Archive:BNP på regionalt plan

This Statistics Explained article is outdated and has been archived - for recent articles on regions and cities see here.

Data hentet marts 2016. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: november 2017.

Kortene kan vises interaktivt ved hjælp af Eurostats statistiske atlas (se brugermanual) (begge på engelsk).

Kort 1: Bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger i købekraftstandarder(KKS) i forhold til gennemsnittet i EU-28 pr. NUTS 2-region, 2014 (¹)
(% af gennemsnittet i EU-28, EU-28 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10r_2gdp) og (nama_10_pc)

Graf 1: Bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger i købekraftstandarder(KKS) i forhold til gennemsnittet i EU-28 pr. NUTS 2-region, 2014
(% af gennemsnittet i EU-28, EU-28 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10r_2gdp) og (nama_10_pc)

Kort 2: Ændring af bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger i købekraftstandarder(KKS) i forhold til gennemsnittet i EU-28 pr. NUTS 2-region, 2008-2014 (¹)
(forskel i procentpoint mellem 2008 og 2014)
Kilde: Eurostat (nama_10r_2gdp) og (nama_10_pc)

Kort 3: Bruttoværditilvækst pr. beskæftiget i forhold til gennemsnittet i EU-28 pr. NUTS 2-region, 2014 (¹)
(% af gennemsnittet i EU-28, EU-28 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10r_3gva), (nama_10r_3empers), (nama_10_a10) og (nama_10_a10_e)

Kort 4: De private husstandes primære indkomst i forhold til befolkningsstørrelsen pr. NUTS 2-region, 2013
(købekraftforbrugsstandard (KKFS) pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (nama_10r_2hhinc)

Graf 2: De private husstandes disponible indkomst i forhold til befolkningsstørrelsen pr. NUTS 2-region, 2013 (¹)
(købekraftforbrugsstandard (KKFS) pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (nama_10r_2hhinc)

Kort 5: Ændring i de private husstandes disponible indkomst i forhold til befolkningsstørrelsen pr. NUTS 2-region, 2008-2013 (¹)
(samlet forskel mellem 2008 og 2013 udtrykt i købekraftforbrugsstandard (KKFS) pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (nama_10r_2hhinc)

Denne artikel udgør en del af en række statistiske artikler baseret på Eurostats regionale årbog. Der anvendes en række regionalregnskaber i artiklen for at analysere den økonomiske udvikling i Den Europæiske Union (EU): Det første afsnit er baseret på bruttonationalproduktet (BNP), det vigtigste aggregerede tal for måling af den økonomiske udvikling/vækst. Det andet afsnit indeholder en kort analyse af arbejdsproduktivitet (her defineret som bruttoværditilvækst pr. beskæftiget), inden artiklen afsluttes med en regionalanalyse af private husstandes indkomst og disponible indkomst.

Regionalregnskaber er grundlaget for tildeling af udgifter under EU's samhørighedspolitik. Alle EU's regioner er omfattet: men de fleste strukturfonde er rettet mod NUTS 2-regioner, hvor BNP pr. indbygger er under 75 % af gennemsnittet i EU-28. Tildelingen af samhørighedsmidler er i øjeblikket baseret på en afgørelse, der henviser til det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i treårsperioden fra 2007 til 2009. En midtvejsrevision af tildelingerne inden for rammerne af samhørighedspolitikken finder sted i løbet af 2016 og vil sandsynligvis føre til nogle ændringer i systemet — der er flere oplysninger i en artikel om regionalpolitikker og Europa 2020.

Vigtigste statistiske resultater

BNP i markedspriser i EU-28 blev vurderet til 14,0 bio. EUR i 2014, hvilket svarede til et gennemsnit på ca. 27 500 købekraftstandarder (KKS) pr. indbygger.

Regionalt BNP pr. indbygger

Kort 1 angiver BNP pr. indbygger i 2014 for NUTS 2-regioner, hvor værdien for hver enkelt region er beregnet i købekraftstandarder (KKS) og dernæst udtrykt som en procentdel af gennemsnittet i EU-28 (sat til at være lig med 100 %). Som sådan viser det relativt "rige" regioner (vist med blåt), hvor BNP pr. indbygger var over gennemsnittet i EU-28, og relativt "fattige" regioner (vist med lilla). Brugen af KKS gør det muligt at sammenligne regionernes købekraft i EU-medlemsstater, der har forskellige valutaer, og hvor prisniveauet er forskelligt. Kortet viser et klart skel mellem øst og vest. Dette mønster er dog mindre tydeligt end for lidt over et årti siden — da EU havde sin største udvidelse med tiltrædelsen af ti nye medlemsstater — som følge af to hovedfaktorer:

en gradvis proces mod økonomisk konvergens som resultat af relativ kraftig vækst blandt mindre udviklede regioner
den finansielle og økonomiske krise, der havde en betydelig indvirkning på de fleste EU-medlemsstaters økonomiske resultater.

Der er mange regioner i østlige dele af EU, navnlig hovedstadsregioner, hvor BNP pr. indbygger (justeret for forskelle i prisniveau) er steget i absolutte tal og i forhold til gennemsnittet i EU-28. Derimod betød den finansielle og økonomiske krise, at BNP pr. indbygger i adskillige NUTS 2-regioner i 2014 var mindre end gennemsnittet i EU-28, hvor det tidligere (i 2008) havde været over gennemsnittet: Det var tilfældet for fire britiske regioner, tre nederlandske regioner, to regioner i henholdsvis Grækenland, Italien og Finland, og en region i henholdsvis Spanien, Cypern (der på dette analyseniveau blot er én region), Slovenien og Sverige. Derimod var der tre regioner i Tyskland og en i henholdsvis Frankrig og Polen, der gik fra at være under gennemsnittet i EU-28 i 2008 til at være over gennemsnittet i 2014.

