BESKYTTELSE AF DINE PERSONOPLYSNINGER
Denne databeskyttelseserklæring beskriver behandlingen og beskyttelsen af
dine personoplysninger, når du bruger EUSurvey til at oprette og
administrere undersøgelser.
Version 1.0, 2020/06/10
Behandling:
EUSurvey
Dataansvarlig:
Europa-Kommissionen (eller "Kommissionen")
Dokumentreference:
DPR-EC-01488
Indledning
Europa-Kommissionen ("Kommissionen") er forpligtet til at beskytte dine
personoplysninger og til at respektere privatlivets fred. Kommissionen
indsamler og behandler personoplysninger i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/1725
af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer
og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger (ophæver
forordning (EF) nr. 45/2001).
I denne databeskyttelseserklæring kan du læse, hvorfor vi behandler dine
personoplysninger, hvordan vi indsamler, behandler og beskytter alle de
personoplysninger, du giver os, hvordan vi bruger oplysningerne, og hvilke
rettigheder du har i forbindelse med dine personoplysninger. Den indeholder
også en præcisering af kontaktoplysningerne for den dataansvarlige, som du
kan gøre dine rettigheder gældende overfor, databeskyttelsesrådgiveren og
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
I dette dokument forklares, hvordan Kommissionen håndterer dine
personoplysninger, når du registrerer dig som bruger af EUSurvey og
benytter tjenesten til at oprette undersøgelser. Erklæringen dækker ikke
databeskyttelsesaspekter i forbindelse med de undersøgelser, du opretter,
dvs., at når du opretter en undersøgelse, skal du inkludere en særlig
databeskyttelseserklæring i selve undersøgelsen, hvis der som led i din
undersøgelse indsamles og behandles personoplysninger.
Formålet med behandlingen: Via EUSurvey indsamler og anvender Kommissionen
dine personoplysninger med det formål at gøre det muligt for dig som bruger
at oprette forbindelse til EUSurvey-applikationen og bruge tjenesten til at
oprette og offentliggøre onlinespørgeskemaer. Dine kontaktoplysninger
(e-mailadresse, fornavn og efternavn) kan også anvendes til at kontakte dig
med henblik på support og kvalitetsstyring.
Dine personoplysninger vil ikke blive brugt til automatisk
beslutningstagning, herunder profilering.
Bemærk venligst, at Kommissionen ikke er ansvarlig for
databeskyttelsespolitikker eller -praksis hos de personer eller
organisationer, der anvender EUSurvey-applikationen og -tjenesten til at
oprette og offentliggøre en undersøgelse. Alle personoplysninger, der
indsamles i forbindelse med en sådan undersøgelse, vil blive behandlet af
undersøgelsens ejer eller vedkommendes organisation og på denne persons
eller organisations ansvar.
Enkeltpersoner og organisationer, der anvender EUSurvey til at oprette
en undersøgelse, har en retlig forpligtelse til at udarbejde og
offentliggøre deres egen databeskyttelseserklæring, når de indsamler
personoplysninger.
Vi behandler dine personoplysninger, fordi:
"Den registrerede har givet samtykke til behandling af sine
personoplysninger til et eller flere specifikke formål."
Du har givet/vil give ovennævnte samtykke ved at acceptere nærværende
databeskyttelseserklæring. Det er nødvendigt at acceptere denne
databeskyttelseserklæring, for at man kan tilgå applikationen og anvende
tjenesten.
Du kan gøre brug af din ret til at trække dit samtykke tilbage ved at
kontakte den dataansvarlige via kontaktformularen.
For at kunne stille EUSurvey-tjenesten til rådighed indsamler Kommissionen
i forbindelse med behandlingen følgende kategorier af personoplysninger:
For at blive identificeret af systemet har brugeren brug for et login og
tilhørende password, som administreres af EULogin
[1]
-tjenesten. Yderligere oplysninger om, hvordan EULogin behandler dine
personoplysninger, findes i
EULogins databeskyttelseserklæring
.
