Statistics Explained

Archive:Statistikker over elpriser

Revision as of 19:22, 7 December 2017 by EXT-A-Redpath (talk | contribs) (Update YB2017)
Data fra juni 2017. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: februar 2018.
Tabel 1: Elpriser, andet halvår, 2014-2016
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204) og (nrg_pc_205)
Graf 1: Elpriser for husholdningsforbrugere, andet halvår 2016
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204)
Graf 2: Udvikling i elpriser for husholdningsforbrugere, EU-28, 2008-2016
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204)
Graf 3: Ændring i elpriser for husholdningsforbrugere sammenlignet med 12 måneder tidligere, andet halvår 2016
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204)
File:Electricity – share of taxes and levies paid by household consumers, second half 2016 (%) YB17.png
Graf 4: Elektricitet – andel af skatter og afgifter betalt af husholdningsforbrugere, andet halvår 2016
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204)
Tabel 2: Opdelte elprisdata for husholdningsforbrugere, andet halvår 2016
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204_c)
Graf 5: Andel af elprisen for husholdningsforbrugere, uden skatter og afgifter, andet halvår 2016
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204_c)
Graf 6: Elpriser for erhvervsforbrugere, andet halvår 2016
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205)
Graf 7: Udvikling i elpriser for erhvervsforbrugere, EU-28, 2008-2016
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205)
Graf 8: Ændring i elpriser for erhvervsforbrugere sammenlignet med 12 måneder tidligere, andet halvår 2016
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205)
File:Electricity – share of non-recoverable taxes and levies paid by industrial consumers, second half 2016 (%) YB17.png
Graf 9: Elektricitet – andel af ikkerefunderbare skatter og afgifter betalt af erhvervsforbrugere, andet halvår 2016
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205)
Tabel 3: Opdelte elprisdata for erhvervsforbrugere, andet halvår 2016
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205_c)
Graf 10: Andel af elprisen for erhvervsforbrugere, uden skatter og afgifter, andet halvår 2016
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205_c)

Denne artikel omhandler udviklingen i elpriser for både erhvervsforbrugere og husholdningsforbrugere i Den Europæiske Union (EU). Den omfatter også prisdata fra Island, Liechtenstein, Norge, Albanien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro, Serbien, Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina, Kosovo [1], Moldova og senest også Ukraine.

Prisen på energi i Unionen afhænger af en række forskellige forhold med hensyn til udbud og efterspørgsel, herunder den geopolitiske situation, det nationale energimiks, diversificering af importen, netomkostninger, miljøbeskyttelsesomkostninger, alvorlige vejrforhold eller afgifts- og skatteniveau. Bemærk, at priserne i denne artikel er inklusive skatter, afgifter og moms for husholdningsforbrugere, men eksklusive refunderbare skatter, afgifter og moms for industrielle forbrugere/erhvervsforbrugere.

Vigtigste statistiske resultater

En oversigt over de gennemsnitlige elpriser i euro pr. kilowatt-time (EUR pr. kWh) i de sidste tre år (andet halvår af hvert år) vises i tabel 1.

Elpriser for husholdningsforbrugere

For husholdningsforbrugere (som i denne artikel defineres som mellemstore forbrugere med et årligt forbrug i intervallet 2 500 kWh < forbrug < 5 000 kWh) blev de højeste elpriser blandt EU-medlemsstaterne i andet halvår 2016 registreret i Danmark (0,308 EUR pr. kWh), Tyskland (0,298 EUR pr. kWh) og Belgien (0,275 EUR pr. kWh), se graf 1. De laveste elpriser blev registreret i Bulgarien (0,094 EUR pr. kWh), Ungarn (0,113 EUR pr. kWh) og Litauen (0,117 EUR pr. kWh). Elprisen for husholdninger i Danmark og Tyskland var mere end tre gange så høj som prisen i Bulgarien.

Gennemsnitsprisen i EU-28 – et vægtet gennemsnit baseret på de seneste (2015) data for husholdningernes forbrugsmængde – var 0,205 EUR pr. kWh.

Udviklingen i elpriser for husholdningsforbrugere i EU-28 siden første halvår 2008 vises i graf 2. Disse priser steg i 2008, faldt i første halvår 2009, men var stabile i andet halvår og faldt derefter konstant fra første halvår 2010 til andet halvår 2016, bortset fra et fald på 2,4 % i første halvår 2016.

I graf 3 vises ændringen i elpriser for husholdningsforbrugere, inklusive alle skatter, afgifter og moms, i den nationale valuta mellem andet halvår 2015 og andet halvår 2016. Disse priser faldt i den vurderede periode i 15 af EU-medlemsstaterne. De højeste prisstigninger blev konstateret i Belgien (16,7 %), mens elprisen for husholdningsforbrugere faldt mest markant i Cypern (-11,8 %) og Nederlandene (-13,8 %).