Økonomisk aktivitet — definition af BNP

BNP, der er den vigtigste størrelse i nationalregnskabet, sammenfatter et lands eller en regions økonomiske situation. Det kan beregnes på forskellige måder: produktionsmetoden, udgiftstilgangen og indkomsttilgangen.

BNP anvendes i vid udstrækning til at analysere økonomisk præstation og økonomiske cyklusser (som f.eks. recessioner, genopsving og boom). Data i forskellige valutaer kan omregnes til en fælles valuta – f.eks. euro eller dollars – for at gøre dem mere sammenlignelige. Valutakurserne afspejler dog ikke alle forskelle i prisniveauer mellem landene eller regionerne. For at kompensere for dette kan BNP omregnes ved hjælp af omregningsfaktorer, såkaldte købekraftspariteter (KKP'er). KKP'er anvendes (i stedet for markedsbestemte valutakurser) til at omregne disse indikatorer til en kunstig fælles valuta kaldet en købekraftstandard (KKS). Brugen af KKS gør det muligt at sammenligne regionernes købekraft i EU-medlemsstater, der har forskellige valutaer, og hvor prisniveauet er forskelligt.

Overordnet set vil brugen af KKS-serier i stedet for eurobaserede serier som regel have en udjævnende effekt, eftersom regioner med et meget højt BNP pr. indbygger udtrykt i euro som regel også har relativt høje prisniveauer (f.eks. er leveomkostningerne i det centrale Paris eller London generelt højere end leveomkostningerne i landområderne i Bulgarien eller Rumænien).

Det højeste niveau for BNP pr. indbygger i EU blev registreret i Inner London - West

Der var fem regioner, hvor BNP pr. indbygger i 2014 var mere end det dobbelte af gennemsnittet i EU-28, nemlig: Inner London - West, Luxembourg (der er en enkelt region på dette analyseniveau), Région de Bruxelles-Capitale/Brussels Hoofdstedelijk Gewest, Hamburg og Inner London - East. Alle disse fem regioner med de højeste BNP-niveauer pr. indbygger i 2014 var kendetegnet ved at have store indstrømninger af pendlere. F.eks. er der mange mennesker, der hver dag rejser store afstande ind til det centrale London for at arbejde, mens Région de Bruxelles-Capitale/Brussels Hoofdstedelijk Gewest er forholdsvis lille i omfang (omfattende blot lidt over 160 km²), og den tiltrækker også et betydeligt antal pendlere fra sine naboregioner. Mens de absolut største antal som regel blev registreret for nationale strømme af pendlere ind i regioner, der indeholder nogle af Europas største byer, så er det også bemærkelsesværdigt, at der i nogle regioner var en relativ stor andel af internationale pendlere. F.eks. rejser en stor andel af dem, der arbejder i Luxembourg, over nationale grænser for at komme på arbejde fra nabolandene Belgien, Tyskland og Frankrig.

Yderligere oplysninger: se en artikel om pendlingsmønstre.

Måling af velstand og indkomst efter bopæl eller arbejdssted?

Det gennemsnitlige BNP pr. indbygger giver ingen oplysninger om fordelingen af velstand mellem de forskellige befolkningsgrupper i en region, og det måler heller ikke den indkomst, som de private husholdninger i en region i sidste ende råder over, da pendlerstrømme kan resultere i, at arbejdstagere bidrager til BNP i en region (hvor de arbejder) og til husstandsindkomsten i en anden region (hvor de bor).

Denne ulempe er især vigtig, når en region har en betydelig nettostrøm af pendlere ind eller ud af regionen. Områder, der tiltrækker mange pendlere udefra, vil ofte have et ekstremt højt regionalt BNP pr. indbygger (sammenlignet med de omkringliggende regioner). Dette mønster ses i mange af EU's storbyregioner, men hovedsageligt i hovedstæderne. På grund af denne anomali giver det høje BNP pr. indbygger, der ses for visse regioner med nettostrømme af pendlere udefra, sig ikke nødvendigvis udslag i en tilsvarende høj indkomst for de mennesker, der bor i de pågældende regioner.

I 2014 rapporterede omkring 15 % af de 276 NUTS 2-regioner, for hvilke der var data (se kort 1 for dækning), at deres BNP pr. indbygger var mindst 25 % over gennemsnittet i EU-28. De er vist med den mørkeste blå farve. Mange af dem var hovedstadsregioner eller en klynge af naboregioner til hovedstadsregioner, mens det store flertal af de øvrige regioner lå sammen i midten af kortet og dækkede det vestlige og sydlige Tyskland, det vestlige Østrig og det nordlige Italien samt Schweiz. De resterende regioner var den finske øregion Åland og to regioner forbundet med produktion af olie and gas i Nordsøen, nemlig Groningen i Nederlandene og North Eastern Scotland i Det Forenede Kongerige. På trods af, at Tyskland har flest regioner med BNP pr. indbygger, der er mindst 25 % større end gennemsnittet i EU-28, så er hovedstadsregionen — Berlin — ikke en af dem.

