Archive:Affaldsstatistik

Data fra september 2012. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Den engelske udgave er nyere.

Tabel 1: Affaldsproduktion, 2010
(1 000 tons) - Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Fig. 1: Affaldsproduktion, 2010
(kg pr. indbygger) - Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Fig. 2: Produktion af ikke-mineralsk affald, 2004 og 2010
(kg pr. indbygger) - Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Fig. 3: Produktion af ikke-mineralsk affald, EU-27, 2004-2010
(mio. tons) - Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Fig. 4: Produktion af farligt affald, 2004 og 2010 (1)
(kg pr. indbygger) - Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Fig. 5: Udvikling af affaldsbehandling i EU-27, 2004-2010
(mio. tons) - Kilde: Eurostat (env_wastrt)

Tabel 2: Affaldsbehandling, 2010
(1 000 tons) - Kilde: Eurostat (env_wastrt)

Tabel 3: Behandling af farligt affald, 2010
(1 000 tons) - Kilde: Eurostat (env_wastrt)

Denne artikel indeholder en oversigt over udviklingen i affaldsproduktion og -behandling i Den Europæiske Union (EU) og flere ikke-medlemsstater. Der benyttes udelukkende data indsamlet inden for rammerne af forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik.

Affald, defineret ved direktiv 2008/98/EF artikel 3, stk. 1, som "ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med", repræsenterer et enormt potentielt ressourcetab i form af både materialer og energi. Desuden kan håndtering og bortskaffelse af affald have alvorlige miljømæssige konsekvenser. Deponeringsanlæg kræver f.eks. plads og kan forårsage luft-, vand- og jordforurening, mens forbrænding kan medføre emission af farlige luftforurenende stoffer, hvis ikke det er reguleret i tilstrækkelig grad.

EU's politikker for affaldshåndtering sigter derfor mod at reducere affaldets miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger og forbedre EU's ressourceeffektivitet. Det langsigtede mål med disse politikker er at nedbringe mængden af produceret affald, og når affaldsproduktion er uundgåelig, at fremme det som en ressource og opnå en større grad af genvinding og sikker bortskaffelse af affald.

Vigtigste statistiske resultater

Samlet affaldsproduktion

Den samlede affaldsproduktion fra erhvervsaktiviteter og husholdninger i EU-27 udgjorde i 2010 2 570 mio. tons. Dette var en anelse højere end i 2008, men lavere end i 2004 og 2006. De relativt lave tal for 2008 og 2010 kan i hvert fald delvis afspejle nedgangen i økonomisk aktivitet som følge af den finansielle og økonomiske krise. Af det affald, der blev produceret i EU-27 i 2010, blev omkring 94,5 mio. tons (3,7 % af den samlede produktion) klassificeret som farligt affald. Indbyggerne i EU-27 producerede således gennemsnitligt hver omkring 5,1 tons affald, hvoraf 188 kg var farligt affald.

Tabel 1 indeholder en analyse af den samlede affaldsproduktion opdelt efter vigtigste økonomiske aktivitet (i henhold til NACE Rev. 2). Der var to aktiviteter, der producerede særligt meget affald i EU-27 i 2010. Det var bygge- og anlægsvirksomhed (NACE, hovedafdeling F), som tegnede sig for 855 mio. tons (33,3 % af den samlede produktion) og råstofindvinding (NACE, hovedafdeling B), som bidrog med 727 mio. tons (28,3 % af den samlede produktion). Langt størstedelen af affaldet, som blev produceret inden for disse aktiviteter, bestod af mineralsk affald eller jord (opgravet jord, vejbygningsaffald, nedrivningsaffald, klapmateriale, klippeaffald, fast og flydende mineaffald osv.). Fremstillingsvirksomhed (NACE, hovedafdeling C) tegnede sig for 280 mio. tons affald produceret i 2010 (10,9 % af den samlede produktion), mens husholdningerne bidrog med yderligere 221 mio. tons (8,6 %). Den forholdsvis lave andel af den samlede affaldsmængde produceret ved landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (NACE, hovedafdeling A) er, i det mindste delvis, forbundet med den kendsgerning, at husdyrgødning er udeholdt fra de fremlagte data (for så vidt at den genbruges inden for landbruget som gødning eller jordforbedringsmiddel).

Der var betydelig variation i mængden af affald produceret i 2010 i de lande, hvis data fremlægges i tabel 1 – Tyskland tegnede sig for den største andel af EU-27's samlede produktion (14,1 %), lige foran Frankrig og Det Forenede Kongerige. Disse tal kan også udtrykkes i forhold til befolkningen (se fig. 1). Udtrykt på den måde har Letland frembragt det laveste affaldsniveau pr. indbygger (668 kg) blandt EU-medlemsstaterne. Der blev også produceret forholdsvis lave niveauer af affald pr. indbygger i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (1,1 mio. tons) og navnlig i Kroatien (151 kg). Mængden af produceret affald ligger mellem 1,5 og 7,2 tons pr. indbygger for de fleste af de resterende EU-medlemsstater og de øvrige ikke-medlemslande vist i fig. 1 stigende til 10,2 tons pr. indbygger i Rumænien, 12,5 tons pr. indbygger i Sverige, 14,2 tons pr. indbygger i Estland, 19,5 tons pr. indbygger i Finland, 20,6 tons pr. indbygger i Luxembourg og topper med 22,0 tons pr. indbygger i Bulgarien.

