Archive:Nationalregnskaber og BNP

Data fra august 2019.

Planlagt opdatering af artiklen: november 2020.

Highlights

I 2018 steg BNP for sjette år i træk i EU-28 og for femte år i træk i euroområdet.

Forskelle i den strukturelle udvikling i EU-28 i løbet af de seneste ti år: Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede værditilvækst er faldet, mens forretningsserviceandelen er steget.

I 2018 registrerede EU-28 en stigning i investeringer for femte år i træk.

Vækst i realt BNP, 2008-2018

Nationalregnskabet er kilden til et væld af velkendte økonomiske indikatorer, som præsenteres i denne artikel. Bruttonationalproduktet (BNP) er det hyppigst anvendte mål for en økonomis samlede størrelse, mens afledte indikatorer såsom BNP pr. indbygger – f.eks. i euro eller justeret for forskelle i prisniveau (udtrykt i købekraftsstandarder (KKS))) – i vidt omfang anvendes til en sammenligning af levestandarden eller til overvågning af konvergens eller divergens i Den Europæiske Union (EU).

Desuden kan udviklingen af specifikke BNP-komponenter og dertil knyttede indikatorer, f.eks. økonomisk produktion, import og eksport, indenlandsk (privat og offentligt) forbrug eller investeringer, samt data om indkomst- og opsparingsfordelingen give et værdifuldt indblik i de vigtigste drivkræfter bag den økonomiske aktivitet og derved danne grundlag for udformningen, overvågningen og evalueringen af specifikke EU-politikker.

Full article

Udviklingen i BNP i EU-28: vækst siden 2013

Den globale finansielle og økonomiske krise medførte en alvorlig recession i EU-28 i 2009 (se graf 1), efterfulgt af et opsving i 2010. Krisen begyndte tidligere i Japan og USA med negative årlige vækstrater i (realt) BNP allerede i 2008, og den blev dybere i 2009, før en stigning satte ind i 2010. Derimod fortsatte den stærke vækst i Kinas økonomiske produktion (herunder Hong Kong) under krisen (en årlig vækst på tæt på 10 %), hvorefter den aftog noget i de efterfølgende år, men forblev betydeligt højere end i de andre økonomier i graf 1.

Krisen var allerede synlig i EU-28 i 2008, hvor der var en betydelig nedgang i stigningstaksten for BNP, som blev efterfulgt af et fald i realt BNP på 4,3 % i 2009. Under opsvinget i EU-28 steg indekset for BNP (baseret på kædeindekserede mængder) med 2,1 % i 2010 og med yderligere 1,7 % i 2011. Efterfølgende faldt BNP med 0,4 % i 2012, inden progressivt større ændringsrater blev registreret i 2013 (0,3 %), 2014 (1,8 %) og 2015 (2,3 %). Fra 2015 og frem lå væksten forholdsvis stabilt på mellem 2,0 % og 2,5 % hvert år indtil 2018.

I euroområdet (EA-19) var de tilsvarende ændringsrater indtil 2011 lig raterne i EU-28, mens faldet i 2012 var kraftigere (-0,9 %) end i EU-28 og varede ved i 2013 (-0,2 %). I perioden fra 2014 til 2018 var væksten i realt BNP i euroområdet noget svagere end i EU-28 som helhed.

Graf 1: Ændringsrate i realt BNP, 2008-2018
(ændring i % i forhold til det foregående år)
Kilde: Eurostat (naida_10_gdp)

Inden for EU varierede væksten i realt BNP betydeligt, både over tid og på tværs af EU-medlemsstaterne (se tabel 1). Efter en nedgang i alle EU-medlemsstaterne undtagen Polen i 2009 udviste 23 af medlemsstaterne igen positiv økonomisk vækst i 2010 (og BNP var uændret i Spanien), mens 24 af medlemsstaterne registrerede vækst i 2011. I 2012 ændrede udviklingen sig imidlertid, da halvdelen (14) af medlemsstaterne rapporterede om økonomisk vækst, mens Bulgarien ikke registrerede nogen ændring i den økonomiske aktivitet, og produktionen faldt i de øvrige medlemsstater. Derefter registrerede de fleste medlemsstater igen vækst, idet antallet af medlemsstater, som registrerede en positiv ændringsrate i 2013, nåede op på 17, og antallet steg til 25 i 2014 og 27 i 2015 og 2016, mens alle 28 medlemsstater registrerede en positiv ændringsrate i 2017 (for første gang siden 2007) og 2018. Den eneste medlemsstat med en negativ ændringsrate i 2015 og 2016 var Grækenland, som registrerede fald på 0,4 % og 0,2 % efter en vækst på 0,7 % i 2014 og fald i den økonomiske produktion i seks år i træk fra 2008 til 2013.