Næsten alle de 21 regioner i EU, hvor BNP pr. indbygger var under halvdelen af gennemsnittet i EU-28, lå i Østeuropa

De regioner, som Samhørighedsfondens midler hovedsagelig er målrettet imod, har et gennemsnitligt BNP pr. indbygger på under 75 % af gennemsnittet for EU-28. Disse regioner er vist med mørkelilla på kort 1. Der var 78 NUTS 2-regioner i denne kategori i 2014. Det skal bemærkes, at grundlaget for finansiering af programmeringsperioden 2014–2020 er det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i treårsperioden fra 2007 til 2009.

Mere end en fjerdedel (21 regioner) ud af de 78 regioner, der har et relativt lavt BNP-niveau pr. indbygger, har et niveau for økonomisk produktion pr. indbygger, der var under halvdelen af gennemsnittet i EU-28. 19 af disse 21 regioner lå i Østeuropa og var fordelt på fire EU-medlemsstater med fem regioner i henholdsvis Bulgarien, Polen og Rumænien samt fire regioner i Ungarn. De resterende to regioner var den franske oversøiske region Mayotte og den græske region Anatoliki Makedonia i Thraki. De to bulgarske regioner Severozapaden og Yuzhen tsentralen og den franske øregion Mayotte rapporterede det laveste gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU, da hver af disse regioner havde en produktion pr. indbygger, der var under en tredjedel af gennemsnittet i EU-28.

BNP pr. indbygger i Inner London - West var 18 gange højere end i Severozapaden

I 2014 var det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i Inner London - West (539 % af gennemsnittet i EU-28) 18 gange højere — efter at der var taget hensyn til prisforskelle — end i Severozapaden (Bulgarien), hvor det laveste gennemsnitlige BNP pr. indbygger blev registreret (30 % af gennemsnittet i EU-28).

BNP pr. indbygger var højere end gennemsnittet i EU-28 i hver eneste region i Norge

Blandt de multiregionale EU-medlemsstater var der mindst en NUTS 2-region med et gennemsnitligt BNP pr. indbygger under gennemsnittet i EU-28 i 2014, selvom dette ikke var tilfældet for NUTS 2-regionerne i Norge, hvor alle syv regioner registrerede værdier over gennemsnittet i EU-28. BNP pr. indbygger var kun over gennemsnittet i EU-28 i én af de EU-medlemsstater, der på dette analyseniveau er en enkelt region, nemlig Luxembourg. Det var også tilfældet i Island og i Schweiz (som der kun er nationale data tilgængelige for).

I Tjekkiet, Irland, Ungarn, Polen, Portugal, Rumænien og Slovakiet var hovedstadsregionen den eneste region, hvor BNP pr. indbygger var over gennemsnittet i EU-28. Bulgarien, Grækenland, Kroatien og Slovenien var de eneste multiregionale EU-medlemsstater, hvor alle NUTS 2-regionerne havde et BNP pr. indbygger under gennemsnittet i EU-28. BNP pr. indbygger var også under gennemsnittet i EU-28 i de fem andre EU-medlemsstater, der på dette analyseniveau er en enkelt region: de baltiske medlemsstater, Cypern og Malta. Det var også tilfældet for den tidligere jugoslaviske republik Makedonien samt i Albanien og Serbien (der er kun nationale data til rådighed i begge disse lande).

Hovedstadsregioner er generelt dem, der har det højeste BNP pr. indbygger i de fleste medlemsstater

I graf 1 vises der en alternativ analyse af den regionale fordeling af BNP pr. indbygger i 2014. Det fremgår deraf, at hovedstadsregionen i hovedparten af de multiregionale medlemsstater generelt var den region, der havde det højeste BNP pr. indbygger. De eneste undtagelser fra denne regel var Tyskland, Italien og Nederlandene. I Tyskland blev det højeste gennemsnitlige BNP pr. indbygger registreret i Hamburg, mens Berlin var den eneste hovedstadsregion, der registrerede BNP pr. indbygger under det nationale gennemsnit. Den italienske hovedstadsregion Lazio havde det sjettehøjeste BNP pr. indbygger blandt de italienske regioner, mens der blev registreret højere niveauer i de fleste af de nordligste regioner. Det var højest i Provincia Autonoma di Bolzano/Bozen. Groningen var den eneste region i Nederlandene, der registrerede et gennemsnitligt BNP pr. indbygger, der var højere end i hovedstadsregionen Noord-Holland.

Hovedstadsregionerne i Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Irland, Frankrig, Kroatien, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Sverige var de eneste regioner i disse EU-medlemsstater, hvor BNP pr. indbygger lå over det nationale gennemsnit i 2014.

En analyse af de EU-medlemsstater, der består af mere end to regioner, viste, at de største forskelle mellem regioner i det samme land i forhold til skabelse af velstand blev registreret i Det Forenede Kongerige, da BNP pr. indbygger i Inner London - West var næsten otte gange højere end i West Wales and the Valleys. Der var også betydelige forskelle i BNP pr. indbygger i regionerne i Frankrig, Rumænien og Slovakiet. Derimod var skabelse af velstand relativt ligeligt fordelt i Kroatien, Slovenien, de nordiske medlemsstater, Portugal, Irland, Nederlandene, Østrig, Spanien og Grækenland. I hver af disse EU-medlemsstater var det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i regionen med den højeste værdi aldrig mere end det dobbelte af det, der blev registreret i regionen med den laveste værdi, hvilket også var tilfældet i Norge.

