Archive:Statistikker over elpriser
I
Data fra maj 2020.
Planlagt opdatering af artiklen: august 2021.
Highlights
Elpriserne for husholdninger i EU-27 var i andet halvår af 2019 højest i Danmark (0,29 EUR pr. kWh) og lavest i Bulgarien (0,10 EUR pr. kWh).
Elpriserne for erhvervsforbrugere i EU-27 var i andet halvår af 2019 højest i Cypern (0,18 EUR pr. kWh) og lavest i Danmark (0,07 EUR pr. kWh).
Denne artikel giver et overblik over udviklingen i elpriser for både husholdninger og erhvervsforbrugere i Den Europæiske Union (EU). Der er også medtaget prisoplysninger fra Det Forenede Kongerige, hvis disse foreligger. Island, Liechtenstein og Norge. Montenegro, Nordmakedonien, Albanien, Serbien og Tyrkiet. Bosnien-Hercegovina, Kosovo* Moldova, Georgien og Ukraine.
Prisen på energi i EU afhænger af en række forskellige forhold med hensyn til udbud og efterspørgsel, herunder den geopolitiske situation, det nationale energimiks, diversificering af importen, omkostninger for forsyningsnet, miljøbeskyttelsesomkostninger, ekstreme vejrforhold eller afgifts- og skatteniveau. Bemærk, at priserne i denne artikel er inklusive skatter, afgifter og moms for husholdninger, men eksklusive refusionsberettigede skatter, afgifter og moms for erhvervsforbrugere.
Full article
Elpriser for husholdninger
Højeste elpriser i Tyskland og Danmark
For husholdninger (som i denne artikel defineres som mellemstore forbrugere med et årligt forbrug på mellem 2 500 kWh og 5 000 kWh) blev de højeste elpriser blandt EU-medlemsstaterne i andet halvår af 2019 registreret i Tyskland (0,2924 EUR pr. kWh), Danmark (0,2873 EUR pr. kWh) og Belgien (0,2860 EUR pr. kWh), se graf 1. De laveste elpriser var i Bulgarien (0,0958 EUR pr. kWh), Ungarn (0,1097 EUR pr. kWh) og Litauen (0,1254 EUR pr. kWh). Elprisen for husholdninger i Danmark var mere end tre gange så høj som i Bulgarien.
Gennemsnitsprisen i EU-27 i andet halvår af 2019 var 0,2160 EUR pr. kWh (et vægtet gennemsnit baseret på de seneste data (fra 2018) for husholdningernes elforbrug).
Udviklingen i elpriser for husholdningeri EU-27 siden første halvår af 2008 fremgår af graf 2. Prisen ekskl. skatter, dvs. energi, forsyning og net, steg lidt hurtigere end den samlede inflationsrate (harmoniseret forbrugerprisindeks; HICP) frem til andet halvår af 2013, hvor den var på 0,1338 EUR pr. kWh. Men siden 2014 har prisen været forholdsvis stabil og ligger p.t. på 0,1280 EUR pr. kWh, hvilket er lidt lavere end prisen i første halvår af 2008, justeret for inflation. Skatters og afgifters andel er derimod steget støt fra 31,2 % i 2008 til 40,7 % i 2019. Som følge heraf var den samlede pris for husholdninger, dvs. inklusive alle skatter, væsentligt højere (17 %) i andet halvår af 2019 end i første halvår af 2008, justeret for inflation.
Byrden af skatter og afgifter varierer kraftigt mellem EU's medlemsstater
Skatters og afgifters andel af den samlede elpris for husholdninger fremgår af graf 3. Skattebidragets relative andel i andet halvår af 2019 var mindst i Malta (5,9 %), hvor en lav momssats pålægges grundprisen. Skatternes relative andel var højest i Danmark, hvor de udgjorde 64,4 % af den samlede pris. Momsen i EU-27 udgør 15,6 % af den samlede pris. Den varierer fra 4,8 % i Malta til 21,2 % i Ungarn.
