Archive:Statistikker over elpriser

Data fra november 2019.

Planlagt opdatering af artiklen: september 2020.

Highlights

Elpriserne for husholdninger i EU var højest i Tyskland (0,31 EUR pr. kWh) og lavest i Bulgarien (0,10 EUR pr. kWh) i andet halvår 2019.

Elpriserne for erhvervsforbrugere i EU var højest i Italien (0,17 EUR pr. kWh) og lavest i Danmark (0,07 EUR pr. kWh) i andet halvår 2019.

Elpriser (inkl. skatter og afgifter) for husholdninger, første halvår 2019

Denne artikel omhandler udviklingen i elpriser for både husholdninger og erhvervsforbrugere i Den Europæiske Union (EU). Den omfatter også prisdata fra Island, Liechtenstein, Norge, Albanien, Nordmakedonien, Montenegro, Serbien, Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina, Kosovo ^[1], Moldova, Ukraine og Georgien.

Prisen på energi i EU afhænger af en række forskellige forhold med hensyn til udbud og efterspørgsel, herunder den geopolitiske situation, det nationale energimiks, diversificering af importen, omkostninger for forsyningsnet, miljøbeskyttelsesomkostninger, ekstreme vejrforhold eller afgifts- og skatteniveau. Bemærk, at priserne i denne artikel er inklusive skatter, afgifter og moms for husholdningsforbrugere, men eksklusive refusionsberettigede skatter, afgifter og moms for erhvervsforbrugere.

Full article

Elpriser for husholdninger

Højeste elpriser i Danmark og Tyskland

En oversigt over de gennemsnitlige elpriser i euro pr. kilowatt-time (EUR pr. kWh) i de sidste tre år (første halvår af hvert år for at undgå sæsoneffekt) vises i tabel 1.

Tabel 1: Elpriser 2017-2019 (første halvår)
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204) og (nrg_pc_205)

For husholdninger, som i denne artikel defineres som mellemstore forbrugere med et årligt forbrug i intervallet 2 500 kWh < forbrug < 5 000 kWh, blev de højeste elpriser blandt EU-medlemsstaterne i første halvår 2019 registreret i Tyskland (0,3088 EUR pr. kWh), Danmark (0,2984 EUR pr. kWh) og Belgien (0,2839 EUR pr. kWh). se graf 1. De laveste elpriser blev registreret i Bulgarien (0,0997 EUR pr. kWh), Ungarn (0,1120 EUR pr. kWh) og Litauen (0,1255 EUR pr. kWh). Elprisen for husholdninger i Tyskland var næsten tre gange så høj som prisen i Bulgarien.

Graf 1: Elpriser for husholdninger, første halvår 2019
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204)

Gennemsnitsprisen i EU-28 i første halvår 2019 – et vægtet gennemsnit baseret på de seneste (2017) data for husholdningernes forbrugsmængde – var 0,2159 EUR pr. kWh.

Udviklingen i elpriser for husholdninger i EU-28 og euroområdet siden første halvår 2008 vises i graf 2. Prisen for energi, forsyning og net (priser uden skatter og afgifter) har været stabil i det seneste årti. Den gik fra 0,1149 EUR pr. kWh i første halvår 2008 til 0,1411 EUR pr. kWh i andet halvår 2014 og ligger nu på 0,1356 EUR pr. kWh. Skatters og afgifters andel er dog steget konstant fra 27 % i 2008 til 37 % i 2019.

Graf 2: Udvikling i elpriser for husholdninger, EU-28 og EA, 2008-2019
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204)

Betydningen af skatter og afgifter varierer kraftigt mellem EU's medlemsstater

Skatters og afgifters andel af den samlede elpris for husholdninger vises i graf 3. Skattebidragets andel i første halvår 2019 i EU var mindst i Malta (5,9 %), hvor en relativt lav momssats blev pålagt grundprisen, og hvor husholdninger ikke pålægges andre afgifter. De højeste skatter blev opkrævet i Danmark, hvor 63,7 % af den endelige pris bestod af skatter og afgifter.

Graf 3: Skatter og afgifter betalt af husholdninger, andet halvår 2019
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204)

Største fald i elpriserne i Danmark, Portugal og Polen

I graf 4 vises udviklingen i elpriser for husholdninger, inklusive alle skatter, afgifter og moms, i den nationale valuta mellem første halvår 2018 og første halvår 2019. Disse priser faldt i den pågældende periode i fire af EU-medlemsstaterne. De højeste prisstigninger blev konstateret i Nederlandene (20,3 %), mens elprisen for husholdninger faldt mest markant i Danmark (-4,3 %).