Analyse af regionernes økonomiske udvikling over tid

Under den finansielle og økonomiske krise var BNP pr. indbygger i EU-28 højest i 2008 med 26 000 KKS. Der var et kraftigt aktivitetsfald i 2009, og det var ikke før 2011, at gennemsnitsniveauet for BNP pr. indbygger var nået (en anelse) op over højdepunktet før krisen. Væksten i BNP pr. indbygger dalede yderligere i 2012 og 2013, hvor der i gennemsnit blev skabt 26 700 KKS i BNP pr. indbygger, inden den steg igen i 2014, så der blev skabt 27 500 KKS pr. indbygger.

BNP pr. indbygger steg kraftigt i adskillige polske, tyske og østrigske regioner, Litauen og Luxembourg

Virkningen af den finansielle og økonomiske krise fremgår af kort 2, idet kortet viser regionale resultater for NUTS 2-regioner mellem 2008 og 2014. De regioner, der havde kraftig vækst — som vist med den mørkeste blå farve — var primært i Polen (7 ud af 16 regioner), Østrig (tre ud af ni regioner), Tyskland (12 ud af 38 regioner), Litauen og Luxembourg (der begge blot er én enkelt region på dette analyseniveau), mens — som en procentdel af gennemsnittet i EU-28 — BNP pr. indbygger også voksede med mere end 10,0 procentpoint i Nyugat-Dunántúl (Ungarn), Sud-Est (Rumænien), Bratislavský kraj (Slovakiet) og Inner London - East.

SPOTLIGHT PÅ REGIONERNE

Mazowieckie, Polen

Målt i ændring af BNP pr. indbygger var Mazowieckie (den polske hovedstadsregion) regionen med den kraftigste vækst i perioden 2008-2014. Den registrerede også den største stigning i disponibel indkomst pr. indbygger blandt NUTS 2-regionerne mellem 2008 og 2013.

©: skitterphoto.com

Den kraftigste økonomiske vækst set i forhold til gennemsnittet i EU-28 i perioden 2008-2013 i NUTS 2-regionerne i EU blev registreret i den polske region Mazowieckie, der omfatter hovedstaden Warszawa. BNP pr. indbygger i Mazowieckie var 17,1 % under gennemsnittet i EU-28 i 2008, men steg til at være 8,4 % over gennemsnittet i EU-28 i 2014.

I den anden ende af skalaen registrerede i alt 38 regioner et fald på mindst 10,0 procentpoint i deres BNP pr. indbygger mellem 2008 og 2014 i forhold til gennemsnittet for EU-28 (som vist med den mørkeste lilla farve på kort 2). Virkningen af den finansielle og økonomiske krise på den græske og den spanske økonomi var vidtrækkende, da 12 af disse regioner var græske og 14 var spanske. Cypern ((der blot er en enkelt region på dette analyseniveau) var også med i denne gruppe af regioner lige som syv italienske regioner, hovedsagelig fra det nordlige Italien, to nederlandske regioner og en region fra henholdsvis Finland (hovedstadsregionen) og Det Forenede Kongerige (Bedfordshire and Hertfordshire). Det kraftigste økonomiske fald i forhold til gennemsnittet i EU-28 i perioden 2008–2014 på tværs af NUTS 2-regionerne i EU blev registreret i tre græske regioner (Attiki, Notio Aigaio og Ionia Nisia), hvor BNP pr. indbygger faldt med mere end 26,0 procentpoint i forhold til gennemsnittet i EU-28. Det faldt f.eks. i hovedstadsregionen Attiki fra 25,4 % over gennemsnittet i EU-28 til 1,2 % under gennemsnittet.

Den nationale økonomiske velstand ser ud til at spille en væsentlig rolle i bestemmelsen af de regionale økonomiske resultater med udbredt vækst i adskillige østlige medlemsstater

Det kan bemærkes, at der til trods for de store forskelle i det gennemsnitlige BNP pr. indbygger mellem regionerne i nogle af EU's medlemsstater var et relativt ensartet mønster i ændringerne i den økonomiske aktivitet i perioden fra 2008 til 2014. Blandt de multiregionale EU-medlemsstater voksede BNP pr. indbygger hurtigere end gennemsnittet for EU-28 i alle regioner i Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet, samt i samtlige regioner bortset fra hovedstadsregionen i Belgien, Tjekkiet og Østrig samt hver eneste region på nær en enkelt (der ikke var hovedstadsregionen) i Danmark og Tyskland. Derimod var væksten i det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i hver eneste region i Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Nederlandene, Slovenien, Finland (bortset fra Åland) og Sverige lavere end gennemsnitsvæksten i EU-28 (som regel som følge af lav vækst frem for en nedgang i absolutte tal i BNP pr. indbygger). I Irland havde en region kraftigere vækst end gennemsnittet i EU-28, og en region havde mindre vækst, mens situationen kun i Frankrig, Portugal og Det Forenede Kongerige var mere blandet, idet et flertal af regionerne havde mindre vækst end gennemsnittet i EU-28.

Arbejdsproduktivitet

I regionalregnskaberne defineres arbejdsproduktiviteten som bruttoværditilvækst i euro udtrykt i basispriser pr. beskæftiget person. Denne indikator fremgår af kort 3 for NUTS 2-regioner i 2014, idet resultaterne vises i forhold til gennemsnittet for EU-28. Regional arbejdsproduktivitet tager idéelt set hensyn til det samlede antal arbejdstimer (frem for blot at tælle de beskæftigede personer), men denne størrelse er i øjeblikket ufuldstændig for en række EU-medlemsstaters vedkommende.

