Erhvervsliv og iværksætteri
Forsvar og sikkerhed
En mere konkurrencedygtig og effektiv europæisk forsvars- og sikkerhedssektor
I mange år er Europas sikkerhed i vid udstrækning blevet overladt til USA, men dette er nu under hastig forandring. Europa skal tage mere ansvar for sit forsvar. Det betyder, at et øget samarbejde mellem EU-landene er den eneste vej frem i tider med budgetnedskæringer.
Der er i den grad plads til forbedring. På nuværende tidspunkt dækker samarbejdsbaserede indkøb til militære projekter i Europa kun 25 % af de samlede indkøb på forsvarsområdet. De resterende 75 % bliver foretaget på nationalt plan, hvilket ofte resulterer i dobbeltindkøb og uforenelige systemer. En sådan opsplitning forhindrer udnyttelsen af fordelene ved stordrift, bremser innovationen og er i sidste ende spild af ressourcer.
Eksempelvis har EU fortsat 11 leverandører af fregatter, mens USA kun har én. Der er 17 produktionslinjer til kampvogne på tværs af EU-landene - i USA er der to. Selv i luftfartssektoren, som er den mest konsoliderede, spreder Europa stadig vores kostbare ressourcer over et alt for stort område for at bygge tre typer avancerede jagerfly. Udover at have fordoblet sine aktiver halter Europa også bagefter i vigtige teknologier, såsom droner.
Nøglen til at tackle problemerne er samarbejde og konsolidering mellem europæiske virksomheder, og begge dele skrider langsomt, men sikkert frem. For at fremskynde processen har Kommissionen udarbejdet en handlingsplan fra juli 2013, der fremsætter en række simple foranstaltninger, der skal kunne åbne nationale markeder og gøre EU's forsvarsvirksomheder mere konkurrencedygtige på verdensplan.
Det er ikke nok med bare konsolidering - større standardisering og fælles certificering er også nødvendigt. Den manglende fælles certificering af ammunition, der bliver affyret fra jorden, skønnes at koste Europa 1,5 milliarder EUR om året (ud af de i alt 7,5 milliarder EUR, der bliver brugt på ammunition hvert år). Men vi arbejder mod en fælles tilgang til certificering. Kommissionen opfordrer også kraftigt til, at der udvikles nogle fælles standarder på tværs af EU-landene, og planlægger samtidigt at udvikle EU's hybride standarder for produkter med dobbelt anvendelse, hvilket kan have både militære og civile anvendelsesformål.
Selvom militærbudgetterne er skrumpet betydeligt ind, har Europa stadig nogle af verdens største forsvarsudgifter - i 2011 var de større end Ruslands, Japans og Kinas tilsammen. I følge de opgivne værdier har EU kapacitet til at være en strategisk aktør på den internationale scene med sine årlige forsvarsbudgetter på 194 milliarder EUR. For at realisere dette skal pengene imidlertid investeres på en bedre måde. Personaleudgifter - der på trods af at være faldende stadig udgør den største udgiftspost - skal langsomt ændres til udgifter til forskning og udvikling (FoU), som er faldet med 14 % mellem 2005 og 2010.
Denne tendens skal vendes, idet FoU er afgørende for at udvikle fremtidens kompetencer og har betydelige indirekte virkninger på andre sektorer, såsom elektronik, rumfart og civil luftfart. Derudover skaber det vækst og tusindvis af specialiserede arbejdspladser. USA, som er verdens førende inden for innovation, bruger syv gange så meget på FoU i forsvarssektoren end alle EU-landene tilsammen. Kommissionen opfordrer EU-landene til følge USA's eksempel og har planer om at støtte denne indsats gennem EU's FoU-bevillinger til teknologi med dobbelte formål.
Yderligere oplysninger 