Archive:Nationalregnskaber og BNP

Data fra juli 2018.

Planlagt opdatering af artiklen: januar 2020.

Highlights

I 2017 steg BNP for femte år i træk i EU og for fjerde år i træk i euroområdet.

Forskelle i den strukturelle udvikling i EU i løbet af de seneste ti år: Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede værditilvækst er faldet, mens forretningsserviceandelen er steget.

I 2017 registrerede EU en stigning i investeringer for fjerde år i træk.

Real GDP growth, 2007-2017

Nationalregnskabet er kilden til et væld af velkendte økonomiske indikatorer, som præsenteres i denne artikel. Bruttonationalproduktet (BNP) er det hyppigst anvendte mål for en økonomis samlede størrelse, mens afledte indikatorer såsom BNP pr. indbygger – f.eks. i euro eller justeret for forskelle i prisniveau (udtrykt i købekraftstandarder (KKS)) – i vidt omfang anvendes til en sammenligning af levestandarden eller til overvågning af konvergens eller divergens i Den Europæiske Union (EU).

Desuden kan udviklingen af specifikke BNP-komponenter og dertil knyttede indikatorer, f.eks. økonomisk produktion, import og eksport, indenlandsk (privat og offentligt) forbrug eller investeringer, samt data om indkomst- og opsparingsfordelingen give et værdifuldt indblik i de vigtigste drivkræfter bag den økonomiske aktivitet og derved danne grundlag for udformningen, overvågningen og evalueringen af specifikke EU-politikker.

Full article

BNP-udviklingen i EU: vækst siden 2013

Den globale finansielle og økonomiske krise medførte en alvorlig recession i EU i 2009 (se graf 1), efterfulgt af et opsving i 2010. Krisen begyndte tidligere i Japan og USA med negative årlige vækstrater i (realt) BNP allerede i 2008, og den blev dybere i 2009, før en stigning satte ind i 2010. Derimod fortsatte den forholdsvis stærke vækst i Kinas økonomiske produktion under krisen (en årlig vækst på tæt på 10 %), hvorefter den aftog noget i de efterfølgende år, men forblev betydeligt højere end i de andre økonomier i graf 1.

Krisen var allerede synlig i EU-28 i 2008, hvor stigningstakten i BNP var faldet betydeligt og blev efterfulgt af et fald i realt BNP på 4,3 % i 2009. Under opsvinget i EU-28 steg BNP-indekset (baseret på kædeindekserede mængder) med 2,1 % i 2010 og med yderligere 1,8 % i 2011. Efterfølgende faldt BNP med 0,4 % i 2012, hvorefter stadigt stigende positive vækstrater blev registreret i 2013 (0,3 %), 2014 (1,7 %) og 2015 (2,3 %). I 2016 fortsatte væksten, dog langsommere (1,9 %), og i 2017 vendte den stigende vækst tilbage, idet BNP steg med 2,4 %, som var den højeste årlige ændring siden krisen begyndte.

I euroområdet (EA-19) lignede disse vækstrater raterne i EU-28 frem til 2010, mens væksten i 2011 var lidt svagere (1,6 %), og nedgangen i 2012 var kraftigere (-0,9 %) og varede ved til et stykke ind i 2013 (-0,2 %). I perioden 2014-2016 var væksten i realt BNP i euroområdet noget svagere end væksten i EU-28 som helhed, men i 2017 ændrede dette mønster sig, idet begge aggregater viste samme procentvise ændring.

Graf 1: Vækst i realt BNP, 2007-2017
(ændring i % sammenlignet med foregående år)
Kilde: Eurostat (naida_10_gdp) og OECD

Inden for EU varierede væksten i realt BNP betydeligt, både over tid og mellem medlemsstaterne (se tabel 1). Efter en nedgang i alle medlemsstaterne undtagen Polen i 2009 udviste 23 af medlemsstaterne igen positiv økonomisk vækst i 2010 (og den var uændret i Spanien), mens 24 af medlemsstaterne registrerede vækst i 2011. I 2012 ændrede udviklingen sig imidlertid, da halvdelen (14) af medlemsstaterne rapporterede om økonomisk vækst, mens Bulgarien ikke registrerede nogen ændring i den økonomiske aktivitet, og produktionen faldt i de øvrige medlemsstater. I 2013 registrerede de fleste medlemsstater igen vækst, idet 17 medlemsstater registrerede en positiv ændringsrate i 2013, og antallet steg til 25 i 2014 og 27 i 2015 and 2016, mens alle 28 medlemsstater registrerede en positiv ændringsrate i 2017 (for første gang siden 2007). Den eneste medlemsstat med en negativ ændringsrate i 2015 og 2016 var Grækenland, som registrerede et fald på 0,3 % og 0,2 % efter en vækst på 0,7 % i 2014 og fald i den økonomiske produktion i seks år i træk fra 2008 til 2013.

