Statistics Explained

Archive:Affaldsstatistik

Revision as of 18:28, 10 January 2019 by Piirtju (talk | contribs)
Data fra maj 2017. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: september 2019.
Tabel 1: Affaldsproduktion pr. økonomisk aktivitet og husholdning, 2014
Kilde: Eurostat (env_wasgen)
Graf 1: Affaldsproduktion pr. økonomisk aktivitet og husholdning, EU-28, 2014
(%)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)
Graf 2: Affaldsproduktion, 2014
(kg pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)
Graf 3: Affaldsproduktion, bortset fra store mængder af mineralsk affald, 2004 og 2014
(kg pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)
Tabel 2: Affaldsproduktion, bortset fra store mængder af mineralsk affald, EU-28, 2004-2014
Kilde: Eurostat (env_wasgen)
Graf 4: Produktion af farligt affald, 2010 og 2014
(% af den samlede affaldsmængde)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)
Tabel 3: Affaldsbehandling, 2014
Kilde: Eurostat (env_wastrt)
Graf 5: Udvikling i affaldsbehandling, EU-28, 2004-2014
(2004 = 100)
Kilde: Eurostat (env_wastrt)
Graf 6: Behandling af farligt affald, 2014
(1 000 ton)
Kilde: Eurostat (env_wastrt)
Graf 7: Behandling af farligt affald, 2014
(kg pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (env_wastrt)

Denne artikel indeholder en oversigt over produktion og behandling af affald i Den Europæiske Union (EU) og en række tredjelande. Der benyttes udelukkende data indsamlet inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik.

Affald, som i direktiv 2008/98/EF, artikel 3, stk. 1, defineres som "ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med", repræsenterer et enormt potentielt ressourcetab i form af både materialer og energi. Desuden kan håndtering og bortskaffelse af affald have alvorlige miljømæssige konsekvenser. Deponeringsanlæg kræver f.eks. plads og kan forårsage luft-, vand- og jordforurening, mens forbrænding kan medføre emission af farlige luftforurenende stoffer.

EU's politikker for affaldshåndtering sigter derfor mod at reducere affaldets miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger og forbedre EU's ressourceeffektivitet. Det langsigtede mål med disse politikker er at nedbringe mængden af produceret affald, og når affaldsproduktion er uundgåelig, at fremme det som en ressource og opnå en større grad af genanvendelse og sikker bortskaffelse af affald.

Vigtigste statistiske resultater

Samlet affaldsproduktion

Den samlede affaldsproduktion fra alle erhvervsaktiviteter og husholdninger i EU-28 udgjorde i 2014 2 503 mio. ton. Dette var den største mængde, der blev registreret for EU-28 i perioden 2004-2014 (der findes kun en tidsserie for lige år).

Som forventeligt afhænger den samlede mængde produceret affald i en vis grad af størrelsen af et lands befolkning og økonomi. I tabel 1 registrerede de mindste EU-medlemsstater generelt de laveste mængder produceret affald, og de største lande registrerede de største. Der blev dog produceret relativt store mængder affald i Bulgarien og Rumænien og en relativt lille mængde i Italien.

Andelen af den samlede affaldsproduktion i EU-28 i 2014 pr. økonomisk aktivitet og for husholdninger vises i graf 1. I EU-28 bidrog bygningsaffald med 34,7 % af den samlede mængde i 2014. Det blev efterfulgt af råstofindvinding (28,2 %), fremstillingsvirksomhed (10,2 %), affalds- og vandtjenester (9,1 %) og husholdninger (8,3 %). De resterende 9,5 % var affald produceret af andre økonomiske aktiviteter, primært tjenesteydelser (3,9 %) og energi (3,7 %).

I graf 2 vises en analyse af den producerede affaldsmængde i standardiseret form i forhold til befolkningsstørrelsen. De store mængder affald, der produceres i nogle af de mindre EU-medlemsstater, fremgår tydeligt, idet der er registreret en særligt høj værdi for Bulgarien, hvor der i gennemsnit blev produceret 24,9 ton affald pr. indbygger i 2014, fem gange EU-28-gennemsnitttet på 4,9 ton pr. indbygger. Flere af medlemsstaterne med særligt store mængder produceret affald pr. indbygger rapporterede meget store andele af affald fra råstofindvinding, mens bygnings- og nedbrydningsaffald andre steder tegnede sig for store andele. Meget affald fra råstofindvinding og byggeri og nedbrydning klassificeres som mineralsk affald. I analysen i graf 2 skelnes der mellem mineralsk affald og alt andet affald. Næsten to tredjedele (64 % eller 3,2 ton pr. indbygger) af det affald, der blev produceret i EU-28 i 2014, bestod af mineralsk affald. Den relative andel af mineralsk affald ud af den samlede affaldsmængde varierede betydeligt mellem EU-medlemsstaterne, hvilket til dels kan afspejle forskellige økonomiske strukturer. Generelt var de EU-medlemsstater, der havde store andele af mineralsk affald, karakteriseret ved at have betydelige råstofindvindingsaktiviteter (såsom Bulgarien, Sverige, Rumænien og Finland) og/eller bygge- og nedrivningsaktiviteter (som i Luxembourg). I disse medlemsstater udgjorde mineralsk affald 85 % eller mere af den samlede mængde produceret affald, hvilket også var tilfældet for Liechtenstein og Serbien. Mineralsk affald tegnede sig for mindre end en femtedel af den samlede mængde produceret affald i Kroatien, Portugal og Belgien, og det samme var tilfældet i Norge, Tyrkiet, Bosnien-Herzegovina (2012-data), den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Island (2012-data).

