Nyheder

Det europæiske borgerinitiativ, som blev søsat med Lissabontraktaten, skal gøre EU mere demokratisk ved at give borgerne mere direkte indflydelse på politikken.

Kommissionsformand Barrosos nye hold får grønt lys fra Europa-Parlamentet.

Økonomisk genopretning, EU's internationale profil og borgernes rettigheder står også højt på spaniernes dagsorden.

Med traktaten får Europa-Parlamentet mere indflydelse på EU's udvikling end nogensinde, fordi det får flere lovgivningsmæssige beføjelser. Parlamentet er nu ligestillet med Rådet i den fælles beslutningsprocedure, som nu også omfatter indvandring, EU's budget og energipolitikken. Formålet er at gøre EU mere ansvarligt over for borgerne.

Ny EU-traktat fejres med fyrværkeri i byen, hvor det hele begyndte.

EU's ledere udnævner Belgiens premierminister til EU's første faste formand. EU's handelskommissær, briten Catherine Ashton, bliver udenrigschef.

Lissabontraktaten klar til at træde i kraft

Nu, hvor Tjekkiet har deponeret ratificeringsinstrumenterne i Rom, er vejen banet for, at Lissabontraktaten kan træde i kraft. Det ventes at ske den 1. december 2009. Den 19. november holdes der et ekstraordinært, uformelt topmøde. Her skal man besætte de topposter i EU, som indføres med traktaten. Det drejer sig om præsidenten for Det Europæiske Råd og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Snart får du mulighed for at fortælle Kommissionen, hvad du gerne vil have den til at gøre. Men hvordan skal det nye borgerinitiativ fungere i praksis?

Sidste brik i puslespillet er faldet på plads

Nu, hvor også Tjekkiets præsident Václav Klaus har sat sin underskrift på papiret, har alle EU-landene sagt god for Lissabontraktaten. De tjekkiske ratifikationsdokumenter bliver sendt til Italien, hvor de vil blive opbevaret. Hvis det sker i november, træder traktaten i kraft den 1. december. Det svenske EU-formandskab indkalder formentlig til EU-topmøde for at forberede den praktiske side af traktatens gennemførelse.

Vejen banet til Lissabon

På EU-topmødet i Bruxelles blev EU-lederne enige om at give Tjekkiet den samme undtagelse fra EU's charter om grundlæggende rettigheder, som Polen og Storbritannien har. Tjekkiets forfatningsdomstol har fastslået, at traktaten ikke er i strid med landets forfatning, og den er nu blevet underskrevet af præsident Václav Klaus. Det betyder, at traktaten allerede kan træde i kraft til december.

Irlands præsident, Mary McAleese, har undertegnet Lissabontraktaten. Det skete den 16. oktober – to uger efter, at de irske vælgere stemte ja til traktaten ved folkeafstemningen. Med deponeringen af ratificeringsdokumentet i Rom er ratificeringen nu afsluttet i Irland. Lissabontraktaten skal ratificeres af alle EU-landene, før den kan træde i kraft. Det har 26 lande nu gjort. Kun Tjekkiet mangler.

Et skridt nærmere traktaten

Ved en ceremoni i Warszawa ratificerede Polens præsident, Lech Kaczynski, Lissabontraktaten i overværelse af Rådets formand, Fredrik Reinfeldt, Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og formanden for Europa-Parlamentet, Jerzy Buzek. Nu mangler kun Tjekkiets præsident at undertegne traktaten, for at den kan træde i kraft.

De irske vælgere har stemt "ja" til Lissabontraktaten. Ved den anden folkeafstemning blev resultatet positivt, da et flertal stemte for traktaten. Ratificeringen er dog først helt overstået, når Irlands præsident Mary McAleese har sat sin underskrift. Samtlige EU-lande har nu godkendt traktaten, og 24 har overstået hele ratificeringsproceduren.

