1. Hvad er biologiske agenser?
Ved "biologiske agenser" forstås mikroorganismer, cellekulturer eller menneskelige endoparasitter, som kan fremkalde en infektion, allergi, toksisk effekt eller anden fare for menneskers sundhed.
2. Hvilke typer findes der?
Udtrykket "biologiske agenser" omfatter alle biologisk materialer, der kan fremkalde sygdom eller vævsbeskadigelse hos en person, der kommer i kontakt med dem, f.eks. rabies.
Det kan omfatte svampesporer, viruspartikler og bakterier.
Det kan også omfatte visse
karcinogener, mutagener og
hudirriterende stoffer, som påvirker det menneskelige legeme på kort eller lang sigt.
3. Hvor kan man støde på dem?
De forekommer mest sandsynligt i ubehandlede eller rå animalske eller vegetabilske produkter, navnlig hvis de ikke er angivet "til konsum" (jf.
Sundhed og sikkerhed ved udtagning af prøver fra fødevarer) og derfor ikke omfattet af fødevarelovgivningen (f.eks. mht. anthraxsporer på pelsskind). De kan dog også forekomme i medicinske prøver og affaldsprodukter eller laboratoriematerialer (jf.
Prøveudtagning af affald).
4. Hvilke skader kan de forårsage?
Hvis du bliver udsat for smittefare, risikerer du ikke kun selv at blive smittet, men du kan utilsigtet overføre sygdommen til andre personer, du kommer i kontakt med. Inkubationstiden er ret lang for nogle sygdomme, og der kan gå uger eller måneder, før symptomerne viser sig, hvilket øger risikoen for at videreføre sygdommen. Hvis din beklædning bliver kontamineret, kan du også risikere at overføre sygdommen uden direkte kontakt med andre.
5. Hvad kan der gøres for at mindske risiciene?
Risikoen forbundet med biologiske agenser er generelt meget lav, da kontaminering forekommer sjældent, men den potentielle skadevirkning på menneskers sundhed er høj i de tilfælde, hvor det forekommer.
Hvis du mener, at der er en risiko, bør du tjekke dokumentationen og overveje:
- Varernes art
- Varernes oprindelse (er den velreguleret og dokumenteret?)
- Formålet med importen
I tvivlstilfælde bør du træffe yderligere forholdsregler:
- Udfør arbejdet i et velventileret område
- Brug engangsbeskyttelsesdragter
- Brug hånd-, ansigts- og åndedrætsværn
- Bortskaf dine personlige værnemidler på passende vis efter prøveudtagningen
- Vask hænder
6. Hvad hvis jeg tror, jeg har været udsat for en biologisk agens?
Alt efter eksponeringens art og den pågældende biologiske agens kan det være nødvendigt at:
- Indberette omstændighederne straks til din leder og andre, der arbejder tæt på/med dig
- Søge lægehjælp med det samme
- Foretage personlig dekontaminering
- Gå i selvisolation
- Bortskaffe al beklædning på sikker vis eller anvende desinfektionsprocedurer
- Holde øje med helbredet, og om der viser sig eventuelle symptomer i en periode
Der findes yderligere oplysninger i den nationale lovgivning og vejledningen fra dine nationale myndigheder.