Nogle personoplysninger er tilgængelige i EUSurvey-applikationen under
fanen "Indstillinger":
• Fulde navn (fornavn og efternavn)
• E-mailadresse
Det fulde navn og e-mailadressen hentes automatisk fra EULogin og
Europa-Kommissionens centrale brugerdatabase, der befinder sig i
Europa-Kommissionens datacenter. Europa-Kommissionens datacenter er
forpligtet til at overholde forordning (EU) 2018/1725 og alle Kommissionens
sikkerhedsbeslutninger og bestemmelser, der er fastsat af
Generaldirektoratet for Sikkerhed og Menneskelige Ressourcer for denne type
servere og tjenester.
Europa Analytics
er navnet på den tjeneste, der overvåger og evaluerer effektiviteten af
Europa-Kommissionens sider på Europa-websitet. Europa Analytics er baseret
på open source-platformen "Matomo", og er installeret på en webserver. Både
infrastruktur og software er under Europa-Kommissionens fulde kontrol og
overholder EU's gældende databeskyttelseslovgivning.
EUSurvey anvender Europa Analytics til statistik og analyse af
internettrafik. Du kan finde mere information om databeskyttelse og
databeskyttelsesforanstaltninger, "spor mig ikke"-funktionen og andre
oplysninger på webstedet
Europa Analytics
.
Kommissionen opbevarer kun dine personoplysninger, så længe det er
nødvendigt for at opfylde undersøgelsens formål.
Så længe du er ansat i EU, forbliver din brugerkonto aktiv, og dine
personoplysninger bibeholdes derfor. Du kan dog til enhver tid bede
EUSurvey-teamet om at lukke din konto, hvis du ikke længere ønsker at
bruge tjenesten. I dette tilfælde vil din brugerkonto, alle tilknyttede
data og alle undersøgelser og resultater blive slettet permanent.
Som ekstern bruger kan du til enhver tid bede EUSurvey-teamet om at lukke
din konto, hvis du ikke længere ønsker at bruge tjenesten. Din brugerkonto,
alle tilknyttede data og alle undersøgelser og resultater vil herefter
blive slettet permanent.
Derudover bliver ubrugte eksterne brugerkonti slettet, når de har været
inaktive i 2 år.
Alle personoplysninger lagres på servere tilhørende Europa-Kommissionens
datacenter. Al behandling foregår i overensstemmelse med Kommissionens
afgørelse (EU, Euratom) 2017/46 af 10. januar 2017 om kommunikations- og
informationssystemernes sikkerhed i Europa-Kommissionen.
For at beskytte dine personoplysninger har Kommissionen truffet en række
tekniske og organisatoriske foranstaltninger. De tekniske foranstaltninger
omfatter passende tiltag til at håndtere onlinesikkerhed, risiko for
datatab, ændring af data eller uautoriseret adgang under hensyntagen til
den risiko, der er forbundet med behandlingen og arten af de
personoplysninger, der behandles. De organisatoriske foranstaltninger
omfatter begrænsning af adgangen til personoplysninger til kun at omfatte
autoriserede personer med et legitimt behov for at deltage i behandlingen.
Det er vigtigt for os, at dine personoplysninger er sikre, men husk, at der
ikke findes 100 % sikre metoder til transmission over internettet eller
elektronisk lagring. Selv om vi bestræber os på at gøre, hvad vi kan, for
at beskytte dine personoplysninger, kan vi ikke garantere absolut
sikkerhed.
Kun personale i Kommissionen med ansvar for behandling af oplysningerne og
andet autoriseret personale har adgang til dine personoplysninger efter
"need to know"-princippet. Dette personale er bundet af vedtægtsmæssige og,
om nødvendigt, yderligere aftaler om tavshedspligt.
Som følge heraf har de medarbejdere, der forvalter EUSurvey-applikationen,
adgang til dine personoplysninger.
Det drejer sig om:
• Kommissionens EUSurvey-team med henblik på systemsupport og
-vedligeholdelse.