Folkeafstemning i Irland

Den 2. oktober skal irerne igen til folkeafstemning om Lissabontraktaten. Du kan følge de officielle resultater af afstemningen løbende her .

Sidste trin i Tysklands ratificeringsproces

Den tyske forbundspræsident, Horst Köhler, har undertegnet de love, der skal til for at afslutte ratificeringen af traktaten, samt selve ratifikationsloven. Dermed er ratificeringen afsluttet i Tyskland. Indtil nu har 26 medlemslande godkendt traktaten, og 24 har deponeret deres ratifikationsinstrumenter i Rom.

Det tyske førstekammer, Forbundsrådet, har enstemmigt vedtaget den nye lov, der gør det muligt for Tyskland at ratificere Lissabontraktaten. Det sidste, der skal ske, er, at præsident Horst Köhler skal skrive under.

Det tyske parlament, Forbundsdagen, har vedtaget en lovændring, der skal give det mere indflydelse på EU-spørgsmål. Lovgivningen blev vedtaget med 446 stemmer for og 46 mod. To undlod at stemme. Det næste trin bliver en afstemning i Forbundsrådet den 18. september. Herefter kan Tysklands præsident, Horst Köhler, afslutte ratificeringen med sin underskrift.

En letlæselig brochure om Lissabontraktaten er netop blevet offentliggjort. Den forklarer især, hvad traktaten vil betyde for den enkelte borger. Mere specifikt gennemgår den vigtige bestemmelser i traktaten, f.eks. den nye beslutningsprocedure, ændringerne i EU-institutionerne og EU's rolle i verden.

Irland tilbage til stemmeurnerne

Irlands premierminister, Brian Cowen, har meddelt, at den anden irske folkeafstemning om Lissabontraktaten afholdes den 2. oktober. Den irske regering har samtidig udsendt en hvidbog, der forklarer de ændringer, traktaten medfører for EU's arbejdsgang, og præciserer de juridisk bindende garantier og tilsagn, som Irland har opnået. Det skulle gerne gøre traktaten klarere og lettere at forstå for de irske vælgere.

Sverige har nu overtaget formandskabet for EU i de næste seks måneder. Lissabontraktaten, økonomisk genopretning og klimapolitik står højt på den svenske dagsorden.

Tysklands forbundsdomstol har bekræftet, at Lissabontraktaten ikke strider mod den tyske forfatning. Domstolen har dog samtidig suspenderet den endelige ratificering, indtil man har justeret den tyske lov om Forbundsdagens og Forbundsrådets ret til deltagelse. Lovændringen skal debatteres og vedtages af Forbundsdagen og Forbundsrådet til efteråret.

På junitopmødet i Bruxelles gav EU's stats- og regeringschefer Irland juridisk bindende garantier vedrørende skat, militær neutralitet og abort. Garantierne skal overbevise befolkningen om, at traktaten ikke ændrer ved landets nationale suverænitet på disse områder. Dermed er vejen banet for, at Irland kan holde en ny folkeafstemning om traktaten til efteråret.

Nye udfordringer: finanskrise, Lissabontraktat og klimaændringer

Tjekkisk senat giver grønt lys for traktaten

Overhuset i Tjekkiets parlament har godkendt Lissabontraktaten med 54 stemmer for (79 senatorer var til stede). Ratificeringen afsluttes formelt, når traktaten er undertegnet af præsidenten, Vaclav Klaus. Traktaten er nu godkendt af 26 EU-lande.

Tjekkiets andetkammer godkender traktaten

Det tjekkiske parlaments andetkammer har godkendt traktaten med 125 stemmer for og 61 imod. Godkendelsen er først endelig, når førstekammeret (senatet) har givet sit tilsagn, og præsident Václav Klaus har skrevet under. Senatet skal efter planen behandle traktaten i april.

Tjekkiet har overtaget det roterende EU-formandskab i de næste seks måneder. Det er det eneste land, der endnu ikke har stemt om traktaten. Det ventes at ske inden for de næste måneder. 23 EU-lande har nu afsluttet hele ratifikationsprocessen.