Andelen af skatter og afgifter af den samlede elpris for husholdningsforbrugere vises i graf 4. Skattebidragets relative beløb i andet halvår 2016 var mindst i Malta (4,8 %), hvor en relativt lav momssats blev pålagt grundprisen, og hvor husholdningsforbrugere ikke pålægges andre afgifter. De højeste skatter blev opkrævet i Danmark, hvor 67,8 % af den endelige pris bestod af skatter og afgifter.

I tabel 2 vises elprisens sammensætning for husholdningsforbrugere opdelt i følgende tre komponenter: energi og forsyning, netomkostninger og skatter og afgifter.

Den relative betydning af energi- og forsyningskomponenten i forhold til netomkostningerne fremgår af graf 5. Sidstnævntes andel var relativt lille i Malta, Grækenland, Cypern, Bulgarien, Det Forenede Kongerige, Spanien, Italien og Irland.

Elpriser for erhvervsforbrugere

For erhvervsforbrugere (som i denne artikel defineres som mellemstore forbrugere med et årligt forbrug i intervallet 500 MWh < forbrug < 2 000 MWh) blev de højeste elpriser blandt EU-medlemsstaterne i andet halvår 2016 registreret i Italien og Tyskland (se graf 6). Gennemsnitsprisen i EU-28 – et vægtet gennemsnit baseret på de seneste (2015) data for erhvervsforbrugernes forbrugsmængde – var 0,114 EUR pr. kWh.

Udviklingen i elpriser for erhvervsforbrugere i EU-28 siden første halvår 2008 vises i graf 7. Disse priser steg i 2008 og i første halvår 2009, faldt i andet halvår 2009 og steg igen hvert halvår til og med første halvår 2013. I andet halvår 2013 faldt gennemsnitsprisen let, inden den steg ganske kraftigt (4,3 %) i første halvår 2014 og toppede med 0,123 EUR pr. kWh. Fra og med andet halvår 2014 blev der konstateret en stigende tendens.

I graf 8 vises ændringen i elpriser for erhvervsforbrugere, inklusive alle ikkerefunderbare skatter og afgifter, i den nationale valuta mellem andet halvår 2015 og andet halvår 2016. Disse priser faldt i denne periode i 22 af EU-medlemsstaterne. De største prisstigninger blev konstateret i Sverige (14,3 %) og Belgien (7,1 %), mens elprisen for erhvervsforbrugere faldt med 11,5 % i Litauen.

Andelen af ikkerefunderbare skatter og afgifter i den samlede elpris for erhvervsforbrugere vises i graf 9. I andet halvår 2016 blev den største andel af skatter opkrævet i Tyskland, hvor de ikkerefunderbare skatter og afgifter udgjorde 46,8 % af den samlede pris.

I tabel 3 vises elprisens sammensætning for erhvervsforbrugere opdelt i følgende tre komponenter: energi og forsyning, netomkostninger og skatter og afgifter.

Den relative betydning af energi- og forsyningskomponenten i forhold til netomkostningerne fremgår af graf 10. Sidstnævntes andel var relativt lille i Malta, mens netomkostningerne tegnede sig for mere end halvdelen af elprisen for erhvervsbrugere i Slovakiet og Letland.

Datakilder og adgang til data

Definition af husholdningsforbrugere

I denne artikel vedrører henvisningerne til husholdningsforbrugere det middelhøje standardiserede forbrugsinterval for husholdninger, dvs. et årligt elforbrug på mellem 2 500 og 5 000 kWh. Alle tal er forbrugerdetailpriser og omfatter skatter, afgifter og moms.

Bemærk, at sammenligningen mellem 2015- og 2016-priser er foretaget med priser i national valuta for at udelukke virkningen af valutakursudsving mellem national valuta og euroen for disse EU-medlemsstater og tredjelande, der ikke anvender euroen.

Definition af erhvervsforbrugere

I denne artikel vedrører henvisningerne til erhvervsforbrugere det middelhøje standardiserede forbrugsinterval for erhvervsforbrugere, dvs. et årligt elforbrug på mellem 500 og 2 000 MWh.. Priserne i denne artikel svarer til grundprisen for elproduktion og netomkostninger, inklusive alle ikkerefunderbare skatter og afgifter.

Metodologi

Som følge af en ændring i metodologien fra og med 2007 er der et brud i tidsserien, og der foreligger derfor kun en relativt kort tidsserie. Selv inden for denne relativt korte tidsramme har elpriserne alligevel varieret betydeligt.

Energiprisernes gennemsigtighed garanteres i Unionen gennem EU-medlemsstaternes forpligtelse til at indgive oplysninger vedrørende priserne for forskellige kategorier af erhvervsforbrugere samt data om markedsandele, salgsbetingelser og prisfastsættelsessystemer til Eurostat. Det er frivilligt, om EU-medlemsstaterne vil indgive oplysninger om priserne for husholdningsforbrugere.

