Sådan vælges og udnævnes lederne af EU-institutionerne

Borgerne i EU spiller en central rolle i EU's demokratiske proces. Med deres stemme ved de europæiske og nationale valg har de indflydelse på udnævnelsen af ledelsen i de fire vigtigste beslutningstagende institutioner, som står i spidsen for EU's administration.

Europa-Parlamentet

Det Europæiske Råd og Rådet

Europa-Kommissionen

Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet er EU's direkte valgte lovgivende organ.
Medlemmerne af Europa-Parlamentet (MEP'er) repræsenterer de borgere, der har valgt dem.
Parlamentet udformer EU-lovgivningen sammen med Rådet ved at
- drøfte, ændre og vedtage ny lovgivning, som Europa-Kommissionen foreslår
- træffe afgørelse om EU-budgettet og overvåge gennemførelsen.
Parlamentet har tilsyns- og kontrolbeføjelser, så det kan føre tilsyn med andre institutioner.

Medlemmer af Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har 720 medlemmer i valgperioden 2024-2029.
Det er den enkelte EU-medlemsstats folketal, der afgør, hvor mange pladser medlemsstaten råder over i Parlamentet. Jo større befolkningen er, jo flere MEP'er får den. F.eks. har Tyskland, som er den folkerigeste medlemsstat, 96 pladser, mens Malta, den mindst folkerige, har 6 pladser.
Det antal MEP'er, der vælges fra et politisk parti i et givet land, står i forhold til det antal stemmer, partiet har modtaget.
Politiske grupper
Efter valget danner MEP'erne politiske grupper og vælger deres ledere. En politisk gruppe skal bestå af mindst 23 MEP'er, der vælges fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne.
Valg af Europa-Parlamentets formand
Ved begyndelsen af den nye valgperiode vælger MEP'erne Parlamentets formand for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg. Da valgperioden er på fem år, kan der nå at sidde to formænd i denne periode.

Hvilke opgaver har Europa-Parlamentets formand?
Formanden er ansvarlig for at lede plenarforsamlinger og debatter og fører tilsyn med alle Parlamentets og dets organers aktiviteter.

Det Europæiske Råd og Rådet
Det Europæiske Råd fastlægger EU's overordnede politiske kurs og prioriteter. Det består af
- medlemsstaternes stats- og regeringschefer
- formændene for Det Europæiske Råd og for Europa-Kommissionen.
Det Europæiske Råd udpeger med kvalificeret flertal og efter aftale med den valgte formand for Kommissionen den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som også er næstformand for Kommissionen.
Rådet ledes af medlemsstaterne på skift og er sammen med Parlamentet ansvarligt for at vedtage EU-lovgivning og EU's budget.
I Rådet giver ministrene udtryk for medlemsstaternes regeringers synspunkter. De mødes for at forhandle og vedtage EU-lovgivning og koordinere EU's politikker. Rådet mødes i forskellige sammensætninger.

Valg af Det Europæiske Råds formand
Formanden for Det Europæiske Råd vælges af Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg én gang.
Hvilke opgaver har Det Europæiske Råds formand?
Det Europæiske Råds formand leder og sikrer fremdriften i Det Europæiske Råds arbejde og fremmer institutionens samhørighed og konsensus. Posten som formand for Det Europæiske Råd blev en fast opgave på fuld tid efter Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009.

Det Europæiske Råds mødelokale
Det Europæiske Råds mødelokale

Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionen er EU's udøvende magt. Den
- foreslår ny EU-lovgivning og sikrer, at EU-lovgivningen anvendes korrekt i alle medlemsstater
- udvikler politikker, forvalter EU's budgetudgifter
- taler på EU's vegne på den globale scene, f.eks. inden for handelspolitik, økonomiske spørgsmål og klimapolitik, og forhandler internationale aftaler for EU
- er traktaternes vogter og sikrer, at medlemsstaterne overholder EU-traktaterne og EU-retten.