Graf 4: Udvikling i elpriser for husholdninger sammenlignet med det foregående år, samme halvår, første halvår 2019
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204)

Elpriser for erhvervsforbrugere

Elpriser højest i Italien og Cypern

For erhvervsforbrugere (som i denne artikel defineres som mellemstore forbrugere med et årligt forbrug i intervallet 500 MWh < forbrug < 2 000 MWh) blev de højeste elpriser blandt EU-medlemsstaterne i første halvår 2019 registreret i Italien og Cypern (se graf 5). Gennemsnitsprisen i EU-28 i første halvår 2019 – et vægtet gennemsnit baseret på de seneste (2017) nationale data for erhvervsforbrugernes forbrugsmængde – var 0,1251 EUR pr. kWh.

Graf 5: Elpriser for erhvervsforbrugere, første halvår 2019
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205)

Udviklingen i elpriser for erhvervsforbrugere i EU-28 siden første halvår 2008 vises i graf 6. Prisen for energi, forsyning og net (priser uden skatter og afgifter) steg indledningsvis fra 0,0846 EUR pr. kWh i første halvår 2008 til 0,0959 EUR pr. kWh i andet halvår 2012, og den ligger nu på 0,0875 EUR pr. kWh. Skatters og afgifters andel er dog steget konstant fra 13 % i 2008 til 30 % i 2019.

Graf 6: Udvikling i elpriser for erhvervsforbrugere, EU-28 og EA, 2008-2019
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205)

Ikke-refusionsberettigede skatters og afgifters andel af den samlede elpris

Hvor stor en andel ikke-refusionsberettigede skatter og afgifter udgør af den samlede elpris for erhvervsforbrugere, vises i graf 7. I første halvår 2019 blev den største andel af skatter opkrævet i Danmark, hvor de ikke-refusionsberettigede skatter og afgifter udgjorde 45,1 % af den samlede pris.

Graf 7: Ikke-refusionsberettigede skatter og afgifter betalt af erhvervsforbrugere, første halvår 2019
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205)

Udvikling i elpriser for erhvervsforbrugere

I graf 8 vises ændringen i elpriser for erhvervsforbrugere, inklusive alle ikke-refusionsberettigede skatter og afgifter, i den nationale valuta mellem første halvår 2018 og første halvår 2019. Disse priser faldt i denne periode kun i én EU-medlemsstat, Danmark, hvor den faldt med 12,2 %. Den højeste prisstigning blev konstateret i Rumænien (19,2 %), mens elprisen for erhvervsforbrugere faldt mest markant i Danmark (12,2 %).

Graf 8: Udvikling i elpriser for erhvervsforbrugere sammenlignet med det foregående år, samme halvår, første halvår 2019
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205)

Kildedata til tabeller og grafer

Electricity price statistics tables and graphs (på engelsk)

Datakilder

Definition af husholdninger

I denne artikel vedrører henvisninger til husholdninger det middelhøje standardiserede forbrugsinterval for husholdninger, dvs. et årligt elforbrug på mellem 2 500 og 5 000 kWh. Alle tal er forbrugerdetailpriser og omfatter skatter, afgifter og moms.

Bemærk, at sammenligningen mellem 2018- og 2019-priser er foretaget med priser i national valuta for at udelukke virkningen af valutakursudsving mellem national valuta og euroen for de EU-medlemsstater og tredjelande, der ikke anvender euro.

Definition af erhvervsforbrugere

I denne artikel vedrører henvisninger til erhvervsforbrugere det middelhøje standardiserede forbrugsinterval for erhvervsforbrugere, dvs. et årligt elforbrug på mellem 500 og 2 000 MWh. Priserne i denne artikel svarer til grundprisen for elproduktion og omkostninger til forsyningsnet, inklusive alle ikke-refusionsberettigede skatter og afgifter.

Metodologi

Som følge af en ændring i metodologien fra og med 2007 er der et brud i tidsserien, og der foreligger derfor kun en relativt kort tidsserie. Selv inden for denne relativt korte tidsramme har elpriserne alligevel varieret betydeligt.