SPOTLIGHT PÅ REGIONERNE

Luxembourg, Luxembourg

I 2014 havde Luxembourg den største bruttoværditilvækst pr. beskæftiget person blandt NUTS 2-regionerne i EU. Dets arbejdsproduktivitet var dobbbelt så stort som gennemsnittet i EU-28. Luxembourg registrerede også det næststørste BNP pr. indbygger (efter Inner London - West). Bemærk, at BNP pr. indbygger ikke nødvendigvis er en klar angivelse af, hvilken indkomst de private husholdninger i sidste ende råder over, da pendlerstrømme kan resultere i, at arbejdstagere bidrager til BNP i en region (hvor de arbejder) og til husstandsindkomsten i en anden region (hvor de bor).

©: nicrob 77

Hvis der er væsentlige pendlerstrømme mellem regioner, er det sandsynligt, at de regioner, der er kendetegnet ved at have en nettotilstrømning af pendlere, vil have en lavere bruttoværditilvækst pr. beskæftiget end deres tilsvarende BNP pr. indbygger, hvis beskæftigelsesdataene er knyttet til beskæftigelsesregionen frem for bopælsregionen. Det er med andre ord sandsynligt, at kløften mellem regionerne mindskes, når arbejdsproduktiviteten analyseres, frem for når BNP pr. indbygger analyseres. Når det er sagt, blev den højeste bruttoværditilvækst pr. beskæftiget i 2014 registreret i Luxembourg, der havde et af de højeste BNP-niveauer pr. indbygger). Bemærk, at der ikke var data for London.

Relativt høje arbejdsproduktivitetsniveauer kan hænge sammen med en effektiv udnyttelse af arbejdskraften (uden at bruge flere input) eller kan skyldes den blanding af aktiviteter, der udgør en bestemt økonomi (da nogle aktiviteter har højere arbejdsproduktivitet end andre). Sektoren for finansielle tjenester spiller f.eks. en særlig vigtig rolle i Luxembourgs økonomi, og denne aktivitet er kendetegnet ved at have et særligt højt produktivitetsniveau. Southern and Eastern Ireland (der omfatter Dublin) — der også er specialiseret i finansielle tjenester — var også blandt de regioner, der lå i top-3 over regioner med den største arbejdsproduktivitet. Resten af top-10 bestod af tre belgiske regioner (hovedstadsregionen og dens naboregioner), den danske, franske og svenske hovedstadsregion samt to regioner forbundet med produktionen af olie og gas i Nordsøen (der allerede var kendetegnet af at have et højt BNP pr. indbygger), nemlig Groningen og North Eastern Scotland.

Arbejdsproduktiviteten er lavere i de EU-medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 eller senere

Der var ikke en eneste region i de medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 eller senere, der havde en bruttoværditilvækst pr. beskæftiget, der lå over gennemsnittet for EU-28. Den slovakiske hovedstadsregion Bratislavský kraj registrerede den højeste bruttoværditilvækst pr. beskæftiget blandt NUTS 2-regionerne i disse 13 medlemsstater (hvor data var tilgængelige) med lidt over 80 % af gennemsnittet for EU-28 i 2014.

Der var 64 NUTS 2-regioner, hvor bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget var under tre fjerdedele af gennemsnittet i EU-28 i 2014 (som vist med den mørkeste lilla farve på kort 3). Blandt disse var der 46 regioner, hvor bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget var under halvdelen af gennemsnittet i EU-28: De var fordelt over to af de baltiske medlemsstater (Letland og Litauen, der begge blot er en enkelt region på dette analyseniveau) og regioner i det østlige EU, idet arbejdsproduktiviteten var lav i hver eneste region i Bulgarien, Kroatien og Ungarn, alle regionerne på nær to i Tjekkiet og i Polen, alle regionerne på nær en enkelt i Rumænien og en region i Slovakiet. Den eneste sydlige region med en arbejdsproduktivitet under halvdelen af gennemsnittet i EU-28 i 2014 var Norte i Portugal.

Husstandenes primære indkomst

I de senere år har der været voksende debat om livskvaliteten i Europa, idet mange mener, at deres generelle levestandard er blevet forringet efter den finansielle og økonomiske krise, navnlig som følge af faldende realløn, øget arbejdsløshed, ekstra skattebyrder eller socialsikringsbidrag, lavere sociale ydelser eller stigende priser.

Kort 4 giver et overblik over den primære indkomst pr. indbygger i NUTS 2-regioner i 26 af EU-medlemsstaterne. Der foreligger ikke nogen data for Luxembourg og Malta. Disse data præsenteres ved hjælp af købekraftforbrugsstandarder (KKFS), der er tilpasset prisforskelle mellem regionerne. I 2013 lå den primære indkomst på mellem51 200 KKFS pr. indbygger i Inner London - West og 4 800 KKFS i Severozapaden, hvilket er en faktor 10,6 til 1. De højeste og de laveste værdier blev således registreret i de samme regioner, som registrerede det højeste og det laveste BNP pr. indbygger.

