Statistics Explained

Archive:Asylstatistikker

Data indhentet den 13. marts 2017 med undtagelse af oplysninger om endelige afgørelser, som blev indhentet den 24. april 2017, og oplysninger om mindreåriges status (graf 5), som blev indhentet den 11. maj 2017. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: juli 2018.
Graf 1: Asylansøgninger
(tredjelande) i EU-28, 2006–2016
(tusinder)
Kilde: Eurostat (migr_asyctz) og (migr_asyappctza)
Graf 2: Statsborgerskabslande for asylansøgere (fra tredjelande) i EU-28, 2015 og 2016
(i tusinder af førstegangsansøgere)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)
Graf 3: Antal asylansøgere (fra tredjelande) i EU- og EFTA-medlemslandene, 2015 og 2016
(i tusinder af førstegangsansøgere)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)
Tabel 1: Asylansøgere (fra tredjelande) fordelt på de fem vigtigste nationaliteter, 2016
(antal førstegangsansøgere, afrundede tal)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)
Graf 4: Aldersfordeling (tredjelande) for førstegangsasylansøgere i EU- og EFTA-medlemslandene, 2016
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)
Graf 5: Fordeling efter status af asylansøgninger fra mindreårige (fra tredjelande) i EU- og EFTA-medlemslandene, 2016
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza) og (migr_asyunaa)
Graf 6: Andel af mandlige førstegangsasylansøgere (fra tredjelande) i EU-28 efter aldersgruppe, 2016
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)
Graf 7: Antal af afgørelser i første instans og endelige afgørelser vedrørende asylansøgninger (tredjelande), 2016
(tusinder
Kilde: Eurostat (migr_asydcfsta) og (migr_asydcfina)
Graf 8: Fordeling af afgørelser i første instans vedrørende asylansøgninger (tredjelande), 2016
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asydcfsta)
Graf 9: Fordeling af endelige afgørelser vedrørende asylansøgninger (tredjelande), 2016
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asydcfina)

Denne artikel beskriver den seneste udvikling i relation til antallet af asylansøgere og afgørelser vedrørende asylansøgninger i Den Europæiske Union (EU). Asyl er en slags international beskyttelse, der ydes af en stat på dennes område. Det tildeles til en person, der ikke er i stand til at søge beskyttelse i det land, hvor den pågældende har statsborgerskab og/eller bopæl, navnlig af frygt for at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser.

Vigtigste statistiske resultater

Asylansøgere

Efter at have toppet i 1992 (672 000 ansøgninger i EU-15), hvor EU's medlemsstater modtog mange asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien og igen i 2001 (424 000 ansøgninger i EU-27), faldt antallet af asylansøgninger i EU-27 til lidt under 200 000 i 2006.

Hvis der kun fokuseres på ansøgninger fra statsborgere fra tredjelande (se graf 1), skete der en gradvis stigning i antallet af asylansøgninger i EU-27 og senere i EU-28 frem til 2012, hvorefter antallet af asylansøgere steg i et hurtigere tempo med 431 000 ansøgninger i 2013, 627 000 i 2014 og ca. 1,3 mio. i både 2015 og 2016. Som sådan var antallet af asylansøgninger i EU-28 i 2015 og 2016 cirka det dobbelte af det antal, der blev registreret i EU-15 i 1992, som udgjorde det foregående relative højdepunkt.

Antallet af førstegangsasylansøgere i EU-28 [1] i 2016 var 53 000 (ca. 4 %) mindre end det samlede antal ansøgere. En førstegangsansøger af international beskyttelse er en person, der indgiver en asylansøgning for første gang i en given EU-medlemsstat, og flergangsansøgere (i denne medlemsstat) er således ikke medtaget, hvilket derfor mere præcist afspejler antallet af nyankomne personer, der ansøger om international beskyttelse i den indberettende medlemsstat.

Dette seneste tal for 2016 viste et fald på 53 000 førstegangsansøgere i EU-28 sammenlignet med året før, idet antallet af førstegangsansøgere faldt fra næsten 1,26 mio. i 2015 til 1,2 mio. i 2016. Dette skete i kølvandet på en stigning på 694 000 førstegangsansøgere mellem 2014 og 2015. Det vigtigste bidrag til faldet var et lavere antal ansøgere fra Kosovo [2] (UNSCR 1244/99), Albanien og Syrien (se graf 2).

