Statistics Explained

Archive:Kriminalstatistikker

Revision as of 12:51, 4 December 2017 by EXT-A-Redpath (talk | contribs)
'Data fra maj 2017. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: oktober 2018.
Graf 1: Voldtægter, seksuelle overgreb, forsætligt drab og overfald registreret af politiet, EU-28, 2008-2015
(2008 = 100)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)
Graf 2: Røveri, tyveri, indbrud og ulovlige handlinger, der involverer kontrollerede stoffer eller narkotikaprækursorer, registreret af politiet, EU-28, 2008-2015
(2008 = 100)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)
Graf 3: Overtrædelser vedrørende seksuel vold registreret af politiet, EU-28, 2008-2015
(2008 = 100)
Kilde: Eurostat (crim_off_cat)
Graf 4: Overtrædelser vedrørende seksuel vold registreret af politiet efter retlig status og køn, EU-28, 2015
(% af det samlede antal)
Kilde: Eurostat (crim_hom_soff)
Graf 5: Ansatte i det strafferetlige system, EU-28, 2008-15
(2008 = 100)
Kilde: Eurostat (crim_just_job)
Graf 6: Ansatte i det strafferetlige system efter køn, EU-28, 2015
(% af det samlede antal)
Kilde: Eurostat (crim_just_job)
Graf 7: Indsatte, EU-28, 2008-15
(2008 = 100)
Kilde: Eurostat (crim_pris_age) og (crim_pris_ctz)

I denne artikel præsenteres kriminalitetsstatistikker for hele Den Europæiske Union (EU) baseret på officielle tal for overtrædelser registreret af politiet. Den omhandler desuden også statistikker om ansatte i det strafferetlige system og indsatte i fængsler. Bemærk, at for hvert EU-28-aggregat medtages [1] kun lande med komplette datasæt for perioden 2008-2015 i beregningen. For flere kriminelle handlinger betyder det, at et eller flere lande ikke er medtaget i beregningen på grund af manglende data.

Vigtigste statistiske resultater

Ikke-seksuel vold

Forsætligt drab

Der er tale om forsætligt drab, når en person forsætligt forvolder en anden persons uretmæssige død, herunder alvorlige overfald, der fører til dødsfald, og dødsfald som følge af terrorangreb. Drabsforsøg, manddrab, dødsfald som følge af en retlig indgriben, drab begået i nødværge og dødsfald som følge af en væbnet konflikt er undtaget. Forsætlige drab rapporteres rimeligt ensartet i alle jurisdiktioner i EU, da definitionerne varierer mindre mellem landene end for andre typer kriminalitet.

Tallene for forsætligt drab faldt konstant i perioden 2008-2014, men begyndte at stige i 2015 (se graf 1). Det samlede antal forsætlige drab i EU-28 (bortset fra Nederlandene, UK England og Wales og UK Skotland) i 2015 var 4 528, 19,6 % lavere end i 2008 (5 634), men 4,3 % højere end i 2014 (4 340).

Antallet af forsætlige drab registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner vises i tabel 1 i de detaljerede tabeller.

Overfald

Til overfald regner man fysiske angreb mod en anden persons krop, der fører til alvorlige fysiske skader. Der ses bort fra blufærdighedskrænkelser/seksuelle overgreb, trusler og lussinger/slag. Overfald, der fører til dødsfald, er også undtaget.

Det samlede antal overfald registreret af politiet faldt med næsten 40 % i EU-28 (bortset fra Polen og UK Skotland) i perioden 2008-2013, mens antallet i 2014 steg med 3,6 % og i 2015 med 6,6 % (se graf 1). Tekniske ændringer begrænser mulighederne for opstille sammenligninger for hele perioden, især fra 2008 til 2009 for Tyskland og fra 2009 til 2010 for Sverige og Portugal.

Antallet af overfald registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner vises i tabel 2 i de detaljerede tabeller.

Røveri

Røveri defineres i denne artikel som tyveri af ejendom fra en person, idet modstand overvindes gennem magt eller trussel om magtanvendelse. Overfald og tyverier med voldsanvendelse er omfattet, mens lommetyverier og afpresning er undtaget.

Efter et indledende fald mellem 2008 og 2009 steg antallet af registrerede overtrædelser i EU-28 (bortset fra UK Skotland) til og med 2011, inden det faldt kraftigt med omkring en femtedel mellem 2013 og 2015 (se graf 2).

Antallet af røverier registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner vises i tabel 3 i de detaljerede tabeller.

