1. Hvad er et hudirriterende stof?
Et "hudirriterende stof" er et stof, der forårsager inflammation af huden, primært en sygdom, der kaldes dermatitis. Hudirriterende stoffer falder i en af to grupper afhængigt af deres potentiale til at forårsage dermatitis.
- Primære hudirriterende stoffer fremkalder direkte inflammation på de områder af huden, de kommer i kontakt med.
- Sekundære hudirriterende stoffer fremkalder lignende virkninger efter en periode med eksponering, men inflammationen er ikke begrænset til et bestemt sted på kroppen.
2. Hvad er dermatitis?
Dermatitis er en hudsygdom, der kan give forskellige symptomer og være mere eller mindre alvorlig. Det starter normalt med irritation og rødme og undertiden hævelse af det ramte område. Der udvikles herefter undertiden blærer, og når de brister, kan der forekomme septisk infektion. En hvilken som helst del af kroppen kan blive ramt, hvis den kommer i kontakt med et hudirriterende stof. Dermatitis rammer som regel hænder og arme, men kan spredes til alle dele af kroppen, hvis der ikke søges lægebehandling – de mere alvorlige virkninger udvikler sig ofte langsomt.
Der findes to hovedformer:
- Irriterende kontaktdermatitis: Den kan opstå hurtigt efter kontakt med et stærkt irriterende stof eller over en længere periode ved gentagen kontakt med svagere irriterende stoffer. Irriterende stoffer kan være kemiske, biologiske, mekaniske eller fysiske. Gentagen og langvarig kontakt med vand (f.eks. over 20 gange håndvask eller konstant våde hænder i over to timer pr. vagt) kan også forårsage irritationsdermatitis.
- Allergisk kontaktdermatitis: Den kan opstå, når den ramte udvikler allergi over for stoffet. Når en person er blevet "sensibiliseret", er det sandsynligvis permanent, og enhver hudkontakt med stoffet vil forårsage allergisk kontaktdermatitis. Ofte er hudsensibiliserende stoffer også irriterende stoffer.
3. Hvilke stoffer er irriterende?
En lang række stoffer kan irritere huden, men de falder normalt i en af følgende grupper:
- Mineralolier: Alle typer olie, bl.a. diesel og andre brændselsolier, kan forårsage hudirritation, om end nogle har større sandsynlighed for at forårsage skade end andre. Olier forårsager en form for dermatitis, der kaldes "olieakne", og som fører til bumser eller hudorme på huden, hvor porerne er blevet stoppet, og der er opstået septisk infektion. Olieakne rammer normalt kun de områder, der har været i direkte kontakt med enten olie eller olieret beklædning.
- Kemikalier: Nogle kemikalier, især stærke alkalier og visse syrer, trænger igennem huden og danner sår eller "huller", som kun langsomt heler. Disse omfatter:
- eksplosiver
- nogle insektgifte
- kromsyre
- kloreret naftalin og difenyler
- kromater
- bikromater
- nikkelsalte
- vulkaniseringsacceleratorer
- kviksølvforbindelser
- formaldehyd, et særligt stærkt hudirriterende stof, der kan fremkalde en alvorlig form for dermatitis.
- Opløsningsmidler og affedtningsmidler: Disse kan forårsage dermatitis ved at opløse hudens naturlige fedt. De gør også huden mere modtagelig for skader fra andre stoffer. De omfatter:
- paraffin
- terpentin
- olieprodukter
- triklorethylen
- og andre opløsningsmidler.
- Tjære, beg og kultjæreprodukter: Langvarig eksponering for beg og tjære kan føre til vorter eller sår, der kan blive ondartede.
- Andre stoffer: Det er kendt, at langvarig kontakt med nogle andre stoffer forårsager dermatitis, bl.a.:
- sukker
- visse typer løvtræ
- visse typer antibiotika
- cement
- visse blomster.
- Sure & basiske materialer: Skalaen for pH-værdi går fra den mest sure (0,0) til den mest basiske (14,0). Menneskets hud har en pH-værdi, der normalt er neutral eller let sur (ca. 7). Mange almindelige produkter er meget basiske eller sure, og langvarig eksponering kan forårsage dermatitis.
Under normale prøveudtagninger vil man normalt ikke blive eksponeret i lange perioder, men hvis der sker udslip, eller emballagen beskadiges, kan ens tøj eller personlige værnemidler blive kontamineret med tilsyneladende harmløse fødevarer, hvilket øger risikoen for langvarig eksponering.
Husk: Langvarigt arbejde i stærk varme og fugtighed kan gøre huden mere modtagelig for infektion.4. Hvad kan der gøres for at begrænse risiciene?
Dermatitis kan lettere forebygges end helbredes. De forebyggende foranstaltninger falder i tre hovedgrupper:
- Miljøbeskyttelse: Det betyder, at man erstatter det farlige stof med noget, der ikke potentielt medfører hudirritation. Da det imidlertid er mere sandsynligt, at du finder farlige stoffer i en erhvervsdrivendes lokaliteter, vil dette normalt ikke være muligt. Ventilations- eller støvudsugningsudstyr kan også hjælpe.
- Personlig beskyttelse: Sikkerhedsbeklædning (f.eks. handsker og beskyttelsescreme) kan mindske hudkontakten med irriterende stoffer, men det er bedre at beskytte både huden og det tøj, der formentlig kommer i kontakt med stoffet. Det skyldes, at kontamineret tøj, der rører ved huden, forårsager langvarig eksponering for stoffet, hvilket gør virkningerne langt værre. Friktion fra tøj (f.eks. ved kraven, håndleddene eller i taljen) kan gnide det irriterende stof ind i huden, hvor det brænder igennem. Støv kan også trænge igennem tøjet og blande sig med sved, så det irriterer huden. Det sker normalt kun på dele af kroppen, som er særligt udsat for sved, f.eks. halsen, armhuler og lyske.
- Renlighed efter eksponering: Dette betyder vask af hænder og andre udsatte steder på huden eller brusebad om nødvendigt, idet det sikres, at tilbageværende produkter vaskes af eller fjernes fra tøj og personlige værnemidler.
Se yderligere information i den nationale lovgivning og vejledning fra de nationale myndigheder.