Tabel 1: Ændringsrate i realt BNP, 2008-2018
Kilde: Eurostat (naida_10_gdp)

De højeste årlige vækstrater for realt BNP i 2018 blev registreret i Irland (8,2 %) og Malta (6,7 %), mens de laveste ændringsrater blev registreret i Finland, Frankrig (begge 1,7 %), Danmark (1,5 %), Tyskland, Det Forenede Kongerige, Belgien (alle 1,4 %) og Italien (0,9 %).

En gennemsnitlig årlig vækst i BNP på 1 % i de sidste ti år i EU-28 og 0,8 % i euroområdet

Polen registrerede positive ændringsrater i hele den periode, der vises i tabel 1, ligesom Albanien, Kosovo ^[1] (data fra 2008 til 2017) og Kina (data fra 2008 til 2016) blandt tredjelandene i tabellen. Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Frankrig, Litauen, Malta, Slovakiet og Det Forenede Kongerige registrerede for niende år i træk en positiv årlig ændringsrate i 2018. Dette var også tilfældet i Norge, Schweiz og USA, mens Tyrkiet registrerede en positiv årlig ændringsrate i 2017 for ottende år i træk.

En analyse af udviklingen i løbet af det sidste årti viser, at virkningerne af den globale finansielle og økonomiske krise sænkede EU-medlemsstaternes samlede økonomiske resultat. Den gennemsnitlige årlige vækstrate for EU-28 og euroområdet (EA-19) mellem 2008 og 2018 var henholdsvis 1,0 % og 0,8 % (se tabel 1). Ud fra dette mål lå Irland i spidsen blandt EU-medlemsstaterne (en gennemsnitlig årlig vækst på 5,0 %), efterfulgt af Malta (4,8 %) og Polen (3,4 %). Derimod var den samlede udvikling i realt BNP negativ i perioden fra 2008 til 2018 i Grækenland, Italien og Kroatien.

I 2018 tegnede Tyskland sig for en femtedel af EU-28's BNP målt i KKS

Sammenligninger mellem landene foretages ofte ved hjælp af købekraftsstandarder (KKS), som justerer værdierne for at tage hensyn til forskelle i prisniveauer landene imellem. Bemærk, at dataene i graf 2, graf 3 og tabel 2 er i løbende priser og ikke bør bruges til beregning af ændringsrater på grund af inflation og udsving i valutakurser.

I 2018 nåede BNP i EU-28 op på 15,9 bio. KKS (15 900 mia.) – bemærk, at for EU-28 er en KKS lig med en euro. EU-28's BNP i KKS var således stadig højere end USA's i alle årene i perioden fra 2008 til 2018 (som vist i graf 2) ^[2]. Det er bemærkelsesværdigt, at Kina historisk set har haft en lavere økonomisk produktion end både EU-28 og USA, men at dette har ændret sig i takt med den hurtige forandring og fortsatte udvidelse af den kinesiske økonomi. Kinas BNP i KKS nåede i 2013 for første gang op på højde med USA's, og i 2015 nåede Kinas økonomiske produktion op på et niveau, der var højere end det niveau, der blev registreret i EU-28 (en situation, som Kina siden har fastholdt).

Graf 2: BNP i løbende markedspriser, 2008-2018
(mia. KKS)
Kilde: Eurostat (prc_ppp_ind)

Euroområdet tegnede sig for 70,5 % af EU-28's BNP i 2018 (målt i KKS), et fald fra 72,2 % i 2008. I 2018 tegnede de fem største økonomier i EU (Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Italien og Spanien) sig for lige under to tredjedele (66,4 %) af EU-28's BNP, hvilket var 1,5 procentpoint lavere end andelen ti år før (i 2008). Tyskland udgjorde 19,9 % af BNP i EU-28 i 2018, hvilket var en stigning fra 18,9 % i 2008.

I 2018 lå BNP pr. indbygger på 30 900 EUR i gennemsnit for EU-28

Til at evaluere levestandarder anvendes ofte BNP pr. indbygger, som er justeret for en økonomis størrelse i forhold til befolkningstallet. I 2018 var BNP pr. indbygger for EU-28 (i løbende priser) 30 900 EUR i gennemsnit. Værdier udtrykt i KKS er justeret for forskelle i prisniveauer mellem landene. De enkelte landes relative position kan udtrykkes ved en sammenligning med EU-28-gennemsnittet, som sættes til at være lig med 100 (se i højre side af tabel 2). Ud fra dette mål blev den højeste værdi blandt EU-medlemsstaterne registreret i Luxembourg, hvor BNP pr. indbygger i KKS var ca. 2,5 gange så højt som gennemsnittet for EU-28 i 2018 (hvilket delvis skyldes det store antal grænsearbejdere fra Belgien, Frankrig og Tyskland). På den anden side var BNP pr. indbygger i KKS i Bulgarien halvdelen af gennemsnittet for EU-28.