I 2016 faldt antallet af førstegangsasylansøgere i EU-28 fra Syrien en smule til 335 000 fra 363 000 i 2015. Andelen af syriske statsborgere af det samlede antal faldt fra 28,9 % til 27,8 %. Afghanske statsborgere udgjorde 15 % af det samlede antal førstegangsansøgere og irakere 11 %, mens pakistanere og nigerianere hver udgjorde 4 %. Blandt de største grupper af statsborgerskaber for asylansøgere i EU-28 i 2016 blev de største relative stigninger sammenlignet med 2015 registreret for nigerianere (en stigning på 1,4 procentpoint) og iranere (en stigning på 1,3 procentpoint). Der var også betydelig vækst i relative tal i antallet af ansøgere fra Afghanistan og Irak (i Asien), Guinea, Marokko og Elfenbenskysten (i Afrika) samt Tyrkiet. De største relative fald i antallet af ansøgere blandt de mest almindelige statsborgerskabslande for aylansøgere i 2016 blev registreret for Albanien og Kosovo på Vestbalkan [3]. Mellem 2015 og 2016 kom Tyrkiet, Marokko, Armenien og Indien med på top 30-listen over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne i EU-28 modtog flest (førstegangs)asylansøgninger, mens Bosnien-Hercegovina, Den Demokratiske Republik Congo, Kina og Etiopien røg ud af listen.

Antallet af førstegangsasylansøgere i Tyskland steg fra 442 000 i 2015 til 722 000 i 2016 (se graf 3). Grækenland og Italien indberettede også store stigninger (begge på mere end 30 000 yderligere førstegangsasylansøgere) mellem 2015 og 2016. I relative tal blev de største stigninger i antallet af førstegangsansøgere registreret i Kroatien (over 15 gange højere), Slovenien (næsten fem gange højere) og Grækenland (mere end fire gange højere). Derimod har Østrig, Nederlandene, Slovakiet, Belgien, Danmark, Finland, Ungarn og Sverige i 2016 rapporteret mindre end halvdelen af det antal førstegangsansøgere, som de havde i 2015. Norge kunne også registrere et stort fald.

Tysklands andel af EU-28's samlede antal steg fra 35 % i 2015 til 60 % i 2016, mens andre EU-medlemsstater registrerede en betydelig stigning i deres andel af EU-28's samlede antal, herunder Italien (stigning på 3,4 procentpoint til 10,1 %) og Grækenland (stigning på 3,2 procentpoint til 4,1 %). Omvendt faldt Ungarns og Sveriges andel af EU-28's samlede antal hver med mere end 10 procentpoint mellem 2015 og 2016, mens der også blev registreret fald på 1 procentpoint eller mere i Østrig, Finland, Belgien, Nederlandene og Danmark.

Tabel 1 giver et overblik over de fem største grupper af førstegangsasylansøgere (efter statsborgerskab) i hver af EU's medlemsstater. Syrere udgjorde det største antal ansøgere i 13 af EU-28- medlemsstaterne, herunder 266 000 ansøgere i Tyskland (det største antal ansøgere fra et enkelt land til en af EU's medlemsstater i 2016) og 27 000 i Grækenland. Der blev registreret omkring 127 000 afghanske ansøgere i Tyskland, 12 000 i Østrig og 11 000 i Ungarn. Derudover ansøgte 96 000 irakere, 26 000 iranere og 19 000 eritreere også om asyl i Tyskland. Italien var den eneste anden EU-medlemsstat, som modtog mere end 10 tusinde asylansøgninger i 2016 fra ansøgere med samme statsborgerskab, med 27 000 ansøgere fra Nigeria og 14 000 fra Pakistan.

Mere end fire ud af fem (83 %) af førstegangsasylansøgerne i EU-28 i 2016 var under 35 år (se graf 4); personer i aldersgruppen 18-34 år udgjorde lidt mere end halvdelen (51 %) af det samlede antal førstegangsansøgere, mens næsten en tredjedel (32 %) af det samlede antal førstegangsansøgere var mindreårige under 18 år.

Denne aldersfordeling af asylansøgere var almindelig i næsten alle EU-medlemsstaterne, hvor den største andel af ansøgerne normalt ligger i aldersgruppen 18-34 år. Der var én undtagelse fra dette mønster: Polen indberettede en højere andel af asylansøgere under 14 år (45 %).

