Archive:Affaldsstatistik

Data hentet i april 2015. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: juli 2017.

Tabel 1: Affaldsproduktion pr. økonomisk aktivitet og husholdning, 2012
(1 000 ton)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Graf 1: Affaldsproduktion pr. økonomisk aktivitet og husholdning, EU-28, 2012
(%)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Graf 2: Affaldsproduktion, 2012
(kg pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Graf 3: Affaldsproduktion , bortset fra store mængder af mineralsk affald, 2004 og 2012
(kg pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Graf 4: Affaldsproduktion, bortset fra store mængder af mineralsk affald, EU-28, 2004-2012
(mio. ton)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Tabel 2: Samlet affaldsproduktion, 2010 og 2012
(1 000 ton)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Graf 5: Produktion af farligt affald, 2004 og 2012 (¹)
(kg pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Tabel 3: Affaldsbehandling, 2012
(1 000 ton)
Kilde: Eurostat (env_wastrt)

Tabel 4: Behandling af farligt affald, 2012
(1 000 ton)
Kilde: Eurostat (env_wastrt)

Graf 6: Udvikling af affaldsbehandling i EU-28, 2004-2012
(mio. ton)
Kilde: Eurostat (env_wastrt)

Denne artikel indeholder en oversigt over udviklingen i affalds produktion og -behandling i Den Europæiske Union (EU) og en række tredjelande. Der benyttes udelukkende data indsamlet inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik.

Affald, defineret ved artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, som "ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med", repræsenterer et enormt potentielt ressourcetab i form af både materialer og energi. Desuden kan håndtering og bortskaffelse af affald have alvorlige miljømæssige konsekvenser. Deponeringsanlæg kræver f.eks. plads og kan forårsage luft-, vand- og jordforurening, mens forbrænding kan medføre emission af farlige luftforurenende stoffer, hvis ikke der findes passende bestemmelser til regulering heraf.

EU's politikker for affaldshåndtering sigter derfor mod at reducere affaldets miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger og forbedre EU's ressourceeffektivitet. Det langsigtede mål med disse politikker er at nedbringe mængden af produceret affald, og når affaldsproduktion er uundgåelig, at fremme det som en ressource og opnå en større grad af genvinding og sikker bortskaffelse af affald.

Vigtigste statistiske resultater

Samlet affaldsproduktion

Den samlede affaldsproduktion fra alle erhvervsaktiviteter og husholdninger i EU-28 udgjorde i 2012 2 515 mio. ton. Dette var en anelse højere end i 2010 og 2008 (2 460 mio. ton og 2 427 mio. ton), men lavere end i 2004. De relativt lave tal for 2008 og 2010 kan i hvert fald delvis afspejle nedgangen i økonomisk aktivitet som følge af den finansielle og økonomiske krise. Som det fremgår af tabel 1, var der betydelige forskelle blandt medlemsstaterne i EU-28 i 2012, både hvad angår mængden af produceret affald og de aktiviteter, der bidrager mest til affaldsproduktion.

Graf 1 viser andelen af den samlede affaldsproduktion i EU-28 i 2012 pr. økonomisk aktivitet og for husholdninger. Bygnings- og nedrivningsaffald bidrog med 33 % af det samlede tal (med 821 mio. ton), og det blev fulgt af råstofindvinding (29 % eller 734 mio. ton), fremstillingsvirksomhed (11 % eller 270 mio. ton), husholdninger (8 % eller 213 mio. ton) og energi (4 % eller 96 mio. ton). De resterende 15 % var affald produceret gennem andre økonomiske aktiviteter.

Den samlede affaldsmængde fra økonomiske aktiviteter og husholdninger i 2012 kan også udtrykkes i forhold til befolkningens størrelse (se graf 2). Den gennemsnitlige affaldsmængde produceret i EU-28 i 2012 var lig med næsten fem ton (4 984 kg) pr. indbygger. Dette gennemsnit for EU-28 afspejler dog ikke de betydelige forskelle, der findes mellem EU-medlemsstaterne. Dette kan ses ud fra de højeste og de laveste gennemsnitsværdier: Der blev produceret 22,1 ton affald i Bulgarien pr. indbygger sammenlignet med 791 kg pr. indbygger i Kroatien.

