Statistics Explained

Archive:Energiproduktion og -import

Revision as of 09:29, 30 July 2013 by EXT-S-Allen (talk | contribs) (DA translation for YB 2013)
Data fra august 2012. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, hovedtabeller og database.
Tabel 1: Energiproduktion, 2000 og 2010
(mio. tons olieækvivalenter) - Kilde: Eurostat (ten00076), (ten00080), (ten00077), (ten00079), (ten00078) og (ten00081)
Fig. 1: Produktion af primær energi, EU-27, 2010
(% af samlet produktion, baseret på tons olieækvivalenter) - Kilde: Eurostat (ten00080), (ten00077), (ten00079), (ten00078), (ten00081) og (ten00082)
Fig. 2: Udviklingen i produktionen af primær energi
(efter brændselstype), EU-27, 2000-2010
(2000=100, baseret på tons olieækvivalenter) - Kilde: Eurostat (ten00076), (ten00081), (ten00080), (ten00079), (ten00078) og (ten00077)
Tabel 2: Nettoimport af primær energi, 2002-2010 - Kilde: Eurostat (nrg_100a) og (tps00001)
Tabel 3: Import af primær energi, EU-27, 2002-2010 efter vigtigste oprindelseslande
(% af extra-EU-27-import) - Kilde: Eurostat (nrg_122a), (nrg_123a) og (nrg_124a)
Tabel 4: Energiafhængighedsgrad, EU-27, 2000-2010<BR(nettoimport i % af internt bruttoforbrug og lagre, baseret på tons olieækvivalenter) - Kilde: Eurostat (nrg_100a), (nrg_101a), (nrg_102a) og (nrg_103a)
Fig. 3: Energiafhængighedsgrad - alle produkter, 2010
(nettoimport i % af internt bruttoforbrug og lagre, baseret på tons olieækvivalenter) - Kilde: Eurostat (tsdcc310) og (nrg_100a)

Den Europæiske Unions (EU's) afhængighed af energiimport, særligt af olie og på det seneste af gas, giver grund til politiske betænkeligheder med hensyn til energiforsyningssikkerheden. Denne artikel kigger på produktionen af primær energi i EU og, som et resultat af den negative balance mellem produktion og forbrug, EU's stigende afhængighed af energiimport fra ikkemedlemsstater. Mere end halvdelen (54,1 %) af EU-27’s |interne bruttoenergiforbrug i 2009 stammede fra importerede kilder.

Vigtigste statistiske resultater

Primærproduktion

Produktionen af primær energi i EU-27 udgjorde i alt 830,9 mio. tons olieækvivalenter (toe) i 2010. Dette var den første stigning i produktionen siden 2001. Mængden af primær energi steg med 17,2 mio. toe i forhold til 2009. Set over en længere periode var produktionen af primær energi i EU-27 109,7 mio. toe lavere i 2010 end ti år tidligere. Den generelle nedadgående tendens for produktionen i EU-27 kan, i det mindste delvist, tilskrives udtømningen af råvareforsyningerne, og/eller at producenter anser udnyttelsen af begrænsede ressourcer for uøkonomisk.

Det Forenede Kongerige havde den største produktion af primær energi i medlemsstaterne med en andel på 17,8 % ud af den samlede EU-27-produktion. Dette markerede et betydeligt fald i forhold til det foregående årti (28,7 % af EU-27's samlede produktion i 2000). Derudover, var Frankrig (16,2 %) og Tyskland (15,8 %) efterfulgt af Nederlandene (8,4 %) og Polen (8,1 %) de største producenter af primær energi – se tabel 1. Det Forenede Kongerige oplevede langt det største fald i produktionen af primær energi med et fald på 122,2 mio. toe i løbet af perioden fra 2000 til 2010. Det næststørste fald blev registreret i Polen (11,9 mio. toe). De største stigninger i produktionen af primær energi i tiåret op til 2010 blev registreret i Nederlandene (12,4 mio. toe), Frankrig (5,0 mio. toe) og Sverige (3,1 mio. toe).