Tabel 1: Vækst i realt BNP, 2007-2017
(ændring i % sammenlignet med foregående år; % pr. år)
Kilde: Eurostat (naida_10_gdp) og Verdensbanken

De højeste årlige vækstrater i realt BNP i 2017 blev registreret i Irland (7,2 %), Rumænien (6,9 %), Malta (6,4 %) og Slovenien (5,0 %), mens de laveste ændringsrater blev registreret i Belgien og Det Forenede Kongerige (begge 1,7 %), Italien (1,5 %) og Grækenland (1,4 %).

En gennemsnitlig årlig vækst i BNP på under 1 % i de sidste ti år i EU og euroområdet

Polen registrerede positive ændringsrater i hele den periode, der vises i tabel 1, ligesom Albanien, Kosovo (UNSCR 1244; data fra 2009 til 2016) og Kina (de seneste data også for 2016) blandt de viste tredjelande. Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Frankrig, Litauen, Malta, Slovakiet og Det Forenede Kongerige registrerede for ottende år i træk en positiv årlig ændringsrate i 2017. Dette var også tilfældet i Norge, Schweiz og USA, mens Tyrkiet registrerede en positiv årlig ændringsrate i 2016 for syvende år i træk.

I løbet af det sidste årti sænkede virkningerne af den globale finansielle og økonomiske krise EU-medlemsstaternes samlede økonomiske resultat. Den gennemsnitlige årlige vækstrate for EU-28 og euroområdet (EA-19) mellem 2007 og 2017 var henholdsvis 0,8 % og 0,6 % (se tabel 1). Ud fra dette mål lå Malta i spidsen blandt EU-medlemsstaterne mellem 2007 og 2017 (en gennemsnitlig årlig vækst på 4,2 %), efterfulgt af Irland (4,1 %) og Polen (3,3 %). Derimod var den samlede udvikling i realt BNP negativ i perioden fra 2007 til 2017 i Grækenland, Italien, Kroatien og Portugal.

I 2017 tegnede Tyskland sig for ca. en femtedel af EU-28's BNP målt i KKS

Sammenligninger mellem landene foretages ofte ved hjælp af købekraftstandarder (KKS), som justerer værdierne for at tage hensyn til forskelle i prisniveauer landene imellem. Bemærk, at dataene i graf 2 og graf 3 samt tabel 2 er i løbende priser og ikke bør bruges til sammenligninger over tid på grund af inflation og udsving i valutakurser. I 2017 nåede BNP i EU-28 op på 15,3 bio. KKS (15 300 mia.) – bemærk, at for EU-28 er en KKS lig med en euro. EU-28's BNP i KKS var således stadig højere end USA's i alle de år, analysen omhandler. Det er bemærkelsesværdigt, at Kina historisk set har haft en lavere økonomisk produktion end både EU-28 og USA, men at dette har ændret sig i takt med den hurtige forandring og fortsatte udvidelse af den kinesiske økonomi. Kinas BNP i KKS var i 2013 for første gang højere end USA's, og i 2015 nåede Kinas økonomiske produktion op på et niveau, der var højere end det niveau, der blev registreret i EU-28, hvilket fortsatte i 2016 og 2017.

Graf 2: BNP i løbende markedspriser, 2007-2017
(mia. KKS)
Kilde: Eurostat (prc_ppp_ind) og Verdensbanken

Euroområdet (EA-19) tegnede sig for 70,7 % af EU-28's BNP i 2017 (målt i KKS), en nedgang fra 72,6 % i 2007. I 2017 tegnede de fem største økonomier i EU (Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Italien og Spanien) sig for lidt over to tredjedele (66,8 %) af EU-28's BNP, hvilket var 1,8 procentpoint lavere end andelen ti år før (i 2007).

I 2017 lå BNP pr. indbygger på 29 900 EUR i gennemsnit for EU-28

Til at evaluere levestandarder anvendes oftere BNP pr. indbygger, som er justeret for en økonomis størrelse i forhold til befolkningstallet. I 2017 var BNP pr. indbygger for EU-28 (i løbende priser) 29 900 EUR i gennemsnit. Værdier udtrykt i KKS er justeret for forskelle i prisniveauer mellem landene. De enkelte landes relative position kan udtrykkes ved en sammenligning med EU-28-gennemsnittet, som er sat til at være lig med 100 (se tabel 2). Ud fra dette mål blev den højeste værdi blandt EU-medlemsstaterne registreret i Luxembourg, hvor BNP pr. indbygger i KKS var ca. 2,5 gange så højt som gennemsnittet for EU-28 i 2017 (hvilket delvis skyldes den store betydning af grænsearbejdere fra Belgien, Frankrig og Tyskland). I den anden ende lå Bulgarien, hvor BNP pr. indbygger i KKS var lidt under halvdelen af gennemsnittet for EU-28.

