Statistics Explained

Passagertransportstatistikker

Revision as of 12:23, 10 October 2018 by EXT-G-Albertone (talk | contribs)

Data fra maj 2018.

Planlagt opdatering af artiklen: oktober 2019.

Højdepunkter

Personbilen var langt den vigtigste passagertransportform i alle medlemsstater.
London Heathrow var den mest befærdede lufthavn i EU-28 målt i antal passagerer i 2016.
[[File:Air passenger transport 2016.xlsx]]

Air passenger transport, 2016 (passengers per inhabitant)


Denne artikel indeholder nærmere oplysninger om den aktuelle situation og seneste udvikling inden for passagertransportstatistikker i Den Europæiske Union (EU), baseret på de senest tilgængelige oplysninger. Den indeholder oplysninger om en række passagertransportformer såsom vej-, jernbane-, luft- og søtransport. Blandt disse er den primære passagertransportform personbilen, fordi den tilgodeser ønsket om større mobilitet og fleksibilitet. Den store afhængighed af personbilen som transportmiddel i hele EU har imidlertid bidraget til øget trængsel og forurening i mange byområder og langs mange hovedfærdselsårer.


Hele artiklen

Fordeling på transportformer

Personbiler tegnede sig for 83,1 % af den indenlandske passagertransport i EU-28 i 2015, hvor rutebiler, busser og trolleybusser (9,2 %) og passagertog (7,7 %) tegnede sig for mindre end en tiendedel af den samlede trafik (målt som antal indenlandske passagerkilometer (pkm) for hver transportform) — se graf 1.

Graf 1: Indenlandsk passagertransport fordelt på transportformer, 2015
(% af samlet antal indenlandske passagerkilometer)
Kilde: Eurostat (tran_hv_psmod)

Personbilen var langt den vigtigste passagertransportform i samtlige medlemsstater. I Portugal og Litauen tegnede personbiler sig for op imod 90 % af al passagertransport i 2015. Tjekkiet og Ungarn var de eneste medlemsstater, hvor personbilernes andel var under tre fjerdedele. For Ungarn var dette afspejlet i den højeste andel rutebiler og busser blandt medlemsstaterne samt en høj andel passagertransport med tog. De medlemsstaterne, der havde den højeste andel passagertransport med tog, var Østrig (12,0 %) og Nederlandene (10,8 %). Dette var imidlertid langt under EFTA-landet Schweiz, hvor togkørsel stod for 19,1 % af al passagertransport i 2015.

Relativ vækst i passagertransport og økonomi

Mellem 2005 og 2015 var væksten i den indenlandske passagertransport i EU-28 4,0 % mindre end bruttonationalproduktet (BNP) i faste priser. Det skal understreges, at denne indikator, der viser forholdet mellem indenlandsk passagertransport og BNP i faste priser, kun omfatter transport til lands med bil, rutebil, bus, trolleybus eller tog. Passagertransport ad søvejen og luftvejen tegner sig for en betydelig andel af den internationale passagertrafik. I enkelte lande kan den nationale (indenlandske) skibs- og flypassagertrafik også være betydningsfuld. Skibs- og flypassagertrafik tages imidlertid ikke i betragtning i denne indikator.

Graf 2: Udvikling i indeks over indenlandsk passagertransport i forhold til BNP, 2005-2015
(%)
Kilde: Eurostat (tran_hv_pstra)

I lidt over halvdelen af EU's medlemsstater var ændringen i BNP i faste priser større end ændringen i den indenlandske passagertransport mellem 2005 og 2015. Dette resulterede i et fald i forholdet mellem passagertransport og BNP i faste priser – se graf 2. De største fald skete i Litauen (43,5 %) og Slovakiet (31,5 %). Derimod blev den omvendte situation konstateret i 13 medlemsstater, mest markant i Grækenland og Cypern og i mindre grad Bulgarien og Kroatien, hvilket afspejler en kraftig stigning i passagertransporten og/eller en svag økonomisk udvikling. Blandt de tredjelande, der er vist i graf 2, steg indekset for indenlandsk passagertransport i forhold til BNP i perioden i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Norge og Island, hvorimod indekset faldt i Schweiz.