Hvilke opgaver har Europa-Kommissionens formand og kommissærkollegiet?
Kommissionen ledes af formanden og et team på 26 medlemmer, der udnævnes for en periode på 5 år:
- Formanden: fastlægger Kommissionens politiske dagsorden, træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation, fører tilsyn med dens arbejde og repræsenterer den internationalt.
- Kommissærerne: hver medlemsstat udpeger én kommissær, som er ansvarlig for et bestemt politikområde (f.eks. handel, miljø eller finans) i henhold til den fordeling af porteføljer, som formanden har fastlagt. Nogle kommissærer fungerer som næstformænd, leder prioriterede projekter eller koordinerer indsatsen på tværs af politikområder.
- Kommissærkollegiet: Formanden og kommissærerne udgør tilsammen kommissærkollegiet.
Beslutningerne træffes i fællesskab af kommissærkollegiet.
Hvilke opgaver har Europa-Kommissionens formand og kommissærkollegiet?
Kommissionen ledes af formanden og et team på 26 medlemmer, der udnævnes for en periode på 5 år.
- Formanden: fastlægger Kommissionens politiske dagsorden, træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation, fører tilsyn med dens arbejde og repræsenterer den internationalt.
- Kommissærerne: hver medlemsstat udpeger én kommissær, som er ansvarlig for et bestemt politikområde (f.eks. handel, miljø eller finans) i henhold til den fordeling af porteføljer, som formanden har fastlagt. Nogle kommissærer fungerer som næstformænd, leder prioriterede projekter eller koordinerer indsatsen på tværs af politikområder.
- Kommissærkollegiet: Formanden og kommissærerne udgør tilsammen kommissærkollegiet. Beslutningerne træffes i fællesskab af kommissærkollegiet.
Beslutningerne træffes i fællesskab af kommissærkollegiet.

Europa-Kommissionens formand ringer med en klokke for at markere starten på det ugentlige møde i kommissærkollegiet
Europa-Kommissionens formand ringer med en klokke for at markere starten på det ugentlige møde i kommissærkollegiet
Valg af Kommissionens formand og kommissærkollegiet

1
Det Europæiske Råd og Rådet
Det Europæiske Råd, der træffer afgørelse med kvalificeret
flertal, foreslår Parlamentet en kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen under hensyntagen til valgresultatet.
2
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet vælger med et flertal
blandt sine medlemmer formanden for Kommissionen på forslag af Det Europæiske Råd
3
Europa-Kommissionen
Den valgte formand for Kommissionen vedtager på forslag af medlemsstaterne og efter aftale med Rådet en liste over kandidater til kommissærposterne og fastlægger deres porteføljer.
4
Europa-Parlamentet
De indstillede kommissærer deltager i høringer i Parlamentet.
5
Europa-Parlamentet
Kommissionen som helhed godkendes derefter ved en enkelt godkendelsesafstemning i Parlamentet.
6
Det Europæiske Råd og Rådet
Det Europæiske Råd, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, udnævner formelt den nye Kommission.

Det Europæiske Råd og Rådet
Det Europæiske Råd, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, foreslår Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen under hensyntagen til valgresultatet.

Europa-Parlamentet
Parlamentet vælger med et flertal blandt sine medlemmer formanden for Kommissionen på forslag af Det Europæiske Råd

Europa-Kommissionen
Den valgte formand for Kommissionen vedtager på forslag af medlemsstaterne og efter aftale med Rådet en liste over kandidater til kommissærposterne og fastlægger deres porteføljer.

Europa-Parlamentet
De indstillede kommissærer deltager i høringer i Parlamentet.
Kommissionen som helhed godkendes derefter ved en enkelt godkendelsesafstemning i Parlamentet.

Det Europæiske Råd og Rådet
Det Europæiske Råd, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, udnævner formelt den nye Kommission.
Efter at lederne er udnævnt, tager Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen fat på at gennemføre EU's overordnede politiske strategi.
I begyndelsen af en ny valgperiode fastlægger Kommissionens formand Kommissionens politiske prioriteter for valgperioden og forelægger dem for Parlamentet. Prioriteterne afspejler Det Europæiske Råds strategiske dagsorden og drøftelserne med de politiske grupper i Parlamentet.
Europa-Kommissionens formand holder desuden hvert år i september under sit mandat sin tale om Unionens tilstand i Parlamentet. Her gøres der status over de resultater, der er opnået i det forløbne år, og prioriteterne for det kommende år fremlægges.