I 2010 var produktionen af primær energi i EU-27 spredt ud over en række forskellige energikilder, hvoraf den vigtigste var atomenergi (28,5 % af den samlede produktion). Atomenergiens betydning var særligt høj i Belgien, Frankrig og Slovakiet, hvor den stod for mere end halvdelen af den nationale produktion af primær energi. Omtrent en femtedel af EU-27's samlede produktion af primær energi var fra vedvarende energikilder (20,1 %), fast brændsel (19,6 %, hovedsagelig kul) og naturgas (18,8 %), mens råolie (11,7 %) udgjorde den resterende produktion (se fig. 1). Produktionen af primær energi fra vedvarende energikilder i EU-27 oversteg produktionen fra naturgas og fast brændsel for første gang i 2010 efter at have oversteget produktionen baseret på råolie i 2006.

Væksten i den primære produktion fra vedvarende energikilder oversteg væksten i alle andre energityper, og der har kunnet observeres en særlig stærk vækst siden 2002 (se fig. 2). 2002 ser faktisk ud til at have været noget af et vendepunkt, idet produktionen af vedvarende energi accelerede og voksede med 70,9 % mellem 2002 og 2010. I modsætning hertil var der et generelt fald i produktionsniveauerne for de andre primære energikilder mellem 2000 og 2010. De største fald i produktionen af primær energi blev registreret for råolie (-43,6 %), naturgas (-24,9 %) og fast brændsel (-23,5 %), og der kunne konstateres et svagt fald på 3,0 % for atomenergi.

Import

Faldet i den primære produktion af stenkul, brunkul, råolie, naturgas og på det seneste atomenergi har ført til en situation, hvor EU i stigende grad er afhængig af primær energiimport for at kunne dække efterspørgslen. EU-27's import af primær energi oversteg eksporten med omkring 952,3 mio. toe i 2010. De største nettoimportører af primær energi var generelt de folkerigeste medlemsstater med undtagelse af Det Forenede Kongerige og Polen (hvor der fortsat er indenlandske reserver af olie/naturgas og kul). Siden 2004 har den eneste nettoeksportør af primær energi blandt EU's medlemsstater været Danmark (se tabel 2).

Oprindelsen af EU-27's energiimport har ændret sig en del i de senere år, idet Rusland har bevaret sin position som hovedleverandør af råolie og naturgas og samtidig er blevet den førende leverandør af stenkul (se tabel 3). I 2010 kom ca. 34,5 % af EU-27's import af råolie fra Rusland, hvilket var den største registrerede andel mellem 2002 og 2010 efter et midlertidigt fald til 31,4 % i 2008. Rusland blev hovedleverandør af stenkul i 2006 og overhalede dermed Sydafrika efter at have overhalet Australien i 2004 og Colombia i 2002. Ruslands andel af EU-27's import af stenkul steg fra 13,1 % i 2002 til 30,2 % i 2009, inden den faldt en del i 2010 til 27,1 %. På trods af dette fald var Rusland fortsat den primære kilde til stenkulsimport i EU i 2010, og Ruslands markedsandel var betydeligt større end Colombias, som havde den næststørste markedsandel (20,2 %). I modsætning hertil faldt Ruslands andel af EU-27's import af naturgas fra 45,1 % til 31,8 % mellem 2003 og 2010, mens Qatars andel steg fra mindre end 1 % til 8,6 %.

Sikkerheden for EU's primære energiforsyning kan være truet, hvis en høj andel af importen koncentreres hos relativt få partnere. Næsten tre fjerdedele (74,4 %) af EU-27's import af naturgas i 2010 kom fra Rusland, Norge og Algeriet – som sådan var der en diversificering af importen, eftersom de samme tre lande tegnede sig for 79,2 % af naturgasimporten i 2009. En tilsvarende analyse viser, at 58,5 % af EU-27's råolieimport kom fra Rusland, Norge og Libyen, mens 64,3 % af importen af stenkul kom fra Rusland, Colombia og USA. Selv om importmængderne herfra fortsat er forholdsvis små, var der tegn på fremkomst af nye partnerlande mellem 2002 og 2010. Dette var navnlig tilfældet for import af råolie fra Kasakhstan og Aserbajdsjan eller indførsel af naturgas fra Qatar og Libyen.