Tabel 2: BNP i løbende markedspriser, 2008 og 2016-2018
Kilde: Eurostat (prc_ppp_ind)

Udviklingen i KKS-tallene i det sidste årti tyder på, at en vis konvergens i levestandarden fandt sted. De fleste af de medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004, 2007 eller 2013, bevægede sig fra en position et stykke under EU-28-gennemsnittet i 2008 til en position tættere på EU-28-gennemsnittet i 2018, på trods af visse tilbageslag under den globale finansielle og økonomiske krise. Kroatien, Slovenien og Cypern var undtagelser: Kroatien havde fortsat den samme afstand til EU-28-gennemsnittet i denne periode. Slovenien bevægede sig lidt længere ned under EU-28-gennemsnittet (det samme gjorde Grækenland og Portugal blandt EU-15-medlemsstaterne (se graf 3). Cypern bevægede sig fra en position over EU-28-gennemsnittet til en position under det (og det samme gjorde Italien og Spanien blandt EU-15-medlemsstaterne). Mens Irland, Tyskland, Østrig, Danmark og Belgien rykkede endnu længere op over EU-28-gennemsnittet, når situationen i 2018 sammenlignes med situationen i 2008, bevægede de resterende EU-15-medlemsstater – Nederlandene, Finland, Luxembourg, Det Forenede Kongerige, Sverige og Frankrig – sig fra en position over EU-28-gennemsnittet i 2008 til en position tættere på (men stadig over) EU-28-gennemsnittet i 2018.

Graf 3: BNP pr. indbygger i løbende markedspriser, 2008 og 2018
(EU-28 = 100; baseret på KKS pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (prc_ppp_ind)

Bruttoværditilvækst i EU efter økonomisk aktivitet

Servicesektoren tegnede sig for ca. tre fjerdedele af EU-28's samlede værditilvækst i 2018

Ser man på BNP fra produktionssiden, viser tabel 3 en oversigt over den relative betydning af ti økonomiske aktiviteter (som defineret af NACE rev. 2) med hensyn til deres bidrag til den samlede bruttoværditilvækst i basispriser. Mellem 2008 og 2018 faldt industriens andel af værditilvæksten i EU-28 med 0,3 procentpoint til 19,5 %, men den forblev lidt større end handel og distribution, transport, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed, hvis andel af den samlede bruttoværditilvækst var identisk i 2008 og i 2018 (19,1 %). Derimod steg andelen af offentlig administration, forsvar, uddannelse samt sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger af den samlede værditilvækst med 0,4 procentpoint til 18,5 % i 2018. De næststørste aktiviteter i 2018 (målt ved bruttoværditilvækst) var liberale, videnskabelige, tekniske og administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester – herefter benævnt forretningsservice – (11,2 %; hvis andel steg med 0,9 procentpoint mellem 2008 og 2018), fast ejendom (11,1 %; faldet med 0,1 procentpoint), efterfulgt af bygge- og anlægsvirksomhed (5,6 %; faldet med 0,8 procentpoint), informations- og kommunikationstjenester (5,1 %; steget med 0,2 procentpoint) samt finansiering og forsikring (4,8 %; faldet med 0,4 procentpoint). De mindste bidrag kom fra kunst, forlystelser og andre serviceydelser (3,4 %; uændret) og fra landbrug, skovbrug og fiskeri (1,6 %; faldet med 0,1 procentpoint).

Tabel 3: Bruttoværditilvækst i løbende basispriser, 2008 og 2018
(% af samlet bruttoværditilvækst)
Kilde: Eurostat (nama_10_a10)

Tjenesteydelser bidrog med 73,2 % af EU-28's samlede bruttoværditilvækst i 2018 sammenlignet med 72,2 % i 2008. Den relative betydning af tjenesteydelser var særligt høj i Luxembourg, Malta, Cypern, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Nederlandene, Belgien, Portugal og Danmark, hvor de tegnede sig for mere end tre fjerdedele af den samlede værditilvækst. I modsætning hertil tegnede tjenesteydelser sig for næsten tre femtedele i Irland, Slovakiet og Tjekkiet og Irland (som alle registrerede forholdsvis store andele for industrien).

