Archive:Statistikker over naturgaspriser

Data fra maj 2020.

Planlagt opdatering af artiklen: august 2021.

This Statistics Explained article has been archived on 10 December 2020.

Highlights

Gaspriserne for husholdninger i EU i andet halvår af 2019 var højest i Sverige (0,12 EUR pr. kWh) og lavest i Rumænien (0,03 EUR pr. kWh).

Gaspriserne for erhvervsforbrugere i EU i andet halvår af 2019 var højest i Finland (0,06 EUR pr. kWh) og lavest i Belgien (0,02 EUR pr. kWh).

Naturgaspriser (inklusive afgifter) for husholdningsforbrugere, anden halvdel af 2019

Denne artikel omhandler udviklingen i naturgaspriser for både husholdningsforbrugere og erhvervsforbrugere i Den Europæiske Union (EU). Der er også medtaget prisdata for Det Forenede Kongerige, Serbien, Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina, Moldova og Georgien.

Prisen på energi i Unionen afhænger af en række forskellige forhold med hensyn til udbud og efterspørgsel, herunder den geopolitiske situation, det nationale energimiks, diversificering af importen, omkostninger til forsyningsnettene, miljøbeskyttelsesomkostninger, ekstreme vejrforhold eller afgifts- og skatteniveau. Bemærk, at priserne i denne artikel er inklusive skatter, afgifter og moms for husholdningsforbrugere, men eksklusive refusionsberettigede skatter, afgifter og moms for erhvervsforbrugere.

Full article

Naturgaspriser for husholdningsforbrugere

Højeste gaspriser i Sverige, Spanien og Nederlandene

For husholdninger (som i denne artikel defineres som mellemstore forbrugere med et årligt forbrug på mellem 20 og 200 gigajoule (GJ)) blev de højeste naturgaspriser blandt EU's medlemsstater i første halvår af 2019 registreret i Sverige, Spanien og Nederlandene (se graf 1), og de laveste priser i Ungarn, Rumænien og Letland. Naturgasprisen for husholdninger i Sverige (0,1167 EUR pr. kWh) var mere end tre gange så høj som prisen i Rumænien (0,0332 EUR pr. kWh).

Graf 1: Elpriser for husholdningsforbrugere, første halvår af 2019
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_202)

Gennemsnitsprisen i EU-27 — et vægtet gennemsnit baseret på de seneste (2018) data for husholdningernes forbrugsmængde — var 0,0720 EUR pr. kWh.

Udviklingen i naturgaspriser for husholdningsforbrugere i EU-27 siden første halvår af 2008 fremgår af graf 2. Generelt er disse priser højere i andet semester i hvert år. Dette skyldes sæsoneffekten. Generelt var naturgaspriserne stigende i EU-27 fra den laveste pris på 0,0558 EUR pr. kWh i andet halvår af 2009 til den højeste pris på 0,0746 EUR pr. kWh i andet halvår af 2013. Den faldt fra 2013 til 2017, men steg igen i 2018 og fremefter. Prisen uden afgifter i andet halvår af 2019 er lavere end prisen uden afgifter i første halvår af 2008 justeret for inflation, til trods for at priserne i første halvår generelt er lavere end priserne i andet halvår. Men eksklusive skatter er faldet imidlertid mindre markant, idet skatternes andel steg fra 25 % i 2008 til 31 % i 2019.

Graf 2: Udvikling i naturgaspriser for husholdningsforbrugere, EU-27, 2008-2019
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_202)

Betydningen af skatter og afgifter varierer kraftigt mellem EU's medlemsstater

Andel skatter og afgifter af den samlede naturgaspris for husholdningsforbrugere fremgår af graf 3. Skattebidragets relative andel i første halvår 2019 var mindst i Grækenland (7,8 %), hvor grundprisen bliver pålagt en lav momssats. De højeste skatter blev opkrævet i Danmark, hvor 60,2 % af den endelige pris bestod af skatter og afgifter. Skatter og afgifter oversteg også halvdelen af prisen i Nederlandene (54,0 %). I EU-27 som helhed udgør momsen 16,4 % af den samlede pris. Den varierer fra 5,5 % i Grækenland til 21,3 % i Ungarn.

