder til dumpning af jord.

Områder til dumpning af klapmateriale (polygoner)

Klapmateriale er ukonsoliderede, tilfældigt blandede sedimenter bestående af sten, jord og/eller materialer med skal, der er udvundet og deponeret under udgravnings- og dumpningsaktiviteter. Klapmateriale lægger sig uensartet på naturligt, uforstyrret jord eller regolith og kan danne antropogene jordformer (f.eks. banker). Udgravning med henblik på sejlads (f.eks. etablering af havne og marinaer) og til tekniske formål (f.eks. nedgravning af kabler og rør) bevirker, at betydelige mængder materialer deponeres til søs. Miljøvirkningerne, f.eks. indgriben i fiskeriaktiviteter eller forurening af økosystemer, anerkendes i stigende grad. De nationale myndigheder har i dag udpeget dumpningsområder, hvor disse negative virkninger minimeres. Dette kort viser områder til dumpning af jord.

Strandrensning

#EUBeachCleanUp er et initiativ, som Europa-Kommissionen har lanceret i samarbejde med FN og Smurfs. På "World Cleanup Day" går EU-delegationer og -repræsentationer sammen med NGO'er, skoler og andre partnere om at organisere aktiviteter til rensning af strande for affald i hele verden.

Akvakulturproduktion

Dette kort viser akvakulturproduktionen fordelt på land i 1000 ton fra 2008 og frem. Akvakulturproduktion omfatter opdræt af akvatiske (ferskvand eller saltvand) organismer (f.eks. fisk, bløddyr, skaldyr og planter) til human brug eller konsum under kontrollerede betingelser. Akvakultur indebærer en form for indgreb i den naturlige opdrætsproces, f.eks. regelmæssig udsætning, fodring og beskyttelse mod rovdyr. Akvakultur spiller en central rolle i mange vækstøkonomier i medfør af dens potentiale til at øge fødevareproduktionen og samtidig mindske presset på fiskebestandene.

(2008-2019)

Akvakulturproduktion fordelt på art

Dette kort viser akvakulturproduktionen fordelt på art og land. Akvakulturproduktion omfatter opdræt af akvatiske (ferskvand eller saltvand) organismer (f.eks. fisk, bløddyr, skaldyr og planter) til human brug eller konsum under kontrollerede betingelser. Akvakultur indebærer en form for indgreb i den naturlige opdrætsproces, f.eks. regelmæssig udsætning, fodring og beskyttelse mod rovdyr. Akvakultur spiller en central rolle i mange vækstøkonomier i medfør af dens potentiale til at øge fødevareproduktionen og samtidig mindske presset på fiskebestandene. Yderligere oplysninger

(2008-2018)

Ferskvandsdambrug med finnefisk

Dette kort indeholder oplysninger om beliggenheden af ferskvandsdambrug med finnefisk i EU og partnerlande, for hvilke der foreligger data. Finnefisk er det udtryk, der anvendes for benfisk, f.eks. laks, og bruskfisk, f.eks. hajer. Dette er i modsætning til skaldyr eller andre vanddyr. Der opdrættes en lang række arter, og mangfoldigheden vokser også støt. Kortet er baseret på data indsamlet inden for rammerne af Rådets direktiv 2006/88/EF om dyresundhedsbestemmelser, som forpligter EU-medlemsstaterne til at registrere alle godkendte akvakulturbrug på deres område. De tilgængelige oplysninger om arter er blevet harmoniseret. Der findes filtre for følgende hovedarter: karpe, havkat, "andre ferskvandsdambrugsfisk" (sandart, gedde, aborre, suder osv. – primært cyprinidae), ørred, laks (unglaks og yngel), ål, stør, tilapia, akvariefisk m.fl.

Havbrug med finnefisk

Dette kort indeholder oplysninger om beliggenheden af havbrug med finnefisk i EU og partnerlande (for 2017). Finnefisk er det udtryk, der anvendes for benfisk, f.eks. laks, og bruskfisk, f.eks. hajer. Dette er i modsætning til skaldyr eller andre vanddyr. Havbrug med finnefisk er veletableret globalt og vokser hastigt. Der opdrættes en lang række arter, og mangfoldigheden vokser også støt. Kortet er baseret på data indsamlet inden for rammerne af Rådets direktiv 2006/88/EF om dyresundhedsbestemmelser, som forpligter EU-medlemsstaterne til at registrere alle godkendte akvakulturbrug på deres område.

Skaldyrsbrug

Dette kort indeholder oplysninger om beliggenheden af skaldyrsbrug, som oftest har specialiseret sig i produktionen af én art. Skaldyr er dyr, som lever i vand og har en skal eller et skallignende ydre. De vigtigste kategorier, der produceres, er blåmuslinger, østers, venusmuslinger, hjertemuslinger og kammuslinger. Et vigtigt kendetegn ved skaldyr er deres evne til at filtrere plankton, rense havvand for et overskud af disse mikroskopiske grønne planter og effektivt forbedre vandkvaliteten. Oplysningerne på kortet er leveret af Euroshell.

Produktionsanlæg til makroalger

Dette kort viser anlæg til produktion af makroalger fordelt på produktionsmetode (landbaseret, offshore- og kystakvakultur eller høst). Data er indsamlet i følgende lande: Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Frankrig, Irland, Italien, Norge, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland. Makroalger, også kendt som tang, har i århundreder været en del af den daglige kost i øst- og sydøstasiatiske lande. De bliver stadig mere populære i Europa, også til mange andre formål end fødevarer, f.eks. som udgangsmateriale i lægemidler, kosmetik, ernæring eller energi (biobrændsel). Virksomheder i hele Europa høster, dyrker eller forarbejder i dag makroalger til produkter af høj værdi.

Produktionsanlæg til mikroalger

Dette kort viser anlæg til produktion af mikroalger fordelt på produktionsmetode (fotobioreaktorer, åbne algekar, gæringsanlæg, fotobioreaktorer og åbne algekar, fotobioreaktorer og gæringsanlæg). Data er indsamlet i følgende lande: Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Frankrig, Irland, Italien, Norge, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland. Mikroalger er mikroskopiske planter, der typisk findes i ferskvands- og havsystemer, og som lever i både vandsøjlen og sedimentet. Høst, dyrkning eller forarbejdning af alger med henblik på at skabe produkter af høj værdi kan yde et værdifuldt bidrag til et renere og sundere miljø. Produktionen af alger er derfor en vigtig del af den "blå bioøkonomi".

Arbejdsløshed

Dette kort viser procentdelen af arbejdsløse i forskellige europæiske regioner sammenlignet med det nationale gennemsnit på 100. Når indikatorværdien er under 100 i regionen, ligger procentdelen af arbejdsløse under det nationale gennemsnit. Når indikatorværdien er over 100, ligger procentdelen af arbejdsløse i regionen over det nationale gennemsnit.

Arbejdsmarkedet – byer og storbyer

Dette kort viser udviklingen i arbejdsløsheden for mænd og kvinder i europæiske byer og storbyer. Data om europæiske byer blev indsamlet med henblik på at bidrage til forbedringen af livskvaliteten i byerne. Denne indikator støtter udvekslingen af erfaringer mellem europæiske byer. Den hjælper med at identificere bedste praksis. Den fremmer benchmarking på europæisk plan og giver oplysninger om dynamikken i byerne og med deres omgivelser. Indikatoren beregnes ud fra de variabler, der er indsamlet af European Statistical System. Flere oplysninger om statistikker om europæiske byer

(2000-2018)

Befolkning

European Settlement Map viser bebyggede områder i Europa baseret på satellitbilleder (SPOT5 og SPOT6). Dette kort viser mere specifikt den procentvise andel af bebygget areal pr. fysisk enhed.

Befolkning på 65 år og derover

Dette kort viser procentdelen af befolkningen på 65 år og derover sammenlignet med det nationale gennemsnit på 100. Når indikatorværdien er under 100 i den europæiske region, ligger procentdelen af befolkningen på 65 år og derover under det nationale gennemsnit. Når indikatorværdien er over 100, ligger procentdelen af befolkningen på 65 år og derover i regionen over det nationale gennemsnit.

Befolkning pr. 1. januar fordelt på aldersgrupper og køn – byer og storbyer

Dette kort viser befolkningen i byerne efter aldersgruppe og køn. Data blev indsamlet med henblik på at bidrage til forbedringen af livskvaliteten i byerne. Denne indikator støtter udvekslingen af erfaringer mellem europæiske byer. Den hjælper med at identificere bedste praksis. Den fremmer benchmarking på europæisk plan og giver oplysninger om dynamikken i byerne og med deres omgivelser. Indikatoren beregnes ud fra de variabler, der er indsamlet af European Statistical System. Flere oplysninger om statistikker om europæiske byer

(1990-2018)

Befolkningen efter statsborgerskab og fødeland – byer og storbyer

Dette kort viser udviklingen i befolkningen fordelt på statsborgerskab og fødeland for europæiske byer og storbyer. Data om europæiske byer blev indsamlet med henblik på at bidrage til forbedringen af livskvaliteten i byerne. Denne indikator støtter udvekslingen af erfaringer mellem europæiske byer. Den hjælper med at identificere bedste praksis. Den fremmer benchmarking på europæisk plan og giver oplysninger om dynamikken i byerne og med deres omgivelser. Indikatoren beregnes ud fra de variabler, der er indsamlet af European Statistical System. Flere oplysninger om statistikker om europæiske byer

(2004-2018)

Befolkningsstruktur – byer og storbyer

Dette kort viser befolkningsudviklingen i byerne. Data om europæiske byer blev indsamlet med henblik på at bidrage til forbedringen af livskvaliteten i byerne. Denne indikator støtter udvekslingen af erfaringer mellem europæiske byer. Den hjælper med at identificere bedste praksis. Den fremmer benchmarking på europæisk plan og giver oplysninger om dynamikken i byerne og med deres omgivelser. Indikatoren beregnes ud fra de variabler, der er indsamlet af European Statistical System. Flere oplysninger om statistikker om europæiske byer

(1990-2018)

Befolkningstæthed

Dette kort viser befolkningstætheden sammenlignet med det nationale gennemsnit på 100. Når indikatorværdien i en bestemt europæisk region er under 100, ligger befolkningstætheden under det nationale gennemsnit. Når indikatorværdien er over 100, ligger befolkningstætheden i regionen over det nationale gennemsnit.

Befolkningstæthed fordelt på kyst-/ikke-kystregioner

Dette kort viser befolkningstætheden fordelt på kyst-/ikke-kystregioner i Europa. Befolkningstætheden er forholdet mellem en regions (årlige gennemsnitlige) befolkning og regionens (land)areal i km². Hvis landarealet ikke er tilgængeligt, bruges det samlede areal (inklusive indvande).

Befolkningsændring

Dette kort viser befolkningsændringen målt pr. region og år. Indikatoren for ændring består af to komponenter: naturlig ændring og nettomigration plus statistisk justering. Naturlig befolkningsændring er forskellen mellem antallet af levendefødte og antallet af dødsfald. Hvis den naturlige ændring er positiv, kaldes det ofte en naturlig stigning. Nettomigration er forskellen mellem antallet af indvandrere og antallet af udvandrere.

Befolkningsændring fordelt på kyst-/ikke-kystregioner

Dette kort viser befolkningsændringen på grundlag af data om den samlede befolkning, fødsler og dødsfald fordelt på kyst-/ikke-kystregioner i Europa. Den samlede ændring er forholdet mellem befolkningsændringen i løbet af året (forskellen mellem befolkningsstørrelsen den 1. januar i to på hinanden følgende år) og den gennemsnitlige befolkning i det pågældende år.

Erhvervsaktiv befolkning

Dette kort viser procentdelen af den erhvervsaktive befolkning efter europæisk region sammenlignet med det nationale gennemsnit på 100. Når indikatorværdien er under 100 i regionen, ligger procentdelen af erhvervsaktive under det nationale gennemsnit. Når indikatorværdien er over 100, ligger procentdelen af erhvervsaktive i regionen over det nationale gennemsnit.

Fertilitet og dødelighed – byer og storbyer

Dette kort viser data om fertilitet og dødelighed i byerne. Data om europæiske byer blev indsamlet med henblik på at bidrage til forbedringen af livskvaliteten i byerne. Denne indikator støtter udvekslingen af erfaringer mellem europæiske byer. Den hjælper med at identificere bedste praksis. Den fremmer benchmarking på europæisk plan og giver oplysninger om dynamikken i byerne og med deres omgivelser. Indikatoren beregnes ud fra de variabler, der er indsamlet af European Statistical System. Flere oplysninger om statistikker om europæiske byer

(1991-2018)

Kultur og turisme – byer og storbyer

Dette kort viser det samlede antal turistovernatninger i europæiske byer og storbyer. Data om europæiske byer blev indsamlet med henblik på at bidrage til forbedringen af livskvaliteten i byerne. Denne indikator støtter udvekslingen af erfaringer mellem europæiske byer. Den hjælper med at identificere bedste praksis. Den fremmer benchmarking på europæisk plan og giver oplysninger om dynamikken i byerne og med deres omgivelser. Indikatoren beregnes ud fra de variabler, der er indsamlet af European Statistical System. Flere oplysninger om statistikker om europæiske byer

(2000-2018)

Levevilkår – byer og storbyer

Dette kort viser den gennemsnitlige husstandsstørrelse i byerne. Data om europæiske byer blev indsamlet med henblik på at bidrage til forbedringen af livskvaliteten i byerne. Denne indikator støtter udvekslingen af erfaringer mellem europæiske byer. Den hjælper med at identificere bedste praksis. Den fremmer benchmarking på europæisk plan og giver oplysninger om dynamikken i byerne og med deres omgivelser. Indikatoren beregnes ud fra de variabler, der er indsamlet af European Statistical System. Flere oplysninger om statistikker om europæiske byer

(2000-2018)

Typologi for by og land

Dette kort viser typologien for by og land for de europæiske regioner. I overvejende bymæssige regioner udgør landbefolkningen under 20% af den samlede befolkning. I områder på grænsen mellem land og by udgør landbefolkningen 20-50% af den samlede befolkning. I overvejende landdistrikter udgør landbefolkningen 50% eller mere af den samlede befolkning.

Uddannelse – byer og storbyer

Dette kort viser antallet af studerende på videregående uddannelser i byerne. Data om europæiske byer blev indsamlet med henblik på at bidrage til forbedringen af livskvaliteten i byerne. Denne indikator støtter udvekslingen af erfaringer mellem europæiske byer. Den hjælper med at identificere bedste praksis. Den fremmer benchmarking på europæisk plan og giver oplysninger om dynamikken i byerne og med deres omgivelser. Indikatoren beregnes ud fra de variabler, der er indsamlet af European Statistical System. Flere oplysninger om statistikker om europæiske byer

(1991-2018)

Beskæftigelse fordelt på kyst-/ikke-kystregioner

Dette kort sammenligner beskæftigelsen i både kyst-/ikke-kystregioner. Denne statistiske analyse samler beskæftigelsen i den sektor i EU, der er omfattet af NACE rev. 2, som er den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter.

Beskæftigelse i den primære sektor

Beskæftigelsen i den primære sektor består i udvindingsaktiviteter som f.eks. minedrift, landbrug og aktivt fiskeri. Dette kort viser procentdelen af beskæftigede i den primære sektor ud af den samlede beskæftigelse i regionerne sammenlignet med det nationale gennemsnit på 100. Når indikatorværdien er under 100, ligger værdien i regionen under det nationale gennemsnit. Når indikatorværdien er over 100, ligger værdien i regionen over det nationale gennemsnit.

Beskæftigelse i den sekundære sektor

Beskæftigelsen i den sekundære sektor består i fiskerirelaterede aktiviteter, som ikke betragtes som aktivt fiskeri. Den sekundære sektor i økonomien producerer færdigvarer af de råvarer, der udvindes af den primære økonomi. Alle job inden for produktion, forarbejdning og byggeri og anlæg findes inden for denne sektor. Dette kort viser procentdelen af beskæftigede i den sekundære sektor ud af den samlede beskæftigelse i regionerne sammenlignet med det nationale gennemsnit på 100. Når indikatorværdien er under 100, ligger værdien i regionen under det nationale gennemsnit. Når indikatorværdien er over 100, ligger værdien i regionen over det nationale gennemsnit.

Beskæftigelse i den tertiære sektor

Beskæftigelsen i den tertiære sektor, som også kaldes servicesektoren, består i leverandørvirksomhed som f.eks. detail- og engrossalg, transport og distribution, restaurationsvirksomhed, kontortjenester, medier, turisme, forsikrings- og bankvirksomhed, sundhedspleje og jura. Dette kort viser procentdelen af beskæftigede i den tertiære sektor ud af den samlede beskæftigelse i regionerne sammenlignet med det nationale gennemsnit på 100. Når indikatorværdien er under 100, ligger værdien i regionen under det nationale gennemsnit. Når indikatorværdien er over 100, ligger værdien i regionen over det nationale gennemsnit.

Beskæftigelse inden for fiskeri og akvakultur

Fiskeri- og akvakultursektoren omfatter job, der varierer fra produktion og salg (fartøjer, fiskeredskaber, madding osv.) til opdræt og høst, forarbejdning, markedsføring og distribution af fisk. Disse job sikrer en bæredygtig forvaltning af hav- og ferskvandsressourcer og bidrager samtidig til den globale økonomiske og sociale udvikling. Dette kort viser beskæftigelsen i fiskeri- og akvakultursektoren for hver medlemsstat.

Bruttonationalprodukt (BNP)

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for den økonomiske aktivitet defineret som værdien af alle producerede varer og tjenesteydelser minus værdien af de varer eller tjenesteydelser, der anvendes til deres produktion. Det anvendes i vid udstrækning til at sammenligne levestandarder eller overvåge økonomisk konvergens eller divergens i EU. BNP-komponenterne og de dertil knyttede indikatorer kan give et værdifuldt indblik i de vigtigste drivkræfter for den økonomiske aktivitet og dermed danne grundlag for udformningen, overvågningen og evalueringen af specifikke EU-politikker. Dette kort viser bruttonationalproduktet sammenlignet med det nationale gennemsnit på 100. Når indikatorværdien er under 100, ligger værdien i regionen under det nationale gennemsnit. Når indikatorværdien er over 100, ligger værdien i regionen over det nationale gennemsnit. Yderligere oplysninger: BNP for begyndere

Bruttonationalprodukt (BNP) fordelt på kyst-/ikke-kystregioner

Dette kort viser bruttonationalproduktet (BNP) i markedspriser fordelt på kyst-/ikke-kystregioner. BNP i markedspriser er det endelige resultat af residente produktionsenheders produktionsaktivitet. Det defineres som værdien af alle producerede varer og tjenesteydelser minus værdien af de varer eller tjenesteydelser, der anvendes til deres produktion. Se ENS 2010 (europæisk national- og regionalregnskabssystem) for mere specifikke forklaringer om metoden.

Bruttoværditilvækst i basispriser fordelt på kyst-/ikke-kystregioner

Dette kort viser bruttoværditilvæksten (BVT) i basispriser fordelt på kyst-/ikke-kystregioner. BVT defineres som produktionen værdiansat i basispriser minus forbrug i produktionen værdiansat i køberpriser. Det er også saldoen på nationaløkonomiens produktionskonto. BVT kan opdeles efter branche og institutionel sektor. Summen af BVT for alle brancher eller sektorer plus produktafgifter minus produktsubsidier giver mere specifikt bruttonationalproduktet. Ved at trække forbruget af fast realkapital fra BVT fås den tilsvarende nettoværditilvækst (NVT). Begreberne "BVT i markedspriser", "BVT i produktionspriser" og "BVT i basispriser" anvendes ikke længere i ENS 2010.

Maritim påvirkning

Dette kort viser den procentdel af befolkningen, der påvirkes af maritime aktiviteter, f.eks. andelen af befolkningen i EU's regioner, der bor i maritime serviceområder. Et maritimt serviceområde er et område, der kan nås inden for en given rejsetid fra et sted ved kysten og ved brug af det eksisterende transportnet.

Virksomhedsdemografi og vækstvirksomheder fordelt på kyst-/ikke-kystregioner

Dette kort viser antallet af virksomheder med en vækst på 10% eller mere i kystregioner i forhold til ikke-kystregioner. Virksomhedsdemografien giver oplysninger om virksomheders etablering, lukning og overlevelse samt relaterede beskæftigelsesdata. Data om virksomhedsdemografi kan bruges til at analysere de forskellige markeders dynamik og innovation, og de giver centrale oplysninger til den politiske beslutningsproces. De to primære mål for beskæftigelsen er antal beskæftigede og antal ansatte.

Beskæftigelse i den etablerede blå økonomi

Europas oceaner, have og kyster er en vigtig drivkraft for den europæiske økonomi, som skaber både arbejdspladser og værdi. Den blå økonomi er økonomiske aktiviteter, der har tilknytning til oceanerne, havene og kysterne, og dækker en lang række indbyrdes forbundne etablerede sektorer og sektorer i udvikling. Dette kort viser oplysninger om den samlede beskæftigelse i de vigtigste etablerede sektorer i den blå økonomi (kystturisme, marine levende ressourcer, marine ikkelevende ressourcer, havneaktiviteter, skibsbygning og reparation samt søtransport) i EU for hver medlemsstat. Kortet viser procentdelen af beskæftigede i den blå økonomi i forhold til den samlede erhvervsaktive befolkning, mens du for hvert land kan finde oplysninger om beskæftigelsen i hver sektor og udviklingen i den samlede blå økonomi siden 2009.

Dataejer: GD MARE

Vis dashboard

Beskæftigelse i havne, oplagring og vandprojekter

Europas oceaner, have og kyster er en vigtig drivkraft for den europæiske økonomi, som skaber både arbejdspladser og værdi. Den blå økonomi er økonomiske aktiviteter, der har tilknytning til oceanerne, havene og kysterne, og dækker en lang række indbyrdes forbundne etablerede sektorer og sektorer i udvikling. Dette kort viser oplysninger om beskæftigelsen inden for havne, oplagring og vandprojekter i EU. Kortet viser oplysninger om procentdelen af beskæftigede i denne sektor sammenlignet med det samlede antal beskæftigede i den blå økonomi. For hvert land kan du finde oplysninger om beskæftigelsen i hver delsektor (fragt og oplagring, vandprojekter og tjenesteydelser), udviklingen i den samlede beskæftigelse i sektoren siden 2009 og antallet af beskæftigede i sektoren.

