breadcrumb.ecName
da Dansk

Digitale strategier for SMV'er fokuserer på vækst i Syddanmark

  • 29 July 2020

Over 80 SMV'er i Syddanmark modtager skræddersyet støtte til at udvikle effektive digitale forretningsstrategier. Projektet Digitale konverterings- og vækstplaner yder ekspertise og samfinansiering for at hjælpe de udvalgte virksomheder med at forbedre deres tilstedeværelse på internettet, skabe vækst i virksomhederne, komme ind på nye markeder og skabe arbejdspladser. SMV'erne iværksætter et tre- til nimåneders program med aktiviteter sammen med en rådgiver, de selv vælger til at forestå den komplette digitale omlægning.

Programmet er en oplagt mulighed for at kombinere den digitale side og give SMV-segmentet i Syddanmark nye konkurrence- og vækstmuligheder.

Projektleder Tanja Erendal, Erhvervshus Fyn

Projektet benytter en fleksibel metode, som er afstemt efter behovene i hver enkel virksomhed og det konkrete vækstpotentiale. Fokus kan være på at udvikle en komplet digital forretningsmodel, en digital markedsføringsplan eller en plan for intelligent produktion. Gennem samarbejde med konsulenter har de deltagende virksomheder for eksempel udviklet nye og virkningsfulde hjemmesider, skabt e-handelsværktøjer og styrket deres tilstedeværelse på sociale medier.

Fra januar 2020 har 58 virksomheder gennemført programmet, og de har hver modtaget samfinansiering i form af tilskud på op til 14 425 EUR som hjælp til at realisere de digitale ambitioner. Projektet forventes samlet at skabe ca. 160 nye arbejdspladser, en stigning i omsætning på 21,1 mio. EUR og mereksport til en værdi af 12,85 mio. EUR.

Adgang til nye markeder

En fabrikant af kosttilskud på det vestlige Fyn har udviklet en strategi til at forbedre sin digitale tilstedeværelse på nationale og udenlandske markeder, navnlig Tyskland og Norge. Virksomheden har nu en internetplatform, der er optimeret til søgemaskiner, og som tiltrak 35 000 besøgende på tre måneder; en fordobling af det tidligere antal. Derudover har virksomheden nu en strategi for sociale medier, der er målrettet mod potentielle kunder i Tyskland og Norge.

Og en hydraulikvirksomhed i Odense har udvidet sin kundebase og øget i eksporten. En digital strategi banede vejen for udviklingen af en ny digital platform, som gør virksomhedens produkter og tjenesteydelser synlige for kunder på internettet. Dette har gjort virksomheden mindre afhængig af et ordresystem baseret på post og telefon.

Opbygning af tillid

Udover at opfylde SMV'ernes digitale ambitioner opbygger projektet også nye kompetencer i virksomhederne. En fabrikant af landbrugsmaskiner havde for eksempel ikke færdighederne eller erfaringen til at udvikle sin egen digitale profil. Virksomheden fra Aabenraa har nu en internetbutik, der dækker Danmark og de lande, hvor virksomheden vil foretage eksportfremstød, nemlig Tyskland, Holland og Storbritannien.

Digital omstilling forvaltes af rådgivningsfirmaet for virksomhedsledelse, Erhvervshus Fyn i Odense. Projektpartnerskabet omfatter også Erhvervshus Sydjylland i Vojens.

Samlet investering og EU-finansiering

Den samlede investering i projektet »Digitale konverterings- og vækstplaner« er 5 326 174 EUR, hvoraf EU’s Europæiske Fond for Regionaludvikling bidrog med 2 481 860 EUR gennem det operationelle program »Innovation og bæredygtig vækst i virksomheder« for programmeringsperioden 2014-2020. Investeringen hører under prioriteten »SMV'ers konkurrenceevne«.