En uledsaget mindreårig er en person under 18 år, som ankommer til en medlemsstats område uden ledsagelse af en voksen, der er ansvarlig for den mindreårige, eller en mindreårig, der efterlades alene efter at være indrejst på en medlemsstats område. I 2016 var der 63 300 ansøgninger i EU-28 fra uledsagede mindreårige; 15,9 % af alle mindreårige var uledsagede (se graf 5). Blandt mindreårige, der ansøger om asyl, var den andel, der var uledsagede, under halvdelen i de fleste EU-medlemsstater i 2016, med undtagelse af Italien og Slovenien.

Fordelingen af førstegangsasylansøgere efter køn viser, at der er flere mænd end kvinder, der søger asyl. Blandt den yngste aldersgruppe (0-13 år) udgjorde mænd 53 % af det samlede antal ansøgere i 2016. Der var en større grad af ulighed mellem kønnene for asylansøgere, der var 14-17 eller 18-34 år, hvor ca. tre fjerdedele af førstegangsansøgerne var mænd, og denne andel faldt til lidt over tre femtedele for aldersgruppen 35-64 år. I hele EU-28 var antallet af kvindelige ansøgere større end antallet af mandlige ansøgere i 2016 for asylansøgere over 65 år, selv om denne gruppe var forholdsvis lille og udgjorde blot 0,6 % af det samlede antal førstegangsansøgere.

Afgørelser om asylansøgninger

Der findes data om afgørelser om asylansøgninger for to instansniveauer, nemlig afgørelser truffet i første instans og endelige afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse.

I 2016 blev der truffet 1,1 mio. afgørelser i første instans i alle EU's medlemsstater, næsten dobbelt så mange som i 2015 (593 000). Langt det største antal afgørelser blev truffet i Tyskland (se graf 7), som udgør knap tre femtedele (57 %) af det samlede antal afgørelser i første instans i EU-28 i 2016. Derudover var der 221 000 endelige afgørelser, igen med langt den største andel (56 %) i Tyskland.

Graf 8 indeholder en analyse af resultatet af afgørelser truffet i første instans. Selv om flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus er fastlagt i EU-retten, er humanitære årsager specifikke for den nationale lovgivning og finder ikke anvendelse i visse af EU's medlemsstater.

I 2016 førte tre femtedele (61 %) [4] af EU-28's afgørelser om asyl i første instans til positive resultater, dvs. tildeling af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, eller en tilladelse til at blive af humanitære årsager (se graf 8). For afgørelser i første instans førte omkring 54 % af alle positive afgørelser i EU-28 i 2016 til tildeling af flygtningestatus.

I alt 366 000 personer blev tildelt flygtningestatus i EU-28 i 2016 i første instans, 258 000 fik subsidiær beskyttelsesstatus, og 48 000 fik tilladelse til at blive af humanitære årsager.

De højeste andele af positive afgørelser om asyl i første instans i 2016 blev registreret i Slovakiet (84 %) og Malta (83 %). Omvendt har Grækenland, Irland, Polen og Ungarn hver registreret andele af afvisninger i første instans på over 75 %.

Andelen af positive endelige afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse (17 %, se graf 9) var betydeligt lavere i EU-28 i 2016 end for afgørelser truffet i første instans. Omkring 37 700 personer i EU-28 modtog i 2016 endelige positive afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse, hvoraf 23 200 fik flygtningestatus, 5 900 fik subsidiær beskyttelse, og yderligere 8 700 blev tildelt humanitær status.

Kun i tre medlemsstater var mere end halvdelen af de endelige asylafgørelser i 2016 positive: Bulgarien (65 %), Nederlandene (58 %) og Det Forenede Kongerige (52 %).

De højeste andele af endelige afvisninger blev registreret i Estland, Kroatien, Litauen og Portugal, hvor alle endelige afgørelser var negative.

Datakilder og adgang til data

Eurostat producerer statistik om en række emner i relation til international migration. Mellem 1986 og 2007 blev der indsamlet data om asyl på grundlag af en gentlemanaftale. Siden 2008 er der blevet indberettet data til Eurostat i henhold til bestemmelserne i artikel 4 i forordning (EF) 862/2007. De fleste af de statistikker, der præsenteres i denne artikel, blev indsamlet inden for denne lovgivningsmæssige ramme.