Dataejer: GD MARE

Vis dashboard

Beskæftigelse inden for havfiskeri, akvakultur og forarbejdning

Europas oceaner, have og kyster er en vigtig drivkraft for den europæiske økonomi, som skaber både arbejdspladser og værdi. Den blå økonomi er økonomiske aktiviteter, der har tilknytning til oceanerne, havene og kysterne, og dækker en lang række indbyrdes forbundne etablerede sektorer og sektorer i udvikling. Dette kort viser oplysninger om beskæftigelsen inden for udvinding (dvs. fiskeri og akvakultur) og kommercialisering af marine levende ressourcer i EU. Kortet viser oplysninger om procentdelen af beskæftigede i denne sektor sammenlignet med det samlede antal beskæftigede i den blå økonomi for hver medlemsstat. For hvert land kan du finde oplysninger om beskæftigelsen i hver delsektor (akvakultur, fiskeri, forarbejdning og distribution), udviklingen i den samlede beskæftigelse inden for marine levende ressourcer siden 2009 og det nøjagtige antal beskæftigede i sektoren hvert år.

Dataejer: GD MARE

Vis dashboard

Beskæftigelse inden for havudvinding af mineraler, olie og gas

Europas oceaner, have og kyster er en vigtig drivkraft for den europæiske økonomi, som skaber både arbejdspladser og værdi. Den blå økonomi er økonomiske aktiviteter, der har tilknytning til oceanerne, havene og kysterne, og dækker en lang række indbyrdes forbundne etablerede sektorer og sektorer i udvikling. Dette kort viser oplysninger om beskæftigelsen inden for havudvinding af mineraler, olie og gas i EU. Kortet viser procentdelen af beskæftigede i denne sektor sammenlignet med det samlede antal beskæftigede i den blå økonomi. For hvert land kan du finde oplysninger om beskæftigelsen i hver delsektor (udvindings- og støtteaktiviteter), udviklingen i den samlede beskæftigelse i sektoren siden 2009 og antallet af beskæftigede i sektoren hvert år.

Dataejer: GD MARE

Vis dashboard

Beskæftigelse inden for kystturisme

Europas oceaner, have og kyster er en vigtig drivkraft for den europæiske økonomi, som skaber både arbejdspladser og værdi. Den blå økonomi er økonomiske aktiviteter, der har tilknytning til oceanerne, havene og kysterne, og dækker en lang række indbyrdes forbundne etablerede sektorer og sektorer i udvikling. Dette kort viser oplysninger om beskæftigelsen i sektoren for kystturisme i EU. Kortet viser mere specifikt oplysninger om procentdelen af beskæftigede i denne sektor sammenlignet med det samlede antal beskæftigede i den blå økonomi for hver medlemsstat. For hvert land kan du finde oplysninger om beskæftigelsen i hver delsektor (indlogering, transport og øvrige), udviklingen i den samlede beskæftigelse inden for kystturisme siden 2009 og det nøjagtige antal beskæftigede inden for kystturisme hvert år.

Dataejer: GD MARE

Vis dashboard

Beskæftigelse inden for skibsbygning og reparation

Europas oceaner, have og kyster er en vigtig drivkraft for den europæiske økonomi, som skaber både arbejdspladser og værdi. Den blå økonomi er økonomiske aktiviteter, der har tilknytning til oceanerne, havene og kysterne, og dækker en lang række indbyrdes forbundne etablerede sektorer og sektorer i udvikling. Dette kort viser oplysninger om beskæftigelsen inden for skibsbygning og reparation i EU. Kortet viser oplysninger om procentdelen af beskæftigede i denne sektor sammenlignet med det samlede antal beskæftigede i den blå økonomi. For hver medlemsstat kan du finde oplysninger om beskæftigelsen i hver delsektor (skibsbygning, reparation, udstyr og maskiner), udviklingen i den samlede beskæftigelse i sektoren siden 2009 og det nøjagtige antal beskæftigede i sektoren hvert år.

Dataejer: GD MARE

Vis dashboard

Beskæftigelse inden for søtransport

Europas oceaner, have og kyster er en vigtig drivkraft for den europæiske økonomi, som skaber både arbejdspladser og værdi. Den blå økonomi er økonomiske aktiviteter, der har tilknytning til oceanerne, havene og kysterne, og dækker en lang række indbyrdes forbundne etablerede sektorer og sektorer i udvikling. Dette kort viser oplysninger om beskæftigelsen i sektoren for søtransport i EU. Kortet viser oplysninger om procentdelen af beskæftigede i denne sektor sammenlignet med det samlede antal beskæftigede i den blå økonomi. For hver medlemsstat kan du finde oplysninger om beskæftigelsen i hver delsektor (sø- og kysttransport, transport ad indre vandveje og udlejning), udviklingen i den samlede beskæftigelse i sektoren siden 2009 og antallet af beskæftigede i sektoren pr. land hvert år.

Dataejer: GD MARE

Vis dashboard

Bølgehøjde og -retning

Dette kort viser den signifikante bølgehøjde og -retning på 237 positioner placeret med ca. 100 km's mellemrum 50-100 km ud for Europas kystlinje. Observationerne af bølgehøjde og -retning blev indsamlet ved hjælp af højdemålersensorerne på ERS-1-, ERS-2-, Topex/Poseidon- og Geosat-satellitterne og findes i waveclimate.com-databasen. Ud fra disse observationer har man beregnet gennemsnittet for et felt på 200x200 km centreret om hver position.

Gennemsnitlig vindhastighed og -retning

Dette kort viser den gennemsnitlige vindhastighed og -retning på 237 positioner placeret med ca. 100 km's mellemrum 50-100 km ud for Europas kystlinje. Observationerne af vindhastighed og -retning blev indsamlet ved hjælp af højdemåler- og scatterometersensorerne på ERS-1-, ERS-2-, Topex/Poseidon- og Geosat-satellitterne og findes i waveclimate.com-databasen. Ud fra disse observationer har man beregnet gennemsnittet for et felt på 200x200 km centreret om hver position.

Havenergi – Projektplaceringer

Havenergi eller vandkraft (også kaldet marin energi og hydrokinetisk energi) er den energi, der findes i havets bølger, vind, tidevand, saltindhold og temperaturforskelle. Bevægelsen af vand i verdenshavene skaber en stor mængde kinetisk energi, dvs. energi i bevægelse. Kortet viser placeringen af projekter, der udnytter denne energi og omdanner den til elektricitet, som forsyner boliger, transport og industrien.

Havenergi – Teststeder

Havenergi eller vandkraft (også kaldet marin energi og hydrokinetisk energi) er den energi, der findes i havets bølger, vind, tidevand, saltindhold og temperaturforskelle. Bevægelsen af vand i verdenshavene skaber en stor mængde kinetisk energi, dvs. energi i bevægelse. Kortet viser de steder, hvor teknologier udvikles med det formål at udnytte denne energi og omdanne den til elektricitet, som kan forsyne boliger, transport og industrien.

Kernekraftværker ved kysten

I moderne kernekraftværker genereres varme af nuklear fission, dvs. at uranatomer spaltes for at frigive store mængder energi. Denne varme anvendes til at omdanne vand til damp, som driver en elektricitetsturbine. For at kunne håndtere de enorme mængder varme, der produceres ved nuklear fission, er disse kraftværker afhængige af et kølesystem. Da vand effektivt kan nedkøle en reaktor, er mange kernekraftværker placeret ved floder og kyster, hvor vandmængden er rigelig og gratis. Dette kort viser placeringen af, driftsstatus for og andre karakteristika for kernekraftværker ved kysten. Kortet er resultatet af aggregeringen og harmoniseringen af data fra en række EU-kilder og andre kilder og ajourføres hvert år.

Offshoreanlæg (olie og gas)

Offshoreanlæg er strukturer og faciliteter i havmiljøet, sædvanligvis til produktion og transmission af elektricitet, olie, gas og andre ressourcer. Kortet viser placeringen af og driftsstatus for sådanne offshoreanlæg. Oplysningerne er baseret på konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (Ospar), som overvåger udviklingen af offshoreanlæg og vedligeholder en opdateret database over alle offshore olie- og gasanlæg i Ospars havområde.

Placering af vindmølleparker

Vindkraft, hvor en vindmølle omdanner vind til elektricitet, er en af de vigtigste vedvarende energikilder. Da vindene til havs er mere ensartede og ofte hårdere, kan store samlinger af vindmøller, såkaldte vindmølleparker, potentielt generere en stabil forsyning med ren vindenergi. Kortet viser placeringen af og driftsstatus for havvindmølleparker i europæiske have. Oplysningerne er indsamlet fra forskellige kilder i EU af CETMAR for Det Europæiske Havobservations- og Datanetværk (EMODnet).

Placering af vindmølleparker (polygoner)

Vindkraft, hvor en vindmølle omdanner vind til elektricitet, er en af de vigtigste vedvarende energikilder. Da vindene til havs er mere ensartede og ofte hårdere, kan store samlinger af vindmøller, såkaldte vindmølleparker, potentielt generere en stabil forsyning med ren vindenergi. Kortet viser omfanget af og driftsstatus og andre karakteristika for havvindmølleparker i europæiske have. Oplysningerne er indsamlet fra forskellige kilder i EU af CETMAR for Det Europæiske Havobservations- og Datanetværk (EMODnet).

Tidevandsamplitude

Dette kort viser den gennemsnitlige tidevandsamplitude, halvdelen af højdeforskellen mellem lavvande og højvande, på 237 positioner placeret med ca. 100 km's mellemrum 50-100 km ud for Europas kystlinje. Observationerne blev beregnet ved hjælp af en tidevandsmodel baseret på otte års satellithøjdemålermålinger og tidevandsmålinger fra ca. 7300 stationer på kysten.

Betegnelser for undersøiske rev

Geografisk net

Et geografisk net er et imaginært net af linjer, der er overført til jorden, og som bruges som referencesystem til at udpege ethvert sted på jorden. De vertikale linjer kaldes længdegrader, og de horisontale linjer kaldes breddegrader. Skæringspunktet mellem disse to punkter bestemmer den præcise lokalitet. Længdegrader måler grader fra øst mod vest og løber vertikalt mellem Nord- og Sydpolen. Breddegrader måler grader fra nord til syd, hvor 0 grader er det nøjagtige midtpunkt mellem Nord- og Sydpolen.

Havnavne

Dette kort viser verdenshavenes navne og grænser som defineret af Den Internationale Hydrografiske Organisation. (År: 1953 – Limits of Oceans & Seas, Special Publication No. 23)

Kystlinje

Lande

Dette kort viser EU's medlemsstater samt kandidatlande og potentielle kandidatlande til medlemskab af EU. For hvert land finder du en række centrale oplysninger, f.eks. størrelse, befolkning, hovedstad, flag osv.

Landegrænser

Dette kort viser de europæiske landes grænser.

Bestande fordelt på fiskerizone

Diagrammet viser andelen af vurderede fiskebestande, der er udsat for overfiskning (rød), og af bestande, der ligger inden for sikre biologiske grænser (grøn) i ICES- og GFCM-fiskeriområderne i Europa. Tallene i cirklerne viser antallet af vurderede bestande inden for det pågældende område. Cirklernes størrelse afspejler størrelsen af fangsten i det pågældende område.

Europæisk strukturstøtte (EFF-EHFF)

Dette kort fremhæver et af Europa-Kommissionens initiativer, som har til formål at forbedre livskvaliteten for EU's borgere og havmiljøet. Den Europæiske Fiskerifond (EFF; 2007-2013) og dens efterfølger, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF; 2014-2020), har støttet den europæiske fiskerisektor i overgangen til økologisk bæredygtige fiskeri- og akvakulturpraksisser og har medvirket til at skabe arbejdspladser og diversificere økonomierne i kystsamfundene. Dette kort viser, hvordan EFF-budgettet på 4,3 mia. EUR blev fordelt mellem EU-medlemsstaterne og over fem forskellige prioriteter (akser):
AKSE 1: Justeringer og forbedringer af fiskerflåden.
AKSE 2: Udvikling af miljøvenlige praksisser for akvakultur og fiskeri i indre farvande, diversificering af akvakulturarter samt forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter.
AKSE 3: Foranstaltninger af fælles interesse, f.eks. beskyttelse af den akvatiske fauna og flora, udvikling af havne, forbedring af fiskevarers sporbarhed osv.
AKSE 4: Bæredygtig udvikling af fiskeriområder og -samfund (f.eks. skabelse af merværdi for fiskevarer, udvikling af turismeinfrastruktur og miljøbeskyttelse) med henblik på at mindske deres økonomiske afhængighed af fiskefangster.
AKSE 5: Teknisk bistand i form af undersøgelser, rapporter og aktioner til støtte for gennemførelsen af operationelle programmer.

Fangster fordelt på fiskerizone

Fiskefangster omfatter fisk, bløddyr, skaldyr og andre hvirvelløse vanddyr og akvatiske planter, der udvindes til alle formål af alle typer og klasser af fartøjer, redskaber og fiskere i alle havområder (åbent hav, offshore, inshore eller brakvandsområder). Dette kort viser de samlede fangster for alle EU-medlemsstater i hver enkelt af de større fiskerizoner.
Flere oplysninger

Fangster fordelt på land

Dette kort viser den samlede årlige fangst af fiskevarer fordelt på medlemsstater og bestemte andre store fiskerinationer, f.eks. Det Forenede Kongerige, Norge, Island og Tyrkiet. Dataene angives i landingernes levende vægt. Dette er vægten, når produktet tages op af vandet (dvs. inden forarbejdning), men omfatter ikke produkter, som af forskellige årsager ikke landes af medlemsstaten.

(2000-2019)

Fiskerflåde efter bruttotonnage

Selv om fisk er en vigtig naturressource, er bestandene også begrænsede, og årtiers overfiskning har resulteret i en nedgang i visse fiskebestande. For at sikre, at den europæiske fiskeriindustri er bæredygtig og retfærdig, er der i EU's fælles fiskeripolitik fastsat en række regler for forvaltning af de europæiske fiskerflåder og fangster. Hvert lands fiskerflåde overvåges i et nationalt register, og der fastsættes et kapacitetsloft for fartøjets samlede maskineffekt og fartøjets samlede vægt. Dette kort viser fartøjernes samlede vægt (i bruttotonnage) i fiskerflåderne i EU- og EØS-landene.

(1990-2018)

Fiskerflåde efter motoreffekt

Selv om fisk er en vigtig naturressource, er bestandene også begrænsede, og årtiers overfiskning har resulteret i en nedgang i visse fiskebestande. For at sikre, at den europæiske fiskeriindustri er bæredygtig og retfærdig, er der i EU's fælles fiskeripolitik fastsat en række regler for forvaltning af de europæiske fiskerflåder og fangster. Hvert lands fiskerflåde overvåges i et nationalt register, og der fastsættes et kapacitetsloft for fartøjets samlede maskineffekt og fartøjets samlede vægt. Dette kort viser fartøjernes samlede motoreffekt (i kW) i fiskerflåderne i EU- og EØS-landene.

(1990-2018)

Fiskerflåde efter redskabstype

Selv om fisk er en vigtig naturressource, er bestandene også begrænsede, og årtiers overfiskning har resulteret i en nedgang i visse fiskebestande. For at sikre, at den europæiske fiskeriindustri er bæredygtig og retfærdig, er der i EU's fælles fiskeripolitik fastsat en række regler for forvaltning af de europæiske fiskerflåder og fangster. Hvert lands fiskerflåde overvåges i et nationalt register, og der fastsættes et kapacitetsloft for fartøjets samlede maskineffekt og fartøjets samlede vægt. Fiskeredskabstypen overvåges også, og i nogle europæiske have er der krav om selektive redskaber for at reducere uønskede bifangster. Dette kort viser fordelingen af de forskellige fiskeredskaber, der anvendes af flåderne i EU- og EØS-landene.

(1990-2018)

Fiskerflåde – Antal fartøjer fordelt på havne

Dette kort viser antallet af fartøjer i fiskerflåden pr. havn. En fiskerflåde er en samling af kommercielle fiskerfartøjer. Alle EU-fartøjer i databasen bør have et EU-fiskerflåderegister-nummer, som er en unik fartøjsidentifikator, der permanent tildeles et EU-fartøj og ikke kan flyttes til et andet fartøj. EU-fiskerflåderegistret, i daglig tale "flåderegistret", er et vigtigt redskab i gennemførelsen og overvågningen af den fælles fiskeripolitik. Det er en database, hvor alle fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag, skal være registreret i overensstemmelse med EU-retten.

Fiskerflåde – Maskineffekt fordelt på havne

Dette kort viser fiskerflådens samlede maskineffekt fordelt på havne. Maskineffekten er den samlede maksimale kontinuerlige ydelse, der kan opnås ved hver maskines svinghjul, og som kan tjene til at drive fartøjet frem ad mekanisk, elektrisk, hydraulisk eller anden vej. Hvis der er indbygget gearkasse i maskinen, måles maskineffekten ved gearkassens outputflange.

Fiskerflåde – Tonnage fordelt på havne

Dette kort viser fiskerflådens samlede tonnage pr. havn. Bruttotonnage (GT) benyttes til at registrere fartøjernes tonnage.

Fiskerihavne udstyret med et elektronisk registrerings- og rapporteringssystem (ERS)

Dette kort viser fiskerihavne, der er udstyret med et elektronisk registrerings- og rapporteringssystem (ERS). ERS er EU's system til fiskerikontrol. Det bruges til at registrere, rapportere, behandle, lagre og sende fiskeridata (fangst, landing, afsætning og omladning). Det centrale element er den elektroniske logbog, hvor føreren af et fiskerfartøj fører et register over fiskeriet, som derefter sendes til de nationale myndigheder og lagres i en sikker database.

Fiskeriintensitet

Dette kort over fiskeriintensiteten gør det muligt at undersøge fiskeriaktiviteternes intensitet på tværs af alle EU-farvande. De data, der er analyseret for at skabe dette kort, omfatter ca. 150 mio. positionsrapporter fra EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på mere end 15 m, som fiskede i FAO-zone 27, 34 og 37 i perioden mellem september 2014 og september 2015. Hver AIS-meddelelse viser fartøjets position, dets hastighed og et tidsstempel med intervaller på fem minutter. Disse meddelelser blev klassificeret som relateret til fiskeri eller til sejlads ved hjælp af en klassifikationsalgoritme baseret på en analyse af de enkelte fartøjers hastighedsprofiler.

Fiskerizoner (FAO)

Fiskerizoner (ICES)

Dette kort viser de internationale fiskerizoner, som er defineret af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).

Forbrug af fiskevarer og akvakulturprodukter

Akvakultur omfatter opdræt af akvatiske organismer, f.eks. fisk, bløddyr, skaldyr og planter. Fiskevarer og akvakulturprodukter er en vigtig proteinkilde og en afgørende faktor i en sund kost. Dette kort viser det årlige forbrug pr. indbygger af fiskevarer og akvakulturprodukter.

Kvoter efter land og fiskerizone

Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er skadeligt for havmiljøet, udgør en trussel mod det bæredygtige fiskeri og fordrejer konkurrencen urimeligt for legitime fiskeriaktører.
Samarbejdet mellem EU og tredjelande er vigtigt for at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, sikre fødevaresikkerheden og overholde de internationale regler. Den fælles fiskeripolitik er EU's fiskeripolitik. Den fastsætter kvoter for mængden af bestemte fisk, som hvert land har tilladelse til at fange.
Dette kort viser de fangstbegrænsninger (i ton), der er fastsat for de fleste kommercielle fiskebestande. Kommissionen forbereder forslagene på grundlag af videnskabelig rådgivning om bestandenes tilstand fra rådgivende organer som f.eks. ICES og STECF. Hvis du klikker på kortet, kan du se de tilsvarende kvoter for hver art som fastsat i Rådets forordninger.

Kvoter fordelt på arter

Fisk har været en vigtig og rigelig kilde til føde i årtusinder. I dag, hvor befolkningens størrelse er eksploderet, og fiskerimetoderne er blevet mere effektive, er fangsterne af fisk steget dramatisk og overstiger nu det, som fiskebestandene kan regenerere, og det har ført til et fald i det samlede antal fisk. Dette kort viser de nationale fiskekvoter i 1000 ton pr. fiskeart i EU-landene. Vælg en art i rullemenuen for at få vist de kvoter, der er tildelt landene for den pågældende art i overensstemmelse med Rådets forordninger.

Landing af fiskevarer

Landingsstatistikkerne vedrører fiskevarer (produktvægt og værdi), der landes i et land, uanset nationaliteten af det fartøj, der foretager landingerne, men også fiskevarer, der landes af landets fartøjer i havne i tredjelande og derefter importeres til EU. Indlandsstater uden havfiskerflåde er ikke omfattet (Tjekkiet, Luxembourg, Ungarn, Østrig og Slovakiet).

(2000-2018)

Lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet (LAG'er)

Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) støtter bl.a. lokaludvikling styret af lokalsamfundet i kystområder. Dette indebærer uddelegering af midler og beslutningstagning til lokale partnerskaber kaldet lokale aktionsgrupper for fiskeri (LAG'er). De repræsenterer fiskerisektoren og andre lokale private og offentlige interessenter vedrørende den blå økonomi.
Der er over 300 EHFAF-støttede LAG'er i Europa. Hver især udformer og gennemfører de en lokal udviklingsstrategi for at imødekomme deres områdes behov, hvad enten det er økonomisk, socialt og/eller miljømæssigt. På grundlag af deres strategi udvælger og yder LAG'erne finansiering til lokale projekter, der bidrager til lokal udvikling i området.

Europas havregioner

Dette kort viser grænserne for de havregioner og subregioner i Europa, der er anført i havstrategirammedirektivet (artikel 4). Havstrategirammedirektivet blev vedtaget den 17. juni 2008 og har til formål at beskytte havmiljøet i Europa.

Projekter vedrørende maritim fysisk planlægning

Dette kort viser placeringen af projekter vedrørende maritim fysisk planlægning i Europa. Ved maritim fysisk planlægning planlægges det, hvornår og hvor menneskelige aktiviteter kan finde sted på havet, for at sikre, at disse aktiviteter er så effektive og bæredygtige som muligt. Ved maritim fysisk planlægning inddrages interessenter på en gennemsigtig måde i planlægningen af maritime aktiviteter, og der arbejdes på tværs af grænser og sektorer for at sikre, at de menneskelige aktiviteter på havet finder sted på en effektiv, sikker og bæredygtig måde. Flere oplysninger

(2009-2022)

Søkort

Dette kort viser de regioner, for hvilke der findes digitale søkort på internettet.