Tabel 2: BNP i løbende markedspriser, 2007 og 2015-2017
Kilde: Eurostat (prc_ppp_ind) og Verdensbanken

Selv om KKS-tal i princippet bør anvendes til sammenligninger mellem lande inden for et enkelt år snarere end over tid, tyder udviklingen i disse tal i det sidste tiår på en vis konvergens i levestandarden. De fleste af de medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004, 2007 eller 2013, bevægede sig fra en position et stykke under EU-28-gennemsnittet i 2007 til en position tættere på EU-28-gennemsnittet i 2017, på trods af visse tilbageslag under den globale finansielle og økonomiske krise. Slovenien og Cypern var undtagelser, idet Slovenien bevægede sig lidt længere ned under EU-28-gennemsnittet i denne periode, og det samme gjorde Grækenland og Portugal blandt EU-15-medlemsstaterne (se graf 3). Cypern bevægede sig fra en position over EU-28-gennemsnittet til en position under, og det samme gjorde Italien og Spanien. Mens Irland, Tyskland, Østrig og Danmark rykkede endnu længere op over EU-28-gennemsnittet, når situationen i 2017 sammenlignes med situationen i 2007, bevægede flere andre EU-15-medlemsstater (Luxembourg, Finland, Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Sverige og Frankrig) sig fra en position over EU-28-gennemsnittet i 2007 til en position tættere på (men stadig over) EU-28-gennemsnittet i 2017. I samme periode registrerede Belgien og Kroatien ingen ændring i deres BNP pr. indbygger i KKS i forhold til EU-28-gennemsnittet.

Graf 3: BNP pr. indbygger i løbende markedspriser, 2007 og 2017
(EU-28 = 100; baseret på KKS pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (prc_ppp_ind), OECD og Verdensbanken

Bruttoværditilvækst i EU efter økonomisk aktivitet

Servicesektoren tegnede sig for ca. tre fjerdedele af EU-28's samlede værditilvækst i 2017

Ser man på BNP fra produktionssiden, viser tabel 3 en oversigt over den relative betydning af ti økonomiske aktiviteter (målt ved NACE Rev. 2) med hensyn til deres bidrag til den samlede bruttoværditilvækst i basispriser. Mellem 2007 og 2017 faldt industriens andel af værditilvæksten i EU-28 med 0,5 procentpoint til 19,6 %, men den forblev lidt større end handel og distribution, transport, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirkomhed, hvis andel af den samlede bruttoværditilvækst var den samme i 2007 som i 2017 (19,0 %). Derimod steg andelen af offentlig administration, uddannelse og sundhed af den samlede værditilvækst med 0,8 procentpoint til 18,6 % i 2017. De næststørste aktiviteter – målt i bruttoværditilvækst – var fast ejendom (11,3 %), efterfulgt af liberale, videnskabelige, tekniske og administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester – herefter benævnt forretningsservice – (11,2 %, hvis andel steg med 1,0 procentpoint mellem 2007 og 2017), bygge- og anlægsvirksomhed (5,4 %, hvis andel faldt med 1,0 procentpoint i samme periode), informations- og kommunikationstjenester (5,0 %) samt finansielle tjenester og forsikringstjenester (4,9 %). De mindste bidrag kom fra kunst, forlystelser og andre serviceydelser (3,5 %) og fra landbrug, skovbrug og fiskeri (1,6 %).

Tabel 3: Bruttoværditilvækst i basispriser, 2007 og 2017
(% af den samlede bruttoværditilvækst)
Kilde: Eurostat (nama_10_a10)

Tjenesteydelser bidrog med 73,5 % af EU-28's samlede bruttoværditilvækst i 2017 sammenlignet med 71,9 % i 2007. Den relative betydning af tjenesteydelser var særligt høj i Luxembourg, Cypern, Malta, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Frankrig, Nederlandene, Belgien, Danmark og Portugal, hvor de tegnede sig for mere end tre fjerdedele af den samlede værditilvækst. I modsætning hertil tegnede tjenesteydelser sig for næsten tre femtedele i Tjekkiet og Irland.