Forskelle i udviklingen i den økonomiske aktivitet i de seneste ti år

Strukturforandringer er, i det mindste delvis, en følge af fænomener såsom teknologiske ændringer, udviklingen i relative priser, outsourcing og globalisering og resulterer ofte i, at produktionsaktiviteter og visse tjenesteydelser (som kan leveres eksternt, f.eks. online eller gennem callcentre) flyttes til regioner med lavere arbejdskraftomkostninger både i og uden for EU. Desuden blev adskillige aktiviteter særlig hårdt ramt af den globale finansielle og økonomiske krise og dens eftervirkninger. Industrien oplevede den kraftigste afmatning – værditilvæksten i EU-28 faldt med 11,4 % udtrykt i mængder – mellem 2008 og 2009 (efter allerede at være faldet lidt mellem 2007 og 2008). Industriproduktionen i EU-28 faldt med yderligere 2,3 % fra 2011 til 2013, inden den steg relativt hurtigt de næste fire år (med årlige stigninger på mellem 2,5 % og 3,1 %) og mere afdæmpet (1,8 %) i 2018. Bygge- og anlægssektoren oplevede den største og længste afmatning, idet produktionen faldt med 18,1 % i EU-28 mellem 2008 og 2013 (efter allerede at være faldet i 2008), og produktionen faldt hvert eneste år i denne periode. Det betød, at stigningen på 1,3 %, der blev registreret for bygge- og anlægssektoren i 2014, var den første årlige vækst i syv år. Denne tendens blev fortsat med en vækst på mellem 1,6 % og 4,2 % indtil 2018. For forretningsservice samt handel og distribution, transport, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed sås også forholdsvis kraftige fald i EU-28-værditilvæksten i 2009, henholdsvis -7,0 % og -5,8 %, men derefter sås positive årlige ændringsrater hvert år indtil 2018 (med undtagelse af et beskedent fald på 0,1 % for handel og distribution, transport, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed i 2013). Efter at have været forholdsvis stabil (uændret) i 2009 faldt produktionen i landbrug, skovbrug og fiskeri i EU-28 i 2010 med 3,9 % og igen i 2012 med 5,5 %. Efter vækst på 3,8 % i 2013 og 6,1 % i 2014 faldt produktionen i landbrug, skovbrug og fiskeri med 0,9 % i 2015 og igen i 2016, før væksten vendte tilbage i 2017 (2,1 %) og 2018 (0,6 %). For to af de aktiviteter, der fremgår af graf 4 og 5, blev der ikke registreret noget årligt fald i værditilvæksten i nogen af årene i den betragtede periode: fast ejendom, offentlig forvaltning, forsvar, undervisning, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. Det bør bemærkes, at på trods af, at værditilvæksten for fast ejendom i EU-28 steg hvert eneste år i den betragtede periode (selv om det var forholdsvis afdæmpet), faldt fast ejendoms andel af den samlede bruttoværditilvækst en anelse.

I 2018 blev der for alle aktiviteter i EU-28 rapporteret om vækst i bruttoværditilvæksten sammenlignet med 2017. De aktiviteter, der tegnede sig for den kraftigste vækst, var information og kommunikation (4,7 %), bygge- og anlægssektoren (3,6 %) og forretningsservice (3,3 %).

Graf 4: Udvikling i real bruttoværditilvækst, EU-28, 2008-2018
(2010 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10_a10)

Graf 5: Udvikling i real bruttoværditilvækst, EU-28, 2008-2018
(2010 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10_a10)

Arbejdsproduktivitet

For at eliminere virkningerne af inflation kan arbejdsproduktivitet pr. ansat beregnes ved hjælp af data justeret for prisændringer. En analyse af arbejdsproduktivitet pr. beskæftiget person i faste priser (baseret på kædeindekserede mængder) over den tiårige periode fra 2008-2018 viser stigninger for de fleste økonomiske aktiviteter i EU-28 med den største produktivitetsforbedring for landbrug, skovbrug og fiskeri (med i alt 28,0 %), information og kommunikation (17,5 %) og industrien (16,3 %) – se graf 6. Bemærk, at en præcis sammenligning af niveauerne for arbejdsproduktivitet i faste priser mellem aktiviteterne kun kan analyseres for referenceåret 2010 på grund af kædeindekserede mængders manglende additivitet.

Graf 6: Den reale arbejdsproduktivitet, EU-28, 2008, 2013 og 2018
(1 000 EUR pr. beskæftiget person)
Kilde: Eurostat (nama_10_a10) og (nama_10_a10e)

Yderligere data om udviklingen i den reelle arbejdsproduktivitet målt enten pr. beskæftiget person eller pr. arbejdstime vises i tabel 4. Arbejdsproduktiviteten pr. beskæftiget person steg i faste priser mellem 2008 og 2018 i næsten alle EU-medlemsstater, idet kun Finland, Italien, Luxembourg og Grækenland registrerede fald (der foreligger ingen data for Malta). I samme periode steg arbejdsproduktiviteten pr. arbejdstime i alle EU-medlemsstaterne, bortset fra Luxembourg og Grækenland (igen foreligger der ingen data for Malta). Hvis der ses bort fra de medlemsstater, der har et brud i tidsserierne (se tabel 4), blev de største stigninger (i procent) i begge disse målinger af den reale arbejdsproduktivitet registreret i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien og Slovakiet.

Tabel 4: Real arbejdsproduktivitet, 2008, 2013 og 2018
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp) og (nama_10_a10_e)

Udgifter til forbrug

For så vidt angår en analyse af udviklingen af BNP-komponenter fra udgiftssiden, kan det bemærkes, at de endelige udgifter til forbrug i hele EU-28 steg med 8,8 % udtrykt i mængde mellem 2008 og 2018 (se graf 7) på trods af mindre fald i 2009 og 2012. Det offentliges endelige udgifter til forbrug steg noget hurtigere med 9,8 % mellem 2008 og 2018. I samme periode var bruttoinvesteringerne relativt omskiftelige. De faldt markant i 2009, svingede i perioden 2010-2013 og udviste en opadgående tendens indtil 2018. Eksportvæksten oversteg importvæksten i de fleste år med undtagelse af 2009 og 2014-2016. I perioden 2008-2018 steg eksporten med i alt 36,3 %, mens importen steg med 30,1 %.

