Indledning til sundhed og sikkerhed
Sundhed og sikkerhed

Der kan opstå mange generiske farer under undersøgelses- og prøveudtagningsproceduren. Der er også specifikke farer, som kun er relevante for bestemte varer.

Benyt en proaktiv metode til at beskytte din egen sikkerhed og sikkerheden for andre mennesker, der arbejder sammen med dig, eller som du har ansvaret for.

Sørg også for ikke at udsætte andre for større risici enten på grund af kontaminering af varerne eller som følge af dine egne handlinger ved at efterlade varerne i en farlig tilstand.

God sundheds- og sikkerhedspraksis er alles ansvar. National lovgivning vil diktere, hvordan dine sundheds- og sikkerhedspolitikker gennemføres. Men som vejledning bør hvert system omfatte:

• en erklæret politik om den enkeltes og virksomhedens ansvar for sikkerhed
• en række risikovurderinger for lokaliteterne og det arbejde, der udføres, hvor farer og modforanstaltninger er identificeret
• vejledninger i sikker arbejdspraksis med specifikke henstillinger om sikre procedurer for udførelse af arbejdet
• en procedure for indberetning af ulykker, der gør det muligt at høste erfaringer og lade dem indgå i risikovurderinger og vejledninger i arbejdssikkerhed
• regelmæssige revisioner for at sikre, at risikovurderinger og arbejdssikkerhedsvejledninger føres ajour (mindst én gang årligt – eller efter eventuelle ændringer, der berører sundhed og sikkerhed).

Når man arbejder i farlige miljøer, er det god praksis at arbejde i hold på mindst to. Man kan også lave et "buddysystem", hvor to medarbejdere er ansvarlige for hinandens sikkerhed. Hvis alle medarbejdere får et grundlæggende førstehjælpskursus, vil de kunne yde hurtig hjælp, hvis en kollega kommer i vanskeligheder.

Risikovurderinger kan dække enten et sted eller en procedure. De bør dække alle mulige farer og modforanstaltninger. Du bør foretage risikovurderinger for hvert sted, hvor der foregår prøvetagning. Der vil blive krævet supplerende risikovurderinger for bestemte typer af varer, der udgør en særlig fare (f.eks. korn i bulk – luftvejsallergen).

En risikovurdering er en proces, hvorved man kan styre og kontrollere sundhed og sikkerhed ved at:

• afdække faren
• vurdere risikoen
• indføre forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger for at reducere eller fjerne risikoen
• revidere kontrolforanstaltningerne for at sikre, at de stadig er hensigtsmæssige.

Kopier af risikovurderinger bør være tilgængelige for alle, der kommer ind eller arbejder i området, og bør revideres årligt, eller når der sker ændringer, som berører sted eller procedure.

Generiske vurderinger kan danne grundlag for lokale risikovurderinger. Et eksempel på en risikovurdering kan ses i bilag A. Dine nationale myndigheder kan benytte forskellige formularer eller procedurer, men princippet er det samme. Supplerende vejledning om risikovurdering kan ses på: http://osha.europa.eu/en/topics/riskassessment/guidance.pdf

Mange prøveudtagningsprocedurer vil resultere i, at varer eller materiale bliver beskadiget eller ikke bruges som en del af prøven, men heller ikke kan sættes tilbage i lasten. Hvert enkelt tilfælde skal behandles på baggrund af følgende kriterier:

• Sundhed og sikkerhed – spild eller ubrugte portioner af olie, alkohol og farlige kemikalier, der er udtaget fra sendingen, skal bortskaffes sikkert under hensyntagen til eventuelt information på SDS.
• Levnedsmiddelhygiejne – ubrugte portioner af fødevareprøver skal bortskaffes på en måde, så de ikke kommer ind i fødekæden eller kontaminerer kloakker eller vandforsyning. De bortskaffede fødevarer skal beskyttes mod gnavere og andre ådselædere.
• Nationale retningslinjer og lokale procedurer (på den erhvervsdrivendes område), der indeholder særlige bestemmelser for spild og affald.