Data indberettes til Eurostat månedligt (for asylansøgninger), kvartalsvis (for afgørelser truffet i første instans) eller årligt (for endelige afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse, genbosættelse og uledsagede mindreårige). Statistikkerne er baseret på administrative kilder og indberettes til Eurostat af statistiske myndigheder, indenrigsministerier eller relevante immigrationsmyndigheder i EU's medlemsstater.

To forskellige kategorier af personer bør tages i betragtning, når man analyserer asylstatistikker. Den første omfatter asylansøgere, der har indgivet en asylansøgning, og hvis ansøgning er under behandling af en relevant myndighed. Den anden består af personer, der, efter behandling, er blevet anerkendt som flygtninge, eller som har fået en anden form for international beskyttelse (subsidiær beskyttelse), eller som blev indrømmet beskyttelse på grundlag af national lovgivning vedrørende international beskyttelse (opholdstilladelse af humanitære årsager) eller fik afslag på enhver form for beskyttelse.

Siden forordning (EF) nr. 862/2007 trådte i kraft, er statistikker om asylafgørelser blevet tilgængelige for forskellige faser af asylproceduren. Afgørelser i første instans er afgørelser truffet af den myndighed, der fungerer som første instans af den administrative/retslige asylprocedure i modtagerlandet. Derimod vedrører endelige afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse afgørelser truffet i sidste instans af den administrative og/eller retslige procedure og som følge af en klage indgivet af en asylansøger, der har fået afslag i det foregående procestrin. Da asylprocedurer og antal/niveauer af beslutningstagende organer varierer i EU's medlemsstater, kan den reelle sidste instans, i henhold til national lovgivning og administrative procedurer, være en afgørelse truffet af den øverste nationale retsinstans. Den anvendte metode fastlægger imidlertid, at endelige afgørelser bør henvise til, hvad der reelt er en endelig afgørelse i langt de fleste tilfælde: Med andre ord når alle andre normale appelmuligheder er udtømte, og der ikke er mulighed for at anfægte afgørelsens materielle indhold, men kun af proceduremæssige grunde.

Kontekst

Genèvekonventionen af 1951 om flygtninges retsstilling (som ændret ved New York-protokollen af 1967) har i mere end 60 år gammel defineret, hvem der er flygtning, og fastsat en fælles tilgang til flygtninge, som er blevet en af hjørnestenene i udviklingen af en fælles asylordning i EU. Siden 1999 har EU arbejdet hen imod skabelsen af en fælles europæisk asylordning i overensstemmelse med Genèvekonventionen og andre relevante internationale instrumenter.

Haagprogrammet blev vedtaget af stats- og regeringscheferne den 5. november 2004. Det lancerer idéen om et fælles europæisk asylsystem (CEAS), og heri ligger der navnlig en udfordring med hensyn til at fastlægge fælles procedurer og en ensartet status for dem, der får asyl eller subsidiær beskyttelse. Europa-Kommissionens strategiske plan på asylområdet (KOM(2008) 360 endelig) blev fremlagt i juni 2008 og omfattede tre søjler med henblik på at understøtte udviklingen af det fælles europæiske asylsystem:

  • tilvejebringe mere harmonisering af beskyttelsesstandarder gennem yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes asyllovgivning;
  • effektivt og velunderstøttet praktisk samarbejde
  • øget solidaritet og ansvarsfølelse mellem EU's medlemsstater og mellem EU og tredjelande.

Med dette in mente fremsatte Kommissionen i 2009 et forslag om at etablere et europæisk asylstøttekontor (EASO). EASO støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at gennemføre en mere sammenhængende og retfærdig asylpolitik. Det yder desuden teknisk og operationel støtte til medlemsstater, der er udsat for et særligt pres (dvs. medlemsstater, der modtager et særligt stort antal asylansøgere). EASO blev fuldt operationelt i juni 2011 og har arbejdet på at øge sin kapacitet, aktivitet og indflydelse i samarbejde med Europa-Kommissionen og De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR).

I maj 2010 forelagde Europa-Kommissionen en handlingsplan om uledsagede mindreårige (KOM(2010) 213 endelig), der betragtes som de mest udsatte og sårbare ofre for migration. Denne plan har til formål at etablere en koordineret tilgang og forpligter alle EU's medlemsstater til at sikre gode modtagelsesforhold samt beskyttelse og integration af uledsagede mindreårige. Som et supplement til denne handlingsplan har Det Europæiske Migrationsnetværk gennemført en omfattende EU-undersøgelse af modtagepolitikker samt betingelser for tilbagesendelse og integration af uledsagede mindreårige.

