Archive:Lønninger og arbejdskraftomkostninger

Data fra november 2011, seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, hovedtabeller og database.

Denne artikel sammenligner og modstiller tallene vedrørende lønninger og lønomkostninger i Den Europæiske Union (EU), hvor sidstnævnte almindeligvis defineres som arbejdsgivernes personaleudgifter.

Tabel 1: Lønninger i det private erhvervsliv (gennemsnitlig årlig bruttoløn for fuldtidsansatte) (1)
(EUR) - Kilde: Eurostat (earn_gr_nace2) og (earn_gr_nace)

Fig. 1: Median bruttoløn for fuldtidsansatte, 2006 (1)
(EUR) - Kilde: Eurostat (earn_ses_adeci)

Fig. 2: Lavtlønnede – fuldtidsansatte, der tjener mindre end to tredjedele af den mediane bruttoløn, 2006 (1)
(% af ansatte) - Kilde: Eurostat (earn_ses_adeci)

Fig. 3: Kønsbetinget lønforskel, 2009 (1) (forskel i % mellem gennemsnitlig bruttotimeløn for mandlige og kvindelige ansatte som % af mænds bruttoløn, ukorrigerede tal) - Kilde: Eurostat (tsiem040)

Fig. 4: Mindsteløn (1)
(EUR pr. måned, pr. 1. juli 2011) - Kilde: Eurostat (earn_mw_cur)

Fig. 5: Skattesats for lavtlønnede – skattekile på lønindkomst, 2010
(%) - Kilde: Eurostat (tsiem050), OECD, Kommissionens tjenestegrene

Tabel 2: Indikatorer for lavtlønnedes skattesatser
(%) - Kilde: Eurostat (tsiem050), (earn_nt_unemtrp) og (earn_nt_lowwtrp)

Fig. 6: Gennemsnitlige timelønsomkostninger i det private erhvervsliv, 2009 (1)
(EUR) - Kilde: Eurostat (lc_an_costh_r2) og (lc_an_costh)

Fig. 7: Lønomkostningernes sammensætning i det private erhvervsliv, 2009 (1)
(andel i % af de samlede lønomkostninger) - Kilde: Eurostat (lc_an_struc_r2) og (lc_an_struc)

Lønningernes og lønomkostningernes niveau og struktur er vigtige makroøkonomiske indikatorer, der bruges af politiske beslutningstagere, arbejdsgivere og fagforeninger til at vurdere udbuds- og efterspørgselsforhold på arbejdsmarkedet.

Vigtigste statistiske resultater

Bruttolønninger

Blandt EU-medlemsstaterne var den gennemsnitlige bruttoårsløn for fuldtidsansatte i virksomheder med ti eller flere ansatte højest i Danmark (56 044 EUR) i 2009, efterfulgt af Luxembourg (i 2010), Irland, Nederlandene og Tyskland (i 2010) – alle over 40 000 EUR – mens lønningerne var lavest i Rumænien (5 891 EUR i 2010) og Bulgarien (4 085 EUR) – se tabel 1.

I 2006 var landenes rangfølge stort set den samme for så vidt angår den mediane årsløn (se fig. 1), hvor gennemsnitslønningerne var højere end medianlønningerne i alle lande med undtagelse af Malta. Andelen af ansatte, som anses for at være lavtlønnede, var i 2006 højest i Letland med 30, %, mens mere end en fjerdedel af de ansatte også blev betragtet som lavtlønnede i Litauen, Bulgarien og Rumænien (se fig. 2).

Kønsbetinget lønforskel

Selv om der er sket visse fremskridt, er der fortsat en betydelig kønsbetinget lønforskel: forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitslønninger i EU-27. Kvinder fik i gennemsnit 17,1 % mindre i løn end mænd i 2009. De mindste forskelle i gennemsnitslønnen mellem kønnene blev konstateret i Slovenien, Italien, Malta, Rumænien, Belgien (i 2008), Polen og Portugal (10 % eller mindre) og var størst i Estland (i 2007), Tjekkiet og Østrig (mere end 25 %). Forskellige faktorer kan medvirke til disse kønsbetingede lønforskelle, f.eks.: forskelle i andelen af personer, der deltager i arbejdsstyrken, forskelle i erhverv og aktiviteter, der har tendens til at være domineret af mænd eller kvinder, forskelle i omfanget af mænds og kvinders arbejde på deltid, samt de private og offentlige personaleafdelingers holdninger til karriereforløb og orlov uden løn/barselsorlov (se også artiklen vedrørende statistikker over kønsbetingede lønforskelle).

