Grøntsager og frugt, frosne
Definition

(Liste over HS-koder, som er omfattet af dette kort)
Frosne grøntsager og frugter samt frosne produkter tilberedt heraf, frugter og lignende produkter.

For så vidt angår grøntsager og frugter, ikke frosne, se "Grøntsager og frugt, ikke frosne".

For så vidt angår produkter i individuelle pakninger henvises der til det specifikke kort for "Detailpakninger".


Grøntsager og frugt, frosne
Anbefalet minimumsmængde for hver slutprøve:

1 kg
Gældende standarder (ISO- og EU-standarder) og relevant lovgivning
  • ISO 7002 Agricultural food products — Layout for a standard method of sampling from a lot.
  • ISO 874 Fresh fruits and vegetables — Sampling.
Tjek også din nationale lovgivning og nationale retningslinjer for prøveudtagning.


Nødvendigt udstyr
Forslag til prøveudtagningsudstyr afhængigt af den anvendte metode
  • Zoneprøveudtager (S02-01)
  • Prøvetagningsskovl (S03-01)
  • Prøveudtager til frosne fødevarer (E01-01)
Beholdere, der skal bruges til prøveudtagningen
  • Plastposer, forskellige udformninger og størrelser (P00)
  • Plastflasker, bred udløbsåbning, størrelse 500-1 000 ml (P03, P04), frostsikre
Beholderne skal være fremstillet af et materiale, der er egnet til fødevarer.

Sikkerhedsforskrifter og risikovurdering
  • Du skal kende og følge evt. sundheds- og sikkerhedsinstruktioner i den lokale risikovurdering og/eller sikre arbejdsmetoder for det sted, hvor prøveudtagningen skal ske.
  • Se sundhed og sikkerhed ved udtagning af prøver fra fødevarer for detaljeret rådgivning om hygiejne og risici i forbindelse med frosne fødevarer.
  • Der skal tages behørige hygiejnehensyn ved håndtering af fødevarer.
  • Sørg for, at du har rene personlige værnemidler, der passer til omstændighederne.

Prøveudtagningsplan
Type sending Procedure
Sendinger til toldklarering Samleprøven består af et passende antal enkeltprøver. Når du er sikker på, at sendingen er homogen, anses en enkeltprøve normalt for at udgøre de varer, der er omfattet af samme toldangivelse.

Prøveudtagning fra forskellige typer pakninger En eller flere samleprøver udtages tilfældigt eller systematisk fra forskellige dele af sendingen på mindst fem konventionelle punkter (en fra midten, en fra toppen og en fra bunden). Der kan laves flere samleprøver fra beholdere, som indeholder forskellige produkter eller partier.


Håndtering af prøver
Generelle bemærkninger
  • Om muligt udtages hele pakninger som prøver.
  • Når der udtages prøver af bulkprodukter, skal du undgå at tage små stykker (fra f.eks. boring eller indhug) som prøver. Du skal i stedet afskære et tilstrækkeligt stort stykke og træffe foranstaltninger til at forhindre fugtighedskondensering på prøvens overflade. Forsøg ikke at danne samleprøver. Se procedurerne for prøveudtagning af Frosne produkter i den generelle del.
  • Der skal udtages prøver af forskellige partier hver for sig. Etiketter på emballagen kan vise, om sendingen indeholder forskellige produktionsbatcher eller -datoer, og om produkterne i forskellige partier er af forskellig kvalitet.
  • Prøveudtagningen skal udføres på en sådan måde, at prøverne repræsenterer alle partiets kendetegn (f.eks. temperaturforhold). Prøven udtages tilfældigt eller systematisk, dvs. fra forskellige steder (øverst, i midten og nederst).
  • Der vil normalt ikke blive udtaget prøver af åbne, ituslåede eller beskadigede beholdere eller produkter, som er ved at nå udløbsdatoen eller har overskredet den, medmindre der er særlige begrundelser herfor.
  • Udtag ved hjælp af prøveudtagningsudstyr og/eller latexhandsker enkeltprøver af produktet, og saml dem i en plastbeholder til fødevarer for at få en enkelt samleprøve.
  • Prøver skal være hermetisk forseglede for at forhindre "frostbrand" (udtørring).
  • For at undgå enhver ændring i fugtindholdet skal prøvebeholderen fyldes fuldstændigt, eller luften skal fjernes med vakuum, og prøven derefter forsegles.
Prøveformular
  • Udfyld prøveformularen. En kopi skal vedlægges prøverne, og en kopi beholdes til arkivet.
Transport
  • Aflever prøverne til laboratoriet med det samme.
  • Hvis prøverne ikke afsendes omgående, skal de opbevares i en fryser ved en temperatur på -18 °C eller derunder. Med henblik på transporten pakkes frosne prøver i fryseelementer eller tøris indpakket i brunt papir for at undgå kontakt mellem prøver og tøris. Der skal bruges tilstrækkelig tøris til at holde produktet frosset. Anbring de frosne prøver i en isoleret papkasse, en ventileret polystyrenkøler eller andet isoleringsmateriale. Variationer i temperaturen kan fremskynde produktets forringelse eller nedbrydning. I sommermånederne anbringes forsendelsesbeholderne om muligt i en fryser længe nok til at fryse dem helt igennem. Kølekæden skal opretholdes og bør registreres.
Opbevaring
  • Prøverne bør opbevares i en fryser. Kølekæden skal opretholdes og bør registreres.

Grøntsager og frugt, frosne (vis liste)
HS-nummer Beskrivelse


Revisioner
VersionDatoÆndringer
1.012.10.2012Første version
1.110.2.2021Ajourføring — Nyt format og tekstændringer