Størstedelen (63 %) af det affald, der blev produceret i EU-28, bestod af mineralsk affald. Den relative andel af mineralsk affald ud af den samlede affaldsmængde varierede betydeligt mellem EU-medlemsstaterne, hvilket til dels kan afspejle forskellige økonomiske strukturer. Generelt var de medlemsstater, der havde høje andele af mineralsk affald, karakteriseret ved at have betydelige råstofindvindingsaktiviteter (såsom Bulgarien, Finland, Estland, Sverige og Rumænien) og/eller bygge- og nedrivningsaktiviteter (som i Luxembourg). Disse to aktiviteter udgjorde 3,0 ton ud af i alt 3,2 ton mineralsk affald pr. indbygger, hvilket var lig med 93,5 % af alt det mineralske affald produceret i EU-28 i 2012.

Affaldsproduktion, bortset fra store mængder af mineralsk affald

Der blev produceret 922 mio. ton affald, bortset fra store mængder af mineralsk affald, i 2012 i EU-28, hvilket svarede til 37 % af den samlede affaldsmængde, der blev produceret. Udtrykt i forhold til befolkningsstørrelsen producerede hver indbygger i EU-28 i gennemsnit 1,8 ton affald, bortset fra store mængder af mineralsk affald, i 2012 (se graf 3). Mens den samlede mængde af affald, bortset fra store mængder af mineralsk affald, faldt med 3,7 % mellem 2004 og 2012, faldt mængden pr. indbygger med 5,8 % (da EU's befolkning også voksede i denne periode).

På tværs af EU-medlemsstaterne rangerede affaldsproduktion, bortset fra store mængder af mineralsk affald, i 2012 fra et gennemsnit på 620 kg pr. indbygger i Kroatien til 8,6 ton pr. indbygger i Estland. I sidstnævnte bestod størstedelen af affaldet af farligt affald fra forbrænding, farligt kemikaliebundfald og farlige kemikalierester fra raffinering og forbrænding af skiferolie.

Graf 4 viser oprindelsen og udviklingen af affaldsproduktion i EU-28, bortset fra store mængder mineralsk affald, analyseret efter økonomisk aktivitet. I 2012 blev de største mængder af affaldsproduktion registreret for husholdninger og fremstillingsvirksomhed (208,1 mio. ton og 200,8 mio. ton). Deres udvikling over tid fulgte et andet mønster: Husholdningers affaldsproduktion var i 2012 på et lignende niveau som i 2004, hvorimod affaldsproduktionen i fremstillingsvirksomhed faldt med 26 % i denne periode. Affaldsmængden produceret ved råstofindvinding (-25 %) og i landbrug, skovbrug og fiskeri (-49 %) faldt også betydeligt i den pågældende periode, mens affaldsmængden produceret ved vand- og affaldsforvaltning (61 %) og ved bygge- og anlægsvirksomhed (45 %) voksede hastigt.

Produktion af farligt affald

Farligt affald kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og for miljøet, hvis det ikke håndteres og bortskaffes sikkert. Af det affald, der blev produceret i EU-28 i 2012, blev omkring 100,7 mio. ton (4,0 % af den samlede produktion) klassificeret som farligt affald (se tabel 2). Det svarede til et gennemsnit på 200 kg farligt affald for hver indbygger i EU-28 (ud af i gennemsnit 5,0 ton affald i alt pr. indbygger).

Sammenlignet med 2010 blev der produceret 2,2 % mere ufarligt affald i 2012 i EU-28 og 3,3 % mere farligt affald. Sidstnævnte steg i mængde fra 97,5 til 100,7 mio. ton. Andelen af farligt affald ud af den samlede affaldsproduktion var i 2012 under 10,0 % i alle EU-medlemsstaterne, bortset fra Estland, hvor det udgjorde en andel på 41,6 % af den samlede produktion, og Irland, hvor dets andel var 10,3 %. Den meget høje andel for Estland skyldes primært energiproduktion baseret på skiferolie. Blandt ikke-medlemsstaterne vist i tabel 2 registrerede Serbien den højeste andel af farligt affald ud af den samlede affaldsproduktion (26,3 %) på grund af intensiv råstofindvinding fulgt af Bosnien-Hercegovina (21,2 %) og Norge (12,7 %).