"Havets dag i Europa" i mit land (2021)

Sideløbende med den årlige konference om havets dag i Europa (i år i Den Helder, Nederlandene, den 20.-21. maj 2021) afholdes der en række lokale arrangementer i hele Europa med navnlig unge som målgruppe under overskriften "havets dag i Europa i mit land".
Havets dag i Europa i mit land er en vigtig del af de oplysningskampagner og -aktiviteter med fokus på havet, der har været støt stigende de seneste år, og denne type events er blevet mere og mere populære og tiltrækker mere end 30000 deltagere hvert år. Lokale aktiviteter som f.eks. oprydning på strande, havnerundvisninger, kunstudstillinger, workshopper, konferencer, seminarer, udstillinger om maritime emner, oplysning til fremme af havkundskab, økoture og vandreture i områder med betydelig maritim arv, bådudflugter, besøg på maritime museer, skibe, akvarier, skibsværfter osv. er rettet mod et bredt publikum i hele Europa — alle med et element af "sjov og spil" for at tiltrække de unges opmærksomhed. Disse aktiviteter gør det muligt for de mange europæiske regioner med en maritim kultur at deltage i fejringen og fremhæve havenes afgørende betydning for lokalsamfundene.
Da covid-19-krisen endnu ikke er overstået, omfatter havets dag i Europa i mit land i år både virtuelle og, hvor det er muligt, fysiske arrangementer, der finder sted i 2021.
Dette kort giver et overblik over de 232 lokale events i forbindelse med havets dag i Europa i mit land 2021 i 25 forskellige lande (21 i EU og 4 i lande uden for EU). Mange arrangører bruger også disse arrangementer til at vise det europæiske havatlas for studerende og elever i hele EU!
For at gøre dette kort endnu mere unikt vil der være en overraskelse gemt et sted. Vær med til at fejre dagen, udforsk kortet, og deltag i skattejagten på havets dag i Europa i mit land 2021

"Havets dag i Europa" i mit land (2022)

Sideløbende med den årlige konference om havets dag i Europa (i år i Ravenna, Italien, den 19.-20. maj 2022) afholdes der en række lokale arrangementer i hele Europa med navnlig unge som målgruppe under overskriften "havets dag i Europa i mit land".
Havets dag i Europa i mit land er en vigtig del af de oplysningskampagner og -aktiviteter med fokus på havet, der har været støt stigende de seneste år, og denne type events er blevet mere og mere populære og tiltrækker mere end 50000 deltagere hvert år. Lokale aktiviteter som f.eks. oprydning på strande, havnerundvisninger, kunstudstillinger, workshopper, konferencer, seminarer, udstillinger om maritime emner, oplysning til fremme af havkundskab, økoture og vandreture i områder med betydelig maritim arv, bådudflugter, besøg på maritime museer, skibe, akvarier, skibsværfter osv. er rettet mod et bredt publikum i hele Europa – alle med et element af "sjov og spil" for at tiltrække de unges opmærksomhed. Disse aktiviteter gør det muligt for de mange europæiske regioner med en maritim kultur at deltage i fejringen og fremhæve havenes afgørende betydning for lokalsamfundene.
Da covid-19-krisen endnu ikke er overstået, omfatter havets dag i Europa i mit land i år både virtuelle og, hvor det er muligt, fysiske arrangementer, der finder sted i 2022.
Dette kort giver et overblik over de lokale arrangementer i forbindelse med havets dag i Europa i mit land 2022 i 29 forskellige lande (22 i EU og 7 i lande uden for EU). Mange arrangører bruger også disse arrangementer til at vise det europæiske havatlas for studerende og elever i hele EU!
For at gøre dette kort endnu mere unikt vil der være en overraskelse gemt et sted. Vær med til at fejre dagen, udforsk kortet, og deltag i kapsejladsen på havets dag i Europa i mit land 2022

"Havets dag i Europa" i mit land (2023)

Sideløbende med den årlige konference om havets dag i Europa (i år i Brest, Frankrig, den 24.-25. maj 2023) afholdes der en række lokale arrangementer i hele Europa, der når ud til unge og borgere benævnt "Havets dag i Europa i mit land".
Havets dag i Europa i mit land er en vigtig del af den bølge af havbevidsthed og -aktivisme, der har været støt stigende i de seneste år, og begivenhederne under mærket er blevet mere og mere populære og tiltrækker mere end 50.000 deltagere hvert år. Lokale aktiviteter som f.eks. oprydning på strande, havnerundvisninger, kunstudstillinger, workshopper, konferencer, seminarer, udstillinger om maritime emner, oplysning til fremme af havkundskab, økoture og vandreture i områder med betydelig maritim arv, bådudflugter, besøg på maritime museer, skibe, akvarier, skibsværfter osv. er rettet mod et bredt publikum i hele Europa – alle med et element af "sjov og spil" for at tiltrække de unges opmærksomhed. Disse aktiviteter gør det muligt for de mange europæiske regioner med en maritim kultur at deltage i festlighederne og fremhæve havenes og oceanernes afgørende rolle for lokalsamfundene.
Havets dag i Europa i mit land i år omfatter fysiske, virtuelle og hybride arrangementer.
Dette kort giver et overblik over lokale arrangementer i forskellige lande i 2023 som led i havets dag i Europa i mit land. Mange arrangører bruger også deres arrangementer til at vise det europæiske havatlas for borgere, studerende og elever i hele EU!
For at gøre dette kort endnu mere enestående har vi skjult noget særligt i det. Vær med til lidt sjov, udforsk kortet, og forsøg at løse udfordringen i Atlas Geocaching Game.

"Havets dag i Europa" i mit land 2024

Sideløbende med den årlige konference om havets dag i Europa (i år i Svendborg, Danmark, den 30.-31. maj 2024) afholdes der en række lokale arrangementer i hele Europa, som henvender sig til unge og borgere benævnt "havets dag i Europa i mit land". Målet er at opdage, at aktiviteter på havet (kystturisme, fiskeri, sejlads, skibsfart, vedvarende offshoreenergi, akvakultur osv.) er afgørende for EU's borgere og økonomier. EU har 68000km kystlinje, og omkring en tredjedel af EU's befolkning bor inden for 50km fra kysten.
Siden den første havets dag i 2018 er antallet af arrangementer som led i havets dag i Europa i mit land steget betydeligt med en lang række aktiviteter såsom sanering af strande, guidede rundvisninger, kunstudstillinger, workshopper og konferencer. Der blev i 2023 afholdt 494 arrangementer i 31 lande, både i og uden for EU.
Havets dag i Europa i mit land i år omfatter fysiske, virtuelle og hybride arrangementer.
Dette kort giver et overblik over de lokale arrangementer som led i havets dag i mit land 2024 i forskellige lande i Europa. Mange arrangører bruger også deres arrangementer til at vise det europæiske havatlas for borgere, studerende og elever i hele
For at gøre dette kort endnu mere enestående har vi skjult noget særligt i det. Vær med til lidt sjov, udforsk kortet, og forsøg at løse udfordringen i Blue Economy Challenge.

Den europæiske havdag

Den europæiske havdag, som blev etableret i 2008, er EU's årlige konference om maritime anliggender og bæredygtig blå vækst. Denne konference samler politikere, forskere, industrien og samfundet på plenarmøder, tematiske møder og workshops og omfatter også et udstillingsområde. Dette kort viser, hvor den årlige konference for interessenter i den europæiske havdag er blevet afholdt siden dens lancering.

Den europæiske havdag i mit land (2019)

Sideløbende med konferencen 'den europæiske havdag' afholdes der en række lokale arrangementer i Europa under overskriften 'Den europæiske havdag i mit land', som er målrettet mod bl.a. unge. Dette gør det muligt for de mange europæiske regioner med en søfartskultur at deltage i festlighederne og sætte fokus på havenes og oceanernes afgørende rolle for de lokale samfund. Dette kort giver en oversigt over de 150 lokale arrangementer under overskriften 'Den europæiske havdag i mit land', som blev afholdt mellem april og juli 2019 i 21 forskellige lande (15 EU-lande og seks tredjelande), herunder strandrensning, guidede rundvisninger i havne, udstillinger om maritime emner, økoture i områder med vigtig maritim kulturarv, bådudflugter osv. Mange arrangører brugte også anledningen til at demonstrere det europæiske havatlas for studerende og elever i hele EU! For at gøre dette kort endnu mere unikt har vi skjult noget særligt i det. Deltag i festlighederne, udforsk kortet, og forsøg at løse udfordringen fra den europæiske havdag i mit land 2019!

Havanlæg

Europa har et omfattende net af havforskningsinfrastruktur, som omfatter en lang række faciliteter, herunder forskningsfartøjer og andet havudstyr, forsknings- og testfaciliteter på land og offshore på det fysiske, biologiske og kemiske område samt adskillige anlæg til fjern- og lokalobservation. Dette kort viser de forskellige faciliteter baseret på EurOceans Marine Research Infrastructures-database. Klik på kortet for at se de vigtigste oplysninger om hver facilitet, herunder links og kontaktoplysninger, for at få adgang til yderligere oplysninger fra operatørerne af disse faciliteter.

Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa

Omkring 160 regioner fra 28 lande er gået sammen for at danne Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa (CPMR). CPMR har organiseret sig i geografiske kommissioner med henblik på at fremme dens specifikke identitet og samarbejde om spørgsmål af fælles interesse for hvert af de primære havområder: Atlantbuen, Balkan og Sortehavet, Øerne, Middelhavsområdet, Østersøen og Nordsøen. Dette kort viser CPMR's medlemsregioner, som arbejder for at fremme medlemsregionernes behov og interesser over for EU-institutionerne og de nationale regeringer. CPMR arbejder navnlig for at styrke Europas maritime dimension, idet den understreger betydningen af en integreret havpolitik, øget regionalisering af den fælles fiskeripolitik og et søfartssikkerhedssystem, der kan håndtere den øgede skibstrafik.

Makroregionale strategier og Atlanterhavsstrategien

Dette kort præsenterer EU's fire makroregionale strategier og den maritime strategi for Atlanterhavsområdet. En "makroregional strategi" er en integreret ramme, der støttes af Det Europæiske Råd, og som har til formål at imødegå fælles udfordringer i et defineret geografisk område, der vedrører medlemsstater og tredjelande beliggende i det samme geografiske område, som derved kan drage fordel af et styrket samarbejde med henblik på opnåelse af økonomisk, social og territorial samhørighed.

Missionsforanstaltninger — EU-missionen "Genopretning af vores have og farvande"

Missionsforanstaltningerne udgør de fælles bestræbelser på at nå de tre mål for missionen til genopretning af vores oceaner og farvande senest i 2030 med henblik på at:

  1. Beskytte og genoprette marine økosystemer og ferskvandsøkosystemer og biodiversitet i overensstemmelse med EU's biodiversitetsstrategi 2030
  2. Forebygge og eliminere forurening af vores have og farvande i overensstemmelse med EU's handlingsplan for nulforurening af vand, luft og jord
  3. Gøre den bæredygtige blå økonomi kulstofneutral og cirkulær i overensstemmelse med den foreslåede europæiske klimalov og den holistiske vision, der er nedfældet i strategien for en bæredygtig blå økonomi.

For at nå disse mål indføres ved missionen også to katalysatorer:

• Det digitale system med viden om oceaner og farvande
• Offentlig mobilisering og engagement.

Klik her for yderligere oplysninger om missionens foranstaltninger

(2021-2030)

Regionale havkonventioner

I Europa findes der fire samarbejdsstrukturer, som har til formål at beskytte havmiljøet og samle medlemsstater og nabolande, der deler havområder: de regionale havkonventioner. Dette kort viser de havregioner, der er omfattet af de regionale havkonventioner (Helsingforskonventionen, Barcelonakonventionen, Bukarestkonventionen og OSPAR-konventionen) om beskyttelse af havmiljøet. Ved udviklingen af deres havstrategier anvender medlemsstaterne disse eksisterende regionale samarbejdsstrukturer i deres indbyrdes koordinering.

Første salg af fisk (alaskasej)

Som led i den fælles fiskeripolitik overvåger Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter (EUMOFA) mængden, værdien og prisen på fiskevarer og akvakulturprodukter fra første salg til detailleddet, herunder import og eksport. Det første salg er den landede fisk, der sælges eller registreres på et auktionscenter til registrerede købere eller til producentorganisationer. Første salg kan afvige fra landinger, da de ikke omfatter fisk, der landes af fartøjer, der ejes af forarbejdningsvirksomheder, eller direkte salg til forarbejdningsvirksomheder. Dette kort viser placeringen af auktionscentre for det første månedlige salg i Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland,. Klik på et sted for at få flere oplysninger om mængde, værdi og pris for det første salg. Oplysningerne på dette kort blev samlet af EUMOFA fra nationale forvaltninger og kommercielle kilder og stillet til rådighed gennem EMODnet-portalen for menneskelige aktiviteter.

Første salg af fisk (laks)

Som led i den fælles fiskeripolitik overvåger Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter (EUMOFA) mængden, værdien og prisen på fiskevarer og akvakulturprodukter fra første salg til detailleddet, herunder import og eksport. Det første salg er den landede fisk, der sælges eller registreres på et auktionscenter til registrerede købere eller til producentorganisationer. Første salg kan afvige fra landinger, da de ikke omfatter fisk, der landes af fartøjer, der ejes af forarbejdningsvirksomheder, eller direkte salg til forarbejdningsvirksomheder. Dette kort viser placeringen af auktionscentre for det første månedlige salg i Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland,. Klik på et sted for at få flere oplysninger om mængde, værdi og pris for det første salg. Oplysningerne på dette kort blev samlet af EUMOFA fra nationale forvaltninger og kommercielle kilder og stillet til rådighed gennem EMODnet-portalen for menneskelige aktiviteter.

Første salg af fisk (musling)

Som led i den fælles fiskeripolitik overvåger Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter (EUMOFA) mængden, værdien og prisen på fiskevarer og akvakulturprodukter fra første salg til detailleddet, herunder import og eksport. Det første salg er den landede fisk, der sælges eller registreres på et auktionscenter til registrerede købere eller til producentorganisationer. Første salg kan afvige fra landinger, da de ikke omfatter fisk, der landes af fartøjer, der ejes af forarbejdningsvirksomheder, eller direkte salg til forarbejdningsvirksomheder. Dette kort viser placeringen af auktionscentre for det første månedlige salg i Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland,. Klik på et sted for at få flere oplysninger om mængde, værdi og pris for det første salg. Oplysningerne på dette kort blev samlet af EUMOFA fra nationale forvaltninger og kommercielle kilder og stillet til rådighed gennem EMODnet-portalen for menneskelige aktiviteter.

Første salg af fisk (rejer)

Som led i den fælles fiskeripolitik overvåger Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter (EUMOFA) mængden, værdien og prisen på fiskevarer og akvakulturprodukter fra første salg til detailleddet, herunder import og eksport. Det første salg er den landede fisk, der sælges eller registreres på et auktionscenter til registrerede købere eller til producentorganisationer. Første salg kan afvige fra landinger, da de ikke omfatter fisk, der landes af fartøjer, der ejes af forarbejdningsvirksomheder, eller direkte salg til forarbejdningsvirksomheder. Dette kort viser placeringen af auktionscentre for det første månedlige salg i Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland,. Klik på et sted for at få flere oplysninger om mængde, værdi og pris for det første salg. Oplysningerne på dette kort blev samlet af EUMOFA fra nationale forvaltninger og kommercielle kilder og stillet til rådighed gennem EMODnet-portalen for menneskelige aktiviteter.

Første salg af fisk (sild)

Som led i den fælles fiskeripolitik overvåger Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter (EUMOFA) mængden, værdien og prisen på fiskevarer og akvakulturprodukter fra første salg til detailleddet, herunder import og eksport. Det første salg er den landede fisk, der sælges eller registreres på et auktionscenter til registrerede købere eller til producentorganisationer. Første salg kan afvige fra landinger, da de ikke omfatter fisk, der landes af fartøjer, der ejes af forarbejdningsvirksomheder, eller direkte salg til forarbejdningsvirksomheder. Dette kort viser placeringen af auktionscentre for det første månedlige salg i Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland,. Klik på et sted for at få flere oplysninger om mængde, værdi og pris for det første salg. Oplysningerne på dette kort blev samlet af EUMOFA fra nationale forvaltninger og kommercielle kilder og stillet til rådighed gennem EMODnet-portalen for menneskelige aktiviteter.

Første salg af fisk (torsk)

Som led i den fælles fiskeripolitik overvåger Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter (EUMOFA) mængden, værdien og prisen på fiskevarer og akvakulturprodukter fra første salg til detailleddet, herunder import og eksport. Det første salg er den landede fisk, der sælges eller registreres på et auktionscenter til registrerede købere eller til producentorganisationer. Første salg kan afvige fra landinger, da de ikke omfatter fisk, der landes af fartøjer, der ejes af forarbejdningsvirksomheder, eller direkte salg til forarbejdningsvirksomheder. Dette kort viser placeringen af auktionscentre for det første månedlige salg i Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland,. Klik på et sted for at få flere oplysninger om mængde, værdi og pris for det første salg. Oplysningerne på dette kort blev samlet af EUMOFA fra nationale forvaltninger og kommercielle kilder og stillet til rådighed gennem EMODnet-portalen for menneskelige aktiviteter.

Første salg af fisk (tun)

Som led i den fælles fiskeripolitik overvåger Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter (EUMOFA) mængden, værdien og prisen på fiskevarer og akvakulturprodukter fra første salg til detailleddet, herunder import og eksport. Det første salg er den landede fisk, der sælges eller registreres på et auktionscenter til registrerede købere eller til producentorganisationer. Første salg kan afvige fra landinger, da de ikke omfatter fisk, der landes af fartøjer, der ejes af forarbejdningsvirksomheder, eller direkte salg til forarbejdningsvirksomheder. Dette kort viser placeringen af auktionscentre for det første månedlige salg i Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland,. Klik på et sted for at få flere oplysninger om mængde, værdi og pris for det første salg. Oplysningerne på dette kort blev samlet af EUMOFA fra nationale forvaltninger og kommercielle kilder og stillet til rådighed gennem EMODnet-portalen for menneskelige aktiviteter.

Handel med fiskevarer og akvakulturprodukter (mængde)

Handel med fiskevarer og akvakulturprodukter (værdi)

Sektoren for forarbejdning af fiskevarer

Akkumulering af sediment på havbunden

Sedimenter er ophobninger af partikler som f.eks. grus, sand og ler samt skaller og andet biologisk materiale. Den hastighed, hvormed disse sedimenter akkumuleres på havbunden, varierer betydeligt afhængigt af stedet, idet den er højest nær flodmundinger og lavest på dybt vand. Dette kort viser akkumuleringshastigheden for havbundssedimenter forskellige steder i den europæiske havregion. Hastigheden blev fastsat ved datering af sedimentet eller estimeret ud fra akustisk-seismiske data og sedimentkernedata.

Aktive kulbrintetilladelser offshore

Kulbrinter som f.eks. olie og naturgas er primære energikilder for samfundet i dag. Olie- og gasselskaber søger efter disse kulbrinter (efterforskning) og udvinder dem (udnyttelse) fra sedimentlag dybt under havbunden eller jordoverfladen. Da de offshoreregioner, der indeholder kulbrinter, er underlagt de nationale regeringers kontrol, skal olie- og gasselskaberne have en tilladelse til at efterforske og udnytte disse ressourcer. Dette kort viser de aktive kulbrintetilladelser offshore i det europæiske område. Oplysningerne er resultatet af aggregeringen og harmoniseringen af data fra en række EU-kilder og andre kilder og ajourføres hvert år.

Dybhavsmineraler

Polymetalliske noduler eller mangancrust er bjergarter, der dannes på havbunden, som kan indeholde mange værdifulde metaller som f.eks. jern, mangan, nikkel, kobber og kobolt. Sådanne metaller findes også i sulfidaflejringer, som er ophobninger af svovlholdige mineraler, der dannes i nærheden af vulkanske åbninger på havbunden. Dette kort viser forekomsten af sådanne dybhavsmineraler på forskellige prøveudtagningssteder.

Gennemsnitlig vanddybde

Dette kort viser batymetrien, dvs. den gennemsnitlige dybde af vandsøjlen, i det europæiske område med en opløsning på 1/16 bueminut (~ 115 m) og topografien for land eller terrestriske områder. Det batymetriske kort er baseret på individuelle batymetriske undersøgelser og komplekse Digital Terrain Data/Models (cDTM).

Havbundslitologi

Litologien for en bjergart er en beskrivelse af dens fysiske egenskaber: som f.eks. farve, tekstur, kornstørrelse eller mineralsammensætning. Det kan være en detaljeret beskrivelse af disse egenskaber eller et resumé af bjergartens generelle fysiske karakter. Dette kort viser litologien for bjergarter i havbunden i den europæiske havregion.

Havbundssedimenter

Sedimenter er ophobninger af partikler som f.eks. grus, sand og ler samt skaller, noduler og andet biologisk materiale. Hvis disse sedimenter bliver nedgravet og komprimeret, danner de sedimentære bjergarter. Dette kort viser karakteristikaene for sedimentet på havbunden på forskellige prøveudtagningssteder.

Havbundsstratigrafi

Stratigrafi er beskrivelsen af de efterfølgende bjergarter (strata), der er akkumuleret gennem tiden. På grundlag af jordens stratigrafi har geologer opdelt dens historie i et system af hierarkiske perioder, der kaldes den geologiske tidsskala. Dette kort viser den geologiske tidsskala for lagene af bjergarter på havbunden i den europæiske havregion.

Havbundssubstrater

Sedimenter er akkumuleringer af partikler såsom grus, sand og mudder. Hvis disse sedimenter bliver nedgravet og komprimeret, danner de sedimentære bjergarter. Den type sediment, der dækker havbunden, kaldes havbundssubstrat. Dette kort viser havbundssubstraterne i den europæiske havregion i en skala på 1: 250000 og omfatter fem klasser af havbundssubstrater ifølge Folks klassificeringssystem og en yderligere klasse for klipper og sten.

Kulbrintereservoir

Kulbrinter som f.eks. olie, naturgas, kul og bitumen er primære energikilder for samfundet i dag. De er dannet ved nedbrydning af organisk materiale gennem flere millioner år i tykke sedimentlag, såkaldte kulbrintereservoirer, der ligger dybt under jordens overflade. Disse reservoirer er generelt begrænset til kontinentalsokler, kontinentalhældninger, kontinentalstigninger og små havområder. Dette kort viser placeringen og omfanget af kulbrintereservoirerne i den europæiske havregion.

Offshoreboringer efter kulbrinter

Kulbrinter som f.eks. olie og naturgas er primære energikilder for samfundet i dag. Disse kulbrinter udvindes fra sedimentlag dybt under havbunden eller jordoverfladen ved boringer. Dette kort viser positionen og driftsstatus for offshoreboringer efter kulbrinter i det europæiske område. Oplysningerne er resultatet af aggregeringen og harmoniseringen af data fra forskellige kilder i EU's medlemsstater samt Norge, Det Forenede Kongerige og Montenegro og ajourføres hvert år.