Eltakster eller prisordninger varierer fra leverandør til leverandør. De kan være resultatet af forhandlede kontrakter, især for store erhvervsforbrugere. For mindre forbrugere fastsættes de generelt ud fra elforbruget og en række andre forhold. De fleste takster omfatter et fast gebyr. Der findes derfor ikke en enkelt pris for elektricitet. For at kunne sammenligne priserne over tid og mellem EU-medlemsstater vises oplysninger for forbrugsintervaller for husholdningsforbrugere og for erhvervsforbrugere. Der findes i alt fem forskellige typer husholdninger, for hvilke elpriser indsamles efter forskellige årlige forbrugsintervaller. For erhvervsforbrugere indsamles elpriserne for i alt syv forskellige brugertyper.

Statistikker om elpriser for erhvervsforbrugere indsamles i henhold til Kommissionens afgørelse (2007/394/EF) af 7. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv (90/377/EØF) med hensyn til den metode, der skal benyttes ved indsamling af priser på gas og elektricitet til den endelige forbruger i industrien. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/92/EF af 22. oktober 2008 vedrører procedurer med hensyn til gennemsigtigheden af prisen på gas og elektricitet til den endelige forbruger i industrien. Det er som nævnt frivilligt, om EU-medlemsstaterne vil indgive oplysninger om priserne for husholdninger.

De indsamlede priser dækker gennemsnitspriser over en periode på seks måneder (et halvår) fra januar til juni (første halvår) og fra juli til december (andet halvår) hvert år. Priserne omfatter grundprisen på elektricitet, transmissions- og distributionstakster, målerleje og andre tjenester. Elpriser for husholdninger vises inklusive skatter, afgifter, ikkeskattemæssige afgifter, gebyrer og moms, da dette generelt afspejler den slutpris, der betales af husholdningsforbrugere. Da erhvervsforbrugere sædvanligvis kan få refunderet moms og en række andre skatter, vises priserne for virksomheder uden moms og andre refunderbare skatter, afgifter og gebyrer. Enheden for elpriser er euro pr. kilowatt-time (EUR pr. kWh).

Kontekst

Energiforsyningspriser og -pålidelighed, især for elektricitet, er centrale elementer for et lands energiforsyningsstrategi. Elpriser er især vigtige for den internationale konkurrenceevne, da elektricitet ofte udgør en væsentlig del af de samlede energiomkostninger for industrien og servicevirksomheder. I modsætning til prisen for andre fossile brændstoffer, der sædvanligvis handles på de globale markeder med relativt ensartede priser, er der et større interval af elpriser inden for EU's medlemsstater. Elprisen påvirkes i en vis udstrækning af prisen på primære brændsler og senest af prisen på CO2-emissioner.

Disse spørgsmål er omhandlet i Kommissionens meddelelse Tackling af de højere oliepriser (KOM(2008) 384), hvor EU opfordres til at udnytte energien mere effektivt og blive mindre afhængig af fossile brændstoffer – navnlig ved at følge den tilgang, der beskrives i klima- og energipakken.

EU har truffet foranstaltninger for at liberalisere el- og gasmarkederne siden anden halvdel af 1990'erne. I 2003 blev der vedtaget direktiver om fælles regler for det indre marked for elektricitet og naturgas. Der blev fastsat tidsfrister for åbningen af markederne og dermed give kunderne mulighed for at vælge leverandør: senest den 1. juli 2004 for erhvervskunder og senest den 1. juli 2007 for alle forbrugere (også husholdninger). Nogle EU-medlemsstater fremskyndede liberaliseringsprocessen, mens det for andre gik meget langsommere med at vedtage de nødvendige foranstaltninger. Der er stadig betydelige hindringer for at komme ind på mange el- og naturgasmarkeder, og det bekræftes af det antal markeder, som stadig domineres af (næsten)monopoler. I juli 2009 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en tredje pakke lovforslag (på engelsk), der skal sikre reelle og effektive muligheder for at vælge leverandører og give kunderne en række fordele. Det forventes, at øget gennemsigtighed af gas- og elpriser vil hjælpe med at fremme fair konkurrence, idet kunderne vil blive tilskyndet til at vælge mellem forskellige energikilder (olie, kul, naturgas og vedvarende energikilder) og forskellige leverandører. Energiprisernes gennemsigtighed kan forbedres ved at offentliggøre og formidle priser og prisfastsættelsessystemer så bredt som muligt.

Se også

Yderligere Eurostat-oplysninger

Hovedtabeller

Energy Statistics - prices (t_nrg_price)
Electricity prices by type of user (ten00117)

Database

Energy Statistics - prices of natural gas and electricity (nrg_price)
Energy statistics - natural gas and electricity prices (from 2007 onwards) (nrg_pc)
Energy statistics - natural gas and electricity prices (until 2007) (nrg_pc_h)

Særligt afsnit

Metodologi / Metadata

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Eksterne links

Noter

  1. Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.