Der bør indgås aftale om standarden for arbejdssikkerhed med ledere og/eller arbejdsmiljøeksperter for særlige steder og procedurer. Heri er omfattet arbejde i eller på

• fryserum
• toppen af tankbiler og jernbanetankvogne eller andre bulkcontainere
• håndtering af korn i bulk
• erhvervsdrivendes lokaliteter (dvs. fremmede lokaliteter)
• områder, hvor der arbejder kraner og gaffeltrucks
• containerterminaler
• roll-on-roll-off-terminaler
• jernbaneterminaler.

Listen er ikke udtømmende.

Sikre arbejdsmetoder kan dække aspekter som:

• hvilke personlige værnemidler der skal bruges
• besked til operatøren
• at der altid er en kollega eller operatør til stede, der kan varetage din sikkerhed
• procedurer for adgang til lokaliteten
• prøveudtagningsudstyr
• prøveudtagningsprocedurer.

Listen er ikke udtømmende.

Et eksempel på en vejledning i arbejdssikkerhed kan ses i bilag B. Dine nationale myndigheder kan benytte forskellige formularer eller procedurer, men princippet er det samme.

Der opsættes skilte og mærker for at beskytte sundheden og sikkerheden for dig og for de mennesker, der arbejder sammen med og omkring dig. Du skal til enhver tid rette dig efter skiltene og træffe eventuelt sikkerhedsforanstaltninger.

Der er vedtaget EU-direktiver, som standardiserer sikkerheds- og advarselsskilte. Men måske svarer de eksisterende skilte ikke til de nye design. Hvis det ikke er klart, hvad et skilt betyder, bør du søge råd hos den arbejdsmiljøansvarlige person på din arbejdsplads, hvad enten det er en havn, en kaj, et lager eller om bord på et skib eller fly.

FN har indført internationale advarselsskilte om fare til godstransport, og de bruges over hele verden.

Dette afsnit indeholder derfor en oversigt over de typer skilte, der bruges, og deres generelle betydning.

Et forbudsskilt betyder, at den viste handling eller aktivitet er forbudt. Du skal til enhver tid rette dig efter disse skilte. Nogle viser kun et symbol, andre har en forklarende tekst nedenunder

Rygning forbudt	Ikke drikkevand	Fodgængere forbudt

Hvis man ikke retter sig efter disse skilte, kan man udsætte sig selv og andre for livsfare eller risiko for tilskadekomst.

Advarselsskilte skal advare om mulige farer. Faren kan være periodisk eller permanent. Skiltene er der for at minde om den mulige fare.

Generel advarsel	Ætsende / Syre	Ekstrem koldt

Tag hensyn til faren og træf de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Det første skilt ovenfor giver en generel advarsel – der kan tilføjes tekst for at præcisere en fare, der ikke dækkes af de anerkendte symboler, eller det kan være en advarsel om en række farer.

Påbudsskilte viser en særlig sikkerhedsforanstaltning, du skal tage, før du går ind i det anviste område eller går videre med dine opgaver. Hvis du ikke respekterer disse skilte, kan du risikere omgående skader og/eller helbredsproblemer på længere sigt.

Hvis det korrekte udstyr ikke er tilgængeligt, må du ikke fortsætte.

Øjenværn påbudt	Hovedværn påbudt	Høreværn påbudt	High Visibility Clothing

Som med andre skilte kan der eventuelt være en forklaring nedenunder (flere eksempler kan ses her).

Som med forbuds-, advarsels- og påbudsskilte findes der en lang række sikkerhedsskilte, bl.a. nødudgangsskilte i tilfælde af brand, førstehjælpsskilte og skilte om brandslukningsudstyr.