På topmødet i Bruxelles udstak EU's ministre en ny køreplan for Lissabontraktaten. De blev enige om, at hvert EU-land skal bevare retten til en fast kommissær i Bruxelles, når og hvis traktaten træder i kraft. Til gengæld for dette og andre garantier har den irske regering så lovet at holde en ny folkeafstemning om traktaten inden november 2009.

Tjekkiets forfatningsdomstol slår fast, at Lissabontraktaten ikke er i strid med landets forfatning. Derfor kan ratificeringen nu fortsætte. Tjekkiet overtager EU-formandskabet den 1. januar 2009.

Sverige har godkendt Lissabontraktaten efter en række høringer med de nationale myndigheder og civilsamfundets organisationer. Traktaten fik det endelige grønne lys fra det svenske parlament, Riksdagen. Sverige overtager EU-formandskabet i andet halvår af 2009. 25 EU-lande har nu godkendt traktaten.

Lissabontraktaten drøftes igen på EU-topmødet i december

Irlands premierminister præsenterede sin analyse af den irske folkeafstemning om traktaten. Rådet enedes om at vende tilbage til spørgsmålet i december for at finde en løsningsmodel for, hvordan man skal gå frem i 2009.

Møde mellem Nicolas Sarkozy og Brian Cowen

Den irske premierminister, Brian Cowen, og Frankrigs præsident og EU-formand, Nicolas Sarkozy, mødtes den 1. oktober for at drøfte situationen med hensyn til Lissabontraktaten inden det kommende EU-topmøde. På topmødet vil Brian Cowen præsentere en analyse af resultaterne af den irske folkeafstemning og sine konklusioner. Analysen er lavet for den irske regering.

Med Italien har endnu et land nu sagt god for Lissabontraktaten. For mere end 50 år siden (1957) var Rom vært for undertegnelsen af en andet kendt traktat – Romtraktaten. Det var en historisk traktat, som lagde grunden til EU.

Sarkozy besøger Irland

Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, og den irske premierminister, Brian Cowen, drøftede Lissabontraktaten og det irske nej ved EU-folkeafstemningen.

Spanien har nu også ratificeret Lissabontraktaten. Medlemmerne af det spanske parlament godkendte i juni traktaten med overvældende flertal – 322 stemmer for og 6 stemmer imod. Det spanske senat har dermed også givet grønt lys.

Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, taler til Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Undersøgelse af den irske folkeafstemning om Lissabontraktaten

Efter den irske folkeafstemning om traktaten den 12. juni 2008 blev der foretaget en undersøgelse for at klarlægge, hvorfor folk stemte "ja" eller "nej" eller valgte ikke at stemme. Der er tidligere foretaget lignende undersøgelser i andre lande.

Belgien, et af EU's seks oprindelige medlemslande, har godkendt Lissabontraktaten ved ratificering i det nationale parlament. Dermed er der nu 22 EU-lande, der har godkendt traktaten.

Med et "ja" i begge kamre har det hollandske parlament nu godkendt Lissabontraktaten. Holland, der var vært for ceremonien, da man underskrev EU-traktaten i Maastricht i 1992, har dermed igen givet sin fulde tilslutning til EU.

Cypern, der var et af de 10 lande, som kom med i EU i 2004, har givet grønt lys for Lissabontraktaten. "Resultatet af traktaten er et udvidet og reformeret EU, som vil give os alle et nyt økonomisk, politisk og strategisk perspektiv. Det vil gøre hvert enkelt medlemsland stærkere", sagde kommissionsformand Barroso for nylig.

Irlands nej til Lissabontraktaten stiller Frankrig over for nye udfordringer.