Vejpassagerer

Blandt EU's medlemsstater var personbilernes relative betydning størst i 2015 i Portugal, hvor biler tegnede sig for 89,4 % af passagertransporten, og i Litauen (med 89,2 %). I de fleste medlemsstater lå personbilernes andel mellem 80,0 % og 90,0 %, men der var syv medlemsstater, hvor andelen var lavere, mest markant i Ungarn (68,2 %) I Tyrkiet var andelen endnu lavere (67,6 %) — se graf 1. Den relative betydning af rutebiler, busser og trolleybusser udgjorde over en femtedel af el passagertransport til lands i Ungarn (22,3 %), hvilket var den største andel blandt EU's medlemsstater i 2015. Der blev indberettet en endnu højere andel (30,7 %) for Tyrkiet. Denne andel var mellem 10,0 % og 20,0 % i 18 andre medlemsstater. Den laveste andel rutebiler, busser og trolleybusser var i Nederlandene (3,0 %) — se graf 1.

Togpassagerer

I 2015 tegnede togtransport sig for mere end en tiendedel af al indenlandsk passagertransport i Østrig og Nederlandene samt i Schweiz. Denne andel var under 2,0 % i Estland, Grækenland og Litauen samt i Tyrkiet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke findes nogen jernbaner i Cypern, Malta og Island — se graf 1.

Baseret på de seneste oplysninger (primært fra 2016) blev der kørt 401 mia. passagerkilometer på det nationale jernbanenet i EU (dette omfatter tal fra 2015 for Danmark og fra 2014 for Ungarn; Belgien og Nederlandene er ikke omfattet). Dette tal var betydeligt højere end de 22 mia. passagerkilometer, der blev tilbagelagt på internationale rejser (baseret på den samme dataunderlag) — se tabel 1.

Tabel 1: Jernbanepassagertransport, 2014-2016
Kilde: Eurostat (rail_pa_typepkm) og (demo_gind)

Næsten tre fjerdedele (72 %) af al jernbanetransport (både indenlandsk og international) i EU (undtagen Belgien og Nederlandene) fandt sted i en af de fire største EU-medlemsstater: Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Italien. Frankrig og Tyskland tegnede sig sammenlagt for 43 % af den indenlandske jernbanetransport i EU og 71 % af den internationale jernbanetransport. Antallet af internationale passagerkilometre, som togpassagerer tilbagelagde i Frankrig i 2016, var mere end dobbelt så højt som for Tyskland. Til gengæld registrerede Tyskland et tal, der var mere end dobbelt så højt som Det Forenede Kongeriges.

Med henblik på at sammenligne den relative betydning af jernbanetransport mellem lande kan dataene normaliseres ved at udtrykke passagertrafikken i forhold til befolkningen (som angivet i højre side af tabel 1 og i graf 3). Rejser på det indenlandske jernbanenet i Østrig, Sverige, Frankrig, Tyskland, Danmark (data fra 2015) og Det Forenede Kongerige udgjorde gennemsnitligt mere end 1 000 passagerkilometer pr. indbygger i 2016. Dette var et godt stykke under niveauet i Schweiz (2 231 passagerkilometer pr. indbygger). Derimod blev de korteste gennemsnitlige tilbagelagte strækninger på de indenlandske jernbanenet blandt EU's medlemsstater i 2016 registreret i Grækenland (110 passagerkilometer pr. indbygger) og Litauen (93 passagerkilometer pr. indbygger), mens niveauet i Tyrkiet (54 passagerkilometer pr. indbygger) og i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (40 passagerkilometer pr. indbygger) var endnu lavere.