• Infrastrukturforvalterne.
De oplysninger, vi indsamler, videregives kun til tredjemand i det omfang
og til de formål, som loven kræver.
Kommissionen udveksler ikke personoplysninger med tredjeparter med henblik
på direkte markedsføring. Med andre ord vil Kommissionen ikke bruge dine
personoplysninger til at sende dig nyhedsbreve, markedsførings- eller
reklameoplysninger. Vi kan dog bruge din e-mailadresse til at sende dig
oplysninger eller opdateringer vedrørende EUSurvey.
Som "den registrerede" har du i henhold til kapitel III (artikel 14-25) i
forordning (EU) 2018/1725 særlige rettigheder, navnlig retten til at tilgå
dine personoplysninger og berigtige dem, hvis de er ukorrekte eller
ufuldstændige. Hvis det er relevant, har du ret til at slette dine
personoplysninger, begrænse behandlingen af dine personoplysninger og gøre
indsigelse mod behandlingen samt ret til dataportabilitet.
Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at kontakte den dataansvarlige
eller i tilfælde af konflikt databeskyttelsesrådgiveren.
Bemærk venligst, at dit fornavn, dit efternavn og din e-mailadresse er
hentet fra EULogin og kun kan ændres dér. EUSurvey opdateres automatisk i
overensstemmelse med EULogin-dataene. Ved første login oprettes din konto
automatisk ved hjælp af data fra EULogin-databasen. Andre personoplysninger
kan ændres via siden
"Indstillinger" på EUSurvey
. Hvis dette ikke er muligt, bedes du kontakte os ved hjælp af kontaktformularen.
Denne databeskyttelseserklæring forbliver i kraft, undtagen i tilfælde af
fremtidige ændringer af dens bestemmelser, som træder i kraft umiddelbart
efter at de er blevet offentliggjort på EUSurvey-applikationen og
accepteret af brugeren. Hvis databeskyttelseserklæringen ændres, giver vi
dig besked herom ved at vise en tydelig meddelelse med anmodning om
godkendelse på EUSurvey-applikationen umiddelbart efter login. Du vil blive
bedt om at læse og godkende den nye databeskyttelseserklæring.
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder i henhold til forordning
(EU) 2018/1725, hvis du har bemærkninger, spørgsmål eller betænkeligheder,
eller hvis du ønsker at indgive en klage vedrørende indsamlingen og
anvendelsen af dine personoplysninger, kan du henvende dig til den
dataansvarlige ved at anvende kontaktformularen.
Du har mulighed for at kontakte EUSurveys supportteam i ved hjælp af kontaktformularen,
hvis du ikke længere har behov for at bruge tjenesten og ønsker at slette
din konto permanent.
Du kan også kontakte Kommissionens databeskyttelsesrådgiver (DATA-PROTECTION-OFFICER@ec.europa.eu) med hensyn til spørgsmål vedrørende behandlingen af dine
personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2018/1725.
Du har ret til at gøre indsigelse (dvs. du kan indbringe en klage) over for
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (edps@edps.europa.eu), hvis du
mener, at dine rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725 er
blevet overtrådt som følge af den dataansvarliges behandling af dine
personoplysninger.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse fungerer som en uafhængig
tilsynsmyndighed. EDPS sikrer, at alle EU's institutioner og organer
respekterer retten til privatlivets fred i forbindelse med behandling af
personoplysninger.
Kommissionens databeskyttelsesrådgiver fører en fortegnelse over alle de
aktiviteter vedrørende Kommissionens behandling af personoplysninger, som
er blevet dokumenteret og anmeldt til ham/hende. Du kan få adgang til denne
fortegnelse via følgende link:
https://ec.europa.eu/dpo-register
.
Behandlingen af dine personoplysninger er opført i
databeskyttelsesrådgiverens fortegnelse under følgende referencenummer:
DPR-EC-01488.1
[1]
EULogin er EU-institutionernes autentificeringstjeneste baseret på
SSO-teknologi (Single-Sign On).