Den 8. samhørighedsrapport, som Kommissionen har offentliggjort viser, at samhørighedspolitikken har bidraget til at mindske de territoriale og sociale forskelle mellem regionerne i EU. Takket være samhørighedsstøtten forventes BNP pr. indbygger i mindre udviklede regioner at stige med op til 5 % frem mod 2023.
Den nye samhørighedsrapport viser, at forskellene mellem EU's regioner mindskes takket være EU-støtten
- 09 February 2022
De samme investeringer bidrog også til en reduktion på 3,5 % i forskellen mellem BNP pr. indbygger i de 10 % mindst udviklede regioner og de 10 % mest udviklede regioner.
Rapporten viser også, at samhørighedspolitikken, takket være fleksibiliteten, ydede stærkt tiltrængt og meget hurtig støtte til EU-landene og de regionale og lokale myndigheder midt i den økonomiske afmatning og den værste krise i nyere tid.
De nye samhørighedspolitiske programmer for 2021-2027 vil fortsat investere i regioner og mennesker i tæt kordinering med NextGenerationEU-pakkens finansielle slagkraft.
Yderligere nøgleresultater
- Samhørighedspolitikken blev en vigtigere kilde til investeringer. Samhørighedsstøtten fra 34 % til 52 % af de samlede offentlige investeringer fra programmeringsperioden 2007-2013 til programmeringsperioden 2014-2020.
- Siden 2001 er mindre udviklede regioner i Østeuropa halet ind på resten af EU. Samtidig har mange mellemindkomstregioner og mindre udviklede regioner, især i det sydlige og sydvestlige EU, imidlertid lidt under økonomisk stagnation eller tilbagegang.
- Konvergensen mellem EU-landene er taget til, men de interne regionale forskelle i de hurtigt voksende EU-lande er steget.
- Beskæftigelsen er vokset, men de regionale forskelle er fortsat større end før 2008.
- Antallet af personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, faldt med 17 millioner mellem 2012 og 2019.
- Den regionale innovationskløft i Europa er vokset på grund af manglende investeringer i FoU og svagheder i innovationsøkosystemer i de mindst udviklede regioner.
- EU's befolkning bliver ældre og vil begynde at blive mindre i de kommende år. I 2020 boede 34 % af EU's befolkning i en region med faldende befolkningstal. Dette forventes at nå op på 51 % i 2040.
Medlemmerne af kommissærkollegiet udtaler:
Kommissær med ansvar for samhørighed og reformer, Elisa Ferreira, udtaler: Den 8. samhørighedsrapport viser klart samhørighedspolitikken betydning for at fremme konvergens og mindske ulighederne mellem lande og regioner i EU. Ved at kortlægge de områder, hvor EU-landene og regionerne skal gøre mere og bedre, kan vi med rapporten lære af erfaringerne fra fortiden for at være bedre forberedt på fremtidens udfordringer. Vi er nødt til at fremskynde vedtagelsen og gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for 2021-2027, så vi fortsat kan støtte regionerne i genopretningen efter pandemien, i at få fuld gavn af omstillingen til et grønt og digitalt Europa, og i at få en langsigtet vækst."
Nicolas Schmit, kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, tilføjer: "Pandemien har øget risikoen for ulighed i EU, og samhørighedspolitikken er et af vores vigtigste redskaber til at bekæmpe denne tendens og investere i mennesker. Den hjælper os med at opfylde målet om at opbygge et stærkt socialt Europa, der er inklusivt og retfærdigt. Jeg er stolt over, at dårligt stillede børn takket være EU-midler modtager bøger og computere, unge tilbydes lærlingeuddannelser for at få dem ud på arbejdsmarkedet, og sårbare mennesker har adgang til et varmt måltid og pleje."
Samhørighedspolitikken tager fat på de vigtigste udfordringer for EU's regioner
Samhørighedspolitikken har gjort en forskel for mange af EU's regioner og borgere. Den har hjulpet dem med at investere i en mere bæredygtig og afbalanceret vækst med langsigtede fordele. Den har støttet fysisk og digital infrastruktur, uddannelse, SMV'er og den grønne omstilling.
På det seneste har samhørighedspolitikken hjulpet EU's regioner med at klare udfordringerne i forbindelse med coronaviruspandemien og dens konsekvenser. De to støttepakker, der blev lanceret i foråret 2020 (CRII og CRII+), gav øjeblikkelig likviditet, sikrede fleksibilitet med hensyn til udgifterne, øgede medfinansieringssatsen til 100 % og udvidede anvendelsesområdet for EU's Solidaritetsfond.
Som led i NextGenerationEU ydede REACT-EU yderligere 50,6 mia. EUR i støtte til genopretningen efter pandemien, hvilket gjorde det muligt for regioner og byer fortsat at investere i deres vækst under forberedelsen af programmeringsperioden 2021-2027. Den har også skabt et hårdt tiltrængt sikkerhedsnet for sårbare personer, hvis situation er blevet endnu mere usikker som følge af pandemien.
I de kommende år vil samhørighedspolitikken fortsat fremme en retfærdig og bæredygtig udvikling i alle EU's regioner og samtidig støtte den grønne og digitale omstilling via:
- En samlet og målrettet tilgang til udvikling: finansiering, styring, sammenhæng og synergi med nationale politikker
- Lokalt forankrede politikker på flere niveauer og partnerskabsstyrede politikker, der skræddersyr støtten til de mest sårbare områder
- Løbende tilpasningsevne til nye og uventede udfordringer.
Næste skridt
Den 8. samhørighedsrapport vil bidrage til drøftelserne på det kommende samhørighedsforum (17.-18. marts), som samler repræsentanter for EU-institutioner, nationale, regionale og lokale myndigheder fra alle EU-lande, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer, ikke-statslige organisationer og den akademiske verden. På forummet vil man drøfte, hvordan samhørighedspolitikken kan sikre, at ingen region lades i stikken i forbindelse med de igangværende strukturelle ændringer, og at alle regioner kan høste fordelene ved den grønne og den digitale omstilling.
Baggrund
Hvert tredje år offentliggør Kommissionen en rapport om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU, der præsenterer fremskridtene og EU's rolle som drivkraft for regional udvikling. I rapporten analyseres udviklingen i samhørigheden i EU på grundlag af en lang række indikatorer, f.eks. velstand, beskæftigelse, uddannelsesniveau samt tilgængelighed og forvaltning.
På grundlag af fakta og tal giver rapporten et øjebliksbillede af, hvordan det står til med EU-regionernes udvikling, og de udfordringer, de står over for. I rapporten vurderes det, f.eks. om forskellene mellem regionerne er blevet mindre, hvem der er førende, og hvem der er nødt til at indhente efterslæb inden for innovation, beskæftigelse eller institutionel kapacitet. Den viser også, hvor regionerne står i den grønne og den digitale omstilling, og hvem der har brug for yderligere støtte. Et klarere billede af, hvad der er opnået, og hvad der fortsat skal gøres i programmeringsperioden 2021-2027, vil være retningsgivende for EU's politikker og investeringer for at hjælpe regionerne med at opnå en afbalanceret vækst på lang sigt.