Graf 5 viser mængden af farligt affald produceret pr. indbygger i 2004 og 2012 (bemærk, at tallene omfatter alle kategorier af farligt affald, herunder mineraler). De særligt høje tal for Estland, Bulgarien og Serbien kan i vid udstrækning tilskrives minedrift af særlige naturressourcer, der findes i disse lande. Bortset fra disse særlige tilfælde varierede produktionen af farligt affald i 2012 i EU-medlemsstaterne fra 27 kg pr. indbygger i Grækenland til 593 kg pr. indbygger i Luxembourg.

EU-28 oplevede en stigning på 11,1 % i produktionen af farligt affald pr. indbygger mellem 2004 og 2012. Den store stigning i nogle EU-medlemsstater (f.eks. Letland og Danmark) blev i en vis grad udlignet af reduktioner i 11 andre medlemsstater (f.eks. Cypern, Portugal og Rumænien).

Affaldsbehandling

I 2012 blev 2 303 mio. ton affald behandlet i EU-28. Dette tal omfatter behandlingen af affald indført i EU. Tabel 3 giver flere oplysninger med hensyn til de typer affaldsbehandling, der blev anvendt. Næsten halvdelen (48,3 %) af affaldet, der blev behandlet i EU-28 i 2012, blev bortskaffet på anden måde end affalds forbrænding. Dette var primært deponering på land (f.eks. deponeringsanlæg), men omfattede desuden behandling i jordmiljø samt affaldsudledninger i vandmiljøet. Yderligere 45,7 % af affaldet behandlet i EU-28 i 2012 blev sendt til nyttiggørelsesoperationer (som ikke var energiudnyttelse), hvilket omfatter genanvendelse (36,4 %) og opfyldning (9,3 %). Opfyldning er anvendelsen af affald i udgravede områder med henblik på reetablering af skråninger, sikkerhed eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. De resterende 6,0 % af det affald, der blev behandlet i EU-28, blev sendt til forbrænding: 4,4 % med energiudnyttelse og 1,6 % uden. Betydelige forskelle kunne ses mellem EU-medlemsstaterne vedrørende deres anvendelse af de forskellige behandlingsmetoder. F.eks. havde nogle medlemsstater meget høje udnyttelsesrater (udover energiudnyttelse) (f.eks. Slovenien, Italien, Belgien, Polen og Tyskland), mens andre foretrak affaldsbortskaffelse (f.eks. Bulgarien, Rumænien, Grækenland og Malta).

Affaldsbortskaffelse udgjorde næsten halvdelen (47,8 %) af det farlige affald, der blev behandlet i EU-28 i 2012 (se tabel 4). Omkring 10,5 mio. ton (eller 13,9 %) af alt farligt affald blev forbrændt eller anvendt til energiudnyttelse, og 28,8 mio. ton (eller 38,3 %) blev nyttiggjort.

Graf 6 viser udviklingen af affaldsbehandling i EU-28 for hver af de vigtigste behandlingskategorier i perioden fra 2004 til 2012. Mængden af affald, der blev deponeret i 2012, var en anelse (0,4 %) lavere end i 2004. Mængden af affald, der blev nyttiggjort (bortset fra energiudnyttelse) voksede fra 890 mio. ton i 2004 til 1 053 mio. ton i 2012, hvilket var en stigning på 18,3 %. Det førte til, at andelen af nyttiggørelse i den samlede affaldsbehandling steg fra 42,1 % i 2004 til 45,7 % i 2012. Affaldsforbrænding (inkl. energiudnyttelse) steg alt i alt 27,4 % mellem 2004 og 2012.