Høje primære indkomster i mange tyske regioner og mere generelt i og omkring hovedstæder

Der var 52 regioner, som havde en primær indkomst pr. indbygger på mindst 22 500 KKFS i 2013. Flertallet (27) af disse regioner var i Tyskland, herunder de næst-, tredje- og fjerdestørste værdier, der blev registreret i Oberbayern, Stuttgart og Hamburg. Bortset fra Inner London - West er der syv andre britiske regioner, hovedsagelig i det sydøstlige England og med en region i Skotland (North Eastern Scotland). Andre EU-medlemsstater med flere regioner i denne gruppe omfattede Østrig (fem regioner), Belgien (fire regioner rundt om, men ikke omfattende hovedstadsregionen), Italien, Nederlandene og Finland (der hver har to regioner), mens der var en fransk og en svensk region. Som det var tilfældet med BNP pr. indbygger, er et af de mest slående træk ved kort 4 den relativt høje primære indkomst pr. indbygger i regioner, der omfatter eller ligger omkring hovedstæderne.

I den anden ende af skalaen var der 36 NUTS 2-regioner, som registrerende en primær indkomst pr. indbygger på under 10 000 KKFS. Disse regioner lå hovedsagelig i Letland (der blot er en enkelt region på dette analyseniveau), Grækenland og østlige EU-medlemsstater, særligt Bulgarien (alle seks regioner), Kroatien (begge regioner), Ungarn (seks af de syv regioner), Rumænien (seks af de otte regioner), Polen (8 af 16 regioner) og Slovakiet (en af fire regioner). Derudover var der en fransk region.

Disponibel indkomst

Graf 2 og kort 5 viser de private husstandes disponible indkomst, med andre ord den indkomst, som de kan bruge eller spare op (når de har betalt skatter og socialsikringsbidrag, og efter de har modtaget sociale ydelser). Den største disponible indkomst pr. indbygger i 2013 på 37 900 KKFS blev registreret i Inner London - West. Bemærk, at der ikke foreligger nogen data for Luxembourg og Malta. De 9 andre regioner i top-10 lå alle i Tyskland. Den største disponible indkomst blev registreret i den bayerske region Oberbayern (hvor München ligger).

Den største disponible indkomst pr. indbygger i Inner London - West var 7,7 gange højere end i den franske oversøiske region Mayotte (4 900 KKFS). Det betyder, at skellet mellem den øverste og den nederste region var betydeligt mindre, end hvis man foretog den samme sammenligning for primær indkomst (10,6 til 1). Den disponible indkomst pr. indbygger i de fleste regioner er generelt lavere end det tilsvarende tal for den primære indkomst pr. indbygger som følge af statslig indgriben (omfordeling). Dette gør sig navnlig gældende i regioner, der har de højeste indkomster (ofte hovedstadsregioner), da skatter og bidrag til sociale sikringsordninger normalt stiger, når indkomsten stiger.

Graf 2 viser, at hovedstadsregionerne ofte tegnede sig for de højeste disponible indkomster, selv om mønsteret var mindre fremtrædende blandt nogle få af de EU-medlemsstater, der havde de højeste disponible indkomster. I Belgien, Tyskland og Østrig lå den disponible indkomst pr. indbygger i hovedstadsregionen under det nationale gennemsnit. Hovedstadsregionerne i Spanien, Italien, Ungarn og Finland havde en disponibel indkomst pr. indbygger, som lå over deres respektive nationale gennemsnit, selv om der var mindst en anden region i hver af disse EU-medlemsstater, der havde en højere disponibel indkomst pr. indbygger.

Bortset fra hovedstadsregionerne var der en relativt ensartet fordeling af den disponible indkomst i regionerne i de fleste af EU's medlemsstater

Bortset fra hovedstadsregionerne var spredningen i den disponible indkomst pr. indbygger ofte relativt lille mellem de resterende regioner i de fleste EU-medlemsstater. Dette gjorde sig navnlig gældende i Danmark, Sverige og Østrig, der havde en ret ensartet spredning. I modsætning hertil, og der ses stadig bort fra hovedstadsregionerne, blev de største spredninger i den disponible indkomst pr. indbygger inden for regioner i den samme EU-medlemsstat registreret i Italien, Frankrig og Spanien. I Frankrig var det primært, fordi der var relativt lave værdier for nogle af de franske oversøiske regioner, mens forskellene i Italien og Spanien afspejlede skel mellem nord og syd (med højere niveauer af disponible indkomster i nordlige regioner).

Selv om de fleste NUTS 2-regioner oplyste, at den disponible indkomst pr. indbygger var lavere end den primære indkomst pr. indbygger, var der 46 regioner, hvor de sociale ydelser og andre overførsler var så høje, at den disponible indkomst pr. indbygger var højere end den primære indkomst. Dette var tilfældet i 10 af de 13 græske regioner, alle seks bulgarske regioner, fem af de otte rumænske regioner, fem af de syv portugisiske regioner, fire af de syv ungarske regioner, tre regioner i henholdsvis Spanien, Italien og Det Forenede Kongerige, to regioner i Polen, og en region i henholdsvis Tyskland, Frankrig, Kroatien og Slovakiet samt i Cypern (der blot er en enkelt region på dette analyseniveau).

De største stigninger i den disponible indkomst registreredes i mange regioner i Tyskland, Polen og Rumænien

Kort 5 viser ændringen i den disponible indkomst pr. indbygger i NUTS 2-regioner mellem 2008 og 2013. Bemærk, at dataene for Spanien henviser til forandringen mellem 2010 og 2013, og at der ikke er nogen tilgængelige oplysninger for Kroatien, Luxembourg og Malta. Det mest iøjnefaldende mønster på kortet er den relativt store stigning i de disponible indkomster i Tyskland, Polen og Rumænien i den pågældende periode. De største stigninger i disponibel indkomst blandt alle de NUTS 2-regioner, for hvilke der foreligger data, blev registreret i den polske hovedstadsregion Mazowieckie og den rumænske region Vest. Polske og rumænske regioner udgjorde, sammen med den slovakiske hovedstadsregion, alle top-10-pladserne.