Sandsugningsområder

Sandsugning er en udgravningsaktivitet, der sædvanligvis udføres under vand i lavvandede farvande eller ferskvandsområder med det formål at samle og flytte bundsedimenter for at udvide og/eller uddybe havne og sejlruter, omlægge kysten eller beskytte mod erosion og oversvømmelse. Dette kort viser, hvor sandsugningsaktiviteter udføres, og deres formål. Oplysningerne er resultatet af aggregeringen og harmoniseringen af data fra forskellige kilder i EU.

Tektoniske linjer

Tektonik beskriver jordskorpens struktur og bevægelse og forklarer mange geologiske processer som f.eks. dannelse af bjerge, vulkaner og jordskælv. Forkastningslinjer er revner mellem dele af skorpen, som bevæger sig i forhold til hinanden. Dette kort viser forkastningslinjerne i den europæiske havregion.

Udvinding af marine sedimenter

Sedimenter på havbunden som f.eks. sand og grus er nyttige bygge- og anlægsmaterialer. De kan desuden bruges til at genetablere strande og beskytte sig mod kysterosion. Dette kort viser, hvor marine sedimenter udvindes, og hvor de udvundne materialer anvendes. Oplysningerne er resultatet af aggregeringen og harmoniseringen af data fra en række EU-kilder og andre kilder og ajourføres hvert år.

Undersøiske dybdekurver

Dybdekurver eller isobat (dvs. imaginære linjer på et kort, der forbinder alle punkter i samme dybde under vandoverfladen) er baseret på den gennemsnitlige vanddybde, som er den undersøiske ækvivalent til topografi. Dette kort viser dybdekurverne for følgende dybder: 50, 100, 200, 500, 1000, 2000 og 5000 m.

Undersøiske emissioner af fluida

Sediment- og klippelagene under havbunden indeholder vand, men også andre fluida som f.eks. råolie, metan, kuldioxid og gasser, der er resultatet af nedbrydningen af organisk materiale. Disse undersøiske fluida er under højt tryk, som får dem til at migrere til havbunden langs forkastninger og revner. Når disse fluida når havbunden, lækkes de til vandsøjlen ved emission af fluida. Hvis sedimenter blandes med disse fluida, dannes højtryksmudder, som kan bryde ud på havbunden og skabe en muddervulkan. Dette kort viser lokaliteterne for emissioner af sådanne fluida og muddervulkaner af ikkevulkansk oprindelse. Oplysningerne er indsamlet af forskellige nationale og regionale kortlægningsprojekter og hentet fra litteraturen.

Undersøiske jordskred

Jordskred er bevægelse af jordmasser, f.eks. stenskred, laviner og sammenstyrtning af skrænter, og strømme af aflejringer på lavt vand. Jordskred kan også ske under vandet og betegnes da undersøiske jordskred. Dette kort viser de forskellige typer undersøiske jordskred, der er fundet på eller begravet under havbunden og ved blotning. Oplysningerne er indsamlet af forskellige nationale og regionale kortlægningsprojekter og hentet fra litteraturen.

Undersøiske landskaber

Gennem tiden har gentagne istider fået havniveauet til at variere med mere end 100 m. Følgelig er mange forhistoriske landskaber, hvor vores menneskelige forfædre levede, blevet oversvømmet og skjult. Dette kort viser de kendte topografiske og arkæologiske fund i disse undersøiske landskaber i Europa. Oplysningerne er indsamlet af EMODnet Geology med udgangspunkt i mange andre projekters arbejde, f.eks. SPLASHCOS, SASMAP og MEDFLOOD.

Undersøiske vulkaner

Undersøiske vulkaner er undersøiske åbninger eller sprækker i jordens overflade, hvorfra der kan ske udbrud af magma. Der findes et stort antal undersøiske vulkaner i nærheden af områder med tektonikpladebevægelser. Selv om de fleste undersøiske vulkaner er beliggende på dybt vand, findes der enkelte på lavt vand, som kan udlede materiale til atmosfæren under et udbrud. Dette kort viser placeringen og morfologien af de undersøiske vulkaner i den europæiske havregion.

EUNIS 2019-klassificering

Dette kort er et prædiktivt EUNIS-habitatkort for de europæiske have. Kortet følger EUNIS 2007-11-klassificeringssystemet, hvor det er relevant, og bruger de mest detaljerede klassificeringer, der er forudset i modellen. EUNIS-klassificeringssystemet er et omfattende paneuropæisk system til fremme af harmoniseret beskrivelse og indsamling af data på tværs af Europa gennem brug af kriterier for identifikation af habitater. Klassificeringen er blevet udvidet med yderligere habitater, hvis der ikke findes et relevant EUNIS-habitat, eller hvor der mangler data. Modellen omfatter kun den sublittorale zone. Som følge af den store variation i den littorale zone, manglen på detaljerede substratdata og modellens opløsning er det vanskeligt at forudsige littorale habitater i denne skala.

Habitatdeskriptorer – Biologiske zoner

Dette kort viser de klassificerede biologiske zoner for alle europæiske havområder, som anvendes i den brede havbundshabitatmodel opstillet af EMODnet (EUSeaMap). Det er en af flere habitatdeskriptorer, der bruges til at bestemme den endelige habitattype. Biologiske zoner bestemmes ved hjælp af en række fysiske variabler og referenceværdier.

Klimaforandringernes forventede indvirkning på Acanthogorgia armatas (viftekoral) habitat

Klimaforandringerne forventes at få vidtrækkende konsekvenser for dybhavet som f.eks. forsuring af havvandet, opvarmning, lavere iltindhold og faldende tilgængelighed af føde på havbunden. Disse ændringer forventes at true mange dybhavsfisk, der udnyttes kommercielt, koldtvandskoralrev og de økosystemtjenester, som de leverer. Kortet viser de forventede tab, bevarelse (refugier) og udvidelser af habitater for viftekoralen (Acanthogorgia armata) i fremtiden (2081-2100) i et klimaforandringsscenarie med business-as-usual. Den undersøgelse, som har givet disse data, udgør en del af Horisont 2020 ATLAS projektet, en transatlantisk vurdering og dybhavsøkosystembaseret territorial forvaltningsplan for Europa.

Klimaforandringernes forventede indvirkning på Desmophyllum dianthus' (bægerkoral) habitat

Klimaforandringerne forventes at få vidtrækkende konsekvenser for dybhavet som f.eks. forsuring af havvandet, opvarmning, lavere iltindhold og faldende tilgængelighed af føde på havbunden. Disse ændringer forventes at true mange dybhavsfisk, der udnyttes kommercielt, koldtvandskoralrev og de økosystemtjenester, som de leverer. Kortet viser de forventede tab, bevarelse (refugier) og udvidelser af habitater for bægerkoralen (Desmophyllum dianthus) i fremtiden (2081-2100) i et klimaforandringsscenarie med business-as-usual. Den undersøgelse, som har givet disse data, udgør en del af Horisont 2020 ATLAS projektet, en transatlantisk vurdering og dybhavsøkosystembaseret territorial forvaltningsplan for Europa.

Klimaforandringernes forventede indvirkning på Madrepora oculatas habitat

Klimaforandringerne forventes at få vidtrækkende konsekvenser for dybhavet som f.eks. forsuring af havvandet, opvarmning, lavere iltindhold og faldende tilgængelighed af føde på havbunden. Disse ændringer forventes at true mange dybhavsfisk, der udnyttes kommercielt, koldtvandskoralrev og de økosystemtjenester, som de leverer. Kortet viser de forventede tab, bevarelse (refugier) og udvidelser af habitater for Madrepora oculata (Madrepora oculata) i fremtiden (2081-2100) i et klimaforandringsscenarie med business-as-usual. Den undersøgelse, som har givet disse data, udgør en del af Horisont 2020 ATLAS projektet, en transatlantisk vurdering og dybhavsøkosystembaseret territorial forvaltningsplan for Europa.

Klimaforandringernes forventede indvirkning på bambuskoralens habitat

Klimaforandringerne forventes at få vidtrækkende konsekvenser for dybhavet som f.eks. forsuring af havvandet, opvarmning, lavere iltindhold og faldende tilgængelighed af føde på havbunden. Disse ændringer forventes at true mange dybhavsfisk, der udnyttes kommercielt, koldtvandskoralrev og de økosystemtjenester, som de leverer. Kortet viser de forventede tab, bevarelse (refugier) og udvidelser af habitater for bambuskoral (Acanella arbuscula) i fremtiden (2081-2100) i et klimaforandringsscenarie med business-as-usual. Den undersøgelse, som har givet disse data, udgør en del af Horisont 2020 ATLAS projektet, en transatlantisk vurdering og dybhavsøkosystembaseret territorial forvaltningsplan for

Klimaforandringernes forventede indvirkning på blåkæftens habitat

Klimaforandringerne forventes at få vidtrækkende konsekvenser for dybhavet som f.eks. forsuring af havvandet, opvarmning, lavere iltindhold og faldende tilgængelighed af føde på havbunden. Disse ændringer forventes at true mange dybhavsfisk, der udnyttes kommercielt, koldtvandskoralrev og de økosystemtjenester, som de leverer. Kortet viser de forventede tab, bevarelse (refugier) og udvidelser af habitater for blåkæften (Helicolenus dactylopterus) i fremtiden (2081-2100) i et klimaforandringsscenarie med business-as-usual. Den undersøgelse, som har givet disse data, udgør en del af Horisont 2020 ATLAS projektet, en transatlantisk vurdering og dybhavsøkosystembaseret territorial forvaltningsplan for Europa.

Klimaforandringernes forventede indvirkning på bubblegumkorallens habitat

Klimaforandringerne forventes at få vidtrækkende konsekvenser for dybhavet som f.eks. forsuring af havvandet, opvarmning, lavere iltindhold og faldende tilgængelighed af føde på havbunden. Disse ændringer forventes at true mange dybhavsfisk, der udnyttes kommercielt, koldtvandskoralrev og de økosystemtjenester, som de leverer. Kortet viser de forventede tab, bevarelse (refugier) og udvidelser af habitater for bubblegumkoralen (Paragorgia arborea) i fremtiden (2081-2100) i et klimaforandringsscenarie med business-as-usual. Den undersøgelse, som har givet disse data, udgør en del af Horisont 2020 ATLAS projektet, en transatlantisk vurdering og dybhavsøkosystembaseret territorial forvaltningsplan for Europa.

Klimaforandringernes forventede indvirkning på den atlantiske torsks habitat

Klimaforandringerne forventes at få vidtrækkende konsekvenser for dybhavet som f.eks. forsuring af havvandet, opvarmning, lavere iltindhold og faldende tilgængelighed af føde på havbunden. Disse ændringer forventes at true mange dybhavsfisk, der udnyttes kommercielt, koldtvandskoralrev og de økosystemtjenester, som de leverer. Kortet viser de forventede tab, bevarelse (refugier) og udvidelser af habitater for den atlantiske torsk (Gadus morhua) i fremtiden (2081-2100) i et klimaforandringsscenarie med business-as-usual. Den undersøgelse, som har givet disse data, udgør en del af Horisont 2020 ATLAS projektet, en transatlantisk vurdering og dybhavsøkosystembaseret territorial forvaltningsplan for Europa.

Klimaforandringernes forventede indvirkning på dybhavsrødfiskens habitat

Klimaforandringerne forventes at få vidtrækkende konsekvenser for dybhavet som f.eks. forsuring af havvandet, opvarmning, lavere iltindhold og faldende tilgængelighed af føde på havbunden. Disse ændringer forventes at true mange dybhavsfisk, der udnyttes kommercielt, koldtvandskoralrev og de økosystemtjenester, som de leverer. Kortet viser de forventede tab, bevarelse (refugier) og udvidelser af habitater for dybhavsrødfisk (Sebastes mentella) i fremtiden (2081-2100) i et klimaforandringsscenarie med business-as-usual. Den undersøgelse, som har givet disse data, udgør en del af Horisont 2020 ATLAS projektet, en transatlantisk vurdering og dybhavsøkosystembaseret territorial forvaltningsplan for Europa.

Klimaforandringernes forventede indvirkning på håisingens habitat

Klimaforandringerne forventes at få vidtrækkende konsekvenser for dybhavet som f.eks. forsuring af havvandet, opvarmning, lavere iltindhold og faldende tilgængelighed af føde på havbunden. Disse ændringer forventes at true mange dybhavsfisk, der udnyttes kommercielt, koldtvandskoralrev og de økosystemtjenester, som de leverer. Kortet viser de forventede tab, bevarelse (refugier) og udvidelser af habitater for håisingen (Hippoglossoides platessoides) i fremtiden (2081-2100) i et klimaforandringsscenarie med business-as-usual. Den undersøgelse, som har givet disse data, udgør en del af Horisont 2020 ATLAS projektet, en transatlantisk vurdering og dybhavsøkosystembaseret territorial forvaltningsplan for Europa.

Klimaforandringernes forventede indvirkning på hellefiskens habitat

Klimaforandringerne forventes at få vidtrækkende konsekvenser for dybhavet som f.eks. forsuring af havvandet, opvarmning, lavere iltindhold og faldende tilgængelighed af føde på havbunden. Disse ændringer forventes at true mange dybhavsfisk, der udnyttes kommercielt, koldtvandskoralrev og de økosystemtjenester, som de leverer. Kortet viser de forventede tab, bevarelse (refugier) og udvidelser af habitater for hellefisken (Reinhardtius hippoglossoides) i fremtiden (2081-2100) i et klimaforandringsscenarie med business-as-usual. Den undersøgelse, som har givet disse data, udgør en del af Horisont 2020 ATLAS projektet, en transatlantisk vurdering og dybhavsøkosystembaseret territorial forvaltningsplan for Europa.

Klimaforandringernes forventede indvirkning på skolæstens habitat

Klimaforandringerne forventes at få vidtrækkende konsekvenser for dybhavet som f.eks. forsuring af havvandet, opvarmning, lavere iltindhold og faldende tilgængelighed af føde på havbunden. Disse ændringer forventes at true mange dybhavsfisk, der udnyttes kommercielt, koldtvandskoralrev og de økosystemtjenester, som de leverer. Kortet viser de forventede tab, bevarelse (refugier) og udvidelser af habitater for skolæsten (Coryphaenoides rupestris) i fremtiden (2081-2100) i et klimaforandringsscenarie med business-as-usual. Den undersøgelse, som har givet disse data, udgør en del af Horisont 2020 ATLAS projektet, en transatlantisk vurdering og dybhavsøkosystembaseret territorial forvaltningsplan for Europa.

Klimaforandringernes forventede indvirkning på øjekoralens habitat

Klimaforandringerne forventes at få vidtrækkende konsekvenser for dybhavet som f.eks. forsuring af havvandet, opvarmning, lavere iltindhold og faldende tilgængelighed af føde på havbunden. Disse ændringer forventes at true mange dybhavsfisk, der udnyttes kommercielt, koldtvandskoralrev og de økosystemtjenester, som de leverer. Kortet viser de forventede tab, bevarelse (refugier) og udvidelser af habitater for øjekoralen (Lophelia pertusa) i fremtiden (2081-2100) i et klimaforandringsscenarie med business-as-usual. Den undersøgelse, som har givet disse data, udgør en del af Horisont 2020 ATLAS projektet, en transatlantisk vurdering og dybhavsøkosystembaseret territorial forvaltningsplan for Europa.

Koralline naturtyper

Dette kort viser modellerede geografiske distributioner af koralline blotninger og mäerl-enge i Middelhavet. Disse biokonstruktioner er typiske undersøiske områder i Middelhavet, der består af koralline algeforekomster, der vokser under ringe lysforhold. De er resultatet af alge- og dyrelivets byggeaktiviteter, som modvirkes af fysiske og biologiske nedbrydningsprocesser. Som følge af deres omfang, biodiversitet og produktion er koralline naturtyper og mäerl-enge blandt de vigtigste økosystemer i Middelhavet, og de er af stor betydning for både fiskeri og naturlig kulstofbinding.

Mäerl-levesteder

Dette kort viser modellerede geografiske distributioner af mäerl-enge i Middelhavet. Disse biokonstruktioner er typiske undersøiske områder i Middelhavet, der består af koralline algeforekomster, der vokser under dæmpede lysforhold. De er resultatet af alge- og dyrelivets byggeaktiviteter, som modvirkes af fysiske og biologiske nedbrydningsprocesser. Som følge af deres omfang, biodiversitet og produktion er mäerl-enge blandt de vigtigste økosystemer i Middelhavet, og de er af stor betydning for både fiskeri og kulstofregulering.

Prædiktivt kort over habitater (havstrategirammedirektivet)

Dette kort er en prædiktiv model over havbundshabitater for de europæiske have. Kortet er blevet udarbejdet på grundlag af klassificerede habitatdeskriptorer, der anvendes til at bestemme det endelige habitat. Det følger så vidt muligt havstrategirammedirektivets klassificeringssystem for de fremherskende habitater og aggregerer modeloutput, hvor det er nødvendigt. Havstrategirammedirektivet blev vedtaget den 17. juni 2008 og har til formål at beskytte havmiljøet i Europa.

Udbredelse af Posidonia oceanica (havgræsarter)

Dette kort viser udbredelsen af Posidonia oceanica (almindeligt kendt som Neptungræs), en havgræsart, der er hjemmehørende i Middelhavet. Det danner store undersøiske enge, som er en vigtig del af økosystemet. Frugten er frit flydende og kendes i Italien som "havets oliven" (l'oliva di mare). Kugler af fibrøst materiale fra dets løv, kendt som egagropili, vasker op til nærliggende kyster.

Ambassadører for det europæiske havatlas

Det europæiske havatlas findes på 24 sprog. For hvert sprog er der en ambassadør, som i oplysningskampagnen i perioden september 2020 til september 2021, forklarer, hvorfor havene er vigtige for vedkommende, og hvorfor vi alle bør passe på havene. Ambassadørerne omfatter kommissær Virginijus Sinkevičius, generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri Charlina Vitcheva, Europa-Kommissionens politiske koordinator Māris Stuůğis, repræsentanter for offentlige myndigheder i forskellige EU-lande, direktører for institutter og for et akvarium, videnskabsfolk, koordinatorer for NGO'er, en surfer, en skipper, en dykker og en køkkenchef med en Michelinstjerne. Kig på kortet og find ud af, hvem de er, og hvad de mener om vores have. Bemærk, at en ambassadørs placering på kortet er bestemt af det sprog, vedkommende taler.

Koalitionen EU4Ocean for havkundskab — medlemmer af platformen EU4Ocean

Koalitionen EU4Ocean for havkundskab forbinder forskellige organisationer, projekter og mennesker, der bidrager til havkundskab og bæredygtig havforvaltning. Dette inklusive bottom-up-initiativ, der støttes af Europa-Kommissionen, har til formål at forene europæernes stemmer for at gøre havet til et anliggende for alle. Koalitionen består af tre dele: en platform for organisationer og enkeltpersoner, der er involveret i initiativer vedrørende havkundskab, et europæisk ungdomsforum for havet og Netværket af Europæiske Blå Skoler.
Platformen EU4Ocean samler en bred vifte af interessenter inden for havforskning, videnskabspolitik, den blå økonomi og den private sektor, civilsamfundet, kunst, uddannelse, ungdom og medier. Dette omfatter flere niveauer fra lokale og nationale organisationer til regionale havinitiativer og EU-initiativer. Platformens medlemssider.

Medlemmer af platformen kan dele idéer, danne partnerskaber og samarbejde med henblik på at sikre en mere koordineret tilgang til havkundskab i Europa og udvikle konkrete aktiviteter af oplysende karakter, og som virker engagerende og skaber momentum i alle samfundslag med henblik på handling og forandringer. Medlemmerne er mobiliseret omkring tre arbejdsgruppers emner: klima og hav, fødevarer fra havet og et sundt og rent hav. Yderligere oplysninger.

Netværket af Europæiske Blå Skoler

Netværket af Europæiske Blå Skoler er en del af koalitionen EU4Ocean og har til formål at inspirere lærere, skoleledere eller -personale på skole- uddannelsesområdet til at udfordre deres elever, f.eks. fra børnehaver, grundskoler, gymnasier, tekniske skoler eller erhvervsskoler, til at "find the blue" og udvikle et projekt, der forbinder dem med havet.

Projekter, der gennemføres af unge ambassadører for havet

Unge ambassadører for havet er unge projektansvarlige i alderen 16-30 år. Deres projekter er blevet anerkendt og godkendt af Europa-Kommissionen med henblik på at gøre en meningsfuld og varig forskel for havene.

Uddannelse for klima: Vandoverfladetemperatur målt af eleverne.

Dette uddannelseskort viser resultatet af udfordringen "Be a scientist! Mapping climate change at seas & waterways", der blev lanceret af koalitionen for klimauddannelse og det europæiske havatlas i 2022. Skoler i hele Europa blev opfordret til at blive dataleverandører til et nyt kortlag i atlasset. Udfordringen omfattede 7 faser. I løbet af de første to faser blev deltagerne indført i, hvordan atlasset fungerer. Lærerne stemte derefter for, hvilket kort der skulle udvikles: vandoverfladetemperatur på havet, i floder, søer eller damme. Skolerne kan måle vandtemperaturen på forskellige steder og på forskellige tidspunkter. De fremlagde resultaterne af deres målinger og alle nødvendige relaterede oplysninger (f.eks. skolens/gruppens navn, geografiske koordinater for det sted, hvor målingen blev foretaget, dato og tidspunkt for målingen, metode anvendt til måling af temperaturen...) ved at udfylde en onlineformular i dataindsamlingsfasen, der sluttede den 31. marts 2023. Derved lærte eleverne om dataindsamling, dataharmonisering, datavisualisering og datadeling. Hvordan målte skolerne vandtemperaturen? Flere skoler anvendte et termometer, men takket være samarbejdet mellem partnerskabet for observation af det globale hav (POGO) og Educational Passages modtog Atlas Team også data fra skoler, der har bygget minibåde, der er indsat til søs, og som er udstyret med temperatursensorer! Med dette kortlag har alle nu adgang til de data, der indsamles af skolerne. Kortet kan bruges som undervisningsmateriale af disse skoler, andre skoler og alle interesserede! Tak til alle deltagende skoler, til POGO og til Educational Passage for de gode bidrag!

(September 2022 - marts 2023)

Regional tendenser inden for den globale havoverfladetemperatur

Copernicus-Havovervågningstjenesten bidrager med de regionale tendenser for den globale havoverfladetemperatur (grader celsius (°C) pr. år). Havoverfladetemperaturen er en af de væsentlige klimavariabler, der er defineret af Det Globale Klimaobservationssystem, og som er nødvendige for at overvåge og karakterisere det globale klimas tilstand.