Bortførelse

Bortførelse defineres som ulovlig tilbageholdelse af en person eller personer mod deres vilje (herunder gennem anvendelse af vold, trusler, bedrag eller ved at lokke personen eller personerne) for at kunne forlange en ulovlig gevinst eller en anden økonomisk eller materiel fordel for frigivelse eller for at tvinge nogen til at gøre noget eller at undlade at gøre noget. Der ses i denne definition bort fra tvister i forbindelse med forældremyndighed.

Efter en relativt stabil periode mellem 2009 og 2012 indtraf der en stigning i EU-28 (bortset fra Danmark, Rumænien, Sverige og UK Skotland) mellem 2013 og 2015. Den nylige stigning skyldes navnlig tal fra Frankrig og Det Forenede Kongerige. De fleste andre lande udviste ikke et lignende mønster. Tallene for Tyskland lå på et relativt stabilt niveau fra 2009-2015, men var ikke sammenlignelige fra 2008 til 2009, hvilket også påvirkede EU-28-aggregatet.

Antallet af bortførelser registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner vises i tabel 4 i de detaljerede tabeller.

Tyveri

Tyveri defineres som fratagelse af en persons eller organisations ejendom uden magtanvendelse med henblik på at beholde denne. I denne artikel omfatter tyveri ikke indbrud, indbrud i hjemmet, røveri og biltyveri.

Omfanget af tyveri registreret af politiet var relativt stabilt i EU-28 (bortset fra Letland og UK Skotland) i perioden 2010-2015. Data fra Tyskland og Frankrig er påvirket af metodemæssige ændringer foretaget mellem 2008 og 2009, som påvirker den overordnede sammenlignelighed for disse år. For Det Forenede Kongerige og Nederlandene var tendensen klart nedadgående fra 2008-2015.

Antallet af tyverier registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner vises i tabel 5 i de detaljerede tabeller.

Indbrud

Med indbrud menes der det at tiltvinge sig uretmæssig adgang til en del af en bygning, bolig eller andre lokaler. Det omfatter magtanvendelse eller anvendelse af falske nøgler med det formål at stjæle varer (indbrud og indtrængen) og begå tyveri fra et hus, en lejlighed eller anden bolig, fabrik, butik eller kontor eller et militært anlæg. Det omfatter dog ikke tyveri fra en bil, fra en container, fra en salgsautomat, fra et parkometer og fra indhegnede enge eller områder.

Antallet af overtrædelser vedrørende indbrud registreret af politiet i EU-28 (bortset fra Estland, Italien, Letland, Litauen og UK Skotland) steg let fra 2008 til 2011, inden det viste en nedadgående tendens fra 2012 til 2015. Ifølge de seneste tal (se graf 2) faldt antallet af indbrud med 5,0 % i 2015. I perioden 2008-2015 faldt antallet af indbrud i Det Forenede Kongerige (med 31 % i England og 24 % i Nordirland), mens det steg i Tyskland (19 %) og Frankrig (24 %).

Antallet af indbrud registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner vises i tabel 6 i de detaljerede tabeller.

Narkotikakriminalitet

Ulovlige handlinger, der involverer kontrollerede stoffer eller narkotikaprækursorer, omfatter i denne artikel ulovlig besiddelse, dyrkning, produktion, levering, transport, import, eksport og finansiering af narkotikaaktiviteter, eksklusive aktiviteter, der alene vedrører personligt forbrug.

Efter en stigning på 3,2 % i 2009 var antallet af overtrædelser registreret af politiet i forbindelse med ulovlige handlinger, der involverer kontrollerede stoffer eller narkotikaprækursorer, i EU-28 (bortset fra UK Skotland), ganske stabilt i perioden 2009-2014. De seneste tilgængelige data viser, at dette mønster fortsatte i 2015, hvor antallet af overtrædelser var næsten uændret med et fald på 1,7 % sammenlignet med året før (se graf 2).

Antallet af ulovlige handlinger, der involverer kontrollerede stoffer eller narkotikaprækursorer, registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner vises i tabel 7 i de detaljerede tabeller.

Seksuel vold

Seksuel vold omfatter voldtægt og andre seksuelle overgreb. Voldtægt er defineret som samleje uden gyldigt samtykke, og seksuelle overgreb omfatter anden kønslig omgang end voldtægt. Seksuelle overgreb omfatter en uønsket seksuel handling, et forsøg på at opnå en seksuel handling eller kontakt eller kommunikation med uønsket seksuel opmærksomhed, der ikke udgør voldtægt. Det omfatter også seksuelle overgreb med eller uden fysisk kontakt, herunder seksuelle overgreb, der muliggøres gennem indtagelse af stoffer, seksuelle overgreb begået mod en ægteskabspartner mod hendes eller hans vilje, seksuel overgreb mod en hjælpeløs person, uønsket befamling eller beføling, chikane og trusler af seksuel karakter. Endelig bør det bemærkes, at tallene kun henviser til overtrædelser registreret af politiet.