Mindstelønninger

I juli 2011 havde 20 af EU-27's medlemsstater (alle undtagen Danmark, Tyskland, Italien, Cypern, Østrig, Finland og Sverige) samt to kandidatlande (Kroatien og Tyrkiet) national lovgivning, som fastsætter en mindsteløn ved lov eller national tværsektoral aftale.

De månedlige mindstelønninger varierede betydeligt i juli 2011 (se fig. 4) fra 1 758 EUR pr. måned i Luxembourg til 158 EUR og 123 EUR i hhv. Rumænien og Bulgarien. Når der korrigeres for forskelle i købekraft, reduceres forskellene mellem medlemsstaterne fra et forhold på 14:1 (højeste i forhold til laveste) i EUR til et forhold på 6:1 i købekraftstandard (KKS). De samme lande forblev i hver sin ende af skalaen med et højeste niveau på 1 466 KKS i Luxembourg og et laveste niveau på 243 KKS i Bulgarien (se også artiklen vedrørende statistikker over mindstelønninger).

Nettolønninger og skattesatser

Skattekilen er et mål for den relative skattebyrde – i fig. 5 angives disse oplysninger i forhold til lavtlønnede. Skattekilen for EU-27 var 39,3 % i 2010, hvilket var en anelse lavere end fem år tidligere. De højeste skattesatser for lavtlønnede i 2010 blev registreret i Belgien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Letland, Østrig og Rumænien.

I løbet af de seneste fem år, for hvilke der foreligger data frem til 2010, er skattesatserne i EU-medlemsstaterne ofte blevet sænket. De største nedsættelser blev registreret i Nederlandene, Cypern (indtil 2007), Polen, Slovenien, Finland og Den Tjekkiske Republik. Til gengæld voksede skattekilen relativt hurtigt i Frankrig og Italien.

De andre indikatorer i tabel 2 giver oplysninger om andelen af bruttolønninger, der opsluges af skatter (højere skattesatser og bidrag til sociale sikringsordninger og/eller reduktioner eller tab af ydelser), når personer kommer i arbejde eller overgår fra lavere til højere indkomster. De samlede tal for EU-27 viser, at der generelt var mindre incitament mellem 2005 og 2010 for de arbejdsløse eller lavtlønnede til at søge lønnet beskæftigelse, da en højere andel af deres lønninger ville blive opslugt af skatter (se også artiklen vedrørende statistikker over lønninger).

Lønomkostninger

De gennemsnitlige timelønsomkostninger (se fig. 6) og lønomkostningsstrukturen (se fig. 7) varierede betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat i 2009. Timelønsomkostningerne i det private erhvervsliv (inden for hovedafdeling B-N i NACE rev. 2.) varierede fra et højeste niveau på 36,94 EUR i Belgien og 36,11 EUR i Danmark til 4,00 EUR i Rumænien og 2,88 EUR i Bulgarien i 2009 (bemærk, at disse tal ikke alene inkluderer aflønningen af ansatte, men også udgifter til erhvervsuddannelse, andre udgifter samt skatter og tilskud, der afholdes eller modtages af virksomheder i det private erhvervsliv). Den relative betydning, som lønninger har for de samlede lønomkostninger, var 66,2 % i Sverige (i 2007) og var også mindre end 70 % i Belgien og Frankrig, mens den var 85 % eller derover i Det Forenede Kongerige, Slovenien, Luxembourg, Danmark og Malta (se også artiklen vedrørende statistikker over lønomkostninger).

Datakilder og adgang til data

Bruttolønninger

Bruttolønninger udgør den største del af lønomkostningerne – oplysninger angives som gennemsnitlige årlige bruttolønninger. De vigtigste definitioner gives i forordning 1738/2005 af 21. oktober 2005. Bruttolønnen er løn i kontanter betalt direkte af arbejdsgiveren før skattefradrag og bidrag til sociale sikringsordninger, der afholdes af arbejdstagerne og tilbageholdes i lønnen af arbejdsgiveren. Alle bonusser, uanset om de udbetales regelmæssigt, medregnes (13. eller 14. månedsløn, feriepenge, overskudsdeling, godtgørelser for ferie, som ikke er taget, lejlighedsvise provisioner osv.). Oplysningerne angives for fuldtidsansatte i det private erhvervsliv (inden for hovedafdeling C-K i NACE rev. 1.1 til og med 2007 og inden for hovedafdeling B-N i NACE rev. 2 fra og med 2008). Den statistiske enhed er virksomheden eller den lokale enhed. Populationen består af alle enheder, selv om den i de fleste lande er begrænset til virksomheder med mindst ti ansatte.