Datakilder og adgang til data

For at føre kontrol med gennemførelsen af affaldspolitikken, især overholdelsen af principperne for nyttiggørelse og sikker bortskaffelse, er det nødvendigt, at der udarbejdes pålidelige statistikker om produktion og håndtering af affald fra virksomheder og private husholdninger. Forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik blev vedtaget i 2002, hvilket skabte en ramme for harmoniseret fællesskabsstatistik inden for dette område.

Ifølge forordningen skal EU-medlemsstaterne med udgangspunkt i referenceåret 2004 indberette data om affaldsproduktion, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald hvert andet år. Der foreligger nu data om affaldsproduktion og -behandling for fem referenceår, dvs. 2004, 2006, 2008, 2010 og 2012. Data for EU-28 for 2006 distribueres ikke på nuværende tidspunkt, men de forventes at være tilgængelige i fremtiden.

Kontekst

EU's indfaldsvinkel til affaldshåndtering er baseret på tre principper: forebyggelse af affald, genbrug og genindvinding samt forbedring af endelig affaldsbortskaffelse og kontrol. Affaldsforebyggelse kan opnås via renere teknologier, miljøvenligt design eller mere miljøvenlige produktions- og forbrugsmønstre. Affaldsforebyggelse og genvinding med fokus på materialeteknologi kan også nedbringe den miljømæssige påvirkning fra de ressourcer, der anvendes, ved begrænsning af udvinding og omdannelse af råstoffer under produktionsprocesserne. Affald, der ikke kan genvindes eller genbruges, skal, hvor det er muligt, forbrændes sikkert, og deponering må kun anvendes som sidste udvej. Begge disse metoder skal kontrolleres nøje som følge af risikoen for at forårsage alvorlige miljøskader.

EU's strategi for bæredygtig udvikling (på engelsk) og dens syvende miljøhandlingsplan (på engelsk), der definerer forebyggelse af affaldsproduktion og affaldshåndtering som én af syv tematiske strategier – kaldet "Fremme af bæredygtig ressourceudnyttelse –Temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse" (KOM(2005) 666 endelig udg.) — understreger sammenhængen mellem effektiv anvendelse af ressourcer og affaldsproduktion og -håndtering. Hensigten med fællesskabspolitikken på dette område er at koble brugen af ressourcer og affaldsproduktionen fra økonomisk vækst, men samtidig sikre, at et bæredygtigt forbrug ikke overstiger den miljømæssige kapacitet. Med henblik på at gennemgå de fremskridt, der gøres med hensyn til EU's affaldspolitik, blev der i 2010 udført en evaluering af den tematiske strategi (KOM(2011) 13 endelig udg.). Rapporten anførte, at der var sket fremskridt på en række fronter, herunder ændringer af lovgivningen, højere genanvendelsesrater, mindre mængder af affald, der føres til deponering, og en reduktion af farlige stoffer for visse affaldsstrømme. Konklusionerne pegede dog også på en række områder, hvor der kan ske forbedringer, herunder: de negative miljøvirkninger som følge af en forventet stigning i affaldsproduktionen, manglende udnyttelse af de forskellige muligheder for at reducere drivhusgasemissionerne og manglende fremskridt med at skabe arbejdspladser inden for miljømæssige tjenesteydelser. Der var også opfordringer i rapporten til at definere nye og mere ambitiøse mål for affaldsforebyggelse og genanvendelse samt til at benytte flere materialespecifikke mål for at nå Europa 2020-strategiens mål om at fremme en ressourceeffektiv økonomi (på engelsk).

Se også (alle på engelsk)

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer (alle på engelsk)

Hovedtabeller (alle på engelsk)

Waste (t_env_was), se:

Waste generation and treatment (t_env_wasgt)

Database (alle på engelsk)

Waste (env_was), se:

Waste generation and treatment (env_wasgt)

Metodologi/Metadata

Waste generation and treatment (ESMS-metadatafil — env_wasgt_esms) (på engelsk)

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Waste statistics: tables and figures (på engelsk)

Andre oplysninger

Environmental Data Centre on Waste (på engelsk)
forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik

Eksterne links (alle på engelsk)