Den disponible indkomst faldt med mere end 1 000 KKFS i alle de græske regioner

De største fald i disponibel indkomst sås i nogle af de EU-medlemsstater, der var hårdest ramt af den finansielle og økonomiske krise: Der var 38 regioner i EU-28, hvor den disponible indkomst pr. indbygger faldt med mere end 1 000 KKFS mellem 2008 og 2013 (vist med den mørkeste lilla farve på kort 5). Alle 13 græske regioner var i denne gruppe, og de ni regioner, der oplevede de største fald i hele EU-28, var alle græske. Det største fald fandt sted i den græske hovedstadsregion (Attiki). Derudover bestod denne gruppe af 38 regioner i øvrigt af 11 italienske regioner, 10 regioner fra Det Forenede Kongerige og begge irske regioner samt en af de to slovenske regioner og Cypern (der blot er en enkelt region på dette analyseniveau).

Datakilder og adgang til data

ENS 2010

Det Europæiske National- og Regionalregnskabssystem (ENS) fastlægger metodologien for nationalregnskaber i EU. Den nuværende udgave, ENS 2010 (ESA 2010), blev vedtaget i maj 2013 og har været anvendt siden september 2014.

ENS 2010 indeholder en harmoniseret metodologi, der skal anvendes til at producere national- og regionalregnskaber i EU. Den sikrer, at økonomiske statistikker om EU-medlemsstaternes økonomier sammenstilles på en sammenhængende, sammenlignelig, pålidelig og opdateret måde. Retsgrundlaget er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union.

Yderligere oplysninger om overgangen fra ENS 95 til ENS 2010 findes på Eurostats websted.

NUTS

Data fremlagt i denne artikel er udelukkende baseret på 2013-udgaven af NUTS.

Dækning

Statistikker fra regionalregnskaber fremlægges hovedsagelig for NUTS 2-regioner. Der er kun nationale data for Schweiz, Albanien og Serbien. De seneste statistikker for norske regioner er for 2013, selvom der er nationale data til rådighed for 2014.

Bemærk, at en fuldstændig tidsserie ikke findes for alle regioner. Analyser af kort, der viser udvikling over tid, bør derfor foretages med stor forsigtighed. Fodnoterne specificerer alle afvigelser fra standarddækningen.

Definitioner af indikatorer

Bruttonationalproduktet (BNP) er et grundlæggende mål for et lands overordnede økonomiske sundhedstilstand. Det er et aggregeret produktionsmål, der er lig med summen af bruttoværditilvæksten for alle de residente institutionelle enheder, der er involveret i produktion, plus alle produktskatter og minus alle produktsubsidier, der ikke er omfattet af værdien af deres produktion. Bruttoværditilvækst er forskellen mellem produktion og forbrug i produktionen.

BNP pr. beskæftiget har til formål at give et generelt indtryk af konkurrenceevnen og produktiviteten i en national/regional økonomi. Dette tal afhænger dog til en vis grad af strukturen af den samlede beskæftigelse, og det kan f.eks. reduceres ved et skift fra fuldtids- til deltidsarbejde.

Bruttoværditilvækst i basispriser er en saldo på nationalregnskabernes produktionskonto, defineret som produktion udtrykt i basispriser, minus forbrug i produktionen til køberpriser. Basisprisen er det beløb, producenten modtager af køberen for et produkt, minus alle produktskatter plus alle produktsubsidier. Bruttoværditilvækst kan analyseres efter aktivitet: Summen af bruttoværditilvækst i basispriser for alle aktiviteter plus produktskatter minus produktsubsidier giver BNP.

De private husstandes primære indkomst er den indkomst, der genereres direkte af markedstransaktioner. Det omfatter almindeligvis indkomst af lønarbejde og selvstændig virksomhed samt indkomst, der modtages i form af renter, udbytte og lejeindtægter. Skyldige renter og huslejer registreres som negative størrelser.

Den disponible indkomst beregnes ud fra den primære indkomst med tillæg af alle sociale ydelser og pengeoverførsler (som led i den statslige omfordeling) og fradrag af indkomst- og formueskat samt socialsikringsbidrag og lignende overførsler. Der er med andre ord tale om de penge, folk råder over.

Kontekst

Måling af den økonomiske udvikling

Den økonomiske udvikling udtrykkes ofte i BNP, som i regional sammenhæng kan anvendes til at måle den makroøkonomiske aktivitet og vækst og danne grundlag for sammenligninger mellem regionerne. Politisk set er BNP også en vigtig indikator, som er afgørende for fastsættelsen af, hvor meget den enkelte EU-medlemsstat skal bidrage med til EU-budgettet. Treårige gennemsnit af BNP anvendes til at afgøre, hvilke regioner der er berettiget til at modtage støtte fra EU's strukturfonde.

BNP pr. indbygger betragtes ofte som en erstatningsindikator for den generelle levestandard. De politiske debatter bør dog ikke baseres på BNP alene, da det ikke tager hensyn til eksterne faktorer som f.eks. miljømæssig bæredygtighed eller social inklusion, der i stigende grad betragtes som vigtige drivkræfter for livskvalitet.