Graf 7: Udvikling i reale udgifter til forbrug, bruttoinvesteringer, eksport og import, EU-28, 2008-2018
(2010 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)

Efter at være faldet i 2009 steg udgifterne til forbrug i EU-28 igen i 2010 for husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (med 0,8 % udtrykt i mængde) og var derefter uændret i 2011 (0,0 %), før de igen faldt i 2012 (-0,6 %) og 2013 (-0,1 %). Derefter steg disse udgifter fem år i træk med stigninger, som indledningsvis accelererede fra 1,2 % til 2,4 %, inden de aftog til 1,6 %.

I 2010 aftog vækstraten for offentlige udgifter i EU-28 udtrykt i mængde, og væksten forblev relativt stabil (mellem -0,1 % og 0,4 %) mellem 2011 og 2013, før der igen var en svag vækst i de offentlige udgifter (mellem 1,0 % og 1,7 %) i perioden fra 2014 til 2018.

Investeringer

Trods en stigning i 2011 (1,9 %) har de faste bruttoinvesteringer i EU-28 ikke helt genvundet det tabte terræn efter det drastiske fald i 2009 (-11,7 %), og ændringsraten blev negativ igen i 2012 og 2013. Imidlertid steg de faste bruttoinvesteringer i EU-28 i årene 2014-2018 med mellem 2,3 % og 4,9 %.

Graf 8: Årlig real ændring i BNP's udgiftskomponenter, EU-28, 2008-2018
(%)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)

I løbende priser bidrog udgifterne til forbrug for husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger i 2018 med 55,4 % af EU-28's BNP, mens de faste bruttoinvesteringer tegnede sig for 21,1 % og det offentliges udgifter for 20,1 %, mens den eksterne vare- og tjenestebalance var 3,4 % (se graf 9).

Graf 9: BNP's udgiftskomponenter i løbende markedspriser, EU-28, 2018
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp), (tec00009), (tec00010), (tec00011) og (tec00110)

Blandt EU-medlemsstaterne var der stor variation i investeringsintensiteten (se graf 10), og dette kan til dels afspejle forskellige faser af økonomisk udvikling samt vækstdynamikken i de senere år. I 2018 tegnede faste bruttoinvesteringer (i løbende priser) sig for 20,5 % af BNP i EU-28 og 20,9 % i euroområdet. De var højst i Tjekkiet, Ungarn og Sverige (alle 25,5 %) og lavest i Grækenland (11,1 %).

Graf 10: Faste bruttoinvesteringer i løbende markedspriser, 2018
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)

Som det fremgår af tabel 5 blev langt størstedelen af investeringerne i 2018 foretaget af den private sektor. Virksomheders og husholdningers investeringer udgjorde 18,1 % af EU-28's BNP, mens den tilsvarende andel for den offentlige sektors investeringer var 2,9 %. Relativt set var de offentlige investeringer størst i Estland (5,4 %; data fra 2017) og Sverige (4,8 %), mens erhvervslivets investeringer var størst i Irland (19,7 %; data fra 2017), Sverige (17,4 %) og Tjekkiet (16,7 %; data fra 2017), og husholdningernes investeringer var størst i Cypern (6,8 %; data fra 2017) og Finland (6,7 %). Husholdningernes investeringer (som en andel af BNP) i 2017 var mærkbart mindre end i 2008 i Grækenland, Irland, Cypern, Spanien og Letland, mens de var mærkbart større i Bulgarien (2016 sammenlignet med 2008). Det Forenede Kongerige, Tyskland, Finland, Sverige og Litauen var de eneste andre EU-medlemsstater, der kunne rapportere en stigning i husholdningernes investeringer som en andel af BNP mellem 2008 og 2017 (2018 for Finland og Sverige).

Tabel 5: Investeringer i løbende markedspriser, 2008, 2013 og 2018
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (nasa_10_ki)

Indkomst

Det fremgår af en analyse af BNP i EU-28 med fokus på indkomstsiden, at fordelingen på produktionsfaktorerne af den indkomst, der kommer fra produktionsprocessen, var domineret af aflønningen af ansatte, som udgjorde 47,6 % af BNP i løbende markedspriser i 2018. Den andel, som bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst udgjorde, svarede til 40,5 % af BNP, mens andelen for skatter på produktion og import minus subsidier var 11,9 % (se graf 11). Irland havde den laveste andel for aflønning af ansatte set i forhold til BNP (28,8 %) efterfulgt af Grækenland (33,4 %), mens der blev registreret andele på 50,0 % eller mere i Luxembourg, Tyskland, Frankrig og Danmark (med den største andel på 52,4 %). I Irlands tilfælde er denne særligt lave andel et resultat af virkninger af globaliseringen.