Forskelle i udviklingen i den økonomiske aktivitet i de seneste ti år

Strukturforandringer er, i det mindste delvis, en følge af fænomener såsom teknologiske ændringer, udviklingen i relative priser, outsourcing og globalisering og resulterer ofte i, at produktionsaktiviteter og visse tjenesteydelser (som kan leveres eksternt, f.eks. gennem callcentre) flyttes til regioner med lavere arbejdskraftomkostninger både i og uden for EU. Desuden blev adskillige aktiviteter særlig hårdt ramt af den globale finansielle og økonomiske krise og dens eftervirkninger. Industrien oplevede den kraftigste afmatning i perioden 2007-2009, idet værditilvæksten i EU-28 faldt med i alt 12,5 % (udtrykt i mængder). Industriproduktionen i EU-28 faldt med yderligere 2,3 % mellem 2011 og 2013 og steg derefter relativt hurtigt i 2014, 2015 and 2017 (en årlig stigning på henholdsvis 2,7 %, 3,2 % og 3,2 %), mens stigningen var mere afdæmpet i 2016 (1,9 %). Bygge- og anlægssektoren oplevede den største og længste afmatning, idet produktionen faldt med 19,0 % mellem 2007 og 2013, og produktionen faldt hvert eneste år i denne periode. Det betød, at stigningen på 1,3 % i bygge- og anlægssektoren i 2014 var den første årlige vækst i syv år og blev efterfulgt af en vækst på 2,0 % in 2015, 1,5 % i 2016 og 4,2 % i 2017. For forretningsservice samt handel og distribution, transport, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed sås også forholdsvis kraftige fald i værditilvæksten i 2009, henholdsvis -6,9 % og -5,9 %, men derefter sås positive årlige ændringsrater hvert år indtil 2017 (med undtagelse af et beskedent fald på 0,1 % for handel og distribution, transport, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed i 2013). Efter at have været forholdsvis stabil (uændret) i 2009 faldt produktionen i landbrug, skovbrug og fiskeri i 2010 med 3,6 % og igen i 2012 med 5,5 %. Efter en vækst på 3,7 %, 3,0 % og 1,5 % i henholdsvis 2013, 2014 og 2015 faldt produktionen i landbrug, skovbrug og fiskeri med 1,1 % i 2016 og steg derefter igen med 1,0 % i 2017. For to af de aktiviteter, der fremgår af graf 4 og 5, blev der ikke registreret noget årligt fald i værditilvæksten i nogen af årene i den betragtede periode: fast ejendom; offentlig forvaltning, forsvar, undervisning, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger.

I 2017 blev der for alle aktiviteter – med undtagelse af landbrug, skovbrug og fiskeri – indberettet vækst i bruttoværditilvæksten sammenlignet med 2016. De aktiviteter, der tegnede sig for den kraftigste vækst, var information og kommunikation (4,6 %), bygge- og anlægssektoren (4,2 %) og forretningsservice (4,1 %).

Graf 4: Udvikling i real bruttoværditilvækst, EU-28, 2007-2017
(2005 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10_a10)

Graf 5: Udvikling i real bruttoværditilvækst, EU-28, 2007-2017
(2005 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10_a10)

Arbejdsproduktivitet

For at eliminere virkningerne af inflation kan arbejdsproduktivitet pr. ansat beregnes ved hjælp af data justeret for prisændringer. En analyse af arbejdsproduktivitet pr. ansat i faste priser (baseret på ændringer i kædeindekserede mængder) over den tiårige periode 2007-2017 viser stigninger for de fleste aktiviteter med den største produktivitetsforbedring for landbrug, skovbrug og fiskeri (med i alt 28,9 %), informations- og kommunikationstjenester (20,0 %) og industrien (13,7 %) – se graf 6. Bemærk, at en præcis sammenligning af niveauerne for arbejdsproduktivitet mellem aktiviteterne kun kan analyseres for referenceåret 2010 på grund af kædeindekserede mængders manglende additivitet. I 2010 blev det højeste niveau i arbejdsproduktivitet konstateret for finansiering og forsikring tæt efterfulgt af informations- og kommunikationtjenester, mens landbrug, skovbrug og fiskeri havde det laveste niveau.

Graf 6: Real arbejdsproduktivitet, EU-28, 2007, 2012 og 2017
(1 000 EUR pr. ansat)
Kilde: Eurostat (nama_10_a10) og (nama_10_a10e)

Yderligere data om udviklingen i real arbejdsproduktivitet, målt enten pr. ansat eller pr. arbejdstime, vises i tabel 4. Arbejdsproduktiviteten pr. ansat steg i faste priser mellem 2007 og 2017 i næsten alle EU-medlemsstater, men Luxembourg, Grækenland, Italien og Finland registrerede fald (der foreligger ingen data for Malta, og der var ingen ændring i Østrig). I samme periode, 2007-2017, steg arbejdsproduktiviteten pr. arbejdstime i alle EU-medlemsstaterne, bortset fra Luxembourg og Grækenland (der foreligger ingen data for Malta). Hvis der ses bort fra de medlemsstater, der har et brud i tidsserierne, blev de største stigninger (i procent) i begge disse målinger af den reale arbejdsproduktivitet registreret i Bulgarien, Letland, Litauen, Slovakiet, Spanien og Tjekkiet.