Graf 3: Andel af skatter og afgifter betalt af husholdninger, andet halvår af 2019
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_202)

Største stigninger i gaspriser for husholdningsforbrugere i Bulgarien, Letland og Estland

Graf 4 viser ændringen i naturgaspriser for husholdningsforbrugere, inklusive alle skatter, afgifter og moms, i den nationale valuta mellem andet halvår af 2018 og andet halvår af 2019. Disse priser faldt i den vurderede periode i 13 af de 24 medlemsstater, for hvilke der foreligger data — husholdningerne i Cypern, Malta og Finland forbruger slet ikke naturgas. Det største prisfald blev observeret i Letland ( 22,0 %), Ungarn ( 15,5 %) og Grækenland ( 10,2 %). Naturgaspriserne for husholdningsforbrugere steg i 11 medlemsstater mellem andet halvår af 2018 og andet halvår af 2019 med de største stigninger i Spanien (16,7 %), Kroatien (12,9 %) og Nederlandene (12,1 %).

Graf 4: Udvikling i naturgaspriser for husholdningsforbrugere sammenlignet med samme halvår af det foregående år, andet halvår af 2019 (%)
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_202)

Naturgaspriser for erhvervsforbrugere

Gaspriser for erhvervsforbrugere højest i Finland og Sverige

For erhvervsforbrugere (som i denne artikel defineres som mellemstore forbrugere med et årligt forbrug på mellem 10 000 og 100 000 gigajoule (GJ)) blev de højeste naturgaspriser blandt EU's medlemsstater i første halvår af 2019 registreret i Finland (0,0555 EUR pr. kWh), Frankrig (0,0368 EUR pr. kWh) og Sverige (0,0357 EUR pr. kWh), og de laveste naturgaspriser blev registreret i Belgien (EUR 0,0228 pr. kWh) (se graf 5). Finland var 51 % dyrere end Frankrig, som var den medlemsstat, der havde de næstdyreste priser.

Gennemsnitsprisen i EU-27 — et vægtet gennemsnit baseret på de seneste (fra 2018) data for erhvervsforbrugernes forbrugsmængde — var 0,0308 EUR pr. kWh.

Graf 5: Naturgaspriser for erhvervsforbrugere, andet halvår af 2019
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_203)

Udviklingen i naturgaspriser for erhvervsforbrugere i EU-27 siden første halvår af 2008 fremgår af graf 6. Disse priser udviser samme tendens som for husholdningsforbrugere (se graf 2), men uden den sæsoneffekten. Efter et fald til 0,031 EUR pr. kWh i andet halvår af 2009 steg naturgaspriserne for erhvervsforbrugere hvert halvår til et toppunkt på 0,042 EUR pr. kWh i første halvår af 2013. Herefter faldt de hvert halvår og nåede ned på 0,029 EUR i andet halvår af 2017. De seneste data viser en svag stigning fra første halvår af 2018, med undtagelse af den allersidste del af rapportingsperioden. Skatters og afgifters andel er steget fra ca. 7 % i 2008 til ca.13 % i 2019. Sammenlignet med den generelle inflation ligger prisen for andet halvår af 2019 langt under prisen for første halvår af 2008 justeret for inflation (26 % lavere)

Graf 6: Udvikling i naturgaspriser for erhvervsforbrugere, EU-27, 2008-2019
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_203)

Den andel af skatter og afgifter, som erhvervsforbrugere ikke kan få refunderet, af den samlede naturgaspris fremgår af graf 7. For erhvervsforbrugere var skattebidragets relative andel i første halvår af 2019 mindst i Luxembourg (0,7 %), Rumænien og Portugal (begge 2,2 %). De største andele blev registreret i Finland (33,5 %), Danmark (31,5 %) og Nederlandene (25,0 %).