Største fald i elpriserne i Danmark, Grækenland og Portugal
Graf 4 illustrerer udviklingen i procent i elpriserne for husholdninger, inklusive alle skatter, afgifter og moms, i den nationale valuta fra andet halvår af 2018 til andet halvår af 2019. Det er mest hensigtsmæssigt at sammenligne energipriser på årsbasis (i stedet for halvårligt) for at undgå sæsoneffekter. I år faldt de samlede priser i 10 af EU's medlemsstater. I procent var de største fald i Danmark ( 6,3 %) og Grækenland ( 5,8 %), hvor beskatning af vedvarende energi mindskedes kraftigt, mens de øvrige komponenter forblev stabile. De højeste prisstigninger blev konstateret i Nederlandene (19,6 %) og Litauen (14,3 %), hvor energi og forsyning tegnede sig hovedparten af stigningen. Det skal bemærkes, at prisen ekskl. skatter i Litauen steg med 22,8 %. Kapacitetsskatterne blev imidlertid fjernet, og skatterne på vedvarende energi faldt, hvilket delvis opvejede stigningen.
Elpriser for erhvervsforbrugere
Elpriserne højest i Cypern og Italien
For erhvervsforbrugere (som i denne artikel defineres som mellemstore forbrugere med et årligt forbrug i på mellem 500 MWh og 2 000 MWh) blev de højeste elpriser blandt EU-medlemsstaterne i andet halvår af 2019 registreret i Cypern og Italien (se graf 5). Gennemsnitsprisen i EU-27 i andet halvår af 2019 var 0,1173 EUR pr. kWh (et vægtet gennemsnit baseret på de seneste data (fra 2018) for erhvervsforbrugernes elforbrug).
Udviklingen i elpriser for erhvervsforbrugere i EU-27 siden første halvår af 2008 fremgår af graf 6. Prisen ekskl. skatter, dvs. energi, forsyning og net, steg i samme størrelsesorden som den samlede inflation frem til 2012, hvor den toppede med 0,0943 EUR pr. kWh i det første halvår. Den faldt derefter og ligger p.t. på 0,0772 EUR pr. kWh, hvilket er 21 % lavere end i 2008, justeret for inflation.
Ikke desto mindre steg skatters og afgifters andel støt fra 13,8 % i 2008 til 34,2 % i 2019. Ser man på den samlede pris, dvs. inklusive ikke-refunderbare afgifter, i andet halvår af 2019, er den derfor lidt over (3,6 %) i 2008, justeret for inflation.
Andel ikke-refunderbare skatter og afgifter af den samlede elpris
Andelen af ikke-refunderbare skatter og afgifter af den samlede elpris for erhvervsforbrugere fremgår af graf 7. I andet halvår af 2019 blev den største andel af skatter opkrævet i Tyskland, hvor ikke-refunderbare skatter og afgifter udgjorde 56,3 % af den samlede pris. Denne andel var 13,8 procentpoint højere end Italiens, som havde den næsthøjeste andel. Andelen af skatter for EU-27 er 34,2 %, hvori Tysklands høje andel spiller en betydelig rolle, da det også er det land, der har det største elforbrug blandt erhvervsforbrugere.
Udvikling i elpriser for erhvervsforbrugere
Graf 8 illustrerer udviklingen i elpriser for erhvervsforbrugere, inklusive alle ikke-refunderbare skatter og afgifter, i den nationale valuta fra andet halvår af 2018 til andet halvår af 2019. Disse priser faldt i seks af EU's medlemsstater. De største fald sås i Danmark ( 13,4 %), Polen ( 6,3 %) og Portugal ( 2,1 %). I de øvrige 21 medlemsstater steg priserne. Stigningen var på 10,0 % og derover i Rumænien (19,5 %), Ungarn (18,4 %), Italien (12,7 %), Nederlandene (11,1 %) og Slovenien (10,0 %).