I perioden 2008-2015 faldt tallene for seksuel vold med 9,1 % i EU (bortset fra Italien, Letland, Luxembourg, Polen, Slovakiet, UK England, Wales og Skotland). Efter et fald i 2009 og 2010 blev der konstateret en klar stigning i perioden 2010-2014 inden et mindre fald på 0,9 % i 2015.

Antallet af voldtægter steg med 47,0 % mellem 2008 og 2015 (bortset fra Italien og UK Skotland). Den konstaterede stigning i antallet af voldtægter i EU påvirkes navnlig af tallene for UK England og Wales (+173 % mellem 2008 og 2015). Faldet i antallet af seksuelle overgreb på EU-plan skyldes generelt de tyske tal, som ikke kan sammenlignes mellem 2009 og 2010 (se graf 3).

Antallet af overtrædelser vedrørende seksuel vold, voldtægter og seksuelle overgreb registreret af politiet i de enkelte jurisdiktioner vises i tabel 8, 9 og 10 i de detaljerede tabeller.

Kønsfordeling

I graf 4 vises antallet af overtrædelser i forbindelse med seksuel vold registeret af politiet efter ofrenes, de mistænktes, de retsforfulgtes og de dømte personers køn. De fleste ofre for seksuel vold (85,8 %) er kvinder, mens flertallet af mistænkte (96,5 %) og dømte (98,3 %) er mænd. Bemærk, at der mangler flere data for tal efter køn end for totalerne.

Ansatte i det strafferetlige system

I denne artikel analyseres antallet af politibetjente, juridiske dommere og fængselsbetjente i voksenfængsler på baggrund af tal, der henviser til situationen den 31. december hvert år.

Politifolk defineres som ansatte i offentlige organer, hvis vigtigste funktion er at forhindre, afsløre og efterforske kriminalitet og pågribe de påståede gerningsmænd. Der ses i definitionen bort fra støttepersonale, såsom sekretærer og kontorassistenter. Juridiske dommere defineres som officielle retlige aktører, som arbejder på enten fuld- eller deltid, og som er ansat og betalt for at arbejde som dommere. De er kompetente til at behandle sager inden for civilret, strafferet og andre sager, herunder sager ved appelretter og til at træffe domstolsafgørelser. Ikke-juridiske dommere, såsom lægdommere, er undtaget. Antallet af ansatte i fængsler omfatter ledelsen, behandlings- og fængselspersonalet og andet personale, såsom dem, der er involveret i vedligeholdelse af fængsler eller levering af fængselsmad.

I graf 5 vises den seneste udvikling i antallet af ansatte i de forskellige dele af det strafferetlige system (politi, domstole og fængsler).

Det samlede antal politibetjente i EU-28 (bortset fra Tyskland, Italien, Irland og Letland) faldt fra 2010 til 2013, et fald, som blev udlignet af en stigning i 2014. I 2015 faldt antallet af politibetjente igen med 1,2 %. I EU-28 (bortset fra Belgien, Bulgarien, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, UK England og Wales og UK Nordirland) steg antallet af juridiske dommere jævnt fordelt i perioden 2008-2015 med en samlet stigning på 5,6 %. I modsætning til den gradvise stigning i antallet af juridiske dommere var der overordnet set et fald i antallet af fængselsbetjente i voksenfængsler på 8,9 % mellem 2008 og 2015 i EU-28 (bortset fra Belgien, Tyskland, Estland, Grækenland, Frankrig, Letland, Luxembourg, Nederlandene og Sverige).

Det samlede antal politibetjente i de enkelte jurisdiktioner ses i tabel 11 i de detaljerede tabeller, mens det samlede antal juridiske dommere og ansatte i voksenfængsler fremgår af tabel 14 og 17.

Kønsfordeling

Der var en betydelig forskel i kønsfordelingen blandt de ansatte i EU's strafferetlige system (se graf 6). Kvinder er navnlig underrepræsenteret i politiet og fængselstjenesterne, men overrepræsenteret blandt juridiske dommere.