Tidsserierne viser, at den gennemsnitlige globale overfladetemperatur er steget med mere end 0,3 °C siden begyndelsen af 1990'erne og fortsætter med at stige med en hidtil uset hastighed på 0,014 ±0,001°C om året. Vi har de seneste fire år observeret de varmeste overfladetemperaturer i havene, siden registreringen begyndte.

Havoverfladetemperaturen stiger ikke ensartet, og nogle regioner er derfor mere truede end andre. Kortet viser den geografiske fordeling af den gennemsnitlige udvikling i havoverfladetemperaturen i det globale hav siden 1993. Det viser, at der sker opvarmning i langt størstedelen af verden mellem 1993 og 2018. En af undtagelserne fra disse tendenser er Nordatlanten, navnlig regionen syd for Grønland, hvor der observeres en køletendens.

Denne indikator for overvågning af havoverfladetemperaturen er baseret på daglige, globale klimaanalyser af havoverfladetemperaturen, der er genereret af Den Europæiske Rumorganisation (ESA), initiativet vedrørende klimaforandringer og Copernicus-Klimaændringstjenesten, og er tilgængelig i Copernicus-Havovervågningstjenestens katalog.

Regionale tendenser inden for den globale middelvandstand

Copernicus' havtjeneste giver data vedrørende regionale tendenser inden for den globale middelvandstand (millimeter om året). Vandstanden i havene stiger som følge af havopvarmning og tab af ismasse. Vand udvider sig, når det opvarmes, og ca. 30% af den nuværende globale gennemsnitlige stigning i vandstanden kan tilskrives denne termiske udvidelse alene. Stigende vandstand kan i alvorlig grad påvirke befolkningerne i kyst- og øområder samt naturlige miljøer såsom marine økosystemer.

Tidsserierne viser, at den globale middelvandstand er steget med mere end 8cm siden begyndelsen af 1990'erne, og at den fortsat stiger med 3,3mm hvert år. Det fremgår af nye beregninger, at stigningen af den globale middelvandstand er stigende med 0,12 ± 0,073 mm yderligere hvert år.

Vandstanden stiger ikke ensartet, og nogle regioner er derfor mere truede end andre. Kortet viser den geografiske fordeling af tendenserne i havvandstanden siden 1993. Det viser, at vandstanden er stigende for langt størstedelen af verdenshavene, men der er store forskelle, idet regioner som den vestlige del af det tropiske Stillehavsområde har udsving på op til +8mm om året. I dette område skyldes de regionale tendenser hovedsagelig den termiske udvidelse. Den regionale usikkerhed forbundet med vandstandsniveauet ligger i størrelsesordenen 2-3mm/år med værdier helt ned til 0,5mm/år eller helt op til 5,0mm/år afhængigt af regionen.

Denne overvågningsindikator for vandstanden stammer fra DUACS-tidsforsinkelsen (DT-2018-udgaven). Disse produkter distribueres af Copernicus-Klimaændringstjenesten og er også tilgængelige i Havtjenestens katalog.

Havfugleobservationer

Dette kort viser de observationer af havfugle, der er registreret i EurOBIS-databasen. Den europæiske gren af det internationale Ocean Biogeographic Information System (OBIS) offentliggør data om distribution af marine arter, der er indsamlet i de europæiske havområder eller af europæiske forskere uden for de europæiske havområder.

Marine arter observeret pr. havregion

Dette kort viser antallet af arter og observationer for hver havregion baseret på oplysninger indsamlet af European Ocean Biogeographic Information System (EurOBIS). Den europæiske gren af det internationale Ocean Biogeographic Information System (OBIS) offentliggør data om distribution af marine arter, der er indsamlet i de europæiske havområder eller af europæiske forskere uden for de europæiske havområder.

Zooplankton (Acartia) om efteråret

Dette kort viser mængden af Acartia, en copepodart (zooplankton), i de europæiske farvande om efteråret. Data om mængden er blevet indsamlet ved hjælp af en Continuous Plankton Recorder (CPR). En "copepod" er en type zooplankton, et planktonkrebsdyr, som er fjernt beslægtet med rejer og krabber. Disse små krebsdyr er som regel dominerende i zooplanktonen og er en vigtig fødeorganisme for små fisk.

Zooplankton (Acartia) om foråret

Dette kort viser mængden af Acartia, en copepodart (zooplankton), i de europæiske farvande om foråret. Data om mængden er blevet indsamlet ved hjælp af en Continuous Plankton Recorder (CPR). En "copepod" er en type zooplankton, et planktonkrebsdyr, som er fjernt beslægtet med rejer og krabber. Disse små krebsdyr er som regel dominerende i zooplanktonen og er en vigtig fødeorganisme for små fisk.

Zooplankton (Acartia) om sommeren

Dette kort viser mængden af Acartia, en copepodart (zooplankton), i de europæiske farvande om sommeren. Data om mængden er blevet indsamlet ved hjælp af en Continuous Plankton Recorder (CPR). En "copepod" er en type zooplankton, et planktonkrebsdyr, som er fjernt beslægtet med rejer og krabber. Disse små krebsdyr er som regel dominerende i zooplanktonen og er en vigtig fødeorganisme for små fisk.

Zooplankton (Acartia) om vinteren

Dette kort viser mængden af Acartia, en copepodart (zooplankton), i de europæiske farvande om vinteren. Data om mængden er blevet indsamlet ved hjælp af en Continuous Plankton Recorder (CPR). En "copepod" er en type zooplankton, et planktonkrebsdyr, som er fjernt beslægtet med rejer og krabber. Disse små krebsdyr er som regel dominerende i zooplanktonen og er en vigtig fødeorganisme for små fisk.

Zooplankton (Calanus finmarchicus) om efteråret

Dette kort viser mængden af Calanus finmarchicus, en copepodart (zooplankton), i de europæiske farvande om efteråret. Data om mængden er blevet indsamlet ved hjælp af en Continuous Plankton Recorder (CPR). En "copepod" er en type zooplankton, et planktonkrebsdyr, som er fjernt beslægtet med rejer og krabber. Disse små krebsdyr er som regel dominerende i zooplanktonen og er en vigtig fødeorganisme for små fisk.

Zooplankton (Calanus finmarchicus) om foråret

Dette kort viser mængden af Calanus finmarchicus, en copepodart (zooplankton), i de europæiske farvande om foråret. Data om mængden er blevet indsamlet ved hjælp af en Continuous Plankton Recorder (CPR). En "copepod" er en type zooplankton, et planktonkrebsdyr, som er fjernt beslægtet med rejer og krabber. Disse små krebsdyr er som regel dominerende i zooplanktonen og er en vigtig fødeorganisme for små fisk.

Zooplankton (Calanus finmarchicus) om sommeren

Dette kort viser mængden af Calanus finmarchicus, en copepodart (zooplankton), i de europæiske farvande om sommeren. Data om mængden er blevet indsamlet ved hjælp af en Continuous Plankton Recorder (CPR). En "copepod" er en type zooplankton, et planktonkrebsdyr, som er fjernt beslægtet med rejer og krabber. Disse små krebsdyr er som regel dominerende i zooplanktonen og er en vigtig fødeorganisme for små fisk.

Zooplankton (Calanus finmarchicus) om vinteren

Dette kort viser mængden af Calanus finmarchicus, en copepodart (zooplankton), i de europæiske farvande om vinteren. Data om mængden er blevet indsamlet ved hjælp af en Continuous Plankton Recorder (CPR). En "copepod" er en type zooplankton, et planktonkrebsdyr, som er fjernt beslægtet med rejer og krabber. Disse små krebsdyr er som regel dominerende i zooplanktonen og er en vigtig fødeorganisme for små fisk.

Zooplankton (Temora longicornis) om efteråret

Dette kort viser mængden af Temora longicornis, en copepodart (zooplankton), i de europæiske farvande om efteråret. Data om mængden er blevet indsamlet ved hjælp af en Continuous Plankton Recorder (CPR). En "copepod" er en type zooplankton, et planktonkrebsdyr, som er fjernt beslægtet med rejer og krabber. Disse små krebsdyr er som regel dominerende i zooplanktonen og er en vigtig fødeorganisme for små fisk.

Zooplankton (Temora longicornis) om foråret

Dette kort viser mængden af Temora longicornis, en copepodart (zooplankton), i de europæiske farvande om foråret. Data om mængden er blevet indsamlet ved hjælp af en Continuous Plankton Recorder (CPR). En "copepod" er en type zooplankton, et planktonkrebsdyr, som er fjernt beslægtet med rejer og krabber. Disse små krebsdyr er som regel dominerende i zooplanktonen og er en vigtig fødeorganisme for små fisk.

Zooplankton (Temora longicornis) om sommeren

Dette kort viser mængden af Temora longicornis, en copepodart (zooplankton), i de europæiske farvande om sommeren. Data om mængden er blevet indsamlet ved hjælp af en Continuous Plankton Recorder (CPR). En "copepod" er en type zooplankton, et planktonkrebsdyr, som er fjernt beslægtet med rejer og krabber. Disse små krebsdyr er som regel dominerende i zooplanktonen og er en vigtig fødeorganisme for små fisk.

Zooplankton (Temora longicornis) om vinteren

Dette kort viser mængden af Temora longicornis, en copepodart (zooplankton), i de europæiske farvande om vinteren. Data om mængden er blevet indsamlet ved hjælp af en Continuous Plankton Recorder (CPR). En "copepod" er en type zooplankton, et planktonkrebsdyr, som er fjernt beslægtet med rejer og krabber. Disse små krebsdyr er som regel dominerende i zooplanktonen og er en vigtig fødeorganisme for små fisk.

Beskyttede havområder (fordelt på lande)

Geografisk prioritering med henblik på bevarelse af økosystemerne i dybhavene.

Klimaforandringerne forventes at true mange dybhavsfisk, svampe og koldtvandskoralrev, der udnyttes kommercielt, og de økosystemer, som de leverer. Arealbaserede bevarelsesforanstaltninger som f.eks. havbeskyttelsesområder er centrale redskaber til beskyttelse af disse sårbare havøkosystemer. Disse foranstaltninger bør imidlertid placeres i de bedste områder med hensyn til en effektiv og langsigtet bevarelse af økosystemerne, og bør om muligt have en minimal indvirkning på menneskelige aktiviteter såsom fiskeri. Der blev kørt geografiske bevarelsesscenarier på grundlag af geografiske oplysninger af forskellig art (arter, habitater, menneskelige aktiviteter osv.), som gjorde det muligt at finde frem til de områder, der bedst levede op til de specifikke bevarelsesmål. Kortet viser disse prioriterede bevarelsesområder for adskillige sårbare marine økosystemer i dybhavet, idet der er taget hensyn til de forventede ændringer i habitater i et klimaforandringsscenarie med business-as-usual, forbindelserne mellem de forskellige områder samt den økonomiske betydning for de menneskelige aktiviteter som f.eks. fiskeri og dybhavsminedrift. Den undersøgelse, som har givet disse data, udgør en del af Horisont 2020 ATLAS projektet, en transatlantisk vurdering og dybhavsøkosystembaseret territorial forvaltningsplan for Europa.

Integreret kystzoneforvaltning (ICZM)

Dette kort viser oplysninger om integreret kystzoneforvaltning i Europa. Disse data er resultatet af det europæiske projekt OURCOAST. Integreret kystzoneforvaltning er en proces for forvaltning af kysten, der er baseret på en integreret tilgang, hvor alle aspekter af kystzonen, herunder geografiske og politiske grænser, tages i betragtning. Dette gør det muligt at vurdere og tilpasse til risici og virkninger af klimaændringer og hjælper med at fremme bæredygtige løsninger i de anvendte kystforvaltningspraksisser.

Kystgeologi

Dette kort viser de geologiske mønstre langs den europæiske kystlinje. Dataene viser forskellige typer kystlinje og kystformationer, herunder 13 geologiske typer og 20 geomorfologiske typer, der varierer fra hård klippe til bløde mudrede sedimenter og fra naturlige strande til havne og kystsikringer. Disse data er udarbejdet af EUROSION-projektet, hvor man segmenterede kyststrækningerne ud fra et stort antal digitale billeder. Identifikation af kyststrækninger er et vigtigt skridt i overvågningen af kystområder med henblik på at analysere virkningerne af erosion og understøtte integreret kystzoneforvaltning (ICZM).

Kystlinjeændringer baseret på satellitdata (2019)

Dette kort viser kystvandringen i Europa. Kortet viser, hvordan kysten, hvor land møder hav, ændrer sig. Kortet over kystvandringen er udarbejdet af EMODnet Geology og gør det muligt at visualisere kystadfærden på tværs af Europa i perioden 2007-2017. Her udpeges områder med vandring mod land (erosion eller oversvømmelse), stabilitet og vandring mod havet (accretion eller tillanding) i forskellige rumlige skalaer. Kortet giver nyttige oplysninger om en af de tydeligste virkninger af klimaændringerne i Europa. Overvågning af kystområder med henblik på at analysere virkningerne af erosion kan understøtte integreret kystzoneforvaltning (ICZM).

Målebøjers temperaturdata (månedligt)

Havoverfladetemperaturen er vandtemperaturen tæt på havets overflade. Temperaturen i havet afhænger af den mængde solenergi, der absorberes på overfladen, som bestemmes af breddegrad, vejrmønstre og havis, og af, hvordan denne energi fordeles i hele havet ved blanding, tidevand og strømme. Forskerne måler havtemperaturen, da det er en vigtig parameter i vejr- og klimaprognoser. Et af de oceanografiske instrumenter, der anvendes til automatisk indsamling af disse temperaturmålinger, er målebøjer, der bevæger sig frit rundt i havet afhængigt af vandstrømmene og værtssensorerne. Disse observationer sendes via satellit, anvendes straks til at forbedre prognoserne og øge sikkerheden til søs og stilles til rådighed gennem åbne marine datainitiativer som EMODnet. Denne globale dataindsamlingsindsats koordineres af Data Buoy Cooperation Panel (DBCP). Dette kort viser de temperaturmålinger, der i den foregående måned er registreret i det verdensomspændende system af målebøjer.

Natura 2000-havområder

Dette kort viser nettet af Natura 2000-havområder i Europa. Natura 2000 er baseret på fugledirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992, hvor der er udpeget særligt beskyttede områder og områder af særlig bevaringsinteresse (eller lokaliteter af fællesskabsbetydning) for at sikre den langsigtede overlevelse af Europas mest værdifulde og truede arter og levesteder. Natura 2000 strækker sig på tværs af alle EU-lande, både til lands og til vands, og dækker 18% af EU's landareal og næsten 6% af dets havområde. Det er verdens største koordinerede net af bevaringsområder og et vigtigt instrument til beskyttelse af biodiversiteten i EU.

Store havøkosystemer

www.oceansatlas.org – Dette kort viser verdenshavene opdelt i store havøkosystemer, som har hver deres særlige havbundskarakteristika samt fysiske og biologiske karakteristika. Et stort havøkosystem måler ca. 200000 km² eller mere og fokuserer på kystområder, der forbinder flodmundinger og vandløbsoplande mod havet til kanten af kontinentalmarginerne. Store havøkosystemer kan hjælpe med at sikre en bæredygtig forvaltning af havenes ressourcer (f.eks. fisk).

Natur

Arealdække

Arealdække er det fysiske materiale på jordoverfladen, som har stor betydning for den potentielle arealanvendelse. Dette kort viser arealdækket i Europa. Det er baseret på fortolkninger af satellitbilleder foretaget af nationale teams, der deltager i Corine Land Cover-programmet. Dette program er en del af Copernicus-Landovervågningstjenesten, som drives af Europa-Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur, som leverer miljøoplysninger fra en kombination af luft- og rumbaserede observationssystemer og overvågning af landjorden.

Globale havområder

Navnene på havområderne i verden.

Havniveauanomalier

En havniveauanomali viser det regionale omfang af anomale (dvs. afvigelse fra de normale eller forventede) havniveauer i kystfarvande i en bestemt periode. Dette kort viser de havniveauanomalier, der er beregnet på grundlag af tidevandsmålinger og BPR-målinger (Bottom Pressure Recorder), og stilles til rådighed af Permanent Service for Mean Sea Level (PSMSL).

Indikator for undervandsstøj

Impulsstøj under vandet er kortvarige udbrud af høje lyde, der frembringes af menneskelige aktiviteter med licens såsom pæleramning til offshoreanlæg, seismiske undersøgelser med henblik på olie- og gasefterforskning og undervandseksplosioner. Virkningen af denne støj forstås ikke fuldt ud, men den kan have en negativ indvirkning på livet i havet, især pattedyr, som anvender undervandslyd, når de kommunikerer. Inden for rammerne af havstrategirammedirektivet skal indførsel ifølge Kommissionens afgørelse D11 af energi, herunder undervandsstøj, ske på niveauer, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Dette kort viser det antal kalenderdage, hvor der blev registreret impulsstøj i et område defineret ved et fælles område på 1/3°x1/6°, såkaldte impulsblokenheder. Oplysningerne stammer fra de regionale registre over impulsive støjhændelser, der indsamles inden for rammerne af OSPAR (i det nordøstlige Atlanterhav) og HELCOM (i Østersøen), som ICES er vært for og forvalter, samt Barcelona-konventionen og ACCOBAMS (Middelhavet, Sortehavet).

Kontrolpunkter for tsunamier

En tsunami er en række bølger i et vandområde forårsaget af forskubbelsen af en stor mængde vand, normalt i havet eller i en stor sø. Begivenheder som f.eks. jordskælv, vulkanudbrud, jordskred og andre forstyrrelser over eller under vand kan generere en tsunami. Dette kort viser placeringen af begivenheder, der har forårsaget tsunamier. De er kortlagt af forskellige nationale og regionale kortlægningsprojekter og hentet fra litteraturen.

Kyster ramt af tsunamier

En tsunami er en række bølger i et vandområde forårsaget af forskubbelsen af en stor mængde vand, normalt i havet eller i en stor sø. Når tsunamibølgerne nærmer sig kysten, og vandet bliver lavere, bliver de presset sammen, og bølgehøjden stiger dramatisk og forårsager omfattende oversvømmelser i kystområderne. Dette kort viser de steder langs de europæiske kyster, som har været ramt af tsunamier, og den proces, der forårsagede tsunamien. Oplysningerne er kortlagt af forskellige nationale og regionale kortlægningsprojekter og hentet fra litteraturen.

Tendenser for det relative havniveau

Ændringen i det relative havniveau er den hastighed, hvormed havets overflade stiger eller falder i forhold til land på en bestemt position på kysten. Det angiver med andre ord ændringen i havniveauet i forhold til kontinentskorpen, som kan være forårsaget af ændringer i det absolutte havniveau (havniveauet i forhold til jordens centrum) og/eller af bevægelser af kontinentskorpen. Dette kort viser tendenserne for det relative havniveau, der er beregnet på grundlag af tidevandsmålinger og BPR-målinger (Bottom Pressure Recorder), og stilles til rådighed af Permanent Service for Mean Sea Level (PSMSL).

Tendenser for tilførsel af flodvand

Tilførsel er afstrømningen af vand (fra floder, søer og vandløb) fra land til hav. Dette kort viser tendenserne for afstrømningen af flodvand til de europæiske have.

Vandløb og søer

Dette kort viser de vigtigste vandløb og søer i Europa. Afvandingsnet og de tilknyttede afvandingsområder danner komplekse funktionelle enheder, som er vigtige for både de hydrologiske processer og miljøet generelt. Dette anerkendes i den seneste EU-lovgivning som f.eks. vandrammedirektivet.

Vandløbsoplande

Dette kort viser forskellige afvandingsområder for vandløb, som er grupperet efter det hav, hvori det udmunder. Afvandingsnet og de tilknyttede afvandingsområder danner komplekse funktionelle enheder, som er vigtige for både de hydrologiske processer og miljøet generelt. Dette anerkendes i den seneste EU-lovgivning som f.eks. vandrammedirektivet.

Ændring i havniveauet

Dette kort viser den forventede ændring i havniveauet på 237 positioner placeret med ca. 100 km's mellemrum 50-100 km ud for Europas kystlinje. Den relative stigning i havniveauet på disse positioner ekstrapoleres fra digitaliseringen af to kort, nemlig kortet udarbejdet af Douglas et al. (2001), som giver et estimat af den relative stigning i havniveauet for hele Europa, og kortet udarbejdet af Lambeck et al. (1997), som mere detaljeret dækker et mindre område, dvs. Nordsøen.

Ocean literacy

Ambassadører for det europæiske havatlas

Det europæiske havatlas findes på 24 sprog. For hvert sprog er der en ambassadør, som i oplysningskampagnen i perioden september 2020 til september 2021, forklarer, hvorfor havene er vigtige for vedkommende, og hvorfor vi alle bør passe på havene. Ambassadørerne omfatter kommissær Virginijus Sinkevičius, generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri Charlina Vitcheva, Europa-Kommissionens politiske koordinator Māris Stuůğis, repræsentanter for offentlige myndigheder i forskellige EU-lande, direktører for institutter og for et akvarium, videnskabsfolk, koordinatorer for NGO'er, en surfer, en skipper, en dykker og en køkkenchef med en Michelinstjerne. Kig på kortet og find ud af, hvem de er, og hvad de mener om vores have. Bemærk, at en ambassadørs placering på kortet er bestemt af det sprog, vedkommende taler.

Koalitionen EU4Ocean for havkundskab — medlemmer af platformen EU4Ocean

Koalitionen EU4Ocean for havkundskab forbinder forskellige organisationer, projekter og mennesker, der bidrager til havkundskab og bæredygtig havforvaltning. Dette inklusive bottom-up-initiativ, der støttes af Europa-Kommissionen, har til formål at forene europæernes stemmer for at gøre havet til et anliggende for alle. Koalitionen består af tre dele: en platform for organisationer og enkeltpersoner, der er involveret i initiativer vedrørende havkundskab, et europæisk ungdomsforum for havet og Netværket af Europæiske Blå Skoler.
Platformen EU4Ocean samler en bred vifte af interessenter inden for havforskning, videnskabspolitik, den blå økonomi og den private sektor, civilsamfundet, kunst, uddannelse, ungdom og medier. Dette omfatter flere niveauer fra lokale og nationale organisationer til regionale havinitiativer og EU-initiativer. Platformens medlemssider.

Medlemmer af platformen kan dele idéer, danne partnerskaber og samarbejde med henblik på at sikre en mere koordineret tilgang til havkundskab i Europa og udvikle konkrete aktiviteter af oplysende karakter, og som virker engagerende og skaber momentum i alle samfundslag med henblik på handling og forandringer. Medlemmerne er mobiliseret omkring tre arbejdsgruppers emner: klima og hav, fødevarer fra havet og et sundt og rent hav. Yderligere oplysninger.