Graf 11: Indkomstfordeling i løbende markedspriser, 2018
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)

Graf 12 (som også er baseret på løbende markedspriser) viser, at indkomstaggregaterne i 2011 eller 2013 havde genvundet de tab, der opstod under den finansielle og økonomiske krise. Aflønning af ansatte i EU-28 faldt i 2009 med 2,8 %, men i 2018 var aflønningen 23,0 % højere, end den havde været i 2008.

Der var allerede begrænset stagnation i EU-28 i 2008, hvad bruttooverskuddet af produktionen og de blandede indkomster angår, fulgt af et fald på 8,2 % i 2009. Dette indkomstaggregat vendte i 2013 tilbage til et niveau på linje med dets højeste niveau inden krisen (i 2008), og lå i 2018 17,6 % over dette højeste niveau.

Faldet i skatter på produktion og import minus subsidier i EU-28 startede allerede i 2008 (3,1 %) og accelererede i 2009 (-9,2 %). Disse tab blev genvundet i 2011, og i 2018 lå dette indkomstaggregat 29,0 % over dets 2008-niveau (og 25,1 % over toppunktet før krisen i 2007).

Graf 12: Udvikling i indkomster i løbende markedspriser, EU-28, 2008-2018
(2008 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)

Husholdningernes forbrug

Husholdningernes udgifter til forbrug udgjorde mindst halvdelen af BNP (i markedspriser) i 2018 i 17 ud af de 28 EU-medlemsstater. Denne andel var højest i Cypern (66,5 %) og Grækenland (65,3 %). I modsætning hertil var andelen lavest i Luxembourg (28,7 %), hvor husholdningerne ikke desto mindre havde langt de højeste gennemsnitlige udgifter til forbrug pr. indbygger (22 600 KKS) – se tabel 6 – selv efter justering for forskelle i prisniveau mellem medlemsstaterne.

Tabel 6: Husholdningernes udgifter til forbrug, 2008, 2013 og 2018
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp) og (nama_10_pc)

Foruden Luxembourg var husholdningernes gennemsnitlige udgifter til forbrug pr. indbygger målt i KKS i 2018 også relativt høje i Det Forenede Kongerige (20 400 KKS), Østrig (19 500 KKS) og Tyskland (19 300 KKS). Bulgarien var derimod den eneste EU-medlemsstat, hvor husholdningernes gennemsnitlige udgifter til forbrug pr. indbygger var lavere end 10 000 KKS.

Ifølge en analyse af den reelle udvikling i husholdningernes gennemsnitlige udgifter til forbrug pr. indbygger udtrykt i euro (baseret på kædeindekserede mængder) i perioden 2013-2018 blev den hastigste vækst registreret i Rumænien, Litauen, Bulgarien og Ungarn. Østrig registrerede den laveste stigning i husholdningernes udgifter til forbrug pr. indbygger, idet de gennemsnitligt steg med 0,1 % hvert år i perioden fra 2013 til 2018, mens der også blev registreret gennemsnitlige stigninger på mindre end 1,0 % hvert år i Belgien, Luxembourg, Frankrig og Grækenland.

Kildedata til tabeller og grafer

Nationalregnskaber og BNP: tabeller og grafer (på engelsk)

Datakilder

Det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS) fastlægger metodologien for nationalregnskaber i EU. Den nuværende udgave, ESA 2010 (på engelsk), blev vedtaget i maj 2013 og har været anvendt siden september 2014. Den er i fuld overensstemmelse med de internationale retningslinjer for nationalregnskaber 2008 SNA. Bemærk, at de fleste EU-medlemsstater gennemfører en benchmarkrevision i 2019 i perioden fra august til oktober. For yderligere oplysninger, se Eurostats websted og navnlig dette dokument.

BNP og de vigtigste komponenter

Nationalregnskabernes vigtigste aggregater er sammenstillet ud fra institutionelle enheder, dvs. ikke-finansielle eller finansielle selskaber, den offentlige sektor, husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger.

Data på nationalregnskabsområdet omfatter oplysninger om BNP-komponenter, beskæftigelse, opsparing og aggregater for det endelige forbrug. Mange af disse variabler beregnes på årsbasis og kvartalsbasis.

BNP er den vigtigste størrelse i nationalregnskabet, som sammenfatter et lands (eller en regions) økonomiske situation. Det kan beregnes på forskellige måder: produktionsmetoden, udgiftsmetoden og indkomstmetoden.