Nogle af de større variationer mellem landene kan være forbundet med forskelle i økonomiske strukturer. F.eks. var det høje niveau af affald, der blev produceret i Bulgarien, Finland, Estland, Sverige og Rumænien stærkt påvirket af store mængder af mineralsk affald fra råstofudvindingsaktiviteter, mens mineralsk affald fra bygge- og anlægssektoren bar en stor del af ansvaret for den store mængde produceret affald i Luxembourg.

Produktion af ikke-mineralsk affald

De 912 mio. tons ikke-mineralsk affald, der blev produceret i EU-27 i 2010, udgjorde 35,5 % af den samlede affaldsproduktion. Denne mængde var næsten den samme som i 2008 og omkring 39 mio. tons mindre end i 2004 og 2006. Udtrykt i forhold til befolkningen producerede indbyggerne i EU-27 hver gennemsnitligt 1 817 kg ikke-mineralsk affald i 2010 (se fig. 2). I EU's medlemsstater spændte produktionen af ikke-mineralsk affald fra et gennemsnit på 613 kg pr. indbygger i Letland til 8,6 tons pr. indbygger i Estland (primært farligt affald fra forbrænding og farligt kemikaliebundfald og -rester fra raffinering og forbrænding af skiferolie).

Fig. 3 viser oprindelsen og udviklingen af ikke-mineralsk affald opdelt efter økonomisk aktivitet. Fremstillingsvirksomhed (NACE hovedafdeling C), affaldshåndtering og vandforvaltning (NACE hovedafdeling E og NACE undergruppe 46.77) og husholdninger bidrog hver især med lignende andele i 2010 (mellem 197 mio. tons og 214 mio. tons) til produktionen af ikke-mineralsk affald. Ikke-mineralsk affald fra fremstillingsvirksomhed er faldet støt siden 2004. Samlet set har faldet været 20,5 % mellem 2004 og 2010. Derimod var der kraftig vækst i affaldsproduktionen fra affaldshåndterings- og vandforvaltningssektoren, der steg med 59,4 % i samme periode. Efter en svag stigning fra 2004 til 2008 var mængden af affald fra husholdninger uændret i 2010.

Produktion af farligt affald

Farligt affald kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og for miljøet, hvis det ikke håndteres og bortskaffes sikkert. I 2010 blev der produceret omkring 94,5 mio. tons farligt affald i EU-27. Dette var højere end i 2004 (89 mio. tons), men mindre end i 2006 (101 mio. tons) og 2008 (98 mio. tons).

Fig. 4 viser den mængde farligt affald, der blev genereret pr. indbygger i perioden fra 2004 til 2010. Bemærk, at tallene omfatter alle kategorier af farligt affald, herunder mineraler. Som beskrevet tidligere kan de høje tal for Estland (6,7 tons pr. indbygger) primært tilskrives skiferolie, og tallene for Bulgarien (1,8 tons pr. indbygger) kan primært tilskrives råstofindvinding af kobbermalm. Bortset fra disse særlige tilfælde spændte produktionen af farligt affald i EU-medlemsstaterne i 2010 fra 22 kg pr. indbygger i Grækenland til 747 kg pr. indbygger i Luxembourg.

Affaldsbehandling

I 2010 blev omkring 2 366 mio. tons affald behandlet i EU-27. Dette tal omfatter behandlingen af affald indført i EU. Tabel 2 giver flere oplysninger med hensyn til de typer affaldsbehandling, der blev anvendt, mens tabel 3 viser samme oplysninger for behandlingen af farligt affald. Næsten halvdelen (48,2 %) af det affald, der blev behandlet i EU-27 i 2010, blev bortskaffet på anden måde end affaldsforbrænding (dette var primært deponering, men omfattede desuden en lille mængde affald fra råstofindvinding bortskaffet på og omkring indvindingsstederne samt affaldsudledninger i vandmiljøet). Yderligere 46,3 % af affaldet behandlet i EU-27 i 2010 blev sendt til nyttiggørelsesoperationer (som ikke var energiudnyttelse). De resterende 5,4 % af det affald, der blev behandlet i EU-27 i 2010, blev sendt til forbrænding (med eller uden energiudnyttelse).