Netværket af Europæiske Blå Skoler

Netværket af Europæiske Blå Skoler er en del af koalitionen EU4Ocean og har til formål at inspirere lærere, skoleledere eller -personale på skole- uddannelsesområdet til at udfordre deres elever, f.eks. fra børnehaver, grundskoler, gymnasier, tekniske skoler eller erhvervsskoler, til at "find the blue" og udvikle et projekt, der forbinder dem med havet.

Projekter, der gennemføres af unge ambassadører for havet

Unge ambassadører for havet er unge projektansvarlige i alderen 16-30 år. Deres projekter er blevet anerkendt og godkendt af Europa-Kommissionen med henblik på at gøre en meningsfuld og varig forskel for havene.

Uddannelse for klima: Vandoverfladetemperatur målt af eleverne.

Dette uddannelseskort viser resultatet af udfordringen "Be a scientist! Mapping climate change at seas & waterways", der blev lanceret af koalitionen for klimauddannelse og det europæiske havatlas i 2022. Skoler i hele Europa blev opfordret til at blive dataleverandører til et nyt kortlag i atlasset. Udfordringen omfattede 7 faser. I løbet af de første to faser blev deltagerne indført i, hvordan atlasset fungerer. Lærerne stemte derefter for, hvilket kort der skulle udvikles: vandoverfladetemperatur på havet, i floder, søer eller damme. Skolerne kan måle vandtemperaturen på forskellige steder og på forskellige tidspunkter. De fremlagde resultaterne af deres målinger og alle nødvendige relaterede oplysninger (f.eks. skolens/gruppens navn, geografiske koordinater for det sted, hvor målingen blev foretaget, dato og tidspunkt for målingen, metode anvendt til måling af temperaturen...) ved at udfylde en onlineformular i dataindsamlingsfasen, der sluttede den 31. marts 2023. Derved lærte eleverne om dataindsamling, dataharmonisering, datavisualisering og datadeling. Hvordan målte skolerne vandtemperaturen? Flere skoler anvendte et termometer, men takket være samarbejdet mellem partnerskabet for observation af det globale hav (POGO) og Educational Passages modtog Atlas Team også data fra skoler, der har bygget minibåde, der er indsat til søs, og som er udstyret med temperatursensorer! Med dette kortlag har alle nu adgang til de data, der indsamles af skolerne. Kortet kan bruges som undervisningsmateriale af disse skoler, andre skoler og alle interesserede! Tak til alle deltagende skoler, til POGO og til Educational Passage for de gode bidrag!

(September 2022 - marts 2023)

Oceanografiske instrumenter

Argo-robotsonder

Dette kort viser positionen for de Argo-robotsonder, der aktuelt er placeret i verdenshavene. Disse oplysninger leveres i næsten realtid af EMODnet Physics. Argo består af 3800 frit drivende robotsonder, der indsamler data om havmiljøet, herunder målinger af temperatur, saltholdighed og aktuel velocitet (hastighed) i de øverste 2000 m af havet. Ved hjælp af Argo-sonderne transmitteres og offentliggøres data inden for få timer efter indsamlingen. I løbet af 20 år har Argo-sonderne genereret 2 mio. havprofiler. Disse data revolutionerer vores viden om havdynamik og varmeindhold. Data assimileres også i næsten realtid til operationelle computermodeller, som bruges til at udarbejde kortsigtede forudsigelser af strøm (f.eks. offshore oliespild, eftersøgning og redning) og temperatur (f.eks. til fiskeriet), forudsigelser på årstids- og årsbasis (f.eks. El Niño) og mere langsigtede (f.eks. for årtier) forudsigelser vedrørende hav-/atmosfæreklimasystemet, eksempelvis til Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC).

Data fra målebøjer (månedligt)

Målebøjer er oceanografiske instrumenter, som automatisk indsamler miljødata om havet. De er frit drivende og bevæger sig afhængigt af strøm og værtssensorer. De autonome målesystemer på bøjerne gør det muligt at måle oceanografiske standardparametre (temperatur, saltholdighed og strøm) og i nogle tilfælde andre parametre, f.eks. turbiditet, oxygen og klorofylfluorescens. Disse observationer sendes via satellit, anvendes straks til at forbedre prognoserne og øge sikkerheden til søs og stilles til rådighed gennem åbne marine datainitiativer som EMODnet. Denne globale dataindsamlingsindsats koordineres af Data Buoy Cooperation Panel (DBCP). Dette kort viser målebøjernes bevægelser på verdensplan i den foregående måned.

Ferrybox

Dette kort viser positionen for de ferryboxes, der findes i verdenshavene. Disse oplysninger leveres i næsten realtid af EMODnet Physics. En ferrybox er et automatisk system til overvågning af overfladevand, som er monteret på et skib. Ferryboxsystemer monteres på skibe såsom handelsskibe (f.eks. en passagerfærge eller et fragtskib) og forskningsfartøjer, som frivilligt deltager i indsamlingen af data. En ferrybox er udstyret med forskellige sensorer, som automatisk indsamler data vedrørende fysiske (f.eks. temperatur, saltholdighed og turbiditet), kemiske (næringsstoffer, pH, O2, CO2 og opløst organisk kulstof) og biologiske (f.eks. klorofyl, en målestok for fytoplankton (mikroskopiske planter) havparametre. Disse oplysninger kan bruges til at vurdere havvandets kvalitet og økologi og kan føre til en større forståelse af samspillet mellem luft og hav, f.eks. CO2-gasudveksling og globale ændringer, herunder forsuring af havene.

Fortøjningsplatforme

Dette kort viser positionen for de fortøjningsplatforme, der findes i verdenshavene. Data leveres af EMODnet Physics. Fortøjningsplatforme er faste strukturer, som kan bruges til at overvåge havet fra havoverfladen til havbunden. Fortøjningerne er fremstillet af tyk wire og kabel og holdes oppe i vandsøjlen af forskellige former for opdrift, f.eks. glaskugler og syntaktisk skum. Forskellige instrumenter, sensorer og prøveudtagere er fastgjort på fortøjningsplatformen med det formål at måle fysiske, kemiske og biologiske havparametre. Nogle sensorer er automatiserede og indsamler og overfører data inden for få timer. Automatiske sensorer omfatter konduktivitets-, temperatur- og dybdesensorer, strømmålere (f.eks. akustiske Doppler-strømmålere eller rotorstrømmålere) og visse kemiske sensorer, f.eks. for klorofyl a, en målestok for fytoplankton. Andre instrumenter udtager prøver af vand (f.eks. for at indsamle fytoplankton, mikroskopiske planter) eller opsamler organisk materiale, der falder til havbunden (f.eks. sedimentfælder). Fortøjningsplatforme kan anvendes nær kysten og på åbent hav i lange perioder, f.eks. et år eller mere, og drives af alkaliske batterier eller lithiumbatterier. Sensorer og prøveudtagere kræver regelmæssig vedligeholdelse, f.eks. en gang om året, som ofte udføres af forskningsfartøjer.

Højfrekvent radar

Dette kort viser positionen for højfrekvent radar (HF-radar). Disse oplysninger leveres i næsten realtid af EMODnet Physics. HF-radarudstyr er landbaseret og bruger teledetektionsinstrumenter til at måle havvandets strømningshastighed nær kysten. De genererede overfladeplots har en meget højere rumlig opløsning end tidligere teknikker som f.eks. strømmålere. Med et HF-radarsystem er det muligt at generere et helt strømningskort (dvs. havvandets strømningshastighed (m/sek.) og havvandets strømningsretning (grader)) i næsten realtid. Disse oplysninger er nyttige for søtransporten, idet viden om strømme kan reducere brændstofforbruget og dermed reducere omkostningerne til søtransport. Strømme har et enormt potentiale til at producere elektricitet i fremtiden, hvis havstrømmenes kinetiske energi udnyttes.

Målebøjer

Dette kort viser positionen for de målebøjer, der aktuelt er placeret i verdenshavene. Disse data leveres i næsten realtid af EMODnet Physics. En målebøje er et oceanografisk instrument, som automatisk indsamler miljødata om havet. De er frit drivende og bevæger sig afhængigt af strøm og værtssensorer. De autonome målesystemer på bøjerne gør det muligt at måle oceanografiske standardparametre (temperatur, saltholdighed og strøm) og i nogle tilfælde andre parametre, f.eks. turbiditet, oxygen og klorofylfluorescens. Bølgebøjer bruges f.eks. til at måle vandoverfladens bevægelse som et bølgetog. Bølgetoget analyseres til brug for statistikker som f.eks. den signifikante bølgehøjde og -periode og bølgeretning. Disse data er vigtige for at forstå havets dynamik og indsættes i computermodeller med henblik på at opstille forudsigelser og prognoser for, hvordan havene ændrer sig.

Målestationer i vandløb

Dette kort viser positionen for vandløbsmålere i Europa. Oplysningerne leveres af EMODnet Physics. En målestation er et landbaseret instrument, som overvåger og tester terrestriske vandområder (vandløb, brønde, søer, kanaler, reservoirer eller andre vandområder). Instrumenterne på disse stationer måler en række parametre, herunder vandhøjde, udledning, vandkemi og vandtemperatur. Data bruges af hydrologer eller miljøforskere, som overvåger og tester terrestriske vandområder (vandløb, brønde, søer, kanaler, reservoirer eller andre vandområder), med henblik på at overvåge vandkvaliteten og -biota (levende organismer). Placeringen af disse målestationer er ofte angivet på topografiske kort. Nogle målestationer er automatiserede og kan omfatte fjernmålinger, der overføres til et centralt datalogsystem.

Undervandsglider

Dette kort viser positionen for de undervandsglidere, der findes i verdenshavene. Disse oplysninger leveres i næsten realtid af EMODnet Physics. En undervandsglider er et oceanografisk instrument, som automatisk indsamler havdata og overvåger havene. Glidere bevæger sig op og ned gennem vandet i en savtakket profil. Glidere er typisk udstyret med en række sensorer til måling af f.eks. temperatur, ledningsevne (for at beregne saltholdighed), strøm, klorofylfluorescens (en målestok for fytoplankton), optisk tilbagespredning, bunddybde og (lejlighedsvis) akustisk tilbagespredning. De går ned i forskellige vanddybder og navigerer ved hjælp af GPS ved overfladen, tryksensorer, hældningssensorer og magnetkompasser, som leverer data om tidsmæssig og rumlig skala.

Organisationer og råd

Producentorganisationer

Producentorganisationer er officielt anerkendte organer, der er etableret af fiskeri- eller akvakulturproducenter. De er ansvarlige for den daglige forvaltning af fiskeriet og spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og den fælles markedsordning, idet de:

• vejleder producenterne om bæredygtigt fiskeri og bæredygtig akvakultur, særlig ved at forvalte deres medlemmers aktiviteter i fællesskab
• hjælper dem med at tilpasse udbuddet til efterspørgslen på markedet og
• hjælper dem med at skabe merværdi.

Der findes over 200 producentorganisationer i EU. For at nå målene for den fælles markedsordning kan de træffe foranstaltninger for at kanalisere udbuddet og afsætningen af deres medlemmers produkter, fremme dem gennem certificeringsordninger, kvalitetsmærker, geografiske betegnelser osv. De kan også fremme erhvervsuddannelse og brug af IKT og arbejde for at mindske miljøpåvirkningen fra deres medlemmers fiskeri- eller akvakulturaktiviteter. Dette kort viser, hvor producentorganisationerne er beliggende.

Rådgivende råd

De rådgivende råd er interessentledede organisationer, som fremsætter anbefalinger til Kommissionen og medlemsstaterne om forhold vedrørende fiskeriforvaltning. Dette kan omfatte rådgivning om bevaringsmæssige og socioøkonomiske aspekter af forvaltningen og om forenkling af regler. De rådgivende råd høres inden for rammerne af regionalisering. De rådgivende råd bør også bidrage til data, der skal bruges i forbindelse med fiskeriforvaltnings- og bevarelsesforanstaltninger. De rådgivende råd er sammensat af repræsentanter fra industrien og andre interessegrupper. Dette kort viser de områder, der er dækket af rådgivende råd:

Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (andre arter end stærkt vandrende arter)

Dette kort viser de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), som forvalter fiskeribestande, efter geografisk område. RFFO'er er internationale organisationer, der fastsætter bindende foranstaltninger til bevarelse og bæredygtig forvaltning af stærkt vandrende eller fælles fiskearter. RFFO'erne dækker størstedelen af verdens have. De kan generelt opdeles i RFFO'er, der kun fokuserer på forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande, navnlig tun og tunlignende arter og RFFO'er, der forvalter andre fiskeressourcer (dvs. pelagiske eller demersale) i et mere specifikt område, som vist på kortet nedenfor. Organisationerne består af lande med fiskeriinteresser i det pågældende geografiske område og kyststater. RFFO'erne har beføjelse til at vedtage en række forskellige regler for forvaltning af fiskeriet. De anvender forvaltningsværktøjer såsom fangstbegrænsninger (kvoter), tekniske foranstaltninger, geografiske og/eller tidsmæssige begrænsninger samt overvågnings-, kontrol- og overvågningsaktiviteter for at sikre overholdelse af reglerne. RFFO'er træffer beslutninger på grundlag af videnskabelig rådgivning fra deres respektive videnskabelige organer og gennemgår regelmæssigt medlemmernes overholdelse. Den Europæiske Union, repræsenteret ved Kommissionen, spiller en aktiv rolle i 10 organisationer, der ikke beskæftiger sig med tun. Klik på RFFO'erne på kortet for at få adgang til deres websteder.

Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (stærkt vandrende arter)

Dette kort viser de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), som forvalter fiskeribestande, efter geografisk område. RFFO'er er internationale organisationer, der fastsætter bindende foranstaltninger til bevarelse og bæredygtig forvaltning af stærkt vandrende eller fælles fiskearter. RFFO'erne dækker størstedelen af verdens have. De kan generelt opdeles i RFFO'er, der kun fokuserer på forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande, navnlig tun og tunlignende arter og RFFO'er, der forvalter andre fiskeressourcer (dvs. pelagiske eller demersale) i et mere specifikt område, som vist på kortet nedenfor. Organisationerne består af lande med fiskeriinteresser i det pågældende geografiske område og kyststater. RFFO'erne har beføjelse til at vedtage en række forskellige regler for forvaltning af fiskeriet. De anvender forvaltningsværktøjer såsom fangstbegrænsninger (kvoter), tekniske foranstaltninger, geografiske og/eller tidsmæssige begrænsninger samt overvågnings-, kontrol- og overvågningsaktiviteter for at sikre overholdelse af reglerne. RFFO'er træffer beslutninger på grundlag af videnskabelig rådgivning fra deres respektive videnskabelige organer og gennemgår regelmæssigt medlemmernes overholdelse. Den Europæiske Union, repræsenteret ved Kommissionen, spiller en aktiv rolle i 10 organisationer, der ikke beskæftiger sig med tun. Klik på RFFO'erne på kortet for at få adgang til deres websteder.

Rørledninger og kabler

Offshorerørledninger

Offshorerørledninger (også kaldet havrørledninger eller undersøiske rørledninger) er rørledninger, der er lagt på havbunden eller under havbunden i en rende. I nogle tilfælde findes størstedelen af rørledningen på land, men krydser nogle steder vand, f.eks. små have, stræder og floder. Undersøiske rørledninger anvendes primært til at transportere olie eller gas, men også til transport af vand. Dette kort viser rute- og driftsstatus for offshorerørledninger i forskellige europæiske lande. Oplysningerne er resultatet af aggregeringen og harmoniseringen af data fra forskellige kilder i EU's medlemsstater samt Norge og Det Forenede Kongerige.

Telekommunikationskabler – Malta

Et undersøisk kommunikationskabel er et kabel, der er lagt på havbunden mellem landbaserede stationer til transmission af telesignaler på tværs af havområder. Dette kort viser de faktiske ruter for de telekommunikationskabler, der kommer fra eller passerer gennem maltesisk farvand. Oplysningerne er leveret af International Ocean Institute-Malta Operational Centre (University Of Malta/Physical Oceanography Unit) og stammer fra Transport Malta-Maritime Division, den tidligere Malta Maritime Authority.

Telekommunikationskabler – SIGCables-ruter

Et undersøisk kommunikationskabel er et kabel, der er lagt på havbunden mellem landbaserede stationer til transmission af telesignaler på tværs af havområder. Dette kort viser de faktiske ruter for telekommunikationskabler leveret af SIGCables, som drives af Orange.

Telekommunikationskabler – Tyskland

Et undersøisk kommunikationskabel er et kabel, der er lagt på havbunden mellem landbaserede stationer til transmission af telesignaler på tværs af havområder. Dette kort viser de faktiske ruter for de tyske telekommunikationskabler og er leveret af den føderale maritime og hydrografiske myndighed (BSH Contis).

Satellitbilleder

Global koncentration af klorofyl i havene (daglig)

Dette kort viser den daglige globale koncentration af klorofyl a ved havoverfladen. Dette produkt leveres af Copernicus og er baseret på flere optiske satellitsensorer (SeaWiFS, MODIS-Aqua, MERIS, VIIRSN og OLCI-S3A) og beregnet ved hjælp Copernicus GlobColour-processoren. Det viser den daglige klorofyl a-koncentration (i mg pr. kubikmeter) ved havoverfladen i regioner, som ikke var overskyede. Klorofyl a er en målestok for mængden af fotosyntetisk plankton, havets primære producenter. Fytoplankton er mikroskopiske encellede alger, der flyder på havoverfladen, og de indeholder det grønne pigment klorofyl, som sætter dem i stand til at udnytte sollysets energi til at omdanne CO₂ til sukker og oxygen. På grund af klorofylpigmentets tydelige grønne farve kan optiske satellitsensorer bruges til at visualisere udbredelsen af klorofyl og dermed fytoplankton i havene.

Global koncentration af klorofyl i havene (månedlig middelværdi)

Dette kort viser den månedlige globale koncentration af klorofyl a ved havoverfladen. Dette produkt leveres af Copernicus og er baseret på flere optiske satellitsensorer (SeaWiFS, MODIS-Aqua, MERIS, VIIRSN og OLCI-S3A) og beregnet ved hjælp Copernicus GlobColour-processoren. Det viser den daglige klorofyl a-koncentration (i mg pr. kubikmeter) ved havoverfladen i løbet af den seneste måned i regioner, som ikke var overskyede. Klorofyl er en målestok for mængden af fotosyntetisk plankton, havets primære producenter. Fytoplankton er mikroskopiske encellede alger, der flyder på havoverfladen, og de indeholder det grønne pigment klorofyl, som sætter dem i stand til at udnytte sollysets energi til at omdanne CO₂ til sukker og oxygen. På grund af klorofylpigmentets tydelige grønne farve kan optiske satellitsensorer bruges til at visualisere udbredelsen af klorofyl og dermed fytoplankton i havene.

Havoverfladetemperatur (satellitbaseret)

Dette kort viser havoverfladetemperaturen (i grader C) baseret på satellitmålinger. Data er leveret af Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) fra satellitsensoren MODIS-Terra (SST Climatology 2016). Havoverfladetemperaturen er et standardprodukt fra satellitbaserede termiske infrarøde sensorer og optiske sensorer suppleret af infrarøde bånd. Havoverfladetemperaturen påvirker vejret, herunder orkaner, samt plante- og dyrelivet i havet.

Havoverfladetemperatur – anomalier (satellitbaseret)

Dette kort viser anomalier for havoverfladetemperaturen. Data er leveret af Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) fra satellitsensoren MODIS-Terra (SST Anomalies 2015). Havoverfladetemperaturen er et standardprodukt fra satellitbaserede termiske infrarøde sensorer og optiske sensorer suppleret af infrarøde bånd. Havoverfladetemperaturen påvirker vejret, herunder orkaner, samt plante- og dyrelivet i havet. En anomali for havoverfladetemperaturen er afvigelsen fra den gennemsnitlige tilstand, som kan være i to retninger (koldere eller varmere). På kortet vises positive anomalier (over nul) med orange for de fleste dele af de europæiske have, hvilket viser den gradvise samlede opvarmning af havene.

Klorofylkoncentration (satellitbaseret)

Dette kort viser den globale koncentration af klorofyl, en målestok for fytoplanktonbiomasse, i havene. Data stammer fra satellitter (MODIS-Aqua) for 2016 og er leveret af Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC). Fytoplankton er mikroskopiske encellede alger, der flyder på havoverfladen, og som er de primære producenter nederst i havets fødekæde. Klorofyl er et fotosyntetisk pigment, der almindeligvis forekommer i alle fytoplanktonarter, og som giver dem en grøn farve. På grund af klorofylpigmentets tydelige grønne farve kan optiske satellitsensorer bruges til at visualisere udbredelsen af klorofyl og dermed fytoplankton i havene. Klorofylkoncentrationen giver et estimat af den levende fytoplanktonbiomasse i overfladelaget.

Klorofylkoncentration – anomalier (satellitbaseret)

Dette kort viser anomalier for den globale koncentration af klorofyl i havene. Klorofyl bruges som målestok for fytoplanktonbiomasse. Data stammer fra satellitter (MODIS-Aqua) for 2016 og er leveret af Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC). Fytoplankton er mikroskopiske encellede alger, der flyder på havoverfladen, og som er de primære producenter nederst i havets fødekæde. Klorofyl er et fotosyntetisk pigment, der almindeligvis forekommer i alle fytoplanktonarter, og som giver dem en grøn farve. På grund af klorofylpigmentets tydelige grønne farve kan optiske satellitsensorer bruges til at visualisere udbredelsen af klorofyl og dermed fytoplankton i havene. Klorofylkoncentrationen giver et estimat af den levende fytoplanktonbiomasse i overfladelaget. Klorofylanomalien er afvigelsen fra den gennemsnitlige tilstand. En positiv anomali angiver derfor ny algevækst.

Vandgennemsigtighed

Dette kort viser vandgennemsigtighed i det øverste vandlag for 2016. Data er leveret af Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) fra satellitsensoren MODIS-Aqua Kd490 Climatology 2016. Gennemsigtigheden i en sø eller et hav afhænger af, hvor meget sollys der kan trænge gennem vandet. Vandgennemsigtigheden afhænger af mængden af partikler i vandet. Partikler kan være ikkelevende (f.eks. sediment fra erosion eller andre opløste materialer) eller levende (f.eks. fytoplankton, mikroskopiske alger). Den diffuse attenuationskoefficient Kd490 måler lysets penetration i vandsøjlen ved blågrønne bølgelængder (ca. 490 nm). Dette er en god indikator for vandgennemsigtighed, der er resultatet af den kombinerede virkning af absorption og tilbagespredning af vandets bestanddele og strukturen af det omgivende lysområde. Vandgennemsigtighed er en af de vigtigste indikatorer for vurderingen af vandkvaliteten.