I 2015 var 20,3 % af alle politibetjente i EU-28 kvinder (data er kun tilgængelige for 14 jurisdiktioner). Andelen af kvinder, der arbejder i voksenfængsler, var en anelse større, idet de tegnede sig for en fjerdedel af det samlede personale i EU-28 (data er tilgængelige for 12 jurisdiktioner), en andel, der var relativ stabil mellem 2008 og 2015. Derimod udgjorde kvinder flertallet af de juridiske dommere med en andel på 62,1 % af det samlede antal i EU-28 (data er tilgængelige for 16 jurisdiktioner) i 2015.

Antallet af mandlige og kvindelige politibetjente vises i tabel 12 og 13 i de detaljerede tabeller, mens antallet af mandlige og kvindelige dommere fremgår af tabel 15 og 16, og antallet af mandlige og kvindelige ansatte i voksenfængsler fremgår af tabel 18 og 19.

Fængselsindsatte

Fængselsindsatte henviser til indsatte i samtlige institutioner under fængselsadministrationens myndighed, hvor personer er frataget deres frihed. Der ses bort fra institutioner, hvor udenlandske borgere tilbageholdes, mens deres indvandrerstatus undersøges, eller hvor udenlandske borgere uden opholdsret tilbageholdes.

Det samlede antal fængselsindsatte i EU-28 (bortset fra Belgien) steg lidt hvert år mellem 2008 og 2012 og faldt derefter med 3,6 % i 2013, med 3,5 % i 2014 og med 2,9 % i 2015. Antallet af fængselsindsatte var i 2015 6,4 % lavere end i 2008 (se graf 7).

Antallet af fængselsindsatte med udenlandsk statsborgerskab (herunder statsborgerskab i et andet EU-land) steg lidt hurtigere i 2009 og 2010 i EU-28 (bortset fra Belgien, Tyskland, Estland, Malta og Sverige), men faldt fra 2011. I 2015 lå antallet 12,2 % under 2008-niveauet.

Der var derimod en betydelig reduktion i antallet af unge [2] fængselsindsatte i EU-28 (bortset fra Belgien, Tyskland og Spanien) i perioden 2008-2015. Dette skyldes navnlig fald i Polen og Det Forenede Kongerige. Antallet af unge fængselsindsatte faldt med mindst 4 % hvert år i den vurderede periode, hvilket førte til et samlet fald på 47,6 % mellem 2008 og 2015. Det største årlige faldt i antallet af unge fængselsindsatte skete i 2014, hvor der blev registreret et fald på 14,3 %.

Det samlede antal fængselsindsatte for hver enkelt jurisdiktion er vist i tabel 20 i de detaljerede tabeller, mens antallet af unge indsatte fremgår af tabel 23, og antallet af indsatte pr. statsborgerskab (nationale og udenlandske borgere) fremgår af tabel 24 og 25.

Kønsfordeling

Mænd udgjorde langt størsteparten af de indsatte i EU-28 (bortset fra Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Frankrig, Kroatien, Østrig, Portugal, Slovakiet og Sverige) med 94 % i 2015, en andel, der har været relativ stabil siden 2008.

Antallet af mandlige og kvindelige fængselsindsatte fremgår af tabel 21 og 22 i de detaljerede tabeller.

Datakilder og adgang til data

Oplysningerne i denne artikel er baseret på den fælles dataindsamling foretaget af Eurostat og FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC). UNODC's undersøgelse af kriminalitetstendenser suppleres af yderligere data indsamlet af Eurostat. De grundlæggende data er udarbejdet af nationale myndigheder, f.eks. politi, anklagemyndigheder, domstole og fængsler, og de fleste er indberettet som oversigtstal for kalenderåret. Tal indberettes efter territorial jurisdiktion. Det Forenede Kongerige består f.eks. af tre jurisdiktioner: England og Wales, Skotland og Nordirland. Af hensyn til overskueligheden anvender vi udtrykket "land" som geografisk enhed.

De rapporterede kriminalitetsdata bør så vidt muligt baseres på standarddefinitioner og ledsages af detaljerede oplysninger om afvigelser. Sådanne afvigelser betyder ofte, at tal fra forskellige lande ikke repræsenterer præcist det samme, selv om de har samme betegnelse. Tallene fra hvert land kan sagtens accepteres til nationale statistikker, men er mindre velegnede til internationale sammenligninger. Eurostat arbejder for løbende at forbedre sammenligneligheden mellem kriminalitetsstatistikker i samarbejde med EU-institutioner og nationale myndigheder. Gennemførelsen af FN's International Classification of Crime for Statistical Purposes er en vigtig del af dette arbejde.