Tabel 4: Real arbejdsproduktivitet, 2007, 2012 og 2017
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp) og (nama_10_a10_e)

Udgifter til forbrug

For så vidt angår en analyse af udviklingen i BNP-komponenter på udgiftssiden, kan det bemærkes, at de endelige udgifter til forbrug i hele EU-28 steg med 8,1 % mængdemæssigt mellem 2007 og 2017 (se graf 7) trods mindre nedgange i 2009 og 2012. Det offentliges endelige udgifter til forbrug steg noget hurtigere, med 11,1 %, mellem 2007 og 2017. I samme periode var bruttoinvesteringerne relativt omskiftelige: De faldt markant i 2009, svingede i perioden 2010-2013 og udviste en opadgående tendens frem til 2017. Eksportvæksten oversteg importvæksten i de fleste af årene med undtagelse af 2009 og 2014-2016. I perioden 2007-2017 steg eksporten med i alt 33,4 %, men importen steg med 26,5 %.

Graf 7: Udvikling i reale udgifter til forbrug, bruttoinvesteringer, eksport og import, EU-28, 2007-2017
(2005 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)

Efter at være faldet i 2009 steg udgifterne til forbrug igen i 2010 for husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (NPIH) (med 0,8 % udtrykt i mængde), hvorefter de var uændrede i 2011 (0,0 %), og derefter faldt de igen i 2012 (-0,6 %) og 2013 (-0,1 %). Derefter steg disse udgifter i fire år i træk med 1,2 %, 2,1 %, 2,4 % og 1,9 %.

I 2010 aftog væksten i offentlige udgifter udtrykt i mængde, og denne ændringsrate forblev relativt stabil (inden for intervallet -0,1 % til 0,4 %) mellem 2011 og 2013, inden den igen tiltog i styrke og var 1,1 % i 2014, 1,4 % i 2015, 1,6 % i 2016 og 1,0 % i 2017.

Investeringer

Trods en stigning i 2011 (1,9 %) har de faste bruttoinvesteringer i EU-28 ikke helt genvundet det tabte terræn efter det drastiske fald i 2009 (-11,8 %), og ændringsraten blev negativ igen i 2012 og 2013. Imidlertid steg de faste bruttoinvesteringer i EU-28 i årene 2014-2017, med henholdsvis 2,8 %, 4,8 %, 2,9 % og 3,1 %.

Graf 8: Årlig real ændring i BNP's udgiftskomponenter, EU-28, 2007-2017
(%)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)

I løbende priser bidrog udgifterne til forbrug for husholdninger og nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger i 2017 med 55,7 % af EU-28's BNP, mens de faste bruttoinvesteringer tegnede sig for 20,5 % og det offentliges udgifter for 20,1 % (se graf 9).

Graf 9: BNP's udgiftskomponenter i løbende markedspriser, EU-28, 2017
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp) eller (or), (tec00009), (tec00010), (tec00011) og (tec00110)

Blandt EU's medlemsstater var der stor variation i investeringsintensiteten, og dette kan til dels afspejle forskellige faser af den økonomiske udvikling samt vækstdynamikken i de senere år (se graf 10). I 2017 tegnede de faste bruttoinvesteringer (i løbende priser) sig for 20,1 % af BNP i EU-28 og 20,5 % i euroområdet (EA-19). Landene med de højeste andele var Sverige (24,9 %), Tjekkiet (24,7 %), Estland (23,7 %), Irland og Østrig (begge 23,5 %), mens Portugal (16,2 %) og Grækenland (12,6 %) havde de laveste andele.

Graf 10: Faste bruttoinvesteringer i løbende markedspriser, 2017
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)

Som det fremgår af tabel 5, blev langt størstedelen af investeringerne foretaget af den private sektor. I 2015 udgjorde virksomheders og husholdningers investeringer 17,9 % af EU-28's BNP, mens den tilsvarende andel for den offentlige sektors investeringer var 2,8 %. Relativt set var de offentlige investeringer størst i Ungarn (6,6 % af BNP) og Estland (4,8 %; data for 2016) , mens erhvervslivets investeringer var størst i Irland (27,2 %; data for 2016) og Sverige (17,2 %), og husholdningernes investeringer var størst i Finland (6,5 %) og Tyskland (6,0 %; data for 2016). Husholdningernes investeringer (i andel af BNP) var i 2016 betydeligt mindre end i 2007 i Grækenland, Irland, Cypern og Spanien, mens de var mærkbart større i Rumænien. Bulgarien, Litauen og Tyskland var de eneste andre EU-medlemsstater, der rapporterede om en stigning i husholdningernes investeringer som andel af BNP.

Tabel 5: Investeringer i løbende markedspriser, 2007, 2012 og 2017
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (nasa_10_ki)

Indkomst

Det fremgår af en analyse af BNP i EU-28 med fokus på indkomstsiden, at fordelingen på produktionsfaktorerne af den indkomst, der kommer fra produktionsprocessen, var domineret af aflønning af ansatte, som udgjorde 47,3 % af BNP i løbende markedspriser i 2017. Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst udgjorde 40,8 % af GDP, mens skatter på produktion og import minus subsidier udgjorde 11,9 % (se graf 11). Irland tegnede sig for den mindste andel af aflønning af ansatte i forhold til BNP (29,4 %), efterfulgt af Grækenland (33,6 %) og Rumænien (36,0 %), mens fire EU-medlemsstater registrerede andele på over 50,0 %, herunder Luxembourg, Tyskland og Danmark, men Frankrig toppede med 52,2 %. I Irlands tilfælde er dette dog forbundet med virkninger af globaliseringen (på engelsk).