Kildedata for tabeller og grafer
- Electricity price statistics tables and graphs (på engelsk)
Datakilder
Definition af husholdninger
I denne artikel vedrører henvisninger til husholdninger det middelhøje standardiserede forbrugsinterval for husholdninger, dvs. et årligt elforbrug på mellem 2 500 og 5 000 kWh. Alle tal er forbrugerdetailpriser og omfatter skatter, afgifter og moms.
Definition af erhvervsforbrugere
I denne artikel vedrører henvisninger til erhvervsforbrugere det middelhøje standardiserede forbrugsinterval for erhvervsforbrugere, dvs. et årligt elforbrug på mellem 500 og 2 000 MWh. I denne artikel svarer priserne til prisen for elproduktion, forsyning og net og omfatter alle ikke-refunderbare skatter og afgifter.
Metodologi
Sammenligning mellem 2018- og 2019-priserne foretages i nationale valutaer for at udelukke valutakursudsving mellem nationale valutaer og euroen.
Priserne i nationale valutaer omregnes til euro på grundlag af den gennemsnitlige vekselkurs for den periode, for hvilken priserne er indberettet.
Priserne sammenlignes altid på årsbasis for at undgå sæsoneffekter.
I 2016 trådte forordning (EU) 2016/1952 i kraft. Heri fastlægges forpligtelsen til at indsamle og formidle elpriser for husholdningsforbrugere og erhvervsforbrugere. Indtil 2016 blev området erhvervsforbrugere defineret som industrielle forbrugere, men de indberettende myndigheder fik lov til at inkludere andre erhvervsforbrugere. Med indførelsen af forordning (EU) 2016/1952 blev definitionen ændret fra industrielle forbrugere til erhvervsforbrugere med henblik på at have en unik metodologi for alle indberettende lande. Frem til januar 2017 indberettede de kompetente myndigheder deres prisdata for husholdningssektoren på frivillig basis.
Eltakster eller prisordninger varierer fra leverandør til leverandør. De kan være resultatet af forhandlede kontrakter, især for større erhvervsforbrugere. For mindre forbrugere fastsættes de normalt ud fra en række kriterier, herunder elforbrugets størrelse. De fleste takster indbefatter et fast gebyr. Der findes derfor ikke én enkelt pris for elektricitet. For at kunne sammenligne priserne over tid og mellem EU-medlemsstater vises oplysninger for forbrugsintervaller for husholdninger og for erhvervsforbrugere. Elpriser for husholdninger opdeles i fem årlige forbrugsintervaller, og for erhvervsforbrugere i syv forskellige forbrugsintervaller.
De indsamlede priser dækker gennemsnitspriser over en periode på seks måneder (et halvår) fra januar til juni (første halvår) og fra juli til december (andet halvår) hvert år. Priserne omfatter grundprisen på elektricitet, transmissions- og distributionstakster, målerleje og andre tjenester. Elpriser for husholdninger vises i denne artikel inklusive skatter, afgifter, ikke-skattemæssige afgifter, gebyrer og moms, da dette generelt afspejler den samlede pris, der betales af husholdningsforbrugere. Da erhvervsforbrugere sædvanligvis kan få refunderet moms og andre skatter, vises priserne for erhvervsforbrugere eksklusive moms og andre refunderbare skatter, afgifter og gebyrer. Enheden for elpriser er euro pr. kilowatt-time (EUR pr. kWh).
Kontekst
Energiforsyningspriser og pålidelighed, især for elektricitet, er centrale for et lands energiforsyningsstrategi. Elpriser er især vigtige for den internationale konkurrenceevne, da elektricitet ofte udgør en væsentlig del af de samlede energiomkostninger for industrien og servicevirksomheder. I modsætning til prisen for andre fossile brændstoffer, som sædvanligvis handles på de globale markeder til relativt ensartede priser, varierer elpriser betydeligt imellem EU's medlemsstater. Elprisen påvirkes i en vis udstrækning af prisen på primære brændstoffer og i de seneste år også af prisen på CO2-emissionscertifikater.