Kriminalitetsdata er officielle tal baseret på administrative registre. Kriminalitetsstatistikker baseret på politiets registre omfatter naturligvis ikke kriminalitet, der ikke er anmeldt til politiet. Konklusioner vedrørende kriminalitet baseret på disse data bør tage hensyn til flere faktorer, herunder:

  • retssystem, retshåndhævelse og strafferetlige systemer
  • omfang af kriminalitet, der skal rapporteres og registreres (af politiet)
  • den måde, hvorpå kriminalitet måles (anmeldelse til politiet, identifikation af mistænkte osv.)
  • optællingsmetoder (i tilfælde af gentagne overtrædelser, flere ofre osv.)
  • hvilke overtrædelser der er omfattet af de forskellige nationale kriminalitetskategorier.

Antallet af fængselsindsatte kan også være påvirket af forskellige faktorer, herunder:

  • det antal sager, der behandles af domstolene
  • den andel, der modtager en frihedsstraf
  • udmålingen af de idømte straffe
  • antallet af varetægtsfængslede
  • undersøgelsesperiode, årstid, amnestier osv.

En sammenligning af kriminalitetsstatistikker mellem forskellige jurisdiktioner kan være vildledende, hvis man ikke har tilstrækkeligt kendskab til de lokale data og metoder. Direkte sammenligninger mellem jurisdiktionerne er derfor blevet undgået i denne artikel, og fokus er i stedet rettet mod udviklingen over tid. Ved sådanne sammenligninger antages det, at kendetegnene ved det nationale registrerende system osv. forbliver nogenlunde konstante over tid. Klare ændringer i kriminalitetstallene skyldes imidlertid ofte ændringer i metoder eller definitioner.

Analyser af tidsserier for EU-28 er kun baseret på de jurisdiktioner, for hvilke der foreligger data for hele den pågældende periode (2008-2015). Tallene for EU-28 omfatter ikke altid data for alle lande, da data mangler for et eller flere år/lande.

De overordnede tal for EU-28 skjuler tydeligvis variationer mellem landene, og derfor vises de nationale tal i et sæt særlige detaljerede tabeller og i databasen. Detaljerede oplysninger vises desuden for hvert land i metadata.

Med henblik på at udpege tendenser er der beregnet en række indekser:

  • It = (Ct/C0) * 100 indeksværdi for år t
  • Ct = værdi registreret for år t
  • C0 = værdi registreret for referenceåret (her: 2008).

Samlede tal fra administrative registre er ikke behæftet med samme statistiske usikkerhed som stikprøveundersøgelser. Ved fortolkning af små tal, små andele og kortsigtede ændringer bør der ideelt set anvendes yderligere relevante oplysninger. I små lande kan drabstallene ændres betydeligt fra år til år, uden at det nødvendigvis angiver en ændring i kriminalitetstendenserne.

Databasen indeholder detaljerede resultater af den fælles Eurostat-UNODC-dataindsamling fra 2008-2015 med tilknyttede metadata. Der er desuden tabeller for perioden 1993-2007, som omhandler færre former for kriminalitet. For 1950-1993 foreligger der samlede tal for lovovertrædelser registreret af politiet for visse lande. Som nævnt ovenfor opfordres brugerne til at konsultere metadatafilerne og nationale kilder for at sammenligne situationen på tværs af landene.

Kontekst

Kriminalitet og strafferetlig behandling heraf er ofte genstand for offentlig debat og er altid af interesse for medierne, politikerne, organisationer og den brede offentlighed. Eurostat indsamler og præsenterer tal om kriminalitet og strafferetlige systemer. Det overordnede mål er at stille politikrelevante oplysninger og analyser til rådighed for det europæiske samfund på en effektiv måde. I Haagprogrammet fra 2004 gives Eurostat mandat til at udvikle sammenlignelige statistikker om kriminalitet og strafferetlige systemer. Også i Stockholmprogrammet understreges behovet for kriminalitetsstatistikker. Strategiske handlingsplaner beskriver de konkrete tiltag, sædvanligvis for perioder på fem år (se links under ”Andre oplysninger”.

Se også

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

Database

Metodologi / Metadata

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Andre oplysninger

Eksterne links

Noter

  1. ↑ Tallene indberettes efter territorial jurisdiktion. Det Forenede Kongerige består f.eks. af tre jurisdiktioner: England og Wales, Skotland og Nordirland. For kriminalitetsstatistikker omfatter en EU-28-indikator derfor 30 "lande" (forkortelse af territorial jurisdiktion).
  2. ↑ Sædvanligvis defineret som personer under 18 år.


Retrieved from "https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Archive:Kriminalstatistikker&oldid=364637"