Graf 3: Jernbanepassagertransport, 2016
(passagerkilometer pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (rail_pa_typepkm) og (demo_gind)

For så vidt angår den internationale togtrafik, var de eneste EU-medlemsstater, der indberettede niveauer på mere end 100 passagerkilometer pr. indbygger i 2016, Luxembourg (215 passagerkilometer pr. indbygger), Frankrig (162 passagerkilometer pr. indbygger) og Tjekkiet (116 passagerkilometer pr. indbygger). Dette niveau blev også overgået i Schweiz (110 passagerkilometer pr. indbygger). Disse tal kan bl.a. afspejle nærhed til landegrænser, betydningen af grænsependlere blandt arbejdsstyrken, adgang til højhastighedstogforbindelser og hvorvidt internationale transportkorridorer går gennem et givet land eller ej.

Flypassagerer

London Heathrow var den mest befærdede lufthavn i EU-28 målt i antal passagerer i 2016 med 76 mio. passagerer, der ankom hertil eller afrejste herfra. Heathrow har konsekvent været den mest befærdede lufthavn i EU siden begyndelsen af tidsserien i 1993. Næst efter Heathrow — men med væsentligt færre passagerer — var de mest befærdede lufthavne Paris Charles de Gaulle (66 mio.), Amsterdam Schiphol (64 mio.) og Frankfurt (61 mio.) — se graf 4. Disse lufthavne har været de fire største i EU siden 2011, hvor Amsterdam Schiphol gik fra en femte- til en fjerdeplads.

Et overvældende flertal af de passagerer, der fløj via disse fire lufthavne, var passagerer på internationale flyvninger. Den laveste andel internationale flyvninger blev registreret for Frankfurt lufthavn (88,7 %), og den højeste andel (100,0 %) for Amsterdam Schiphol. Derimod udgjorde nationale (indenlandske) flyvninger 28,7 % af de 49 mio. passagerer, der fløj via EU's femte største lufthavn i 2016 opgjort i antal rejsende, nemlig Adolfo Suárez Madrid-Barajas. Der var også forholdsvis store andele passagerer på indenrigsflyvninger til og fra lufthavne Paris Orly (45,3 %), Rom Fiumicino (30,0 %) og Barcelona (26,9 %).

Graf 4: 15 største lufthavne i EU-28, 2016
(mio. befordrede, ombordstigende og frabordstigende passagerer)
Kilde: Eurostat (avia_paoa)

For EU-28 som helhed var der 1,9 befordret flypassager pr. indbygger i 2016. Det Forenede Kongerige, der er den medlemsstat, der havde det største antal flypassagerer, indberettede 3,8 flypassagerer pr. indbygger. I forhold til befolkningens størrelse var betydningen af flyrejser særligt høj for ferieøerne Malta og Cypern (11,2 og 10,5 passagerer pr. indbygger i 2016) samt i Island (20,3 passagerer pr. indbygger) og Norge (7,2 passagerer pr. indbygger). De laveste tal blev registreret i 10 af de østeuropæiske og baltiske medlemsstater, som hver især indberettede i gennemsnit under 2,0 flypassagerer pr. indbygger i 2016.

Graf 5: Flypassagertransport, 2006 og 2016
(passagerer pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (avia_paoc) og (demo_gind)

Skibspassagerer

Målt pr. indbygger var antallet skibspassagerer, som rejste via havne i EU-28, stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2006. I 2016 blev der registreret 0,8 skibspassager pr. indbygger for EU-28 som helhed, mens dette tal i 2006 var 0,9 passager pr. indbygger.

Graf 6: Skibspassagertransport, 2006 og 2016
(passagerer pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (mar_pa_aa) og (demo_gind)

I forhold til landets befolkningstal var passagertransporten ad søvejen særligt omfattende i 2016 i Malta (23,5 passagerer pr. indbygger) efterfulgt med betydelig afstand af Estland (10,9 passagerer pr. indbygger), Danmark (7,3 passagerer pr. indbygger), Kroatien (7,1 passagerer pr. indbygger) og Grækenland (6,1 passagerer pr. indbygger). Med undtagelse af Finland, Sverige og Italien var antallet af skibspassagerer pr. indbygger i 2016 i gennemsnit mindre end 0,6 i hver af de resterende EU-medlemsstater. Det bør i den forbindelse bemærkes, at Tjekkiet, Luxembourg, Ungarn, Østrig og Slovakiet er indlandsstater og således pr. definition ikke har nogen søskibsfart.