Førstehjælp	Øjenskyl	Nødbruser	Brandslukker	Nødudgang	Flugtvej

Som i de tidligere tilfælde kan skiltet indeholde tekst. Du bør finde ud af, hvor disse skilte er placeret, før du begynder at arbejde. Sikre brandudgange og -procedurer bør være inkluderet i risikovurderingen og vejledningerne i arbejdssikkerhed.

Da varer transporteres over hele verden, er de skilte og mærker, der anvendes på kemikalier og farligt gods under transport, blevet aftalt i FN under det globalt harmoniserede system til klassificering og mærkning af kemikalier (GHS). Forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP) har bragt EU-lovgivningen i overensstemmelse med disse bestemmelser og bidrager til formålet med GHS om, at de samme farer bør beskrives og mærkes på samme måde over hele verden. CLP-forordningen benytter internationalt vedtagne klassificeringskriterier og mærkningsmetoder og vil supplere REACH-forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (forordning (EF) nr. 1907/2006).

Sammen med for CLP-forordningen vedtog Europa-Parlamentet og Rådet to hertil knyttede retsakter, som yderligere tilpasser EU-lovgivningen til de nye regler om klassificering og mærkning: direktiv 2008/112/EC og forordning (EF) nr. 1336/2008.


NB: Et globalt sæt tegn og symboler er blevet indført (klik her og se flere eksempler).


Yderligere eksempler på GHS-skilte kan ses på: http://www.unece.org/trans/danger/publi/ghs/pictograms.html

Nærmere detaljer om GHS kan ses på FN's websted for Den Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) på: http://www.unece.org/trans/danger/danger.html.

Yderligere oplysninger om dette emne kan findes på Europa-webstedet på: https://echa.europa.eu/-/updated-interactive-guide-on-safety-data-sheets-and-exposure-scenarios-available.

Mærkerne kan også indeholde en bogstavkode, der viser farens specifikke art.

E	Eksplosiv
O	Brandnærende
F+	Yderst brandfarlig
F	Meget brandfarlig
R10	Antændelig
T+	Meget giftig
T	Giftig
Xn	Sundhedsskadelig
C	Ætsende
Xi	Lokalirriterende
R42 og/eller R43	Sensibiliserende
CarcCat(1)	Kræftfremkaldende
MutaCat(1)	Mutagen
ReprCat(1)	Reproduktionstoksisk/kan give fosterskader
N og/eller R52, R53 og R59	Miljøfarlig

ADR (Accord européen relatif au transport international des marchandises Dangereuses par Route) er en europæisk overenskomst om international transport af farligt gods ad vej under FN's Økonomiske Kommission for Europa. Den stammer fra 1957, men bliver regelmæssigt opdateret. Den nuværende version blev vedtaget i 2019 (ECE/TRANS/215, bind I og II).

Overenskomsten fastsætter, under hvilke betingelser farligt gods må blive transporteret.

• Bilag A omhandler regler for de involverede varer, især emballering og mærkning heraf.
• Bilag B omhandler regler for konstruktion af køretøjer samt disses udstyr og anvendelse til transport af farlige materialer.

Gods, der transporteres ad vej, er inddelt i fareklasser:

• Klasse 1: Eksplosive stoffer og genstande
• Klasse 2: Gasser
• Klasse 2.1: Brandfarlige gasser (f.eks. butan, propan og acetylen)
• Klasse 2.2: Ikke-brandfarlige, ikke-giftige kvælende gasser (f.eks. nitrogen og CO₂), eller oxiderende gasser (f.eks. ilt)
• Klasse 2.3: Giftige gasser (f.eks. klor og fosgen)
• Klasse 3: Brandfarlige væsker
• Klasse 4.1: Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer og faste desensibiliserede eksplosivstoffer
• Klasse 4.2: Selvantændelige stoffer
• Klasse 4.3: Stoffer, som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand
• Klasse 5.1: Oxiderende stoffer
• Klasse 5.2: Organiske peroxider
• Klasse 6.1: Giftige stoffer
• Klasse 6.2: Smittefarlige stoffer
• Klasse 7: Radioaktive stoffer
• Klasse 8: Ætsende stoffer
• Klasse 9: Forskellige farlige stoffer og genstande.