I 2016 trådte forordning (EU) 2016/1952 i kraft, som fastlægger forpligtelsen til at indsamle og formidle elpriser for husholdningsforbrugere og erhvervsforbrugere. Indtil januar 2017 blev prisdata for husholdningssektoren oplyst af de indberettende myndigheder på frivillig basis. Indtil 2016 blev området erhvervsforbrugere defineret som industrielle forbrugere, men de indberettende myndigheder fik lov til at inkludere andre erhvervsforbrugere. Med indførelsen af forordning (EU) 2016/1952 blev definitionen ændret fra industrielle forbrugere til erhvervsforbrugere med henblik på at have en unik metodologi for alle indberettende lande.

Eltakster eller prisordninger varierer fra leverandør til leverandør. De kan være resultatet af forhandlede kontrakter, især for større erhvervsforbrugere. For mindre forbrugere fastsættes de generelt ud fra elforbruget og en række andre forhold. De fleste takster indbefatter et fast gebyr. Der findes derfor ikke én enkelt pris for elektricitet. For at kunne sammenligne priserne over tid og mellem EU-medlemsstater vises oplysninger for forbrugsintervaller for husholdninger og for erhvervsforbrugere. Der findes fem forskellige typer husholdninger, for hvilke elpriser indsamles, som følger forskellige årlige forbrugsintervaller. For samtlige erhvervsforbrugere indsamles elpriserne for i alt syv forskellige brugertyper.

De indsamlede priser dækker gennemsnitspriser over en periode på seks måneder (et halvår) fra januar til juni (første halvår) og fra juli til december (andet halvår) i hvert år. Priserne indkluderer grundprisen på elektricitet, transmissions- og distributionstakster, målerleje og andre tjenester. Elpriserne for husholdninger vises inklusive skatter, afgifter, ikke-skattemæssige afgifter, gebyrer og moms, da dette generelt afspejler den slutpris, der betales af husholdningsforbrugere. Da erhvervsforbrugere sædvanligvis kan få refunderet moms og andre skatter, vises priserne for virksomheder eksklusive moms og andre refusionsberettigede skatter, afgifter og gebyrer. Enheden for elpriser er euro pr. kilowatt-time (EUR pr. kWh).

Kontekst

Energiforsyningspriser og pålidelighed, især for elektricitet, er centrale for et lands energiforsyningsstrategi. Elpriser er især vigtige for den internationale konkurrenceevne, da elektricitet ofte udgør en væsentlig del af de samlede energiomkostninger for industrien og servicevirksomheder. I modsætning til prisen på andre fossile brændstoffer, der sædvanligvis handles på de globale markeder med relativt ensartede priser, er der et større interval af elpriser inden for EU's medlemsstater. Elprisen påvirkes i en vis udstrækning af prisen på primære brændstoffer og i de seneste år også af prisen på CO₂-emissionscertifikater.

Disse spørgsmål er omhandlet i Kommissionens meddelelse Tackling af de højere oliepriser (KOM(2008) 384), hvor EU opfordres til at udnytte energien mere effektivt og blive mindre afhængig af fossile brændstoffer – navnlig ved at følge den tilgang, der beskrives i klima- og energipakken.

EU har truffet foranstaltninger for at liberalisere el- og gasmarkederne siden anden halvdel af 1990'erne. I 2003 blev der vedtaget direktiver om fælles regler for det indre marked for elektricitet og naturgas. Der blev fastsat tidsfrister for åbningen af markederne og for at give kunderne mulighed for at vælge leverandør: senest den 1. juli 2004 for erhvervskunder og senest den 1. juli 2007 for alle forbrugere (også husholdninger). Nogle EU-medlemsstater fremskyndede liberaliseringsprocessen, mens det for andre gik meget langsommere med at træffe de nødvendige foranstaltninger. Der er stadig betydelige hindringer for at komme ind på mange el- og naturgasmarkeder, hvilket bekræftes af det antal markeder, som stadig domineres af leverandører med en monopolposition eller monopollignende position. I juli 2009 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en tredje pakke lovforslag (på engelsk), der skal sikre reelle og effektive muligheder for at vælge leverandør og give kunderne en række fordele. Det forventes, at øget gennemsigtighed af gas- og elpriserne vil hjælpe med at fremme fair konkurrence, idet kunderne vil blive tilskyndet til at vælge mellem forskellige energikilder (olie, kul, naturgas og vedvarende energikilder) og forskellige leverandører. Energiprisernes gennemsigtighed kan forbedres ved at offentliggøre og formidle priser og prisfastsættelsessystemer så bredt som muligt.

Direct access to

Noter

↑ . Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

[1] . Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

[1]