Kildedata til tabeller og grafer

Datakilder

Størstedelen af de indenlandske passagertransportstatistikker er baseret på køretøjers bevægelser i hver af de indberettende lande, uanset nationaliteten af det køretøj eller fartøj, der er involveret ("territorialprincippet"). Det er grunden til, at passagerkilometer (pkm, hvilket svarer til, at én passager tilbagelægger en strækning på én kilometer) generelt anses for at være en mere pålidelig målestok, idet tælling af passagerer indebærer højere risiko for dobbelttælling, navnlig i forbindelse med international transport. Den metode, der anvendes på tværs af EU's medlemsstater, er ikke harmoniseret inden for passagertransport ad vej.

Fordelingen på transportformer af indenlandsk passagertransport omfatter transport med personbil, rutebil, bus, trolleybus og tog. Der er normalt tale om bevægelser inden for et lands nationale område, uanset køretøjets nationalitet. Fordelingen på transportformer af passagertransport defineres som hver transportforms andel (i procent) og er baseret på data udtrykt i passagerkilometer. I forbindelse med denne artikel omfatter den samlede indenlandske passagertransport ikke indenlandsk lufttransport og skibsfart (indenlandsk transport ad luftvejen og søvejen).

Omfanget af den indenlandske passagertransport (i passagerkilometer) kan også udtrykkes i forhold til BNP. I denne artikel præsenteres indikatoren baseret på BNP i faste priser for referenceåret 2005. Denne indikator giver oplysninger om forholdet mellem passagerefterspørgsel og økonomiens størrelse og gør det muligt at overvåge udviklingen i efterspørgslen efter passagertransport i forhold til den økonomiske vækst.

Togpassagerer

En togpassager er en person, der foretager en rejse med tog, eksklusive togpersonale. Togpassagerdata er ikke relevante for Malta og Cypern (eller Island), da disse lande ikke har nogen jernbaner. Årlige passagertransportstatistikker for national og international jernbanetransport dækker generelt kun større jernbanetransportvirksomheder, selv om nogle lande anvender detaljeret rapportering for alle jernbaneoperatører.

Flypassagerer

Lufttransportstatistikker vedrører national og international transport, målt som antallet af befordrede passagerer. Der indsamles oplysninger om ankomster og afgange. Transporterede flypassagerer omfatter alle passagerer på en given flyvning, registreret én gang, selv om flyvningen består af flere etaper. Flypassagerer omfatter alle betalende og ikke betalende passagerer, hvis flyrejse begynder eller slutter i den indberettende lufthavn, samt transitpassagerer, der stiger på eller af i den indberettende lufthavn. Passagerer i direkte transit er ikke medtaget. Lufttransportstatistikker indsamles månedligt, kvartalsvis eller årligt, selv om det kun er sidstnævnte, der præsenteres i denne artikel. Lufttransportstatistikker indeholder også antallet kommercielle passagerflyvninger samt oplysninger vedrørende individuelle ruter og antal udbudte sæder. Årlige data er tilgængelige for de fleste af EU's medlemsstater fra og med 2003.

Skibspassagerer

Søtransportdata er generelt tilgængelige fra 2001 og fremefter, men nogle af EU's medlemsstater har indberettet data siden 1997. Søtransportstatistikker indberettes ikke af Tjekkiet, Luxembourg, Ungarn, Østrig og Slovakiet, da disse er indlandsstater uden noegn søskibsfart. Det samme gælder for Liechtenstein og Schweiz.