Graf 11: Indkomstfordeling i løbende markedspriser, 2017
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)

Graf 12 (som også er baseret på løbende markedspriser) viser, at indkomstaggregaterne i 2011 eller 2012 havde genvundet de tab, der opstod under den finansielle og økonomiske krise. I 2009 faldt aflønning af ansatte i EU-28 med 2,8 %, men i 2017 var den 18,1 % højere, end den havde været i 2008.

For så vidt angår bruttooverskuddet af produktionen og blandede indkomster, var væksten allerede begrænset i hele EU-28 i 2008 og blev efterfulgt af et fald på 8,2 % i 2009. Dette indkomstaggregat vendte i 2012 tilbage til et niveau på linje med dets højeste niveau inden krisen (i 2008), og lå i 2017 14,3 % over dette højeste niveau.

Faldet i skatter på produktion og import minus subsidier i EU-28 startede allerede i 2008 (-3,1 %) og tiltog i 2009 (-9,2 %). Disse tab blev genvundet i 2011, og i 2016 lå dette indkomstaggregat 20,4 % over toppunktet inden krisen (2007).

Graf 12: Udvikling i indkomster i løbende markedspriser, EU-28, 2007-2017
(2007 = 100)
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp)

Husholdningernes forbrug

Husholdningernes udgifter til forbrug udgjorde i 2017 mindst halvdelen af BNP (i løbende markedspriser) i ca. to tredjedele (19) af EU-medlemsstaterne. Denne andel var højest i Cypern (67,7 %), Grækenland (66,6 %), Litauen (63,8 %), Portugal (63,1 %) og Det Forenede Kongerige (63,0 %). I modsætning hertil var andelen lavest i Luxembourg (28,6 %), hvor husholdningerne ikke desto mindre havde langt de højeste gennemsnitlige udgifter til forbrug pr. indbygger (21 700 KKS) – se tabel 6 – selv efter justering for forskelle i prisniveau mellem medlemsstaterne.

Tabel 6: Husholdningernes udgifter til forbrug, 2007, 2012 og 2017
Kilde: Eurostat (nama_10_gdp) og (nama_10_pc)

Foruden Luxembourg var husholdningernes gennemsnitlige udgifter til forbrug pr. indbygger målt i KKS i 2017 også relativt høje i Det Forenede Kongerige (19 800 KKS), Østrig (19 100 KKS) og Tyskland (18 900 KKS). Ungarn og Belgien var derimod de eneste EU-medlemsstater, hvor husholdningernes gennemsnitlige udgifter til forbrug pr. indbygger var lavere end 10 000 KKS.

Ifølge en analyse af den reelle udvikling i husholdningernes gennemsnitlige udgifter til forbrug pr. indbygger udtrykt i euro (baseret på kædeindekserede mængder) i perioden 2012-2017 blev den hastigste vækst registreret i de baltiske medlemsstater og Rumænien. Østrig var den eneste EU-medlemsstat, som registrerede et fald i husholdningernes udgifter til forbrug pr. indbygger, med 0,2 % i gennemsnit hvert år i den betragtede periode, mens der ikke var nogen ændring i Grækenland.

Kildedata for tabeller og grafer

National accounts and GDP: tables and figures (på engelsk)

Datakilder

Det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 2010) fastlægger metodologien for nationalregnskaber i EU. Den nuværende udgave, ENS 2010 (på engelsk), blev vedtaget i maj 2013 og har været anvendt siden september 2014. Den er i fuld overensstemmelse med de internationale retningslinjer for nationalregnskaber 2008 SNA.

BNP og de vigtigste komponenter

Nationalregnskabernes vigtigste aggregater er sammenstillet ud fra institutionelle enheder, dvs. ikke-finansielle eller finansielle selskaber, den offentlige sektor, husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger.

Data på nationalregnskabsområdet omfatter oplysninger om BNP-komponenter, beskæftigelse, opsparing og aggregater for det endelige forbrug. Mange af disse variabler beregnes på årsbasis og kvartalsbasis.

BNP er den vigtigste størrelse i nationalregnskabet, som sammenfatter et lands (eller en regions) økonomiske situation. Det kan beregnes på forskellige måder: produktionsmetoden, udgiftsmetoden, og indkomstmetoden.