Graf 7: Andel af skatter og afgifter betalt af erhvervsforbrugere for naturgas, andet halvår af 2019
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_203)

Udvikling i gaspriser for erhvervsforbrugere

Graf 8 viser udviklingen i naturgaspriser for erhvervsforbrugere, inklusive alle ikke-refusionsberettigede skatter og afgifter, i den nationale valuta mellem andet halvår af 2018 og andet halvår af 2019. Disse priser faldt i 15 ud af de 25 medlemsstater, for hvilke der foreligger data — erhvervssektoren i Cypern og Malta forbruger slet ikke naturgas. Prisen faldt med 28,9 % i Litauen, 23,6 % i Sverige og 21,3 % i Danmark. I modsætning hertil steg naturgaspriserne for erhvervssektoren kraftigt i Slovakiet (15,9 %), Rumænien (14,3 %) og Polen (7,8 %).

Graf 8: Udvikling i naturgaspriser for erhvervsforbrugere sammenlignet med samme halvår af det foregående år, andet halvår af 2019 (%)
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_203)

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Natural gas price statistics tables and graphs (på engelsk)

Datakilder

Definition af husholdningsforbrugere

I denne artikel vedrører henvisningerne til husholdningsforbrugere det middelhøje standardiserede forbrugsinterval for husholdninger, dvs. et årligt naturgasforbrug (kun rørgas er omfattet) på mellem 5 555 kWh og 55 555 kWh (mellem 20 og 200 gigajoule (GJ)). Alle tal er forbrugerdetailpriser og inkluderer skatter, afgifter og moms. Cypern, Malta og Finland forbruger ikke naturgas i husholdningssektoren.

Definition af erhvervsforbrugere

I denne artikel vedrører henvisninger til erhvervsforbrugere det middelhøje standardiserede forbrugsinterval for erhvervsforbrugere, dvs. et årligt naturgasforbrug på mellem 2 778 kWh og 27 778 kWh (mellem 10 000 og 100 000 gigajoule (GJ)). Priserne svarer til grundprisen på naturgas, inklusive alle ikke-refunderbare skatter og afgifter. Cypern og Malta forbruger ikke naturgas i erhvervssektoren. Disse data omfatter ikke naturgas, der bruges til kemiske processer eller elektricitet og/eller kraftvarmeproduktion.

Metodologi

Sammenligning mellem priserne for 2018 og 2019 foretages i de nationale valutaer for at udelukke virkningen af valutakursudsving mellem nationale valutaer og euroen.

Priserne i nationale valutaer omregnes til euro på grundlag af den gennemsnitlige vekselkurs for den periode, for hvilken priserne er indberettet.

Priserne sammenlignes altid med priserne for samme halvår (dvs. år for år) for at undgå sæsoneffekter.

I 2016 trådte forordning (EU) 2016/1952 i kraft. Heri fastlægges forpligtelsen til at indsamle og formidle naturgaspriser for husholdningsforbrugere og erhvervsforbrugere. Indtil 2016 blev området erhvervsforbrugere defineret som industrielle forbrugere, men de indberettende myndigheder fik lov til at inkludere andre erhvervsforbrugere. Med indførelsen af forordning (EU) 2016/1952 blev definitionen ændret fra industrielle forbrugere til erhvervsforbrugere med henblik på at have en unik metodologi for alle indberettende lande. Frem til januar 2017 indberettende de kompetente myndigheder deres prisdata for husholdningssektoren på frivillig basis.

Naturgastakster eller prisordninger varierer fra leverandør til leverandør. De kan være resultatet af forhandlede kontrakter, især for store erhvervsforbrugere. For mindre forbrugere fastsættes de normalt ud fra en række karakteristika, herunder den mængde naturgas, der forbruges. De fleste takster omfatter et fast gebyr. Der findes derfor ikke én enkelt pris for naturgas. For at kunne sammenligne priserne over tid og mellem EU's medlemsstater vises oplysninger for forbrugsintervaller for husholdningsforbrugere og for erhvervsforbrugere. Naturgaspriserne for husholdningsforbrugere er opdelt i tre på hinanden følgende forbrugsintervaller og — for erhvervsforbrugere — i seks forskellige forbrugsintervaller.