Der er udarbejdet en række direktiver på området. De fire vigtigste retlige instrumenter på asylområdet — som alle i øjeblikket er genstand for forslag til erstatning eller omarbejdning — er:

  • direktiv 2011/95/EU om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse
  • direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse
  • direktiv 2013/33/EU om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse
  • Dublinforordningen (EU) 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne.

Migrationskrisen i det meste af 2015 og 2016 førte til, at Europa- Kommissionen annoncerede et forslagom et nødhjælpsinstrument inden for EU. Ifølge planen ville der blive tildelt omkring 700 mio. EUR i bistand (over en periode på tre år) til at modvirke en humanitær krise og for at blive i stand til hurtigere at levere fødevarer, husly og sundhedspleje i det omfang, det måtte være nødvendigt, til flygtninge i EU.

I april 2016 vedtog Europa-Kommissionen en meddelelse (COM(2016) 197 final)) om en reform af det fælles europæiske asylsystem. Det omfatter et retfærdigt og bæredygtigt system for fordeling af asylansøgere mellem medlemsstaterne, en yderligere harmonisering af asylprocedurer og standarder for at skabe lige vilkår i hele Europa – og dermed fjerne nogle af "pullfaktorerne" og begrænse de irregulære sekundære bevægelser – samt en styrkelse af mandatet for Det Europæiske Asylstøttekontor.

I maj 2016 fremlagde Kommissionen en første reformpakke, herunder forslag om oprettelse af et bæredygtigt og retfærdigt Dublinsystem, (COM(2016) 270 final), styrkelse af Eurodacsystemet (COM(2016) 272 final) og oprettelse af et europæisk asylagentur (COM(2016) 271 final).

I juli 2016 fremlagde Europa-Kommissionen en anden pakke af forslag vedrørende reformen af det fælles europæiske asylsystem, f.eks. for at fastlægge en EU-ramme for genbosætning (COM(2016) 468 final) og en fælles procedure for international beskyttelse (COM(2016) 467 final) samt en omarbejdning af lovgivningen om standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse COM(2016) 465 final).

Se også

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

Data in focus

Pressemeddelelser

Hovedtabeller

Asylum and first time asylum applicants - monthly data (rounded) (tps00189)
Persons subject of asylum applications pending at the end of the month - monthly data (tps00190)
Asylum and first time asylum applicants - annual aggregated data (rounded) (tps00191)
First instance decisions on asylum applications by type of decision - annual aggregated data (tps00192)
Final decisions on asylum applications - annual data (tps00193)
Asylum applicants considered to be unaccompanied minors - annual data (tps00194)

Database

Asylum and Dublin statistics (migr_asy)
Applications (migr_asyapp)
Decisions on applications and resettlement (migr_asydec)
’Dublin’ statistics (migr_dub)

Særligt afsnit

Metodologi / Metadata

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Eksterne links

Noter

  1. ↑ EU's samlede antal beregnes som en aggregering af medlemsstaternes data. Medlemsstaternes data henviser til antallet af personer, der ansøger om asyl for første gang i denne medlemsstat. Personer kan dog ansøge om international beskyttelse i mere end én medlemsstat i et givent referenceår. Derfor kan der i EU's samlede antal være indeholdt sådanne gentagne ansøgninger. Baseret på et skøn ud fra de seneste tilgængelige Dublin-statistikker har ca. 6 % af asylansøgerne i EU søgt om asyl i mere end én medlemsstat i løbet af samme år.
  2. ↑ Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
  3. ↑ Med henblik på denne analyse var det udelukkende top 30-listen over statsborgerskabslande med flest asylansøgere, der blev taget i betragtning.
  4. ↑ Siden referenceåret 2014 er asylansøgere, der har fået afslag med den begrundelse, at en anden medlemsstat har accepteret ansvaret for at behandle deres asylansøgning i henhold til "Dublinforordningen" (forordning nr. 604/2013), ikke medtaget i data vedrørende negative afgørelser. Dette har reduceret antallet af afslag. Følgelig anslås de positive afgørelsers andel af det samlede antal afgørelser i første instans at være steget med omkring 5 procentpoint.


Retrieved from "https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Archive:Asylstatistikker&oldid=354106"