HjemmesideEU er verdens største handelspartner og bistandsyder og beskytter sine værdier og interesser over hele verden. Med Lissabontraktaten har EU fået en klar og tydelig stemme i sine forbindelser med omverdenen.
EU's optræden på den internationale scene er med til at sikre vores frihed, sikkerhed og velstand i Europa. I vores globaliserede verden er der udfordringer, som de enkelte lande ikke kan klare alene. De må takles på EU-plan. Det gælder f.eks. energiforsyning, klimaforandringer, bæredygtig udvikling, økonomisk konkurrenceevne og terrorisme.
Lissabontraktaten giver plads til to vigtige institutionelle fornyelser, som har stor betydning for EU's eksterne forbindelser. For det første indføres der en " fast " formand for Det Europæiske Råd. Han vælges for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg. For det andet udnævnes der en ny højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som samtidig også bliver næstformand i Kommissionen. Repræsentanten skal sikre, at der er sammenhæng i EU's optræden udadtil. Med Lissabontraktaten kan EU arbejde mere effektivt og konsekvent ude i verden. Der bliver skabt større sammenhæng mellem de forskellige dele af EU's udenrigspolitik, bl.a. diplomati, sikkerhed, handel, udvikling, humanitær bistand og internationale forhandlinger. Det vil give EU en klar og tydelig stemme i internationale organisationer og over for sine partnerlande.
En ny udenrigstjeneste giver også EU større international gennemslagskraft. Den bistår den høje repræsentant og trækker på ressourcer fra både EU-institutionerne og EU-landene.
Med traktaten har EU status som juridisk person og kan indgå internationale aftaler og slutte sig til internationale organisationer. EU kan altså tale og handle som en enkelt enhed.
EU's indsats bygger på en række principper, og de får en mere fremtrædende plads i Lissabontraktaten. Det drejer sig om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, respekt for den menneskelige værdighed og principperne om lighed og solidaritet. Med traktaten indføres der for første gang et specifikt retsgrundlag for humanitær bistand, og der gives mulighed for at oprette et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand.
I forbindelse med EU's rolle i verden kommer Lissabontraktaten også ind på spørgsmålet om en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Den bliver nu en del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Heri indgår bl.a. en "solidaritetsbestemmelse", som giver EU og medlemslandene pligt til at støtte hinanden i tilfælde af terrorangreb.