En analyse af BNP pr. indbygger fjerner virkningen af befolkningens absolutte størrelse og gør sammenligninger mellem forskellige lande lettere. BNP pr. indbygger er en bred økonomisk indikator for levestandard. BNP-data i nationale valutaer kan konverteres til købekraftsstandarder (KKS) ved at bruge købekraftspariteter (KKP'er), der afspejler hver valutas købekraft, frem for at bruge markedets valutakurser. På denne måde elimineres prisniveauforskellene mellem landene. Mængdeindekset for BNP pr. indbygger i KKS udtrykkes i forhold til EU-28-gennemsnittet (sat til 100). Hvis indekset i et land er højere/lavere end 100, er BNP pr. indbygger i dette land over/under EU-28-gennemsnittet. Dette indeks er beregnet til sammenligninger på tværs af lande snarere end sammenligninger over tid.

Beregningen af den årlige vækstrate for BNP ved brug af kædeindekserede mængder (reelle ændringer) sigter mod at muliggøre sammenligninger af dynamikken i den økonomiske udvikling både over tid og mellem økonomier af forskellig størrelse og uanset prisniveauer.

Supplerende data

Økonomisk produktion kan også analyseres opdelt efter aktivitet. På det mest aggregerede analyseniveau, som anvendes til nationalregnskaber, er der ti NACE-kategorier: landbrug, skovbrug og fiskeri, industri, bygge og anlæg, handel og distribution, transport, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed, informations- og kommunikationstjenester, finansiering og forsikring, fast ejendom, liberale, videnskabelige, tekniske og administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, offentlig forvaltning, forsvar, undervisning, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger samt andre serviceydelser og husholdninger og ekstraterritoriale organisationer og organer.

En analyse af produktionen opdelt efter aktivitet over tid kan lettes ved at anvende mængdemåling (reelle ændringer) – med andre ord ved at deflatere produktionsværdien for at fjerne virkningerne af prisændringer. Hver aktivitet deflateres individuelt for at afspejle prisændringerne for de forbundne produkter.

Endnu et sæt nationalregnskabsdata anvendes i forbindelse med analyser af konkurrenceevnen, nemlig indikatorer for arbejdskraftproduktiviteten, såsom arbejdsproduktivitetsmål. Produktivitetsmål udtrykt i KKS er særlig interessante ved sammenligninger mellem lande. BNP pr. beskæftiget person har til formål at give et generelt indtryk af produktiviteten i de nationale økonomier Det bør dog bemærkes, at denne indikator afhænger af strukturen af den samlede beskæftigelse og kan mindske ved en overførsel fra fuldtids- til deltidsarbejde. BNP pr. arbejdstime giver et tydeligere billede af produktiviteten, idet hyppigheden af deltidsbeskæftigelse varierer meget mellem landene og aktiviteterne.

Årlige oplysninger om husholdningernes udgifter er tilgængelige fra nationalregnskaberne sammenstillet gennem en makroøkonomisk tilgang. En alternativ kilde til at analysere husholdningernes udgifter er husholdningsbudgetundersøgelsen: Oplysningerne for sidstnævnte fås ved at bede husholdninger om at registrere deres indkøb og er meget mere detaljerede i dækningen af varer og tjenester samt de typer socioøkonomiske analyser, der gøres tilgængelige. HBS udføres og offentliggøres kun hvert femte år – det sidste referenceår, der aktuelt er tilgængeligt, er 2015, selv om der (i skrivende stund) endnu ikke foreligger data for to af EU-medlemsstaterne (Danmark og Frankrig).

Kontekst

Europæiske institutioner, regeringer, centralbanker og andre økonomiske og sociale aktører i den offentlige og den private sektor har brug for et sæt sammenlignelige og pålidelige statistikker som grundlag for deres afgørelser. Nationalregnskaber kan anvendes til forskellige former for analyse og evaluering. Brugen af internationalt anerkendte begreber og definitioner giver mulighed for at analysere forskellige økonomier, såsom den indbyrdes afhængighed mellem EU-medlemsstaternes økonomier eller en sammenligning mellem EU og tredjelande.

Analyse af konjunkturcyklusser og makroøkonomiske politikker

Et af hovedformålene med nationalregnskabsdata er at dække behovet for at understøtte europæiske beslutninger om økonomisk politik og nå målene for Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) ved hjælp af korttidsstatistikker af høj kvalitet, der kan bruges til at overvåge den makroøkonomiske udvikling og til at opstille retningslinjer for den makroøkonomiske politik. En af de mest basale og langvarige anvendelser af nationalregnskaber har f.eks. været at måle væksten i økonomien, dvs. væksten i BNP. Nationalregnskabernes nøgletal anvendes navnlig til at udvikle og overvåge de makroøkonomiske politikker, mens detaljerede nationalregnskabsdata også kan anvendes til at udarbejde sektor- eller branchespecifikke politikker, navnlig gennem en analyse af input-output-tabeller.