En skibspassager defineres som en person, der foretager en sørejse på et handelsskib. Skibspersonale betragtes ikke som passagerer, og det samme gælder for besætningsmedlemmer, der rejser uden at have løst billet, selv om de ikke arbejder. Spædbørn (uden egen plads) medregnes heller ikke. Dobbelttælling kan forekomme, når både indskibningshavn og udskibningshavn indberetter data. Dette er ret almindeligt for passagertransport ad søvejen, som normalt er rejser over relativt korte afstande.

Kontekst

EU's transportpolitik har til formål at sikre, at passagerer som udgangspunkt får den samme behandling, uanset hvor i EU de rejser. Passagerer har allerede en række rettigheder, der dækker forskellige områder såsom: oplysninger om rejsen, reservation og billetpriser, beskadiget bagage, forsinkelser og aflysninger samt problemer med pakkerejser. Med dette for øje lovgiver EU for at beskytte passagerernes rettigheder på tværs af de forskellige transportformer:

  • forordning 261/2004 om "fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser". I marts 2013 foreslog Europa-Kommissionen en revision af denne forordning (COM(2013) 130 final), der tager sigte på at præcisere gråzoner, indføre nye rettigheder (f.eks. vedrørende ændret tidsplan), styrke tilsynet med luftfartsselskaber og fordele de finansielle byrder ligeligt
  • forordning 1371/2007 om "jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser"
  • forordning 181/2011 om "buspassagerers rettigheder"
  • forordning 1177/2010 om "passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje".

Der er også udarbejdet specifikke bestemmelser for at sikre, at [1] bevægelseshæmmede passagerer] får den nødvendige hjælp og ikke nægtes transport uden lovlig grund.

I december 2011 vedtog Europa-Kommissionen "En europæisk vision for passagerer: Meddelelse om passagerrettigheder inden for samtlige transportformer" (KOM(2011) 898 endelig). Heri ligger der en anerkendelse af arbejdet med at indføre beskyttelsesforanstaltninger for passagerer under alle transportformer, men det skal bemærkes, at det fuldkomne sæt rettigheder endnu ikke helt implementeret. Formålet med meddelelsen er at konsolidere det arbejde, der allerede er blevet udført, og den er et skridt på vejen hen imod en mere sammenhængende, effektiv og harmoniseret anvendelse af rettigheder og en bedre forståelse blandt passagererne.

I marts 2011 vedtog Europa-Kommissionen en hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (KOM(2011) 144 endelig). Denne omfattende strategi indeholder en køreplan for 40 specifikke initiativer til at opbygge et konkurrencedygtigt transportsystem over en 10-årsperiode, der sigter mod at øge mobiliteten, fjerne væsentlige hindringer på centrale områder og sætte skub i vækst og beskæftigelse.

Yderligere oplysninger om Europa-Kommissionens forslag til transportpolitiske initiativer findes i en indledende artikel om transport i EU.

Direkte adgang til

Andre artikler
Tabeller
Database
Tematisk afsnit
Publikationer
Metodologi
Visualiseringer




Transport, volume and modal split (t_tran_hv)
Volume of passenger transport relative to GDP (tsdtr240)
Modal split of passenger transport (tsdtr210)
Railway transport (t_rail)
Rail transport of passengers (ttr00015)
Air transport (t_avia)
Air transport of passengers (ttr00012)
Multimodal data (tran)
Transport, volume and modal split (tran_hv)
Volume of passenger transport relative to GDP (tran_hv_pstra)
Modal split of passenger transport (tran_hv_psmod)
Railway transport (rail)
Railway transport measurement - passengers (rail_pa)
Road transport (road)
Road transport measurement - passengers (road_pa)
Maritime transport (mar)
Maritime transport - passengers - detailed annual and quarterly results (mar_pa)
Air transport (avia)
Air transport measurement - passengers (avia_pa)

Reference manuals

Metodologiske bemærkninger

ESMS-metadatafiler