Send til en ven
RSS
google +
Printervenlig version

Af Ana França, national transplantationskoordinator, det portugisiske institut for blod og transplantation

Af Ana França, national transplantationskoordinator, det portugisiske institut for blod og transplantation

Transplantation er en af de største medicinske landvindinger i det 20. århundrede og ofte den eneste effektive behandling mod terminalt organsvigt. Men det er kun muligt at redde liv gennem transplantationer, hvis der er tilstrækkeligt mange organer til rådighed.  I EU ventede ca. 65 000 mennesker i 2014 på en transplantation, og hver dag døde i gennemsnit 10 af dem, mens de ventede.  Og hvor mange liv kunne mon have været reddet, hvis flere mennesker havde haft kendskab til det store behov for organdonation og blot havde givet deres samtykke til at blive donorer?

Europa-Kommissionen og Europarådets arbejder sammen med EU-landene om at øge antallet af organdonorer, forbedre transplantationssystemerne og sikre kvaliteten og sikkerheden af transplantationer. I 2010 blev direktiv 2010/53/EU om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation vedtaget, og Kommissionen samfinansierer via EU's sundhedsprogram en række projekter om at udveksle og lære af bedste praksis.

For at øge kendskabet til organdonation arrangerer Europarådet også, sammen med værtslandet, den europæiske dag for organdonation hvert år den anden lørdag i oktober. I år fejrede Lissabon dagen med en klassisk koncert, en officiel ceremoni og en videnskabelig konference, hvor flere emner vedrørende organdonation og -transplantation ud over immunologi blev drøftet.

Der var gadeaktiviteter for alle interesserede med dans og musik med deltagelse af ngo'er, som f.eks. patientsammenslutninger. Vi har en hjemmeside, bruger Facebook og YouTube, og har en række ambassadører, der gør en stor indsats for at nå ud til folk og fortælle dem om dagen.

Til alle deltagere, donorer, donorers familier og kommende donorer, der rundhåndet giver livet som gave – Obrigado!  (Tak!)