Det Europæiske Råd ser på spørgsmålet om Lissabontraktaten igen til oktober – ratificeringen fortsætter

Irlands nej til Lissabontraktaten blev debatteret heftigt på EU-topmødet. EU's ledere besluttede at fortsætte ratificeringen i de lande, hvor Lissabontraktaten endnu ikke er blevet godkendt, og at tage spørgsmålet op igen på topmødet i oktober. Indtil videre har 19 lande sagt ja til traktaten.

Storbritannien godkender traktaten

Det britiske parlament har nu formelt sagt ja til Lissabontraktaten. Det skete efter en afstemning i parlamentets overhus. Det andet af parlamentets to kamre, det britiske underhus, vedtog traktaten i marts.

Erklæring fra Parlamentets formand, Hans-Gert Pöttering
Udtalelse af Det Europæiske Råds formand, Janez Janša [EN]
Erklæring fra kommissionsformand Barroso [EN]
Uddrag af pressekonference

Estland siger ja til traktaten

Med Estland har endnu et land nu givet grønt lys for den nye traktat efter en afstemning i det nationale parlament. Estlands udenrigsminister, Urmas Paet, forklarede for nylig, at målet med Lissabontraktaten er at gøre EU's beslutningsproces mere effektiv. Han tilføjede, at traktaten vil give "et mere ensartet EU, der er tættere på borgerne."

Finland siger ja til traktaten

Det finske parlament har godkendt Lissabontraktaten. Ifølge Finlands statsminister, Matti Vanhanen, "indeholder traktaten næsten alle de ændringer, som er vigtige for Finland, så EU kan komme til at spille en stærkere rolle internationalt og træffe beslutninger mere effektivt".

Grækenland godkender Lissabontraktaten

Grækenland bekræfter sin støtte til traktaten. Medlemmerne af det græske etkammerparlament har godkendt traktatteksten. Dermed er der taget endnu et vigtigt skridt på vejen mod den nye traktats ikrafttræden den 1. januar 2009.

Luxembourg giver grønt lys for traktaten

Luxembourgs Deputeretkammer har i dag godkendt traktaten. Luxembourg har en lang tradition for at have en positiv holdning til EU-samarbejdet og var da også i sin tid med til at grundlægge EU sammen med Belgien, Frankrig, Holland, Italien og Tyskland.

Tyskland giver grønt lys for Lissabontraktaten

Med Tyskland har endnu et land nu sagt god for Lissabontraktaten. "Traktaten er ikke alene god for Europa, men også en sejr for Tyskland", siger forbundskansler, Angela Merkel. Hun fik for nylig karlsprisen for sit enestående bidrag til håndteringen af EU's krise. Angela Merkel spillede en vigtig rolle under det tyske formandskab, hvor det lykkedes hende at skabe enighed blandt EU-lederne om udkastet til Lissabontraktaten.

EU's to grundlæggende traktater – traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (omdøbt til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) – findes nu også på tryk i EU-Tidende. Der er tale om en konsolideret udgave som ændret ved Lissabontraktaten.

Litauens parlament godkender traktaten

Med Litauens godkendelse af Lissabontraktaten er der taget endnu et skridt i ratificeringsprocessen. Sammen med Estland, Letland, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn blev Litauen for nylig fuldgyldigt medlem af det såkaldte Schengenområde. Inden for dette område er der fri bevægelighed, og grænsekontrollen er afskaffet for borgere fra alle de lande, der har undertegnet Schengenaftalen.

Letland siger ja til Lissabontraktaten

Med det lettiske parlaments godkendelse af Lissabontraktaten har endnu et land ratificeret den nye EU-traktat. I en tale til medlemmerne af det lettiske parlament sagde udenrigsminister Maris Riekstins, at vedtagelsen af traktaten vil gøre EU-institutionerne mere effektive, og at borgerne – for første gang nogensinde i EU's historie – selv vil kunne opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag til nye politiske tiltag.

Med godkendelsen i det irske parlament har Irland taget hul på ratificeringen af Lissabontraktaten. Det er nu op til den irske befolkning at sige ja eller nej til traktaten ved folkeafstemningen den 12. juni.