Sikkerhed

Integreret havovervågning

Dette kort viser placeringen af projekter vedrørende integreret havovervågning i Europa, som er igangsat af Europa-Kommissionen. Oplysningerne er leveret af Kommissionen. Integreret havovervågning giver relevante offentlige myndigheder på EU-plan og på regionalt og nationalt plan mulighed for at udveksle oplysninger på tværs af sektorer og grænser med henblik på effektivt at forstå aktiviteter og begivenheder til søs. Integreret havovervågning er en nødvendig foranstaltning for at opnå sikrere og renere have. Disse er grundlæggende forudsætninger for at fremme bæredygtig økonomisk vækst i den globaliserede verden.

Olieoprensningsfartøjer

Dette kort viser positionen for olieoprensningsfartøjer og deres kapacitet til at opsamle forurenet vand (i kubikmeter) i 2013. Oplysningerne er leveret af Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA). Da der transporteres enorme mængder olie har ulykker medført store olieudslip. I havmiljøet er olieudslip meget skadelige, især for havpattedyr og havfugle. Da olie har en lavere massefylde end saltvand, flyder det og danner en tynd film på havoverfladen, et såkaldt olietæppe. Den flydende olie sætter sig fast på havpattedyr og -fugles fjer og pels, hvor den ødelægger deres isolerende og vandskyende egenskaber og udsætter dem for det kolde og barske miljø. De kan de blive forgiftet ved at sluge olien, når de forsøger at rense sig selv. EMSA har etableret et net af olieoprensningsfartøjer, som muliggør hurtig og effektiv fjernelse af olieudslip.

Større olieudslip

Dette kort viser beliggenheden af større olieudslip i de europæiske have i 2007-2008 i overensstemmelse med data leveret af Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA). I havmiljøet er olieudslip meget skadelige, især for havpattedyr og havfugle. Da olie har en lavere massefylde end saltvand, flyder det og danner en tynd film på havoverfladen, et såkaldt olietæppe. Den flydende olie sætter sig fast på havpattedyr og -fugles fjer og pels, hvor den ødelægger deres isolerende og vandskyende egenskaber og udsætter dem for det kolde og barske miljø. De kan de blive forgiftet ved at sluge olien, når de forsøger at rense sig selv. Da der transporteres enorme mængder olie har ulykker medført store olieudslip.

Ulykkestæthed

Dette kort viser ulykkestætheden for skibe i EU i overensstemmelse med data fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) for 2009. Faktorer som f.eks. vejret, kystens karakter og trafiktætheden har en betydelig indvirkning på antallet og typerne af ulykker i en region. Den europæiske søfartssikkerhed er nødvendig for den fælles velfærd og velstand i EU. Kystvagten spiller derfor en vigtig rolle i vores samfund.

Styring

"Havets dag i Europa" i mit land (2021)

Sideløbende med den årlige konference om havets dag i Europa (i år i Den Helder, Nederlandene, den 20.-21. maj 2021) afholdes der en række lokale arrangementer i hele Europa med navnlig unge som målgruppe under overskriften "havets dag i Europa i mit land".
Havets dag i Europa i mit land er en vigtig del af de oplysningskampagner og -aktiviteter med fokus på havet, der har været støt stigende de seneste år, og denne type events er blevet mere og mere populære og tiltrækker mere end 30000 deltagere hvert år. Lokale aktiviteter som f.eks. oprydning på strande, havnerundvisninger, kunstudstillinger, workshopper, konferencer, seminarer, udstillinger om maritime emner, oplysning til fremme af havkundskab, økoture og vandreture i områder med betydelig maritim arv, bådudflugter, besøg på maritime museer, skibe, akvarier, skibsværfter osv. er rettet mod et bredt publikum i hele Europa — alle med et element af "sjov og spil" for at tiltrække de unges opmærksomhed. Disse aktiviteter gør det muligt for de mange europæiske regioner med en maritim kultur at deltage i fejringen og fremhæve havenes afgørende betydning for lokalsamfundene.
Da covid-19-krisen endnu ikke er overstået, omfatter havets dag i Europa i mit land i år både virtuelle og, hvor det er muligt, fysiske arrangementer, der finder sted i 2021.
Dette kort giver et overblik over de 232 lokale events i forbindelse med havets dag i Europa i mit land 2021 i 25 forskellige lande (21 i EU og 4 i lande uden for EU). Mange arrangører bruger også disse arrangementer til at vise det europæiske havatlas for studerende og elever i hele EU!
For at gøre dette kort endnu mere unikt vil der være en overraskelse gemt et sted. Vær med til at fejre dagen, udforsk kortet, og deltag i skattejagten på havets dag i Europa i mit land 2021

"Havets dag i Europa" i mit land (2022)

Sideløbende med den årlige konference om havets dag i Europa (i år i Ravenna, Italien, den 19.-20. maj 2022) afholdes der en række lokale arrangementer i hele Europa med navnlig unge som målgruppe under overskriften "havets dag i Europa i mit land".
Havets dag i Europa i mit land er en vigtig del af de oplysningskampagner og -aktiviteter med fokus på havet, der har været støt stigende de seneste år, og denne type events er blevet mere og mere populære og tiltrækker mere end 50000 deltagere hvert år. Lokale aktiviteter som f.eks. oprydning på strande, havnerundvisninger, kunstudstillinger, workshopper, konferencer, seminarer, udstillinger om maritime emner, oplysning til fremme af havkundskab, økoture og vandreture i områder med betydelig maritim arv, bådudflugter, besøg på maritime museer, skibe, akvarier, skibsværfter osv. er rettet mod et bredt publikum i hele Europa – alle med et element af "sjov og spil" for at tiltrække de unges opmærksomhed. Disse aktiviteter gør det muligt for de mange europæiske regioner med en maritim kultur at deltage i fejringen og fremhæve havenes afgørende betydning for lokalsamfundene.
Da covid-19-krisen endnu ikke er overstået, omfatter havets dag i Europa i mit land i år både virtuelle og, hvor det er muligt, fysiske arrangementer, der finder sted i 2022.
Dette kort giver et overblik over de lokale arrangementer i forbindelse med havets dag i Europa i mit land 2022 i 29 forskellige lande (22 i EU og 7 i lande uden for EU). Mange arrangører bruger også disse arrangementer til at vise det europæiske havatlas for studerende og elever i hele EU!
For at gøre dette kort endnu mere unikt vil der være en overraskelse gemt et sted. Vær med til at fejre dagen, udforsk kortet, og deltag i kapsejladsen på havets dag i Europa i mit land 2022

"Havets dag i Europa" i mit land (2023)

Sideløbende med den årlige konference om havets dag i Europa (i år i Brest, Frankrig, den 24.-25. maj 2023) afholdes der en række lokale arrangementer i hele Europa, der når ud til unge og borgere benævnt "Havets dag i Europa i mit land".
Havets dag i Europa i mit land er en vigtig del af den bølge af havbevidsthed og -aktivisme, der har været støt stigende i de seneste år, og begivenhederne under mærket er blevet mere og mere populære og tiltrækker mere end 50.000 deltagere hvert år. Lokale aktiviteter som f.eks. oprydning på strande, havnerundvisninger, kunstudstillinger, workshopper, konferencer, seminarer, udstillinger om maritime emner, oplysning til fremme af havkundskab, økoture og vandreture i områder med betydelig maritim arv, bådudflugter, besøg på maritime museer, skibe, akvarier, skibsværfter osv. er rettet mod et bredt publikum i hele Europa – alle med et element af "sjov og spil" for at tiltrække de unges opmærksomhed. Disse aktiviteter gør det muligt for de mange europæiske regioner med en maritim kultur at deltage i festlighederne og fremhæve havenes og oceanernes afgørende rolle for lokalsamfundene.
Havets dag i Europa i mit land i år omfatter fysiske, virtuelle og hybride arrangementer.
Dette kort giver et overblik over lokale arrangementer i forskellige lande i 2023 som led i havets dag i Europa i mit land. Mange arrangører bruger også deres arrangementer til at vise det europæiske havatlas for borgere, studerende og elever i hele EU!
For at gøre dette kort endnu mere enestående har vi skjult noget særligt i det. Vær med til lidt sjov, udforsk kortet, og forsøg at løse udfordringen i Atlas Geocaching Game.

"Havets dag i Europa" i mit land 2024

Sideløbende med den årlige konference om havets dag i Europa (i år i Svendborg, Danmark, den 30.-31. maj 2024) afholdes der en række lokale arrangementer i hele Europa, som henvender sig til unge og borgere benævnt "havets dag i Europa i mit land". Målet er at opdage, at aktiviteter på havet (kystturisme, fiskeri, sejlads, skibsfart, vedvarende offshoreenergi, akvakultur osv.) er afgørende for EU's borgere og økonomier. EU har 68000km kystlinje, og omkring en tredjedel af EU's befolkning bor inden for 50km fra kysten.
Siden den første havets dag i 2018 er antallet af arrangementer som led i havets dag i Europa i mit land steget betydeligt med en lang række aktiviteter såsom sanering af strande, guidede rundvisninger, kunstudstillinger, workshopper og konferencer. Der blev i 2023 afholdt 494 arrangementer i 31 lande, både i og uden for EU.
Havets dag i Europa i mit land i år omfatter fysiske, virtuelle og hybride arrangementer.
Dette kort giver et overblik over de lokale arrangementer som led i havets dag i mit land 2024 i forskellige lande i Europa. Mange arrangører bruger også deres arrangementer til at vise det europæiske havatlas for borgere, studerende og elever i hele
For at gøre dette kort endnu mere enestående har vi skjult noget særligt i det. Vær med til lidt sjov, udforsk kortet, og forsøg at løse udfordringen i Blue Economy Challenge.

Den europæiske havdag

Den europæiske havdag, som blev etableret i 2008, er EU's årlige konference om maritime anliggender og bæredygtig blå vækst. Denne konference samler politikere, forskere, industrien og samfundet på plenarmøder, tematiske møder og workshops og omfatter også et udstillingsområde. Dette kort viser, hvor den årlige konference for interessenter i den europæiske havdag er blevet afholdt siden dens lancering.

Den europæiske havdag i mit land (2019)

Sideløbende med konferencen 'den europæiske havdag' afholdes der en række lokale arrangementer i Europa under overskriften 'Den europæiske havdag i mit land', som er målrettet mod bl.a. unge. Dette gør det muligt for de mange europæiske regioner med en søfartskultur at deltage i festlighederne og sætte fokus på havenes og oceanernes afgørende rolle for de lokale samfund. Dette kort giver en oversigt over de 150 lokale arrangementer under overskriften 'Den europæiske havdag i mit land', som blev afholdt mellem april og juli 2019 i 21 forskellige lande (15 EU-lande og seks tredjelande), herunder strandrensning, guidede rundvisninger i havne, udstillinger om maritime emner, økoture i områder med vigtig maritim kulturarv, bådudflugter osv. Mange arrangører brugte også anledningen til at demonstrere det europæiske havatlas for studerende og elever i hele EU! For at gøre dette kort endnu mere unikt har vi skjult noget særligt i det. Deltag i festlighederne, udforsk kortet, og forsøg at løse udfordringen fra den europæiske havdag i mit land 2019!

Havanlæg

Europa har et omfattende net af havforskningsinfrastruktur, som omfatter en lang række faciliteter, herunder forskningsfartøjer og andet havudstyr, forsknings- og testfaciliteter på land og offshore på det fysiske, biologiske og kemiske område samt adskillige anlæg til fjern- og lokalobservation. Dette kort viser de forskellige faciliteter baseret på EurOceans Marine Research Infrastructures-database. Klik på kortet for at se de vigtigste oplysninger om hver facilitet, herunder links og kontaktoplysninger, for at få adgang til yderligere oplysninger fra operatørerne af disse faciliteter.

Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa

Omkring 160 regioner fra 28 lande er gået sammen for at danne Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa (CPMR). CPMR har organiseret sig i geografiske kommissioner med henblik på at fremme dens specifikke identitet og samarbejde om spørgsmål af fælles interesse for hvert af de primære havområder: Atlantbuen, Balkan og Sortehavet, Øerne, Middelhavsområdet, Østersøen og Nordsøen. Dette kort viser CPMR's medlemsregioner, som arbejder for at fremme medlemsregionernes behov og interesser over for EU-institutionerne og de nationale regeringer. CPMR arbejder navnlig for at styrke Europas maritime dimension, idet den understreger betydningen af en integreret havpolitik, øget regionalisering af den fælles fiskeripolitik og et søfartssikkerhedssystem, der kan håndtere den øgede skibstrafik.

Makroregionale strategier og Atlanterhavsstrategien

Dette kort præsenterer EU's fire makroregionale strategier og den maritime strategi for Atlanterhavsområdet. En "makroregional strategi" er en integreret ramme, der støttes af Det Europæiske Råd, og som har til formål at imødegå fælles udfordringer i et defineret geografisk område, der vedrører medlemsstater og tredjelande beliggende i det samme geografiske område, som derved kan drage fordel af et styrket samarbejde med henblik på opnåelse af økonomisk, social og territorial samhørighed.

Missionsforanstaltninger — EU-missionen "Genopretning af vores have og farvande"

Missionsforanstaltningerne udgør de fælles bestræbelser på at nå de tre mål for missionen til genopretning af vores oceaner og farvande senest i 2030 med henblik på at:

  1. Beskytte og genoprette marine økosystemer og ferskvandsøkosystemer og biodiversitet i overensstemmelse med EU's biodiversitetsstrategi 2030
  2. Forebygge og eliminere forurening af vores have og farvande i overensstemmelse med EU's handlingsplan for nulforurening af vand, luft og jord
  3. Gøre den bæredygtige blå økonomi kulstofneutral og cirkulær i overensstemmelse med den foreslåede europæiske klimalov og den holistiske vision, der er nedfældet i strategien for en bæredygtig blå økonomi.

For at nå disse mål indføres ved missionen også to katalysatorer:

• Det digitale system med viden om oceaner og farvande
• Offentlig mobilisering og engagement.

Klik her for yderligere oplysninger om missionens foranstaltninger

(2021-2030)

Regionale havkonventioner

I Europa findes der fire samarbejdsstrukturer, som har til formål at beskytte havmiljøet og samle medlemsstater og nabolande, der deler havområder: de regionale havkonventioner. Dette kort viser de havregioner, der er omfattet af de regionale havkonventioner (Helsingforskonventionen, Barcelonakonventionen, Bukarestkonventionen og OSPAR-konventionen) om beskyttelse af havmiljøet. Ved udviklingen af deres havstrategier anvender medlemsstaterne disse eksisterende regionale samarbejdsstrukturer i deres indbyrdes koordinering.

Turisme

Antal overnatninger på turistindlogeringsvirksomheder fordelt på kystområder/ikke-kystområder

Turisme er en vigtig drivkraft for økonomien i kystområder, men kan også have en negativ indvirkning på kystsamfund og økosystemer. For at vurdere disse virkninger og udvikle en bæredygtig forvaltning af kystturismen er der behov for at følge udviklingen i turismen ved de forskellige europæiske kyster. Det kan f.eks. gøres ved at måle antallet af overnatninger på turistindlogeringsvirksomheder i kystregioner. Dette kort viser antallet af overnatninger på turistindlogeringsvirksomheder fordelt på kystområder/ikke-kystområder (fra 2012). Flere oplysninger

Antal senge pr. km² (1990-2011)

Dette kort viser de årlige ændringer (i %) i antallet af senge pr. km² i perioden 1990-2011 på hoteller og lignende samt alle andre kollektive indkvarteringsfaciliteter (f.eks. campingpladser).

Antal virksomheder, værelser og senge fordelt på kystområder/ikke-kystområder

Turisme er en vigtig drivkraft for økonomien i kystområder, men kan også have en negativ indvirkning på kystsamfund og økosystemer. For at vurdere disse virkninger og udvikle en bæredygtig forvaltning af kystturismen er der behov for at følge udviklingen i turismen ved de forskellige europæiske kyster. Det kan f.eks. gøres ved at måle antallet af virksomheder, værelser og senge i kystregioner. Dette kort viser antallet af virksomheder, værelser og senge fordelt på kystområder/ikke-kystområder (fra 2012). Flere oplysninger

Maritime museer

European Maritime Heritage – Dette kort viser de vigtigste maritime museer i Europa, herunder museer der er opført af European Maritime Heritage (EMH). De europæiske maritime museer tilbyder enestående muligheder for at opdage vores maritime historie. De sikrer, at gamle og historiske genstande og fartøjer bevares under optimale forhold og er tilgængelige for offentligheden, akademiske studier og offentlig uddannelse.

Offentlige akvarier

International Aquarium Forum – Dette kort viser mere end 100 offentlige akvarier i Europa som oplyst af International Aquarium Forum (IAF). En tur i et akvarium er altid en berigende oplevelse. Beretninger om søfolk, havdyrs fysiologi, økologiske fakta om forskellige havhabitater og betydningen af rene have er blot nogle eksempler på den type oplysninger, du kan finde der.

Tilstanden af badevandsområder

Dette kort giver et overblik over badevandskvaliteten (f.eks. fremragende, god, tilfredsstillende eller ringe) langs de europæiske kyster. Det indeholder data for perioden 1990-2022, som er indberettet af medlemsstaterne (EU-28) og stillet til rådighed af Det Europæiske Miljøagentur.

UNESCO-verdensarv

UNESCO – På dette kort vises maritime steder, der er opført på UNESCO's liste over verdens kulturarv i Europa og resten af verden. Der kan du lære om historien og rejse tilbage i tiden for at forstå vores forskellige samfund ud fra et kulturelt, socialt, miljømæssigt og økonomisk synspunkt, og den rige arv, de har efterladt. Disse steder, som er opført på verdensarvslisten, anses for at have en enestående værdi af Verdenskulturarvkomitéen.

Vandanalyse

Ammonium i vandmiljø 2010 (efterår)

Dette kort viser koncentrationen af ammonium i vandmiljøet i efteråret 2010. Udtrykket ammoniak refererer til to kemiske stoffer, der er i ligevægt i vand (NH3, uioniseret, og NH4+, ioniseret). Det er et almindeligt industrikemikalie til syntetisk fremstilling af mange nitrogenholdige organiske og uorganiske kemikalier, til fremstilling af gødningsstoffer eller som gødning i sig selv ved direkte udbringning på marker, f.eks. i forbindelse med kunstvandet bomuld. Ammoniak udvaskes primært til overfladevand og grundvand via husspildevand og spildevandsudledning fra industrien. Udtrykket ammoniak refererer til to kemiske stoffer, der er i ligevægt i vand (NH3, uioniseret, og NH4+, ioniseret). Selv om ammoniakmolekylet er et livsnødvendigt næringsstof, kan ammoniak ophobes i organismen og medføre metabolismeændringer eller en forøgelse af kroppens pH-værdi. Ammoniaktoksicitet menes f.eks. at være en af hovedårsagerne til uforklarlige tab i klækkerier.

Ammonium i vandmiljø 2010 (forår)

Dette kort viser koncentrationen af ammonium i vandmiljøet i foråret 2010. Udtrykket ammoniak refererer til to kemiske stoffer, der er i ligevægt i vand (NH3, uioniseret, og NH4+, ioniseret). Det er et almindeligt industrikemikalie til syntetisk fremstilling af mange nitrogenholdige organiske og uorganiske kemikalier, til fremstilling af gødningsstoffer eller som gødning i sig selv ved direkte udbringning på marker, f.eks. i forbindelse med kunstvandet bomuld. Ammoniak udvaskes primært til overfladevand og grundvand via husspildevand og spildevandsudledning fra industrien. Udtrykket ammoniak refererer til to kemiske stoffer, der er i ligevægt i vand (NH3, uioniseret, og NH4+, ioniseret). Selv om ammoniakmolekylet er et livsnødvendigt næringsstof, kan ammoniak ophobes i organismen og medføre metabolismeændringer eller en forøgelse af kroppens pH-værdi. Ammoniaktoksicitet menes f.eks. at være en af hovedårsagerne til uforklarlige tab i klækkerier.

Ammonium i vandmiljø 2010 (sommer)

Dette kort viser koncentrationen af ammonium i vandmiljøet i sommeren 2010. Udtrykket ammoniak refererer til to kemiske stoffer, der er i ligevægt i vand (NH3, uioniseret, og NH4+, ioniseret). Det er et almindeligt industrikemikalie til syntetisk fremstilling af mange nitrogenholdige organiske og uorganiske kemikalier, til fremstilling af gødningsstoffer eller som gødning i sig selv ved direkte udbringning på marker, f.eks. i forbindelse med kunstvandet bomuld. Ammoniak udvaskes primært til overfladevand og grundvand via husspildevand og spildevandsudledning fra industrien. Udtrykket ammoniak refererer til to kemiske stoffer, der er i ligevægt i vand (NH3, uioniseret, og NH4+, ioniseret). Selv om ammoniakmolekylet er et livsnødvendigt næringsstof, kan ammoniak ophobes i organismen og medføre metabolismeændringer eller en forøgelse af kroppens pH-værdi. Ammoniaktoksicitet menes f.eks. at være en af hovedårsagerne til uforklarlige tab i klækkerier.

Ammonium i vandmiljø 2010 (vinter)

Dette kort viser koncentrationen af ammonium i vandmiljøet i vinteren 2010. Udtrykket ammoniak refererer til to kemiske stoffer, der er i ligevægt i vand (NH3, uioniseret, og NH4+, ioniseret). Det er et almindeligt industrikemikalie til syntetisk fremstilling af mange nitrogenholdige organiske og uorganiske kemikalier, til fremstilling af gødningsstoffer eller som gødning i sig selv ved direkte udbringning på marker, f.eks. i forbindelse med kunstvandet bomuld. Ammoniak udvaskes primært til overfladevand og grundvand via husspildevand og spildevandsudledning fra udledningen. Udtrykket ammoniak refererer til to kemiske stoffer, der er i ligevægt i vand (NH3, uioniseret, og NH4+, ioniseret). Selv om ammoniakmolekylet er et livsnødvendigt næringsstof, kan ammoniak ophobes i organismen og medføre metabolismeændringer eller en forøgelse af kroppens pH-værdi. Ammoniaktoksicitet menes f.eks. at være en af hovedårsagerne til uforklarlige tab i klækkerier.