EU-27's afhængighed af energiimport steg fra mindre end 40 % af bruttoenergiforbruget i 1980'erne til 54,1 % i 2010 (se tabel 4). Dette seneste tal repræsenterede den anden lille nedgang i afhængighedsgraden, der var på et maksimum på 56,3 % i 2008. De højeste energiafhængighedsgrader i 2010 blev registreret for råolie (85,2 %) og for naturgas (62,4 %). Væksten i afhængighed (mellem 2000 og 2010) af ikkemedlemsstater med hensyn til fast brændsel (29,2 %) og naturgas (27,6 %) var kraftigere end for råolie (12,7 %), som allerede lå på et højt niveau. Siden 2003 har EU-27's nettoenergiimport været større end den primære produktion. Med andre ord blev mere end halvdelen af EU-27's interne bruttoenergiforbrug dækket af nettoimport.

Som nettoeksportør var Danmark i 2010 den eneste medlemsstat i EU-27 med en negativ afhængighedsgrad (se fig. 3). Blandt de andre medlemsstater blev de laveste afhængighedsgrader registreret i Estland, Rumænien, Tjekkiet og Det Forenede Kongerige (de eneste andre lande, som indberettede afhængighedsgrader under 30 %), hvorimod Cypern, Malta og Luxembourg var (næsten) fuldstændig afhængige af importeret primærenergi.

Datakilder og -tilgængelighed

Energiråvarer udvundet direkte fra naturlige ressourcer kaldes for primære energikilder, mens energiråvarer, der produceres af primære energikilder i forarbejdningsanlæg, kaldes for afledte produkter. Produktionen af primær energi omfatter den nationale produktion af primær energi og finder sted ved udnyttelse af naturlige ressourcer, f.eks. i kulminer, råoliefelter, vandkraftværker eller ved fremstilling af biobrændsel. Når forbruget overstiger den primære produktion, skal der tages højde herfor gennem import af primære eller afledte produkter.

Den varme, der produceres i en reaktor som et resultat af en nuklear fission, betragtes som primær produktion af nuklear varme, hvilket også kaldes for atomkraft. Den beregnes enten på basis af den faktiske varme eller på basis af den indberettede bruttoelproduktion og atomkraftværkets termiske effektivitet. Primær produktion af kul og brunkul består af mængder af brændstof, der er udvundet eller fremstillet, beregnet efter enhver operation med henblik på fjernelse af inaktivt materiale.

Omdannelse af energi fra en form til en anden såsom elektricitet eller varmeproduktion fra termiske kraftværker eller koksproduktion fra koksovne anses ikke for at være primær produktion.

Nettoimporten beregnes som importmængden minus den tilsvarende eksportmængde. Import omfatter alle mængder, som importeres til nationalt område, bortset fra transitmængder (navnlig via gas- og olierørledninger). På samme måde omfatter eksport alle mængder, som eksporteres fra nationalt område.

Kontekst

Mere end halvdelen af EU-27's energi kommer fra lande uden for EU – og denne andel har generelt været stigende i det seneste årti. Meget af denne energi kommer fra Rusland, hvis uoverensstemmelser med transitlande har truet med at afbryde forsyningerne i de senere år – eksempelvis blev gasforbindelsen via Ukraine afbrudt i perioden 6.-20. januar 2009.

Europa-Kommissionen vedtog sin anden strategiske energiredegørelse (på engelsk) i november 2008. Den behandler, hvordan EU kan reducere sin afhængighed af importeret energi og hermed forbedre sin forsyningssikkerhed samt nedbringe sine emissioner af drivhusgasser. Redegørelsen opfordrede til energisolidaritet blandt medlemsstaterne, foreslog en handlingsplan for at sikre bæredygtig energiforsyning og vedtog en pakke af energieffektive forslag med henblik på at opnå energibesparelser på nøgleområder, f.eks. bygninger og energiforbrugende produkter.