Endnu et ja til traktaten – fra Danmark

Folketinget har givet grønt lys for den nye traktat. Dermed er der nu 10 lande, der har godkendt traktatteksten. Danmark blev medlem af EU – dengang EF – i 1973 sammen med Irland og Storbritannien. Det var den allerførste udvidelse af EU.

Østrig giver grønt lys for traktaten

Efter det positive afstemningsresultat i det østrigske parlament har Østrig bekræftet sin støtte til den nye traktat. Et flertal af parlamentsmedlemmerne er positive over for de fremskridt, som traktaten vil medføre. Traktaten vil gøre EU mere effektiv og mere demokratisk.

Portugal bekræfter sin støtte til den nye traktat

Værtslandet, hvor Lissabontraktaten blev underskrevet den 13. december af de 27 EU-lande, har nu officielt godkendt traktaten. Siden Portugal overtog EU-formandskabet i anden halvdel af 2007, har enighed om reformtraktaten været landets topprioritet.

Tre grunde til, at vi skal have traktaten

Under sit besøg i Irland understregede kommissionsformand Barroso i sin tale til Irlands National Forum on Europe i Dublin tre grundlæggende årsager til, at Europa har brug for Lissabontraktaten: at gøre Europa mere effektivt, demokratisk og gennemsigtigt og at give Europa en stærkere stemme i resten af verden.
Extracts from the address to the national forum on Europe [4'38"]

EU's to grundlæggende traktater – traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (omdøbt til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) – findes nu på nettet i en konsolideret udgave som ændret ved Lissabontraktaten. Papirudgaven vil blive offentliggjort i EU-Tidende senest den 9. maj.

Slovakiet giver grønt lys for Lissabontraktaten

I dag har også det slovakiske parlament godkendt traktaten. Slovakiet er et af de ti lande, der kom med i EU i 2004. Landet har et etkammersystem, og parlamentets 150 medlemmer vælges for fire år ad gangen.

Europa-Parlamentets formand, Hans-Gert Pöttering, var i denne uge på officielt besøg i Irland. Her benyttede han legeligheden til at argumentere for et "Ja" til den kommende irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten. I en tale til underhuset i det irske parlament takkede parlamentsformanden for Irlands bidrag til den europæiske integration.

EU og dets rolle i verden

I en tale til en gruppe studerende fra Europakollegiet i Brugge i Belgien fortalte EU's kommissær for eksterne forbindelser og naboskabspolitik, Benita Ferrero-Waldner, om sine topprioriteter for de kommende måneder. En af de vigtigste udfordringer bliver at forberede gennemførelsen af Lissabontraktaten og de ændringer, den medfører for EU's eksterne forbindelser.

Vi må skille sandhed fra myter og afmystificere Lissabontraktaten

I sin tale til Irish Institute of European Affairs opfordrede Kommissionens næstformand, Margot Wallström, irerne til at stemme på baggrund af viden og fakta om Lissabontraktakten, når de sætter deres kryds til juni.

Polens parlament giver grønt lys for traktaten

Polen - det største af de 10 lande, der blev optaget i EU i 2004 - har sagt ja til traktaten. “Det er den første traktat for det udvidede EU. For første gang er lande, der tidligere hørte til to forskellige "Europaer", samlet bag en fælles traktat, som de har forhandlet på plads og undertegnet i fællesskab", udtalte Kommissionens formand, José Manuel Barroso, for nylig.

En nyere undersøgelse viser, at europæerne bliver mere og mere miljøbevidste og mener, at miljøbeslutninger bør træffes på EU-plan.

Bulgarien godkender den nye traktat

Det bulgarske parlament har sagt ja til traktaten. Dermed har EU taget endnu et skridt mod en hurtig og vellykket ratificering. Bulgarien blev medlem af EU i januar 2007 sammen med Rumænien, som allerede godkendte traktaten den 4. februar i år.