EU har truffet foranstaltninger for at liberalisere el- og gasmarkederne siden anden halvdel af 1990'erne. I 2003 blev der vedtaget direktiver om fælles regler for det indre marked for elektricitet og naturgas. Der blev fastsat tidsfrister for åbningen af markederne og for at give kunderne mulighed for at vælge leverandør: senest den 1. juli 2004 for erhvervskunder og senest den 1. juli 2007 for alle forbrugere (også husholdninger). Nogle EU-medlemsstater fremskyndede liberaliseringsprocessen, mens det for andre gik meget langsommere med at træffe de nødvendige foranstaltninger. Der er stadig betydelige hindringer for at komme ind på mange el- og naturgasmarkeder, og det bekræftes af det antal markeder, som stadig domineres af (næsten)monopoler.
I Kommissionens meddelelse af 2008 Tackling af de højere oliepriser (KOM(2008) 384) opfordres EU til at udnytte energien mere effektivt og blive mindre afhængig af fossile brændstoffer – navnlig ved at følge den tilgang, der beskrives i klima- og energipakken.
I juli 2009 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en tredje energipakke (en lovgivningspakke bestående af to direktiver og tre forordninger) med det formål at sikre konkrete og effektive muligheder for at vælge leverandør og give kunderne en række fordele. Denne ene af forordningerne handlede om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder inden 2011.
Det Europæiske Råd opfordrede i maj 2013 Kommissionen til at foretage en tilbundsgående analyse af udviklingen i energipriser og omkostninger i Europa.
I 2014 udarbejdede Europa-Kommissionen som svar på Det Europæiske Råds anmodning en tilbundsgående analyse af energipriser og omkostninger i Europa for at hjælpe de politiske beslutningstagere med at forstå baggrunden, konsekvenserne af de seneste prisstigninger for forbrugerne og de politiske konsekvenser heraf. Denne første rapport om energipriser og omkostninger viste høje globale energipriser med meget forskellige priser i EU-medlemsstaterne og betydeligt højere for Europa end for EU's internationale handelspartnere, navnlig USA. Detailpriserne var steget mere end engrospriserne som følge af stigningerne i netpriser samt skatter og afgifter. Svagheder i dataene førte til anbefalingen om at øge detaljeringsgraden, gennemsigtigheden og sammenhængen ved indsamling af data om energipriser og førte til Kommissionens forslag og vedtagelsen af forordning (EU) 2016/1952. Det blev også besluttet, at der hvert andet år skulle udarbejdes en sådan rapport om energipriser og omkostninger. Kommissionen offentliggjorde således også en sådan rapport i 2016 og 2018.
Det forventes, at øget gennemsigtighed af gas- og elpriser vil hjælpe med at fremme fair konkurrence, idet kunderne vil blive tilskyndet til at vælge mellem forskellige energikilder (olie, kul, naturgas og vedvarende energikilder) og forskellige leverandører. Energiprisernes gennemsigtighed øges, når der offentliggøres og formidles priser og prisfastsættelsessystemer så bredt som muligt.
Direct access to
Se også
Hovedtabeller
- Energy (t_nrg), se (på engelsk):
- Energy statistics – main indicators (t_nrg_indic)
- Electricity prices by type of user (ten00117)
Database
- Energy (nrg), se (på engelsk):
- Energy statistics - prices of natural gas and electricity (nrg_price)
- Energy statistics - natural gas and electricity prices (from 2007 onwards) (nrg_pc)
- Energy statistics - natural gas and electricity prices (until 2007) (nrg_pc_h)
Særligt afsnit
- Energy (på engelsk)
Metodologi
- Energy statistics — electricity prices for domestic and industrial consumers, price components (ESMS metadata file — nrg_pc_204_esms) (på engelsk)
Visualiseringer
Energy price visualisation (på engelsk)
Eksterne links
- Eurelectric (på engelsk):
- Europe’s Energy Portal (på engelsk):
- European Commission — Energy
- Weekly oil bulletin (weekly pump prices) (på engelsk):
- Single market progress report for gas and electricity (på engelsk):
Noter
*Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.