Som svar på den russisk-ukrainske gaskrise i januar 2009 blev lovgivningsrammen vedrørende forsyningssikkerheden gennemgået, og i september 2009 vedtog Rådet for den Europæiske Union direktiv 2009/119/EF om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter. Formålet med disse foranstaltninger for olie- og gasmarkederne er at sikre, at alle parter iværksætter effektive tiltag for at forhindre og mildne konsekvenserne af potentielle forsyningsafbrydelser, samtidig med at der tilvejebringes mekanismer, som gør det muligt for medlemsstaterne at arbejde sammen med henblik på effektivt at kunne tackle eventuelle større afbrydelser i olie- eller gasforsyningen. Der blev desuden etableret en samordningsmekanisme, således at medlemsstaterne kan reagere ensartet og hurtigt i nødsituationer.

Et bredt miks af energikilder og diversificering af leverandører, transportruter og transportmekanismer kan hver især også spille en vigtig rolle med hensyn til at garantere energiforsyningen. Opbygningen af pålidelige partnerskaber med leverandør-, transit- og forbrugerlande ses som en vej til at reducere de risici, der er forbundet med EU's energiafhængighed, og i september 2011 vedtog Europa-Kommissionen meddelelsen "EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU" (KOM(2011) 539 endelig).

I november 2010 vedtog Europa-Kommissionen et initiativ med titlen "Energi 2020 En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi" (KOM(2010) 639 endelig). Denne strategi definerer de energipolitiske prioriteter for en periode på ti år og fastlægger de foranstaltninger, der skal træffes for at løse en række problemer, herunder at opnå et marked med konkurrencedygtige priser og sikker energiforsyning, fremme den teknologiske førerstilling og forhandle effektivt med internationale partnere.

I samme måned vedtog Europa-Kommissionen et initiativ med titlen "Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter - en plan for et integreret europæisk energinet" (KOM(2010) 677 endelig). Heri defineres prioriterede EU-korridorer for transport af el, gas og olie. Der foreslås også etableret en værktøjskasse for at fremme en rettidig gennemførelse af disse prioriterede infrastrukturer.

Der er en række igangværende initiativer med henblik på at etablere gasrørledninger mellem Europa og dets østlige og sydlige nabolande. Disse omfatter Nord Stream (mellem Rusland og EU via Østersøen), som blev idriftsat i november 2011, South Stream (mellem Rusland og EU via Sortehavet), som efter planen skal afsluttes i 2015, samt Nabucco (der forbinder regionen omkring Det Kaspiske Hav og Mellemøsten med EU), som efter planen skal være driftsklar i 2017.

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

Hovedtabeller

  • Energi, se (alle på engelsk):
Energy Statistics - quantities (t_nrg_quant)
Total production of primary energy (ten00076)
Primary production of coal and lignite (ten00077)
Primary production of crude oil (ten00078)
Primary production of natural gas (ten00079)
Primary production of nuclear energy (ten00080)
Primary production of renewable energy (ten00081)
Renewable energy primary production: biomass, hydro, geothermal, wind and solar energy (ten00082)
Net imports of primary energy (ten00083)
Net imports of crude oil and petroleum products (ten00084)
Net imports of natural gas (ten00085)
Gross inland consumption of primary energy (ten00086)
Gross inland energy consumption, by fuel (tsdcc320)
Total gross electricity generation (ten00087)
Electricity generation by origin: hard coal (ten00088)
Electricity generation by origin: petroleum products (ten00089)
Electricity generation by origin: natural gas (ten00090)
Electricity generation by origin: nuclear (ten00091)
Electricity generation by origin: hydroelectricity (ten00092)
Electricity generation by origin: wind (ten00093)
Energy dependency (tsdcc310)
Combined heat and power generation (tsien030)
Share of biofuels in fuel consumption of transport (tsdcc340)

Database

  • Energi, se (alle på engelsk):
Energy Statistics - quantities (nrg_quant)
Energy Statistics - supply, transformation, consumption (nrg_10)
Energy statistics - imports (by country of origin) (nrg_12)
Energy Statistics - exports (by country of destination) (nrg_13)

Metodologi/metadata

Kildedata for tabeller og figurer (MS Excel)

Eksterne links

Se også

Retrieved from "https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Archive:Energiproduktion_og_-import&oldid=143801"