Den 19. marts er det 50 år siden, Europa-Parlamentet – i 1958 – holdt sit allerførste møde i Strasbourg i "Den Europæiske Parlamentariske Forsamling", som det hed dengang. Parlamentet har gradvist fået flere beføjelser med hver ny traktat. Lissabontraktaten er ingen undtagelse. Den giver det flere beføjelser over lovgivningen, budgettet og internationale aftaler.

Tolv gode grunde til at støtte traktaten

På konferencen "Lissabontraktaten – mere indflydelse til borgerne" i Dublin gav Margot Wallström, der er næstformand i Kommissionen, de irske tilhørere tolv gode grunde til at sige ja til traktaten.

Over 600 deltagere fra regioner over hele EU mødes til konferencen "Regioner for økonomisk forandring – ekspertiseudveksling". Deltagerne vil udveksle idéer og erfaringer inden for bæredygtig udvikling og konkurrenceevne. For at styrke EU's regionalpolitik ophøjer Lissabontraktaten den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og solidaritet mellem medlemslandene til et centralt mål for EU.

Europa-Parlamentet godkendte i dag med stort flertal (515 for, 115 imod og 29 hverken/eller) en betænkning, hvori det anbefales at ratificere Lissabon-traktaten, så den kan træde i kraft den 1. januar 2009. Parlamentet vurderer, at Lissabon-traktaten vil skabe øget demokratisk kontrol, sikre beskyttelsen af borgernes rettigheder og gøre EU-institutionerne mere effektive.
Betænkning om Lissabontraktaten

Kommissionen vil skabe konkrete resultater for borgerne i 2009

Økonomiske reformer, flere job, bekæmpelse af klimaændringer, energisikkerhed, indvandring og større tryghed for borgerne er nøglepunkter i Kommissionens politiske strategi for næste år. "2009 bliver et vigtigt år for EU. Lissabontraktaten træder måske i kraft, og vi får et nyt Europa-Parlament og en ny Europa-Kommission", sagde kommissionsformand José Manuel Barroso.

Frankrig godkender Lissabontraktaten

Først gav Nationalforsamlingen grønt lys. I dag stemte Senatet så for. Dermed har Frankrig afsluttet sin godkendelse af traktaten. I juli 2008 overtager Frankrig EU-formandskabet efter Slovenien. De to lande er gået sammen om at sikre, at traktaten kan træde i kraft i januar 2009.
Udtalelse af Kommissionens formand, José Manuel Barroso
Uddrag af pressekonference med Kommissionens formand, José Manuel Barroso (rm)

Rumænien siger ja til Lissabontraktaten

Rumænien, et af de to nyeste EU-lande, har bekræftet sit europæiske engagement ved at være blandt de første lande, som godkender den nye traktat. "Lissabontraktaten er det første grundlæggende EU-dokument, Rumænien undertegner som fuldgyldigt medlem af EU. Den markerer samtidig en ny fase i EU-samarbejdet", udtalte den rumænske premierminister, Călin Popescu-Tăriceanu, for nylig.

Log dig på det nye websted Debate Europe og sig din mening. Du kan komme i direkte kontakt med EU-kommissærerne.

Malta siger ja til traktaten

Malta, der var et af de 10 lande, som kom med i EU i 2004, har sagt god for den nye traktat. Sammen med Cypern har Malta også netop indført euroen, og dermed er der nu 15 lande i euroområdet.

Sloveniens parlament godkender traktaten

Sloveniens parlament har i dag godkendt den nye traktat. Slovenien er formand for EU i det her halvår. Det er det første af de ti lande, der blev medlem af EU i 2004, der har EU-formandskabet.

Med Lissabontraktaten får EU større handlefrihed på en række områder, som borgerne finder vigtige. Traktaten fastsætter bl.a. målsætninger for indsatsen mod klimaændringer og for energibesparelser og -effektivitet samt vedvarende energi. På denne baggrund er Kommissionen nu kommet med en ny klimapakke, der skal hjælpe EU med at nå sine ambitiøse miljømål.

