breadcrumb.ecName

Ny rapport fra EIB-Gruppen fremhæver virkningen og betydningen af samhørighedsstøtten

  • 14 Sep 2022
En undersøgelse, der blev offentliggjort i juli, viste, at lån til støtte for EU's samhørighedspolitik fra Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe (EIB-Gruppen) hjalp med at begrænse de økonomiske konsekvenser af pandemien og nu kan bidrage til at modvirke nogle af de kortsigtede konsekvenser af krigen i Ukraine.
Ny rapport fra EIB-Gruppen fremhæver virkningen og betydningen af samhørighedsstøtten

EU's samhørighedspolitik, som er en politik, der går ud på at investere i europæiske regioner for at hæve levestandarden, har altid været det mest synlige udtryk for europæisk solidaritet og indbyrdes afhængighed. Siden oprettelsen i 1958 har Den Europæiske Investeringsbank (EIB) også været en vigtig aktør i forbindelse med fremme af samhørigheden i EU.

I løbet af EU's seneste langtidsbudget støttede EIB-Gruppen investeringer til en værdi af ca. 630 mia. EUR mellem 2014 og 2020 i samhørighedsregioner, hvilket er et betydeligt investeringsvolumen svarende til ca. 16 % af disse regioners bruttonationalprodukt (BNP). 

En undersøgelse, der blev offentliggjort i juli, viste, at EIB-Gruppens långivning til støtte for EU's samhørighedspolitik bidrog til at begrænse de økonomiske konsekvenser af pandemien og nu kan bidrage til at modvirke nogle af de kortsigtede konsekvenser af krigen i Ukraine. De langsigtede fordele ved disse investeringer kan gå endnu længere: i 2040 forventes de investeringer, der er støttet mellem 2014 og 2020, at øge EU's bruttonationalprodukt (BNP) med anslået 4,7 % i forhold til referencescenariet og føre til skabelse af yderligere 3,2 millioner arbejdspladser.

EIB-Gruppen støtter EU's samhørighedspolitik ved at yde lån og rådgivningstjenester til både private og offentlige enheder og ved at oprette og forvalte gælds-, kapital- eller garantifonde på vegne af nationale og regionale offentlige myndigheder.

I oktober sidste år vedtog EIB en større, dristigere og mere fokuseret tilgang til samhørighed ved at øge sin støtte til Europas tilbagestående regioner og samtidig sikre, at halvdelen af alle EIB's udlån går til klimaindsats og miljømæssig bæredygtighed.