En analyse af BNP pr. indbygger fjerner virkningen af befolkningens absolutte størrelse og gør sammenligninger mellem forskellige lande lettere. BNP pr. indbygger er en bred økonomisk indikator for levestandard. BNP-data i nationale valutaer kan konverteres til købekraftstandarder (KKS) ved at bruge købekraftpariteter (KKP'er), der afspejler hver valutas købekraft, frem for at bruge markedets valutakurser. Herved elimineres prisniveauforskellene mellem landene. Mængdeindekset for BNP pr. indbygger i KKS udtrykkes i forhold til EU-28-gennemsnittet (sat til 100). Hvis indekset i et land er højere/lavere end 100, er BNP pr. indbygger i dette land over/under EU-28-gennemsnittet. Dette indeks er beregnet til sammenligninger mellem lande snarere end sammenligninger over tid.

Beregningen af den årlige vækstrate for BNP ved brug af kædeindekserede mængder (reelle ændringer) sigter mod at muliggøre sammenligninger af dynamikken i den økonomiske udvikling både over tid og mellem økonomier af forskellig størrelse og uanset prisniveauer.

Supplerende data

Økonomisk produktion kan også analyseres opdelt efter aktivitet. På det mest aggregerede analyseniveau er der ti NACE-kategorier: landbrug, skovbrug og fiskeri, industri, bygge- og anlægsvirksomhed, handel og distribution, transport, overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed, informations- og kommunikationstjenester, finansielle tjenesteydelser og forsikringsydelser, fast ejendom, liberale, videnskabelige, tekniske og administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, offentlig forvaltning, forsvar, undervisning, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger samt kultur, forlystelser og sport og andre serviceydelser og aktiviteter for husholdninger og ekstraterritoriale organisationer og organer.

En analyse af produktionen opdelt efter aktivitet over tid kan lettes ved at anvende mængdemåling (reelle ændringer) – med andre ord ved at deflatere produktionsværdien for at fjerne virkningerne af prisændringer. Hver aktivitet deflateres individuelt for at afspejle prisændringerne for de forbundne produkter.

Endnu et sæt nationalregnskabsdata anvendes i forbindelse med analyser af konkurrenceevnen, nemlig indikatorer for arbejdskraftproduktiviteten, såsom arbejdsproduktivitetsmål. Produktivitetsmål udtrykt i KKS er særlig interessante ved sammenligninger mellem lande. BNP pr. beskæftiget person har til formål at give et generelt indtryk af produktiviteten i de nationale økonomier Det bør dog bemærkes, at denne indikator afhænger af strukturen af den samlede beskæftigelse og kan mindske ved en overførsel fra fuldtids- til deltidsarbejde. BNP pr. arbejdstime giver et tydeligere billede af produktiviteten, idet hyppigheden af deltidsbeskæftigelse varierer meget mellem landene og aktiviteterne.

Årlige oplysninger om husholdningernes udgifter er tilgængelige fra nationalregnskaberne sammenstillet gennem en makroøkonomisk tilgang. En alternativ kilde til at analysere husholdningernes udgifter er husholdningsbudgetundersøgelsen (HBS): Disse oplysninger fås ved at bede husholdninger om at registrere deres indkøb og er meget mere detaljerede i dækningen af varer og tjenester samt de typer socioøkonomiske analyser, der gøres tilgængelige. HBS udføres og offentliggøres kun hvert femte år – det sidste referenceår, der aktuelt er tilgængeligt, er 2015, selv om der endnu ikke foreligger data for alle EU-medlemsstater.

Kontekst

Europæiske institutioner, regeringer, centralbanker og andre økonomiske og sociale aktører i den offentlige og den private sektor har brug for et sæt sammenlignelige og pålidelige statistikker som grundlag for deres afgørelser. Nationalregnskaber kan anvendes til forskellige former for analyse og evaluering. Brugen af internationalt anerkendte begreber og definitioner giver mulighed for at analysere forskellige økonomier, såsom den indbyrdes afhængighed mellem EU-medlemsstaternes økonomier eller en sammenligning mellem EU og tredjelande.

Analyse af konjunkturcyklusser og makroøkonomiske politikker

Et af hovedformålene med nationalregnskabsdata er at dække behovet for at understøtte europæiske beslutninger om økonomisk politik og nå målene for Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) ved hjælp af korttidsstatistikker af høj kvalitet, der kan bruges til at overvåge den makroøkonomiske udvikling og til at opstille retningslinjer for den makroøkonomiske politik. En af de mest basale og langvarige anvendelser af nationalregnskaber har f.eks. været at måle væksten i økonomien, dvs. væksten i BNP. Nationalregnskabernes nøgletal anvendes navnlig til at udvikle og overvåge de makroøkonomiske politikker, mens detaljerede nationalregnskabsdata også kan anvendes til at udarbejde sektor- eller branchespecifikke politikker, navnlig gennem en analyse af input-output-tabeller.