En række internationale initiativer har fokuseret på dette spørgsmål, og i august 2009 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen BNP og mere: måling af fremskridt i en verden i forandring (KOM(2009) 433 endelig), hvori der gøres rede for en vifte af foranstaltninger, som skal forbedre og supplere BNP-relaterede foranstaltninger. Det fremgik af meddelelsen, at der var et klart behov for at supplere BNP med statistikker, der dækker andre økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål, som menneskers velfærd i høj grad afhænger af. Den seneste udvikling i tilknytning til disse supplerende indikatorer er beskrevet i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen Progress on "GDP and beyond" actions (SWD(2013) 303 final), hvori offentlighedens interesse i bredere BNP-relaterede foranstaltninger, herunder på regionalt og lokalt plan, bekræftes.

Økonomiske politikker

Regionale uligheder kan skyldes mange faktorer, herunder: en geografisk perifer beliggenhed eller en lav befolkningstæthed, sociale og økonomiske forandringer eller en arv fra tidligere økonomiske systemer. Disse uligheder kan bl.a. vise sig i form af social forarmelse, dårlige boligforhold, et sundhedsvæsen og uddannelsesmuligheder af dårlig kvalitet, større arbejdsløshed eller utilstrækkelig infrastruktur.

EU's regionalpolitik har til formål at støtte den bredere Europa 2020-dagsorden. Formålet med EU's regionalpolitik er at fremme solidaritet og samhørighed, således at de enkelte regioner kan realisere deres fulde potentiale, forbedre konkurrenceevnen og beskæftigelsen og hurtigst muligt bringe levestandarden i "fattigere" regioner op på EU-gennemsnittet.

Samhørighedspolitik

Over en tredjedel af EU's budget er afsat til samhørighedspolitikken, som har til formål at fjerne økonomiske, sociale og territoriale forskelle i EU, f.eks. ved at bidrage til omstrukturering af industriområder i tilbagegang eller diversificering af landdistrikterne. Dermed søger EU's regionalpolitik at gøre regionerne mere konkurrencedygtige, fremme økonomisk vækst og skabe nye job. EU's regionalpolitik er en investeringspolitik, der skal styrke jobskabelsen, konkurrenceevnen, den økonomiske vækst, en bedre livskvalitet og den bæredygtige udvikling.

I perioden 2014–2020 har EU's samhørighedspolitik fået et nyt fokus, så den kan få en maksimal indvirkning på vækst og beskæftigelse. I denne periode vil i alt 351 mia. EUR blive investeret i EU's regioner. Der vil fortsat blive investeret i alle regioner, men med de vedtagne reformer af politikken vil støtteniveauet blive ændret i henhold til følgende klassificering:

mindre udviklede regioner (BNP < 75 % af gennemsnittet for EU-27)
overgangsregioner (BNP 75 % — 90 % af gennemsnittet for EU-27) og
mere udviklede regioner (BNP > 90 % af gennemsnittet for EU-27).

EU's regionalpolitik skal hjælpe hver enkelt region med at realisere sit fulde potentiale ved at øge konkurrenceevnen og levestandarden i de fattigste regioner i forhold til EU-gennemsnittet (konvergens). Den regionale økonomiske politik skal fremme investeringer i regionerne ved at øge tilgængeligheden, tilvejebringe tjenester af høj kvalitet og beskytte miljøet. Herved skal den tilskynde til innovation, iværksætterkultur og jobskabelse og samtidig fjerne de uligheder, der kan komme til udtryk i social forarmelse, dårlige boligforhold samt dårlig uddannelse og sundhedspleje, større arbejdsløshed eller utilstrækkelig infrastruktur.

Skub i beskæftigelsen, væksten og investeringerne

I 2014 gjorde Europa-Kommissionen "det at sætte skub i beskæftigelsen, væksten og investeringerne" til sin hovedprioritet. Dette er et nyt større initiativ, der sigter mod at åbne op for offentlige og private investeringer ved at være rettet mod udvikling af infrastruktur, såsom bredbåndsinternet, energinetværk og transport. Europa-Kommissionen understregede i meddelelsen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014) 903 final) den rolle, som EU-medlemsstaterne og de regionale myndigheder bør have for at få den maksimale virkning ud af strukturmidlerne ved at kapitalisere på forskellige finansielle instrumenter i form af lån, egenkapital og garantier. Europa-Kommissionen vedtog en meddelelse i januar 2015 om optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer (COM(2015) 12 final). Meddelelsen sigter også mod at skabe større sammenhæng mellem investeringer, strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed.

Se også

Economy and finance statistics introduced (på engelsk)
European sector accounts - background (baggrundsartikel) (på engelsk)
European system of national and regional accounts - ESA 2010 (baggrundsartikel) (på engelsk)
GDP per capita, consumption per capita and price level indices (på engelsk)
Nationalregnskaber og BNP

Yderligere Eurostat-oplysninger

Regional economic accounts — ESA2010 (t_nama_reg)

Database

Regional statistics by NUTS classification (reg) (på engelsk), se:

Regional economic accounts — ESA2010 (reg_eco10)

Særligt afsnit

National accounts (på engelsk)
Regions (på engelsk)

Metodologi / Metadata

Gross domestic product (GDP) at current market prices by NUTS 2 regions (på engelsk) (ESMS-metadatafil — nama_r_e2gdp_esms)
Household accounts - ESA95 (på engelsk) (ESMS-metadatafil — reg_ecohh_esms)

Kildedata til grafer og kort (MS Excel)

Economy at regional level (på engelsk)

Eksterne links

European Commission — Regional and Urban Policy — Cohesion policy data (på engelsk)