Du kan nu få trykte eksemplarer af Lissabontraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder gennem EU Bookshop. Bestil dit eget eksemplar eller download teksterne gratis i pdf-format. En konsolideret udgave af traktaten bliver offentliggjort, når den træder i kraft.

Den slovenske premierminister og formand for EU, Janez Janša, fremlagde sit formandskabs prioriteter for medlemmerne af Europa-Parlamentet. Han understregede, at et af de vigtigste mål er, at Lissabontraktaten skal træde i kraft den 1. januar 2009.
Videoklip fra præsentationen
Tale af kommissionsformand José Manuel Barroso

Kommissionens formand, José Manuel Barroso: Konsolidering af det europæiske projekt i globaliseringens tidsalder, Brugge (Belgien)

Med Lissabontraktaten bliver EU i stand til at tackle globaliseringens udfordringer og mindske de sociale uligheder, udtalte Kommissionens formand, José Manuel Barroso, under et besøg på Europakollegiet i Parma.

Slovenien og Frankrig håber at få traktaten ratificeret inden udgangen af 2008

Slovenien, der har formandskabet for EU's Ministerråd i første halvdel af 2008, og Frankrig, som overtager tøjlerne i anden halvdel, håber at få ratificeret Lissabontraktaten inden årets udgang. De to lande vil sammen sætte skub i processen og har selv planer om at godkende traktaten senest i februar 2008.

Slovenien er det første af de nye EU-lande, der får formandskabet for EU.

Lissabontraktaten er kun lige blevet undertegnet af EU's 27 ledere, og nu har den allerede fået grønt lys af det første land. Mandag den 17. december blev den godkendt af Ungarns parlament.

Årets sidste samling i Europa-Parlamentet tirsdag den 18. december blev indledt med underskrivelsen af EU's budget for 2008. Derefter kunne en glad og stolt portugisisk premierminister se tilbage på de sidste seks måneders portugisiske formandskab, der endte med underskrivelsen af Lissabontraktaten den 13. december.
Speech by Commission President José Manuel Barroso

Netop hjemvendt fra undertegnelsen af Lissabontraktaten satte EU's ledere i fredags hinanden stævne i Bruxelles til årets sidste topmøde.

Ved den længe ventede undertegnelse af den nye EU-traktat satte de 27 EU-landes ledere pennen til papiret og viste deres vilje til at føre EU ind i fremtiden. Ceremonien den 13. december fandt sted i det rigt udsmykkede Jeronimo-kloster i Lissabon.
Undertegnelsen af Lisson-traktaten (video)
Billeder

27 underskrifter for en reform af EU

Den 13. december er en stor dag. Den dag mødes de 27 EU-ledere i Portugals hovedstad for at underskrive Lissabontraktaten. Den nye traktat, som EU's ledere blev enige om den 18.-19. oktober, skal hjælpe EU med at klare det 21. århundredes udfordringer. Når traktaten er underskrevet, skal den ratificeres af alle medlemslandene. Se ceremonien direkte!

Værdighed, frihed, lighed, solidaritet og retfærdighed – de værdier blev proklameret af formændene for Kommissionen, Parlamentet og Rådet ved en ceremoni den 12. december, dagen inden underskrivelsen af Lissabontraktaten. Med den nye traktat samler chartret om grundlæggende rettigheder alle personlige, borgerlige, politiske, økonomiske og sociale rettigheder i én enkelt tekst. Teksten vil være bindende og have samme retlige status som traktaterne.

Parlamentarikere fra hele EU fløj til Bruxelles den 3.-4. december for at drøfte Europas fremtid og Lissabontraktaten på et fællesmøde med medlemmer af Europa-Parlamentet. Hvordan traktaten skal opfylde europæernes forventninger og de øgede beføjelser til parlamenterne i EU var to af hovedpunkterne på dagsordenen.