Siden indførelsen af ØMU'en i 1999 har Den Europæiske Centralbank (ECB) været en af hovedbrugerne af nationalregnskaber. ECB's strategi for vurdering af de risici, der truer prisstabiliteten, er baseret på to analytiske perspektiver, som kaldes "de to søjler": økonomisk analyse og monetær analyse. Et stort antal monetære og finansielle indikatorer vurderes således i forhold til andre relevante data, der muliggør en kombination af monetær, finansiel og økonomisk analyse, f.eks. de vigtigste nationalregnskabsaggregater. På den måde kan monetære og finansielle indikatorer analyseres sammenholdt med resten af økonomien.

Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender overvåger den økonomiske udvikling. EU har en årlig cyklus med samordning af de økonomiske politikker, det europæiske semester. Europa-Kommissionen gennemfører hvert år en detaljeret analyse af EU-medlemsstaternes planer om budgetreformer, makroøkonomiske reformer og strukturreformer og giver dem henstillinger for de næste 12-18 måneder.

Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender udarbejder også Kommissionens makroøkonomiske prognoser fire gange om året (efterår, vinter, forår og sommer), som den samordner med det europæiske semesters årlige cyklus. Disse prognoser omfatter alle EU-medlemsstaterne med henblik på at udlede prognoser for euroområdet og EU, men de omfatter også prognoser for kandidatlandene samt visse tredjelande.

Analysen af offentlige finanser ved hjælp af nationalregnskaberne er endnu en almindeligt anerkendt anvendelse af disse statistikker. I EU blev der udviklet et særligt anvendelsesområde i relation til ØMU'ens konvergenskriterier, hvoraf to direkte henviser til de offentlige finanser. Disse kriterier er fastlagt på grundlag af nationalregnskabstal, nemlig det offentlige underskud og den offentlige gæld i forhold til BNP. Yderligere oplysninger findes i artiklen om statistikker over offentlige finanser.

Regional-, struktur- og sektorpolitikker

Europæiske national- og regionalregnskabsdata anvendes til andre politikrelaterede formål end til analyse af konjunkturcyklusser og makroøkonomiske politikker, navnlig i forbindelse med regionale, strukturelle og sektorspecifikke anliggender.

Fordelingen af strukturfondsmidler er delvis baseret på regionalregnskaber. Endvidere benyttes regionale statistikker til efterfølgende at vurdere regional- og samhørighedspolitikkens resultater.

Tilskyndelse til mere vækst og flere job er en strategisk prioritet for både EU og medlemsstaterne og indgår i Europa 2020-strategien. Til støtte for disse strategiske prioriteringer gennemføres der fælles politikker i alle EU's økonomiske sektorer, samtidig med at medlemsstaterne gennemfører deres egne nationale strukturreformer.

Europa-Kommissionen foretager økonomiske analyser, der bidrager til udviklingen af den fælles landbrugspolitik, ved at analysere effektiviteten af EU's forskellige støtteordninger og ved at udvikle et langtidsperspektiv. Dette omfatter forskning om og analyser og konsekvensanalyser af emner, der vedrører landbrug og økonomien i landdistrikterne i EU og i tredjelande, bl.a. ved brug af landbrugsregnskaberne.

Målsætning, benchmarking og bidrag

Politikker inden for EU fastsætter i stigende grad mellem- og langsigtede mål, uanset om disse er bindende eller ej. For nogle af disse bruges BNP-niveauet som en benchmarkfællesnævner, f.eks. ved at fastsætte et mål for forsknings- og udviklingsudgifter på 3,00 % af BNP (som er et af Europa 2020-målene).

Nationalregnskaberne bruges også til at bestemme EU's ressourcer ud fra de grundlæggende regler, der er fastsat i en rådsafgørelse. Det samlede beløb af egne ressourcer, der skal til for at finansiere EU-budgettet, fastsættes som de samlede udgifter minus andre indtægter, og den maksimale størrelse af egne ressourcer er forbundet med EU's bruttonationalindkomst.

Ud over at blive brugt til at bestemme budgetmæssige bidrag inden for EU bruges nationalregnskabstal også til at bestemme bidragene til andre internationale organisationer, såsom De Forenede Nationer (FN). Bidrag til FN-budgettet er baseret på bruttonationalindkomster og en række forskellige tilpasninger og begrænsninger.

Analytikere og eksperter

Nationalregnskaber anvendes i vid udstrækning af analytikere og forskere til at undersøge den økonomiske situation og udvikling. Arbejdsmarkedets parter, såsom repræsentanter for virksomheder (f.eks. brancheorganisationer) eller repræsentanter for arbejdstagere (f.eks. fagforeninger), har også en interesse i nationalregnskaberne med henblik på at analysere udviklinger, som påvirker forholdet mellem arbejdsmarkedets parter. Forskere og analytikere anvender blandt andet nationalregnskaberne til at analysere konjunkturudviklingen og til at analysere langsigtede økonomiske cykler og sætte disse i forhold til økonomiske, politiske og teknologiske udviklinger.