De indsamlede priser dækker gennemsnitspriser over en periode på seks måneder (et halvår) fra januar til juni (første halvår) og fra juli til december (andet halvår) hvert år. Priserne indbefatter grundprisen på naturgas, transmissions- og distributionstakster, målerleje og andre tjenester. Naturgaspriser for husholdningsforbrugere vises i denne artikel inklusive skatter, afgifter, ikke-skattemæssige afgifter, gebyrer og moms, da dette generelt afspejler den slutpris, der betales af husholdningsforbrugere. Da erhvervsforbrugere sædvanligvis kan få refunderet moms og andre skatter, vises priserne for virksomheder eksklusive moms og andre refusionsberettigede skatter, afgifter og gebyrer. Enheden for naturgaspriser er euro pr. kilowatt-time (EUR pr. kWh).

Kontekst

Energiforsyningspriser og pålidelighed er centrale for et lands energiforsyningsstrategi. Naturgaspriser er især vigtige for den internationale konkurrenceevne, da gas ofte udgør en væsentlig del af de samlede energiomkostninger for industrien og servicevirksomheder. I modsætning til prisen på andre fossile brændstoffer, der sædvanligvis handles på de globale markeder med forholdsvis ensartede priser, varierer naturgaspriserne betydeligt mellem EU's medlemsstater.

EU har truffet foranstaltninger for at liberalisere el- og gasmarkederne siden anden halvdel af 1990'erne. I 2003 blev der vedtaget direktiver om fælles regler for det indre marked for elektricitet og naturgas. Der blev fastsat tidsfrister for åbningen af markederne og for at give kunderne mulighed for at vælge leverandør: senest den 1. juli 2004 for erhvervskunder og senest den 1. juli 2007 for alle forbrugere (herunder også husholdninger). Nogle af EU's medlemsstater fremskyndede liberaliseringsprocessen, mens det for andre gik meget langsommere med at træffe de nødvendige foranstaltninger. Der er stadig betydelige hindringer for at komme ind på mange el- og naturgasmarkeder, hvilket bekræftes af det antal markeder, som stadig domineres af leverandører med en monopolposition eller monopollignende position.

I Kommissionens meddelelse Tackling af de højere oliepriser (KOM(2008) 384) opfordres EU til at udnytte energien mere effektivt og blive mindre afhængig af fossile brændstoffer — navnlig ved at følge den tilgang, der beskrives i klima- og energipakken.

I juli 2009 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en tredje energipakke (en pakke lovforslag bestående af to direktiver og tre forodninger), der skal sikre reelle og effektive muligheder for at vælge leverandør og give kunderne en række fordele. Denne ene forordning handlede om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder inden 2011.

I maj 2013 opfordrede Det Europæiske Råd Europa-Kommissionen til at foretage en tilbundsgående analyse af udviklingen af energipriser og omkostninger i Europa.

I 2014 udarbejdede Kommissionen som svar på Rådets anmodning en tilbundsgående analyse af energipriser og omkostninger i Europa for at hjælpe de politiske beslutningstagere med at forstå baggrunden, konsekvenserne af de seneste prisstigninger for forbrugerne og de politiske konsekvenser. Denne første rapport om energipriser og omkostninger viste, at priserne varierede betydeligt mellem EU's medlemsstater og lå betydeligt højere for Europa end for EU's internationale handelspartnere, navnlig USA. Detailpriserne var steget mere end engrospriserne som følge af stigningerne i netpriskomponenterne og skatter og afgifter. Svagheder i dataene førte til anbefalingen om at forbedre detaljeringsgraden, gennemsigtigheden og sammenhængen i indsamlingen af data om energipriser og til Kommissionens forslag og vedtagelsen af forordning (EU) 2016/1952. Det blev også besluttet, at der hvert andet år skulle udarbejdes en sådan rapport om energipriser og omkostninger. Kommissionen offentliggjorde således også en sådan rapport i 2016 og 2018.

Øget gennemsigtighed af gas- og elpriserne vil hjælpe med at fremme fair konkurrence, idet kunderne vil blive tilskyndet til at vælge mellem forskellige energikilder (olie, kul, naturgas og vedvarende energikilder) og mellem forskellige leverandører. Energiprisernes gennemsigtighed øges ved at offentliggøre og formidle priser og prisfastsættelsessystemer så bredt som muligt.