af John F. Ryan, fungerende direktør for folkesundhed i EU-Kommissionen
For to år siden blev afgørelse 1082/2013/EU om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler vedtaget med et krav om, at der skulle aflægges rapport om gennemførelsen til EU-Parlamentet og Rådet senest i november 2015 og derefter hvert tredje år.
Den første rapport, som blev vedtaget den 7. december 2015, skitserer både de stærke og svage sider, men konkluderede overordnet, at afgørelsens gennemførelse har "forbedret sundhedssikkerheden i Den Europæiske Union og beskyttelsen af EU's borgere mod overførbare sygdomme og andre biologiske og kemiske agenser og miljøhændelser."
Afgørelsen pålægger EU-landene at rapportere regelmæssigt om deres beredskab, hvilket styrker koordineringen på EU-plan og medfører bedre koordinering af risikostyringen.
Afgørelsen fastlægger også risikovurdering og styring af grænseoverskridende sundhedstrusler, der ikke er smitsomme sygdomme, hjælper med at udvikle og gennemføre fælles indkøb af medicinske modforanstaltninger og giver Udvalget for Sundhedssikkerhed et fast juridisk mandat.
Sommetider kan sådanne fremskridt kun lade sig gøre, når vi tager ved lære af tidligere problemer. Aftalen om fælles indkøb af medicinske modforanstaltninger og vacciner stammer f.eks. fra en mangel på vacciner under H5N1-epidemien i 2005-2006. Og det europæiske lægekorps, der skal lanceres den 15. februar, er også et resultat af de problemer, vi havde med at bekæmpe ebola, da der skulle stilles sundhedspersonale til rådighed for de ramte lande.
Men der kommer altid nye udfordringer – nogle kommer som lyn fra en klar himmel, mens andre truer i horisonten. Det seneste udbrud af zikavirus er et godt eksempel. Vi har været opmærksom på antimikrobiel resistens i mange år, og det er en af de største farer, vi nogensinde har stået over for på sundhedsområdet. Vi nærmer os afslutningen på Kommissionens femårige handlingsplan for at bekæmpe antimikrobiel resistens, og selv om der er sket meget, venter der stadig en stor indsats forude.
Derfor var Kommissionen med til at organisere den første transatlantiske workshop, der drøftede kliniske forsøgsnetværk inden for antimikrobiel resistens den 22. januar 2016, og derfor bakkede vi op om denne uges ministerkonference om antimikrobiel resistens, der blev organiseret under det hollandske formandskab den 9. og 10. februar 2016.
Kommissionen er samtidig i færd med at analysere sin næste strategi for antimikrobiel resistens for de kommende år. Den vil også komplementere Verdenssundhedsorganisationens globale handlingsplan.
Næste gennemførelsesrapport om afgørelse 1082/2013/EU vil blive udarbejdet ved udgangen af 2018. Hvad der kommer til at stå i rapporten – der skal afspejle, hvor godt det er gået med at bekæmpe antimikrobiel resistens og andre alvorlige grænseoverskridende sundhedsfarer – afhænger meget af, hvor gode vi er til at styrke beredskabet og reaktionen på disse farer, ikke kun på EU-plan, men også internationalt.
