Hjemmeside

Hjemmeside

Er du kunststuderende?

Bor du i EU?

Vil du stille din kunst til rådighed for en person, der er ramt af fattigdom?

Så har vi brug for dig!

Hvis du interesserer dig for sociale spørgsmål, har kendskab til bekæmpelsen af fattigdom og er parat til at deltage i et menneskeligt eventyr, så er dette projekt lige noget for dig! Deltag i vores kunstpartnerprojekt for fotografistuderende og personer, der er ramt af fattigdom! Temaet for dette EU-partnerprojekt og den tilhørende fotoudstilling er (IN) VISIBLE / (U)SYNLIG. Du kan uploade dine filer indtil den 15. oktober 2010.

Hvad er det?

Partnerprojektet er én af de centrale aktiviteter i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Hvorfor?

Kunst kan ikke udrydde fattigdom, men den kan bidrage til at give mennesker deres værdighed og selvtillid tilbage. Den kan hjælpe folk til at genskabe sociale forbindelser. Hvis man lever under ustabile forhold, tvinges man til at fokusere på sine basale behov. Der er ikke plads til kulturelle aktiviteter. Og når personer bliver kulturelt ekskluderet, bliver de skubbet ud i udkanten af samfundet. Ved at deltage i et kunstprojekt og ved at skabe noget, kan man føle sig mere integreret i samfundet. En kulturel indsats giver folk betydning som mennesker. Den giver dem en identitet, der sætter dem i stand til at give slip på den følelse af skam, der er kilde til isolation.

Hvem kan deltage?

Trioer – bestående af en kunststuderende, en person, der er ramt af fattigdom, og en ngo (ikke-statslig organisation) – vil blive dannet i hvert medlemsland. Partner-ngo’erne skal oprette forbindelse mellem den kunststuderende og den person, der er ramt af fattigdom, og arrangere det første møde samt et opfølgningsmøde. Derefter skal denne duo, den studerende og personen, der er ramt af fattigdom, i forbindelse med deres møder, stille sig bag kameraet og tage nogle billeder. Således skal billederne være udtryk for en sand samproduktion.

En kunstudvalg vælger de 50 fotografier, der skal udstilles.

Hvordan?

Alle de fotografier (der opfylder udvælgelseskriterierne) vil kunne ses på dette websted, og derudover skal en udstilling med omkring halvtreds fotografier finde sted i Bruxelles i slutningen af november 2010. Alle fotografier skal signeres af duoen. Hvis et fotografi bliver udvalgt, vil duoen bag det få opmærksomhed på EU-plan, modtage et deltagelsesdiplom, udstillingskataloget samt postkort med fotografiet som motiv.