Send til en ven
RSS
google +
Printervenlig version

af professor Jan De Maeseneer, formand for ekspertpanelet for effektive sundhedsinvesteringer, professor i familiemedicin og primær sundhedspleje, Gents Universitet, Belgien

af professor Jan De Maeseneer, formand for ekspertpanelet for effektive sundhedsinvesteringer, professor i familiemedicin og primær sundhedspleje, Gents Universitet, Belgien

Borgerne i EU forventer sundhedspleje af høj kvalitet, og det er faktisk blevet lovet dem i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der siger, at et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed skal sikres ved fastsættelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter, og at EU's indsats skal supplere de nationale politikker og fremme samarbejdet mellem medlemslandene på området folkesundhed. Samtidig respekteres medlemslandenes ansvar for tilrettelæggelse og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling. 

Så hvordan kan Kommissionen i praksis bidrage til at føre disse idealer ud i livet?   Blandt andet ved at udvikle sin sundhedspolitik på grundlag af ekspertrådgivning og bistå EU-landene med at gennemføre informerede og ansvarlige investeringer i sundhed, så deres sundhedssystemer er moderne, ansvarlige og bæredygtige.

Derfor oprettede Kommissionen ekspertpanelet for effektive sundhedsinvesteringer i juli 2012 for at udarbejde ikke-bindende, videnskabelig rådgivning om spørgsmål, der vedrører modernisering af sundhedssystemerne, lydhørhed og bæredygtighed.

Ekspertpanelets kompetenceområde omfatter primære sundhedsydelser, hospitalsbehandling, lægemidler, forskning og udvikling, forebyggelse og sundhedsfremme, social beskyttelse, grænseoverskridende samarbejde, sundhedsøkonomi og e-sundhed. I de første år har panelet offentliggjort udtalelser (se Focus News), der skal hjælpe EU og medlemslandene med at udforme politikker om sundhed og sundhedspleje.

Panelets medlemmer er uafhængige eksperter fra hele Europa, som tilsammen har et væld af erfaring og viden inden for sundhedssektoren. De 12 medlemmer udvælges fra en pulje af højt kvalificerede eksperter efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser. Deres alsidige faglige og akademiske kvalifikationer gør dem til en uvurderlig ressource, som styrker forbindelsen mellem de europæiske beslutningstagere og de europæiske borgere og bidrager til at gøre traktatens idealer til virkelighed for de mennesker, der bor i EU.

Expert Panel on Effective Ways of Investing in Health

Mere om dette emne