Enhver stofbetegnelse i de forskellige klasser er tildelt et firecifret FN-nummer (engelsk: UN number). Det er normalt ikke muligt at udlede et stofs fareklasse(r) af dets UN-nummer. Det skal slås op i en tabel. En undtagelse er stoffer i klasse 1, hvis UN-nummer altid begynder med et 0.

NB: Ud over ADR findes der lignende overenskomster om transport af gods med jernbane og ad indre vandveje:

• RID (reglement for international befordring af farligt gods med jernbane), der blev offentliggjort som bilag C til den internationale konvention om befordring af gods på jernbaner (COTIF), der blev indgået i Vilnius den 3. juni 1999 med seneste ændringer og senest ændret i 2019.
• ADN (den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad indre vandveje), der blev indgået i Genève den 26. maj 2000 med seneste ændringer og senest ændret i 2013.

EU-direktiv 2008/68 om indlandstransport af farligt gods har anvendt ADR-, RID- og ADN-bestemmelserne på intern såvel som international transport.

ADVARSEL: Disse fareklasser i henhold til ADR svarer ikke direkte til farekategorierne i henhold til GHS. Som regel giver klassen eller kategorien kun et fingerpeg om farens art. Du bør kontrollere H- og P-sætningerne for mere detaljeret information om farens præcise art og om de sikkerhedsforanstaltninger, du skal træffe.

Alle varer, der er mærket som i en af ovennævnte klasser, skal ledsages af et materialesikkerhedsdatablad (SDS). SDS skal indeholde detaljeret sikkerhedsinformation om produktet, bl.a.:

1. identifikation af stoffet
2. komponenternes sammensætning/data
3. fareidentificering
4. førstehjælpsforanstaltninger
5. brandbekæmpelsesforanstaltninger
6. foranstaltninger i tilfælde af ukontrolleret udslip
7. håndtering og opbevaring
8. sikkerhedsforanstaltninger mod eksponering og til personlig beskyttelse
9. fysiske og kemiske egenskaber
10. stabilitet og reaktivitet
11. toksikologisk information
12. økologisk information
13. overvejelser om bortskaffelse
14. transportinformation
15. regler
16. andre oplysninger.

Klik her for at se et eksempel på et materialesikkerhedsdatablad.

Alle SDS refererer til standard advarselssætninger. Det er en række vedtagne farlige og forebyggende (H og P) sætninger, som er blevet oversat til alle sprog. Hvis koden for sætningen er vist, kan dens betydning derfor forstås overalt i verden. En komplet liste over H og P sætninger kan findes her.

H- og P-sætninger er ved at blive indført under det globalt harmoniserede system (GHS), som UNECE står i spidsen for, og i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008.

De advarsler, begrænsninger og forebyggelsesforanstaltninger, der er anført i SDS, skal følges til enhver tid.

Hvis du ikke kan fastslå med absolut sikkerhed, at varerne er uskadelige, og du ikke har et SDS eller tilsvarende information til rådighed, eller hvis der er tvivl om varernes kemiske art, skal du søge sagkyndig rådgivning.

Se kapitlet Prøveudtagning af farligt gods.

Du kan også blive præsenteret for et internationalt kemisk sikkerhedskort (ICSC). Det indeholder omtrent de samme oplysninger som et SDS. Hvis der ikke foreligger et SDS, kan ICSC være et acceptabelt alternativ for at bevare din sikkerhed. Du bør dog altid bede om SDS. Klik her for at se et eksempel på et ICSC.

Se yderligere information i den nationale lovgivning og vejledning fra de nationale myndigheder.