Fig. 5 viser udviklingen i affaldsbehandling efter de vigtigste behandlingskategorier i perioden 2004-2010. Bortskaffelse af affald faldt konstant målt i mængden af behandlet affald fra 2004 til 2008. Denne situation blev dog vendt i 2010, hovedsagelig som følge af øget affaldshåndtering i råstofudvindingsaktiviteter og bortskaffelsen af det pågældende materiale i nogle få lande (Rumænien, Sverige og Finland). På trods af denne stigning faldt andelen af deponering ud af den samlede affaldsbehandling fra 54,0 % i 2004 til 48,2 % i 2010. Mængden af affald, som blev genindvundet (undtagen energiudnyttelse), steg støt fra 893 mio. tons i 2004 til 1 096 mio. tons i 2010, selv om stigningstakten var lavere mellem 2008 og 2010. Som følge heraf steg andelen af genindvinding ud af den samlede mængde affaldsbehandling fra 41,1 % i 2004 til 46,3 % i 2010. En analyse af de seneste data for 2010 viser, at 193 mio. tons genindvundet affald blev anvendt til opfyldning (med andre ord, anvendt i udgravede områder med henblik på regenerering af jordskråninger eller sikkerhed eller ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabspleje). Affaldsforbrænding og energiudnyttelse steg med 19,6 % fra 108 mio. tons i 2004 til 129 mio. tons i 2008 og var uændret i 2010.

Andelen af affaldsbortskaffelse var i 2010 47,7 % af den samlede mængde farligt affald i EU-27, hvormed affaldsbortskaffelse tegnede sig for en andel af den samlede behandling af farligt affald, der var på linje med den tilsvarende andel for al slags affald. Omkring 9,8 mio. tons (eller 13,2 % af alt farligt affald) blev forbrændt eller anvendt til energiudnyttelse, og 29,1 mio. tons (eller 39,2 %) blev genindvundet.

Datakilder og adgang til data

For at føre kontrol med gennemførelsen af affaldspolitikken, især overholdelsen af principperne for nyttiggørelse og sikker bortskaffelse, er det nødvendigt, at der udarbejdes pålidelige statistikker om produktion og håndtering af affald fra virksomheder og private husholdninger. I 2002 blev forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik vedtaget, hvilket skabte rammerne for harmoniseret fællesskabsstatistik om affald.

Ifølge forordningen skal EU-medlemsstaterne med udgangspunkt i referenceåret 2004 indberette data om affaldsdannelse, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald hver andet år. Der foreligger data om affaldsdannelse og -behandling for fire referenceår, nemlig 2004, 2006, 2008 og 2010. For at muliggøre beregningen af EU-27-aggregater lavede Eurostat skøn for referenceåret 2010 for fire af EU's medlemsstater, nemlig Grækenland, Italien, Letland og Det Forenede Kongerige.

Kontekst

EU's indfaldsvinkel til affaldshåndtering er baseret på tre principper: forebyggelse af affaldsdannelse, genanvendelse og genbrug samt forbedring af endelig affaldsbortskaffelse og kontrol. Affaldsforebyggelse kan opnås via renere teknologier, miljøvenligt design eller mere miljøvenlige produktions- og forbrugsmønstre. Affaldsforebyggelse og genanvendelse med fokus på materialeteknologi kan også nedbringe den miljømæssige påvirkning fra de ressourcer, der anvendes, ved begrænsning af udvinding og omdannelse af råstoffer under produktionsprocesserne. Affald, der ikke kan genvindes eller genbruges, skal, hvor det er muligt, forbrændes sikkert, og deponering må kun anvendes som sidste udvej. Begge disse metoder skal kontrolleres nøje som følge af risikoen for at forårsage alvorlige miljøskader.

EU's strategi for bæredygtig udvikling (på engelsk) og dens sjette miljøhandlingsplan (på engelsk), der definerer forebyggelse af affaldsdannelse og affaldshåndtering som én af syv tematiske strategier – kaldet "Fremme af bæredygtig ressourceudnyttelse –Temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse" (KOM(2005) 666 endelig udg.) — understreger sammenhængen mellem effektiv anvendelse af ressourcer og affaldsdannelse og -håndtering. Hensigten med fællesskabspolitikken på dette område er at afkoble brugen af ressourcer og affaldsdannelsen fra økonomisk vækst, men samtidig sikre, at bæredygtigt forbrug ikke overstiger den miljømæssige kapacitet. Med henblik på at gennemgå de fremskridt, der gøres med hensyn til EU's affaldspolitik, blev der i 2010 udført en evaluering af den tematiske strategi (KOM(2011) 13 endelig udg.). Rapporten anførte, at der var sket fremskridt på en række fronter, herunder ændringer af lovgivningen, højere genanvendelsesrater, mindre mængder af affald, der føres til deponering, og en reduktion af farlige stoffer for visse affaldsstrømme. Konklusionerne pegede dog også på en række områder, hvor der kan ske forbedringer, herunder: de negative miljøvirkninger som følge af en forventet stigning i affaldsdannelsen, manglende udnyttelse af de forskellige muligheder for at reducere drivhusgasemissionerne og manglende fremskridt med at skabe arbejdspladser inden for miljømæssige tjenesteydelser. Der var også opfordringer i rapporten til at definere nye og mere ambitiøse mål for affaldsforebyggelse og genanvendelse samt til at benytte flere materialespecifikke mål for at nå Europa 2020-strategiens mål om at fremme en ressourceeffektiv økonomi.