Siden indførelsen af ØMU'en i 1999 har Den Europæiske Centralbank (ECB) været en af hovedbrugerne af nationalregnskaber. ECB's strategi for vurdering af de risici, der truer prisstabiliteten, er baseret på to analytiske perspektiver, som kaldes "de to søjler": økonomisk analyse og monetær analyse. Et stort antal monetære og finansielle indikatorer vurderes således i forhold til andre relevante data, der muliggør en kombination af monetær, finansiel og økonomisk analyse, f.eks. de vigtigste nationalregnskabsaggregater. På den måde kan monetære og finansielle indikatorer analyseres sammenholdt med resten af økonomien.

Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender overvåger den økonomiske udvikling. EU har en årlig cyklus med samordning af de økonomiske politikker, det europæiske semester. Hvert år gennemfører Europa-Kommissionen en detaljeret analyse af EU-medlemsstaternes planer om budgetreformer, makroøkonomiske reformer og strukturreformer og giver dem henstillinger for de næste 12-18 måneder.

Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender udarbejder også Kommissionens makroøkonomiske prognoser fire gange om året (efterår, vinter, forår og sommer), som den samordner med det europæiske semesters årlige cyklus. Disse prognoser omfatter alle EU-medlemsstaterne med henblik på at udlede prognoser for euroområdet og EU, og de omfatter også ofte prognoser for kandidatlandene samt visse tredjelande.

Analysen af offentlige finanser ved hjælp af nationalregnskaberne er endnu en almindeligt anerkendt anvendelse af disse statistikker. I EU blev der udviklet et særligt anvendelsesområde i relation til ØMU'ens konvergenskriterier, hvoraf to direkte henviser til de offentlige finanser. Disse kriterier er blevet fastlagt på grundlag af nationalregnskabstal, nemlig det offentlige underskud og den offentlige gæld i forhold til BNP. Yderligere oplysninger findes i artiklen om statistikker over offentlige finanser.

Regional-, struktur- og sektorpolitikker

EU's national- og regionalregnskabsdata anvendes til andre politikrelaterede formål end til analyse af konjunkturcyklusser og makroøkonomiske politikker, navnlig i forbindelse med regionale, strukturelle og sektorspecifikke anliggender.

Fordelingen af strukturfondsmidler er delvis baseret på regionalregnskaber. Endvidere benyttes regionale statistikker til efterfølgende at vurdere regional- og samhørighedspolitikkens resultater.

Tilskyndelse til vækst, job og investeringer er en strategisk prioritet for både EU og medlemsstaterne. Til støtte for disse strategiske prioriteringer gennemføres der fælles politikker i alle EU's økonomiske sektorer, samtidig med at medlemsstaterne gennemfører deres egne nationale strukturreformer (på engelsk).

Europa-Kommissionen foretager økonomiske analyser, der bidrager til udviklingen af den fælles landbrugspolitik, ved at analysere effektiviteten af EU's forskellige støtteordninger og ved at udvikle et langtidsperspektiv. Dette omfatter forskning om og analyser og konsekvensanalyser af emner, der vedrører landbrug og økonomien i landdistrikterne i EU og i tredjelande, bl.a. ved brug af landbrugsregnskaberne.

Målsætning, benchmarking og bidrag

Politikker inden for EU fastsætter i stigende grad mellem- og langsigtede mål, uanset om disse er bindende eller ej. For nogle af disse bruges BNP-niveauet som en benchmarkfællesnævner, f.eks. ved at fastsætte et mål for forsknings- og udviklingsudgifter på 3,00 % af BNP (som er et af Europa 2020-målene).

Nationalregnskaberne bruges også til at bestemme EU's ressourcer ud fra de grundlæggende regler, der er fastsat i en rådsafgørelse. Det samlede beløb af egne ressourcer, der skal til for at finansiere EU-budgettet, fastsættes som de samlede udgifter minus andre indtægter, og den maksimale størrelse af egne ressourcer er forbundet med EU's bruttonationalindkomst.

Ud over at blive brugt til at bestemme budgetmæssige bidrag inden for EU bruges nationalregnskabstal også til at bestemme bidragene til andre internationale organisationer, såsom De Forenede Nationer (FN). Bidrag til FN-budgettet er baseret på bruttonationalindkomster og en række forskellige tilpasninger og begrænsninger.

Analytikere og eksperter

Nationalregnskaber anvendes i vid udstrækning af analytikere og forskere til at undersøge den økonomiske situation og udvikling. Arbejdsmarkedets parter, såsom repræsentanter for virksomheder (f.eks. brancheorganisationer) eller repræsentanter for arbejdstagere (f.eks. fagforeninger), har også en interesse i nationalregnskaberne med henblik på at analysere udviklinger, som påvirker forholdet mellem arbejdsmarkedets parter. Forskere og analytikere anvender blandt andet nationalregnskaberne til at analysere konjunkturudviklingen og til at analysere langsigtede økonomiske cykler og sætte disse i forhold til økonomiske, politiske og teknologiske udviklinger.

Noter

↑ Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
↑ Bemærk imidlertid, at KKS-tallene er beregnet til sammenligninger mellem lande snarere end til midlertidige sammenligninger, idet de ikke kan betragtes som tidsserier af metodologiske årsager.