Fosfat i vandmiljøet 2012-2017 (efterår)

Dette kort viser koncentrationen af fosfat i vandmiljøet i efteråret 2012-2017. Fosfater er kemikalier, der indeholder fosfor, og de påvirker vandkvaliteten, fordi de forårsager kraftig algevækst. Fosfater i vandmiljøet gøder alger, som vokser ukontrollabelt i vandøkosystemer og skaber ubalancer, som ødelægger andre levende organismer og udvikler skadelige toksiner. Store mængder af alger gør vandet uklart og medfører en såkaldt algeopblomstring, som reducerer sollyset for andre planter, så de i nogle tilfælde dræbes. Når algerne dør, har de bakterier, der nedbryder dem, opbrugt den opløste ilt i vandet, hvorved andre levende organismer i vandet kvæles.

Fosfat i vandmiljøet 2012-2017 (forår)

Dette kort viser koncentrationen af fosfat i vandmiljøet i foråret 2012-2017. Fosfater er kemikalier, der indeholder fosfor, og de påvirker vandkvaliteten, fordi de forårsager kraftig algevækst. Fosfater i vandmiljøet gøder alger, som vokser ukontrollabelt i vandøkosystemer og skaber ubalancer, som ødelægger andre levende organismer og udvikler skadelige toksiner. Store mængder af alger gør vandet uklart og medfører en såkaldt algeopblomstring, som reducerer sollyset for andre planter, så de i nogle tilfælde dræbes. Når algerne dør, har de bakterier, der nedbryder dem, opbrugt den opløste ilt i vandet, hvorved andre levende organismer i vandet kvæles.

Fosfat i vandmiljøet 2012-2017 (sommer)

Dette kort viser koncentrationen af fosfat i vandmiljøet i sommeren 2012-2017. Fosfater er kemikalier, der indeholder fosfor, og de påvirker vandkvaliteten, fordi de forårsager kraftig algevækst. Fosfater i vandmiljøet gøder alger, som vokser ukontrollabelt i vandøkosystemer og skaber ubalancer, som ødelægger andre levende organismer og udvikler skadelige toksiner. Store mængder af alger gør vandet uklart og medfører en såkaldt algeopblomstring, som reducerer sollyset for andre planter, så de i nogle tilfælde dræbes. Når algerne dør, har de bakterier, der nedbryder dem, opbrugt den opløste ilt i vandet, hvorved andre levende organismer i vandet kvæles.

Fosfat i vandmiljøet 2012-2017 (vinter)

Dette kort viser koncentrationen af fosfat i vandmiljøet i vinteren 2012-2017. Fosfater er kemikalier, der indeholder fosfor, og de påvirker vandkvaliteten, fordi de forårsager kraftig algevækst. Fosfater i vandmiljøet gøder alger, som vokser ukontrollabelt i vandøkosystemer og skaber ubalancer, som ødelægger andre levende organismer og udvikler skadelige toksiner. Store mængder af alger gør vandet uklart og medfører en såkaldt algeopblomstring, som reducerer sollyset for andre planter, så de i nogle tilfælde dræbes. Når algerne dør, har de bakterier, der nedbryder dem, opbrugt den opløste ilt i vandet, hvorved andre levende organismer i vandet kvæles.

Koncentration af klorofyl a (efteråret 2012-2017)

Dette kort viser forekomsten af klorofyl a i de europæiske have om efteråret. Koncentrationen af klorofyl bruges som målestok for biomassen (mængden) af mikroskopiske planter (fytoplankton). Klorofyl bindes i forskellige former i de levende celler hos alger og andet fytoplankton i overfladevand. Klorofyl er en vigtig biokemisk komponent i det molekylære system, som er ansvarligt for fotosyntesen, den kritiske proces, hvor energien fra sollys anvendes til at frembringe livsnødvendigt oxygen. Biomassen og typerne af fytoplankton, der lever i have og oceaner, ændres over tid og efter årstid.

Koncentration af klorofyl a (foråret 2012-2017)

Dette kort viser forekomsten af klorofyl a i de europæiske have om foråret. Koncentrationen af klorofyl bruges som målestok for biomassen (mængden) af mikroskopiske planter (fytoplankton). Klorofyl bindes i forskellige former i de levende celler hos alger og andet fytoplankton i overfladevand. Klorofyl er en vigtig biokemisk komponent i det molekylære system, som er ansvarligt for fotosyntesen, den kritiske proces, hvor energien fra sollys anvendes til at frembringe livsnødvendigt oxygen. Biomassen og typerne af fytoplankton, der lever i have og oceaner, ændres over tid og efter årstid.

Koncentration af klorofyl a (sommeren 2012-2017)

Dette kort viser forekomsten af klorofyl a i de europæiske have om sommeren. Koncentrationen af klorofyl bruges som målestok for biomassen (mængden) af mikroskopiske planter (fytoplankton). Klorofyl bindes i forskellige former i de levende celler hos alger og andet fytoplankton i overfladevand. Klorofyl er en vigtig biokemisk komponent i det molekylære system, som er ansvarligt for fotosyntesen, den kritiske proces, hvor energien fra sollys anvendes til at frembringe livsnødvendigt oxygen. Biomassen og typerne af fytoplankton, der lever i have og oceaner, ændres over tid og efter årstid.

Koncentration af klorofyl a (vinteren 2012-2017)

Dette kort viser forekomsten af klorofyl a i de europæiske have om vinteren. Koncentrationen af klorofyl bruges som målestok for biomassen (mængden) af mikroskopiske planter (fytoplankton). Klorofyl bindes i forskellige former i de levende celler af alger og andet fytoplankton i overfladevand. Klorofyl er en vigtig biokemisk komponent i det molekylære system, som er ansvarligt for fotosyntesen, den kritiske proces, hvor energien fra sollys anvendes til at frembringe livsnødvendigt oxygen. Biomassen og typerne af fytoplankton, der lever i have og oceaner, ændres med tiden og efter årstid.

Koncentration af opløst ilt i vandmiljøet 2012-2017 (efterår)

Dette kort viser koncentrationen af ilt i vandmiljøet i efteråret 2012-2017. Opløst ilt i vand er afgørende for vandlevende organismer og definerer generelt den biologiske diversitet og vandkvaliteten sammen med saltindhold og temperatur. Hvis mængden af opløst ilt falder til under normale niveauer, påvirker det vandkvaliteten, og der kan opstå eutrofiering.

Koncentration af opløst ilt i vandmiljøet 2012-2017 (forår)

Dette kort viser koncentrationen af ilt i vandmiljøet i foråret 2012-2017. Opløst ilt i vand er afgørende for vandlevende organismer og definerer generelt den biologiske diversitet og vandkvaliteten sammen med saltindhold og temperatur. Hvis mængden af opløst ilt falder til under normale niveauer, påvirker det vandkvaliteten, og der kan opstå eutrofiering.

Koncentration af opløst ilt i vandmiljøet 2012-2017 (sommer)

Dette kort viser koncentrationen af ilt i vandmiljøet i sommeren 2012-2017. Opløst ilt i vand er afgørende for vandlevende organismer og definerer generelt den biologiske diversitet og vandkvaliteten sammen med saltindhold og temperatur. Hvis mængden af opløst ilt falder til under normale niveauer, påvirker det vandkvaliteten, og der kan opstå eutrofiering.

Koncentration af opløst ilt i vandmiljøet 2012-2017 (vinter)

Dette kort viser koncentrationen af ilt i vandmiljøet i vinteren 2012-2017. Opløst ilt i vand er afgørende for vandlevende organismer og definerer generelt den biologiske diversitet og vandkvaliteten sammen med saltindhold og temperatur. Hvis mængden af opløst ilt falder til under normale niveauer, påvirker det vandkvaliteten, og der kan opstå eutrofiering.

Opløst uorganisk kvælstofkoncentration i overfladevand (efteråret 2012-2017)

Dette kort viser den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i overfladevand i efteråret i perioden 2012-2017. DIN er summen af uorganiske kvælstofforbindelser (nitrat, nitrit og ammonium) opløst i vandsøjlen, som er væsentlige næringsstoffer for vandplanters vækst og alger i havet. Kvælstof forekommer naturligt overalt, men tilførsel fra floder, afstrømning af spildevand og andre gødningsstoffer kan forårsage forhøjede niveauer, hvilket kan føre til eutrofiering af kystvande. Dette sker, når et højt niveau af næringsstoffer forårsager en massiv vækst (opblomstring) af alger og planter. Denne opblomstring kan være toksisk i sig selv, og når dens organiske stof nedbrydes, indtager den desuden opløst ilt i vandet og kan under alvorlige eutrofiske forhold føre til hypoxiske og endda anoxiske forhold. Disse virkninger kan være dødelige for fisk og andre organismer, der lever nær havbunden i kystfarvande.

Opløst uorganisk kvælstofkoncentration i overfladevand (foråret 2012-2017)

Dette kort viser den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i overfladevand i foråret i perioden 2012-2017. DIN er summen af uorganiske kvælstofforbindelser (nitrat, nitrit og ammonium) opløst i vandsøjlen, som er væsentlige næringsstoffer for vandplanters vækst og alger i havet. Kvælstof forekommer naturligt overalt, men tilførsel fra floder, afstrømning af spildevand og andre gødningsstoffer kan forårsage forhøjede niveauer, hvilket kan føre til eutrofiering af kystvande. Dette sker, når et højt niveau af næringsstoffer forårsager en massiv vækst (opblomstring) af alger og planter. Denne opblomstring kan være toksisk i sig selv, og når dens organiske stof nedbrydes, indtager den desuden opløst ilt i vandet og kan under alvorlige eutrofiske forhold føre til hypoxiske og endda anoxiske forhold. Disse virkninger kan være dødelige for fisk og andre organismer, der lever nær havbunden i kystfarvande.

Opløst uorganisk kvælstofkoncentration i overfladevand (sommer 2012-2017)

Dette kort viser den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i overfladevand om sommeren i perioden 2012-2017. DIN er summen af uorganiske kvælstofforbindelser (nitrat, nitrit og ammonium) opløst i vandsøjlen, som er væsentlige næringsstoffer for vandplanters vækst og alger i havet. Kvælstof forekommer naturligt overalt, men tilførsel fra floder, afstrømning af spildevand og andre gødningsstoffer kan forårsage forhøjede niveauer, hvilket kan føre til eutrofiering af kystvande. Dette sker, når et højt niveau af næringsstoffer forårsager en massiv vækst (opblomstring) af alger og planter. Denne opblomstring kan være toksisk i sig selv, og når dens organiske stof nedbrydes, indtager den desuden opløst ilt i vandet og kan under alvorlige eutrofiske forhold føre til hypoxiske og endda anoxiske forhold. Disse virkninger kan være dødelige for fisk og andre organismer, der lever nær havbunden i kystfarvande.

Opløst uorganisk kvælstofkoncentration i overfladevand (vinter 2012-2017)

Dette kort viser den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i overfladevand om vinteren i perioden 2012-2017. DIN er summen af uorganiske kvælstofforbindelser (nitrat, nitrit og ammonium) opløst i vandsøjlen, som er væsentlige næringsstoffer for vandplanters vækst og alger i havet. Kvælstof forekommer naturligt overalt, men tilførsel fra floder, afstrømning af spildevand og andre gødningsstoffer kan forårsage forhøjede niveauer, hvilket kan føre til eutrofiering af kystvande. Dette sker, når et højt niveau af næringsstoffer forårsager en massiv vækst (opblomstring) af alger og planter. Denne opblomstring kan være toksisk i sig selv, og når dens organiske stof nedbrydes, indtager den desuden opløst ilt i vandet og kan under alvorlige eutrofiske forhold føre til hypoxiske og endda anoxiske forhold. Disse virkninger kan være dødelige for fisk og andre organismer, der lever nær havbunden i kystfarvande.

Silikat i vandmiljøet 2012-2017 (efterår)

Dette kort viser koncentrationen af silikat i vandmiljøet i efteråret 2012-2017. Silikat er et forurenende stof, der forekommer i de fleste vandmiljøer på grund af de mange naturlige forekomster, der opløses i vand over tid. Naturlige fysiske og kemiske forvitringsprocesser producerer også mange meget små partikler eller kolloider af silikatmaterialer. I vandmiljøet kræver alle former for alger fosfor og nitrogen som næringsstoffer, men kun diatomer (en algetype) kræver silikat for at vokse. En øget silikatkoncentration medfører en øget produktion i fødekædens "trofiske niveauer". Dette hænger direkte sammen med en øget zooplanktonbiomasse og fiskebiomasse. Øgede silikatkoncentrationer påvirker vandøkosystemet og menneskers muligheder for at anvende vandsystemet.

Silikat i vandmiljøet 2012-2017 (forår)

Dette kort viser koncentrationen af silikat i vandmiljøet i foråret 2012-2017. Silikat er et forurenende stof, der forekommer i de fleste vandmiljøer på grund af de mange naturlige forekomster, der opløses i vand over tid. Naturlige fysiske og kemiske forvitringsprocesser producerer også mange meget små partikler eller kolloider af silikatmaterialer. I vandmiljøet kræver alle former for alger fosfor og nitrogen som næringsstoffer, men kun diatomer (en algetype) kræver silikat for at vokse. En øget silikatkoncentration medfører en øget produktion i fødekædens "trofiske niveauer". Dette hænger direkte sammen med en øget zooplanktonbiomasse og fiskebiomasse. Øgede silikatkoncentrationer påvirker vandøkosystemet og menneskers muligheder for at anvende vandsystemet.

Silikat i vandmiljøet 2012-2017 (sommer)

Dette kort viser koncentrationen af silikat i vandmiljøet i sommeren 2012-2017. Silikat er et forurenende stof, der forekommer i de fleste vandmiljøer på grund af de mange naturlige forekomster, der opløses i vand over tid. Naturlige fysiske og kemiske forvitringsprocesser producerer også mange meget små partikler eller kolloider af silikatmaterialer. I vandmiljøet kræver alle former for alger fosfor og nitrogen som næringsstoffer, men kun diatomer (en algetype) kræver silikat for at vokse. En øget silikatkoncentration medfører en øget produktion i fødekædens "trofiske niveauer". Dette hænger direkte sammen med en øget zooplanktonbiomasse og fiskebiomasse. Øgede silikatkoncentrationer påvirker vandøkosystemet og menneskers muligheder for at anvende vandsystemet.

Silikat i vandmiljøet 2012-2017 (vinter)

Dette kort viser koncentrationen af silikat i vandmiljøet i vinteren 2012-2017. Silikat er et forurenende stof, der forekommer i de fleste vandmiljøer på grund af de mange naturlige forekomster, der opløses i vand over tid. Naturlige fysiske og kemiske forvitringsprocesser producerer også mange meget små partikler eller kolloider af silikatmaterialer. I vandmiljøet kræver alle former for alger fosfor og nitrogen som næringsstoffer, men kun diatomer (en algetype) kræver silikat for at vokse. En øget silikatkoncentration medfører en øget produktion i fødekædens "trofiske niveauer". Dette hænger direkte sammen med en øget zooplanktonbiomasse og fiskebiomasse. Øgede silikatkoncentrationer påvirker vandøkosystemet og menneskers muligheder for at anvende vandsystemet.

Transport

Fartøjstæthed (alle)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities. Dette kort viser de vigtigste transportruter, fiskepladser og offshoreanlæg. Det europæiske havatlas indeholder også kort over fartøjstæthed for hver skibstype (f.eks. fragt, fiskeri, sandsugnings- og undervandsaktiviteter osv.), som viser, hvor de forskellige aktiviteter udføres.

Fartøjstæthed (andre)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021 for følgende skibstype: andre. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities.

Fartøjstæthed (fiskeri)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021 for følgende skibstype: fiskeri. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities.

Fartøjstæthed (fragtskibe)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021 for følgende skibstype: fragtskibe. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities.

Fartøjstæthed (fritidsfartøjer)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021 for følgende skibstype: fritidsfartøjer. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities.

Fartøjstæthed (højhastighedsfartøjer)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021 for følgende skibstype: højhastighedsfartøjer. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities.

Fartøjstæthed (militær og retshåndhævelse)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021 for følgende skibstype: militær og retshåndhævelse. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities.

Fartøjstæthed (passagerskibe)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021 for følgende skibstype: passagerskibe. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities.

Fartøjstæthed (sandsugnings- og undervandsaktiviteter)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021 for følgende skibstype: sandsugnings- og undervandsaktiviteter. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities.

Fartøjstæthed (sejlads)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021 for følgende skibstype: sejlads. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities.

Fartøjstæthed (service)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021 for følgende skibstype: service. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities.

Fartøjstæthed (slæbe- og bugseringsbåde)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021 for følgende skibstype: slæbe- og bugseringsbåde. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities.

Fartøjstæthed (tankskibe)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021 for følgende skibstype: tankskibe. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities.

Fartøjstæthed (ukendte typer)

De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser skibsfarten på de europæiske have i 2021 for følgende skibstype: ukendt. Fartøjstætheden udtrykkes som antal timer pr. måned, som skibe har brugt i hver km². Kortet er opstillet ud fra et stort datasæt baseret på AIS-meddelelser, som giver positionsoplysninger fra transpondere om bord på skibene. Dette blev udført ved hjælp af et nyt workflow til analyse af big data, der er udviklet af EMODnet Human Activities.

Færgeruter

Dette kort viser alle større faste internationale færgeruter og alle nationale færgeruter med stor betydning, som forbinder det nationale vej- eller jernbanenet.

Havne

EU's havne er vigtige porte, som åbner medlemsstaternes transportkorridorer for resten af verden. 74% af varerne kommer ind i eller forlader Europa ad søvejen. Havne bruges ikke kun i forbindelse med transport af varer, men er også vigtige energiknudepunkter for konventionel og vedvarende energi. Havne skaber desuden beskæftigelse, og det estimeres, at 400 mio. passagerer hvert år går om bord og fra borde i europæiske havne. Dette kort viser de europæiske havne, der er opført i FN's kodeliste for handels- og transportlokationer.

Motorveje til søs

Dette kort viser de europæiske motorveje til søs. Motorveje til søs har til formål at fremme grønne, levedygtige, attraktive og effektive søtransportforbindelser, der er integreret i den samlede transportkæde. Europa-Kommissionen har foreslået, at "motorveje til søs" udvikles som et reelt konkurrencedygtigt alternativ til landtransport. Deres gennemførelse forventes at bidrage til en omlægning af EU's transportsystem.

Passagertrafik fordelt på havne

EU's havne er vigtige porte, som åbner medlemsstaternes transportkorridorer for resten af verden. Det anslås, at 400 mio. passagerer hvert år går om bord og fra borde i europæiske havne. Dette kort viser passagertrafikken fordelt på havne.

Primære havne (beliggenhed)

EU's havne er vigtige porte, som åbner medlemsstaternes transportkorridorer for resten af verden. 74% af varerne kommer ind i eller forlader Europa ad søvejen. Havne bruges ikke kun i forbindelse med transport af varer, men er også vigtige energiknudepunkter for konventionel og vedvarende energi. Havne skaber desuden beskæftigelse, og det estimeres, at 400 mio. passagerer hvert år går om bord og fra borde i europæiske havne. Dette kort viser beliggenheden af de primære havne i EU. Det er resultatet af en aggregering og harmonisering af datasæt, som havne i EU's medlemsstater, Det Forenede Kongerige og Norge har indgivet til Eurostat.

Primære havne (godstrafik)

EU's havne er vigtige porte, som åbner medlemsstaternes transportkorridorer for resten af verden. 74% af varerne kommer ind i eller forlader Europa ad søvejen. Dette kort viser godstrafikken i EU's primære havne. Data indberettes i tusind ton fordelt på fragttype og retning.

Primære havne (passagertrafik)

EU's havne er vigtige porte, som åbner medlemsstaternes transportkorridorer for resten af verden. Det anslås, at 400 mio. passagerer hvert år går om bord og fra borde i europæiske havne. Dette kort viser passagertrafikken i EU's vigtigste havne. Data indberettes i tusind passagerer (eksklusive krydstogtspassagerer) fordelt på retning og trafiktype.

Primære havne (skibsfart)

EU's havne er vigtige porte, som åbner medlemsstaternes transportkorridorer for resten af verden. 74% af varerne kommer ind i eller forlader Europa ad søvejen. Havne bruges ikke kun i forbindelse med transport af varer, men er også vigtige energiknudepunkter for konventionel og vedvarende energi. Havne skaber desuden beskæftigelse, og det estimeres, at 400 mio. passagerer hvert år går om bord og fra borde i europæiske havne. Dette kort viser skibsfarten i EU's vigtigste havne.

Trafiktæthed på havet

MarineTraffic.com – De europæiske have er et vigtigt knudepunkt for skibstrafikken. Viden om, hvor skibstrafikken finder sted, er nødvendig for den maritime fysiske planlægning (f.eks. i forbindelse med havvindmølleparker og undersøiske kabler og rørledninger) og for vurderingen af virkningerne af menneskelige aktiviteter (f.eks. fiskeri og offshoreanlæg) på de marine økosystemer. Dette kort viser akkumulerede data indsamlet om skibspositioner for at udarbejde kort over trafiktæthed, så alle kan se, hvilke sejlruter der er de mest trafikerede i hele verden.

Transeuropæiske elektricitetsnet

Dette kort viser de transeuropæiske energinet (TEN-E) for elektricitet. EU's strategi for de transeuropæiske energinet (TEN-E) har til formål at kæde EU-landenes energiinfrastruktur sammen. TEN-E-net er en integreret del af EU's overordnede energipolitiske mål, som sigter mod at øge konkurrenceevnen på el- og gasmarkederne, styrke forsyningssikkerheden og beskytte miljøet.

Transport – byer og storbyer

Dette kort viser udviklingen i antallet af registrerede biler pr. 1000 indbyggere i byer og større byer ved havet. Indikatoren er beregnet på grundlag af de variabler, der er indsamlet af European Statistical System, og data om europæiske byer er indsamlet for at bidrage til forbedringen af livskvaliteten i byerne. Denne indikator støtter udvekslingen af erfaringer mellem europæiske byer. Den hjælper med at identificere bedste praksis. Den fremmer benchmarking på europæisk plan og giver oplysninger om dynamikken i byerne og med deres omgivelser.

(2000-2018)

Varetransport fordelt på havne

EU's havne er vigtige porte, som åbner medlemsstaternes transportkorridorer for resten af verden. 74% af varerne kommer ind i eller forlader Europa ad søvejen. Dette kort viser den samlede bruttovægt* af varer, der transporteres til og fra hver havn. (*Bruttovægten af varer omfatter også emballage og det køretøj, der transporterer varerne).

© Den Europæiske Union, 1995-2020 English български čeština dansk Deutsch ελληνικά español eesti suomi français Gaeilge hrvastski magyar Italiano lietuvių latviešu Malti Nederlands polski português română slovenčina slovenščina svenska