Affaldsproduktion, bortset fra store mængder af mineralsk affald

Der blev produceret 891 mio. ton affald, bortset fra store mængder af mineralsk affald, i 2014 i EU-28, hvilket svarede til 36 % af den samlede affaldsmængde, der blev produceret (tabel 2). Udtrykt i forhold til befolkningsstørrelsen producerede hver indbygger i EU-28 i gennemsnit 1,8 ton affald, bortset fra store mængder af mineralsk affald, i 2014 (graf 3). Mens den samlede mængde af affald, bortset fra store mængder af mineralsk affald, faldt med 5,3 % mellem 2004 og 2014, faldt mængden pr. indbygger med 8,0 % (da EU's befolkning også voksede i denne periode).

I EU-medlemsstaterne varierede affaldsproduktionen, bortset fra store mængder af mineralsk affald, i 2014 fra et gennemsnit på 723 kg pr. indbygger i Kroatien til 9,5 ton pr. indbygger i Estland. Den store mængde affald produceret i Estland skyldes primært energiproduktion baseret på skiferolie.

I tabel 2 vises udviklingen i EU-28's affaldsproduktion, bortset fra store mængder mineralsk affald, analyseret efter økonomisk aktivitet. I 2014 blev de største mængder produceret affald registreret for vand- og affaldstjenester, husholdninger og fremstillingsvirksomhed (208 mio. ton, 204 mio. ton og 184 mio. ton). Deres udvikling over tid fulgte andre mønstre: Affaldsmængden (bortset fra store mængder af mineralsk affald) produceret ved vand- og affaldstjenester steg med 87,7 % mellem 2004 og 2014. Affaldsmængden (bortset fra store mængder af mineralsk affald) produceret ved byggeri steg også drastisk (en samlet stigning på 57,2 % i den vurderede periode). Samtidig forblev mængden af affald (bortset fra store mængder af mineralsk affald) produceret af husholdninger og ved energiaktiviteter ret stabil. Affaldsmængden (bortset fra store mængder af mineralsk affald) produceret ved landbrug, skovbrug og fiskeri faldt med 68,7 %, og affaldsmængden fra fremstillingsvirksomhed faldt med 32,2 %. Affaldsmængden (bortset fra store mængder af mineralsk affald) produceret ved råstofindvinding og af andre sektorer faldt også betydeligt med næsten en fjerdedel (henholdsvis 24,1 % og 22,7 %).

Produktion af farligt affald

Farligt affald kan udgøre en forøget risiko for menneskers sundhed og for miljøet, hvis det ikke håndteres og bortskaffes sikkert. Af det affald, der blev produceret i EU-28 i 2014, blev omkring 95,0 mio. ton (3,8 % af den samlede produktion) klassificeret som farligt affald.

Sammenlignet med 2010 blev der produceret 2,2 % mere ufarligt affald i 2014 i EU-28 og 2,8 % mindre farligt affald. Sidstnævnte faldt i mængde fra 97,8 til 95,0 mio. ton. Andelen af farligt affald ud af den samlede affaldsproduktion var i 2014 under 9,0 % i alle EU-medlemsstaterne, bortset fra Estland, hvor det udgjorde en andel på 47,7 % af den samlede produktion (se graf 7). Den meget høje andel for Estland skyldes primært energiproduktion baseret på skiferolie. Blandt ikke-medlemsstaterne vist i graf 4 registrerede Serbien den højeste andel af farligt affald ud af den samlede affaldsproduktion (27,4 %) på grund af intensiv råstofindvinding fulgt af Montenegro (24,4 %), Bosnien-Herzegovina (21,2 %, 2012-data) og Norge (11,7 %).

Affaldsbehandling

I 2014 blev omkring 2 320 mio. ton affald behandlet i EU-28 (se tabel 3). Dette tal omfatter behandling af affald indført i EU, og de rapporterede mængder kan derfor ikke sammenlignes direkte med mængderne af produceret affald.

Næsten halvdelen (47,4 %) af det affald, der blev behandlet i EU-28 i 2014, blev bortskaffet på anden måde end ved forbrænding (deponeringsanlæg). Yderligere 36,2 % af affaldet behandlet i EU-28 i 2014 blev sendt til anden nyttiggørelse end energiudnyttelse og opfyldning (betegnet genanvendelse for overskuelighedens skyld). Lidt mere end en tiendedel (10,2 %) af affaldet behandlet i EU-28 blev anvendt til opfyldning, mens resten blev sendt til forbrænding med energiudnyttelse (4,7 %) eller uden (1,5 %). Betydelige forskelle kunne ses mellem EU-medlemsstaterne vedrørende deres anvendelse af de forskellige behandlingsmetoder. Nogle medlemsstater havde eksempelvis meget høje genanvendelsesgrader (Italien og Belgien), mens andre foretrak bortskaffelse på deponeringsanlæg (Bulgarien, Rumænien, Grækenland, Sverige og Finland).