Data om medianlønninger er baseret på årlige bruttolønninger og repræsenterer medianlønninger for fuldtidsansatte i virksomheder med ti eller flere ansatte. Lavtlønnede er fuldtidsansatte, der tjener mindre end to tredjedele af den mediane bruttoårsløn.

Kønsbetinget lønforskel

Den kønsbetingede lønforskel defineres i sin ukorrigerede form som forskellen mellem den gennemsnitlige bruttotimeløn for mænd og kvinder, udtrykt i procent af den gennemsnitlige bruttotimeløn for mænd. Den metode, der anvendes til udarbejdelse af denne indikator, er blevet ændret for nylig, således at den nu baseres på data indsamlet i forbindelse med lønstrukturundersøgelsen (SES) i stedet for på ikke-harmoniserede kilder (som det var tilfældet tidligere).

Ifølge den nye metode omfatter den ukorrigerede kønsbetingede lønforskel alle ansatte (der er ingen begrænsninger med hensyn til alder eller arbejdstimer) i virksomheder (med mindst ti ansatte) inden for industri, bygge- og anlægsvirksomhed og tjenesteydelser (inden for hovedafdeling B-N og P-S i NACE rev. 2).

Mindstelønninger

Statistikker over mindstelønninger vedrører månedlige nationale mindstelønninger. Der offentliggøres data, som viser lønnen den 1. januar og 1. juli hvert år. Den nationale mindsteløn håndhæves ved lov, hvilket ofte sker efter høring af arbejdsmarkedets parter eller direkte ved en national tværsektoriel aftale (som det er tilfældet i Belgien og Grækenland). Den nationale mindsteløn gælder normalt for alle lønmodtagere eller i det mindste for langt størstedelen af lønmodtagerne i det pågældende land. Mindstelønninger er bruttobeløb, dvs. før fradrag af indkomstskat og bidrag til sociale sikringsordninger. Disse bidrag varierer fra land til land. I nogle lande fastsættes den mindste nationale grundløn ikke som en månedlig sats, men derimod som en time- eller ugesats. For disse lande omregnes time- eller ugesatser til månedlige satser i henhold til omregningskoefficienter, der tilvejebringes direkte af landene:

Irland: timesats x 39 timer x 52 uger/12 måneder
Frankrig, data fra januar 1999 til januar 2005: timesats x 39 timer x 52 uger/12 måneder, data fra juli 2005: timesats x 35 timer x 52 uger/12 måneder
Malta: ugesats x 52 uger/12 måneder
Det Forenede Kongerige: (timesats x antallet af normalt betalte timer pr. uge for fuldtidsansatte i alle sektorer x 52,18 uger)/12 måneder
USA: timesats x 40 timer x 52 uger/12 måneder.

Hvis der udbetales mindsteløn for mere end 12 måneder pr. år (som det er tilfældet i Grækenland, Spanien og Portugal, hvor den udbetales for 14 måneder om året), er dataene korrigeret således, at der tages højde for disse udbetalinger.

Nettolønninger og skattesatser

Nettolønninger er afledt af bruttolønninger og repræsenterer den del af aflønningen, som de ansatte rent faktisk kan forbruge eller spare op. I forhold til bruttolønninger omfatter nettolønninger ikke bidrag til sociale sikringsordninger og skatter, men inkluderer dog børnetilskud.

Indikatorer for skattesatser (skattekilen på lønomkostninger, arbejdsløshedsfælden og lavtlønsfælden) har til formål at overvåge incitamentet til at arbejde. Skattekilen på lønomkostninger defineres som indkomstskat af bruttolønnen plus lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag til sociale sikringsordninger, udtrykt i procent af de samlede lønomkostninger. Denne indikator opstilles for enlige uden børn, som tjener 67 % af gennemsnitslønnen for en lønmodtager i det private erhvervsliv (inden for hovedafdeling B-N i NACE rev. 2). Arbejdsløshedsfælden måler den andel af bruttolønnen, der opsluges af skatter i form af højere skatter og bidrag til sociale sikringsordninger, samt bortfald af arbejdsløshedsydelser og andre ydelser, når en arbejdsløs person kommer i arbejde. Dette defineres som forskellen mellem bruttolønnen og stigningen i nettoindkomsten ved overgangen fra arbejdsløshed til beskæftigelse udtrykt i procent af bruttolønnen. Denne indikator opstilles for enlige uden børn, som tjener 67 % af gennemsnitslønnen for en lønmodtager i det private erhvervsliv (inden for hovedafdeling B-N i NACE rev. 2). Lavtlønsfælden måler den andel (i procent) af bruttolønnen, der opsluges af skatter gennem de kombinerede virkninger af indkomstskat, bidrag til sociale sikringsordninger og eventuelle bortfald af ydelser, hvis bruttolønnen stiger fra 33 % til 67 % af den gennemsnitlige løn for en lønmodtager i det private erhvervsliv (inden for hovedafdeling B-N i NACE rev. 2). Denne indikator opstilles for enlige uden børn og også for familier med en enkelt forsørger, som har to børn i alderen 6-11 år.