I graf 5 vises udviklingen i affaldsbehandling i EU-28 for hver af de vigtigste behandlingskategorier i perioden fra 2004 til 2014. Den mængde affald, der blev deponeret i 2014, var 1,7 % lavere end i 2004. Dens andel af den samlede affaldsbehandling faldt fra 54,6 % til 48,9 %. Den mængde affald, der blev nyttiggjort, dvs. forbrændt med energiudnyttelse, genvundet eller anvendt til opfyldning (anvendelsen af affald i udgravede områder med henblik på reetablering af skråninger, sikkerhed eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning) steg med 23,4 % fra 960 mio. ton i 2004 til 1 185 mio. ton i 2014. Andelen af nyttiggørelse i den samlede affaldsbehandling steg følgelig fra 45,4 % i 2004 til 51,1 % i 2014.

I alt blev 75,6 mio. ton farligt affald behandlet i EU-28 i 2014. Mere end halvdelen af denne mængde blev behandlet i kun tre EU-medlemsstater, Tyskland (27,2 %), Bulgarien (16,1 %) og Estland (13,6 %)(graf 6).

Næsten halvdelen (49,0 %) af det farlige affald, der blev behandlet i EU-28, blev deponeret, dvs. deponeret på land eller gennem behandling i jordmiljø samt udledning i vandmiljøet, svarende til 73 kg pr. indbygger (graf 7). Omkring 6,0 % af alt farligt affald blev forbrændt uden energiudnyttelse (9 kg pr. indbygger), og yderligere 7,4 % blev forbrændt med energiudnyttelse (11 kg pr. indbygger). Mere end en tredjedel (37,5 %) af det farlige affald i EU-28 blev nyttiggjort (genvundet eller anvendt til opfyldning) i 2014, svarende til 56 kg pr. indbygger.

Datakilder og adgang til data

For at føre kontrol med gennemførelsen af affaldspolitikken, især overholdelsen af principperne for nyttiggørelse og sikker bortskaffelse, skal der udarbejdes pålidelige statistikker om produktion og håndtering af affald fra virksomheder og private husholdninger. I 2002 blev forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik vedtaget. Derved blev der etableret en ramme for harmoniseret fællesskabsstatistik inden for dette område.

Ifølge forordningen skal EU-medlemsstaterne med udgangspunkt i referenceåret 2004 indberette data om affaldsproduktion, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald hvert andet år. Der foreligger på nuværende tidspunkt data om affaldsproduktion og -behandling for lige referenceår fra 2004 til 2014.

Kontekst

EU's politikker for affaldshåndtering sigter mod at reducere affaldets miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger og forbedre EU's ressourceeffektivitet. Det langsigtede mål er at omdanne Europa til et genanvendelsessamfund, som undgår affald, og som så vidt muligt udnytter uundgåeligt affald som en ressource. Målet er at opnå meget højere grader af genanvendelse og at minimere indvindingen af yderligere naturlige ressourcer. Hensigtsmæssig affaldshåndtering er nøglen til at sikre ressourceeffektivitet og bæredygtig vækst for de europæiske økonomier. Se Europa 2020-strategien for yderligere oplysninger.

Det reviderede rammedirektiv om affald opstiller i overensstemmelse hermed et affaldshierarki i fem niveauer, hvor forebyggelse er den vigtigste prioritet efterfulgt af genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse, mens bortskaffelse, f.eks. deponering, er sidste udvej. I overensstemmelse med dette hierarki fastlægges følgende prioriterede mål for EU's affaldspolitik i det syvende miljøhandlingsprogram:

  • nedbringe mængden af produceret affald
  • maksimere genanvendelse og genbrug
  • begrænse forbrænding til materialer, som ikke kan genanvendes
  • begrænse deponering til materialer, som ikke kan genanvendes, og affald, som ikke kan nyttiggøres
  • sikre fuld gennemførelse af de affaldspolitiske mål i alle EU-medlemsstater.

Området for affaldshåndtering er desuden den næststørste bidragyder til vækst i beskæftigelsen inden for miljøøkonomien, som det fremgår af EGSS-regnskaberne. Se artiklen Environmental economy - statistics on employment and growth (på engelsk) for yderligere oplysninger.

Se også

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

Hovedtabeller

  • Waste (t_env_was) (på engelsk), se:
Waste generation and treatment (t_env_wasgt) (på engelsk)

Database

  • Waste (env_was) (på engelsk), se:
Waste generation and treatment (env_wasgt) (på engelsk)

Særligt afsnit

Metodologi / Metadata

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Andre oplysninger

Eksterne links


Retrieved from "https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Archive:Affaldsstatistik&oldid=418168"