Lønomkostninger

Lønomkostninger defineres som arbejdsgiverens udgifter til ansat personale. De omfatter udgifter til aflønning af ansatte (herunder løn i kontanter og naturalier, arbejdsgiverbidrag til sociale sikringsordninger), erhvervsuddannelse og andre udgifter (f.eks. rekrutteringsudgifter, udgifter til arbejdstøj samt skatter på arbejdskraft, der anses for at være lønomkostninger med fradrag af eventuelle modtagne tilskud). Disse lønomkostningskomponenter og deres underkomponenter er defineret i forordning 1737/2005 af 21. oktober 2005. Dataene vedrører tre nøgleindikatorer:

gennemsnitlige månedlige lønomkostninger, defineret som de samlede lønomkostninger pr. måned divideret med det tilsvarende antal ansatte, udtrykt som fuldtidsækvivalenter
gennemsnitlige timelønsomkostninger, defineret som de samlede lønomkostninger divideret med det tilsvarende antal arbejdstimer;
lønomkostningsstruktur (lønninger, arbejdsgiverbidrag til sociale sikringsordninger og andre lønomkostninger), udtrykt i procent af de samlede lønomkostninger.

Kontekst

Strukturen og udviklingen i lønomkostninger og lønninger er vigtige faktorer på ethvert arbejdsmarked, idet de afspejler arbejdskraftudbuddet og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

Nogle underliggende faktorer, som i det mindste delvist kan forklare kønsbetingede lønforskelle, omfatter sektor- og fagspecifik opdeling, uddannelse og videreuddannelse, information og åbenhed samt direkte diskrimination. Lønforskellene afspejler også andre uligheder på arbejdsmarkedet, navnlig det forhold, at kvinder påtager sig en uforholdsmæssigt stor del af de familiemæssige forpligtelser og de dermed forbundne vanskeligheder med at forene arbejde og privatliv. Mange kvinder arbejder på deltid eller under atypiske kontrakter: Omend dette gør det muligt for dem at blive på arbejdsmarkedet, samtidig med at de varetager familiemæssige forpligtelser, kan det have en negativ indflydelse på deres løn, karriereforløb, forfremmelsesmuligheder og pension.

EU søger at fremme lige muligheder, hvilket indebærer gradvis afskaffelse af den kønsbetingede lønforskel. Artikel 157, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og artikel 157, stk. 3, danner retsgrundlaget for lovgivning om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse. [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52010DC0491:EN:NOT Strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (2010-2015) blev vedtaget af EU-Kommissionen i september 2010. Den bygger på de erfaringer, man høstede i forbindelse med en køreplan (KOM(2006) 0092), der blev udarbejdet for perioden 2006-2010, og den er tænkt som en omfattende rammestrategi, der skal forpligte EU-Kommissionen til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i alle sine politikker. Strategien fremhæver det bidrag, som ligestillingen mellem mænd og kvinder har ydet til den økonomiske vækst og bæredygtige udvikling, og den støtter implementeringen af kønsaspektet i Europa 2020-strategien.

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

Labour market statistics - Pocketbook 2010 edition

Hovedtabeller

Earnings

Main tables

Earnings (t_earn)

Average gross annual earnings in industry and services, by gender (tps00175)

Tax wedge on labour cost (tsiem050)

Tax rate on low wage earners by marginal effective tax rates on employment incomes (tsiem060)

Gender pay gap in unadjusted form (tsiem040)

Minimum wages (tps00155)

Labour costs

Main tables

Labour costs (t_lc)

Labour cost index (teilm100)

Total wages and salaries (tps00113)

Social security paid by employer (tps00114)

Other labour costs (tps00115)

Hourly labour costs (tps00173)

Monthly labour costs (tps00174)

Database

Earnings

Database

Labour costs

Database

Særligt afsnit

Labour market (including Labour Force Survey)

Metodologi/metadata

Gross earnings - annual data (ESMS metadata file - earn_gross_esms)
Labour cost index (ESMS metadata file - lci_esms)
Labour cost survey (ESMS metadata file - lcs_esms)
Labour costs annual data (ESMS metadata file - lcan_esms)
Net earnings and tax rates (ESMS metadata file - earn_net_esms)

Kildedata for tabeller og figurer (MS Excel)

Wages and labour costs: tables and figures

Eksterne links

Se også