breadcrumb.ecName
da Dansk

Styrkelse af den økonomiske og sociale inddragelse i informationssamfundet af den voksende gruppe af personer over 65 år

  • 22 May 2015

En investeringsordning gør det muligt for den aldrende europæiske befolkning at forblive aktive deltagere i dagens Europa takket være iAge og en stigende brug af ikt.

Der blev tilmed installeret en videofon til telepleje i en 98-årig kvindes hjem. Vi har bevidst valgt et veldokumenteret og afprøvet system, der er genkendeligt, prisbilligt og pålideligt. Det var dog slående, at der stadig er fordomme, hvis ældre ikke er online. Men det er nonsens. Mange ældre borgere har en computer eller iPad. Der er personer, som tøver lidt og siger: »Det kan jeg ikke«, men takket være berøringsskærme, er det blevet en smal sag.

Gert Brouwer, leder i hjemmeplejen fra sundhedstjenesten Oosterlengte

I 2030 vil antallet af personer på 65 år eller derover i Europa være steget med over 50 %, og det vil have en væsentlig indflydelse på pensioner, sundhedssektoren, arbejdsmarkedet og samfundenes bæredygtighed. Samtidig er ældre i dag sundere, mere mobile, kvalificerede, it-kompetente og har større købekraft end nogen tidligere generation. Nordsøregionen kan udnytte dette potentiale og udvikle dynamiske og succesrige samfund. Tværnationale aktiviteter og fælles analyser i iAge-projektet har ført til positive resultater med henblik på Europa 2020-målene for innovation og beskæftigelse.

Takket være projektet iAge er der skabt et væld af relevante regionale og tværnationale aktiviteter omkring temaet ældres inddragelse i informationssamfundet. Der forskes i forskellige interessante emner med relation til arbejdsmarkedsspørgsmål og en uafhængig tilværelse, der udvikles værktøjer og apps i tæt samarbejde med slutbrugere, der behandles datablade og retningslinjer om læring, og værktøjskassens design er færdigudviklet. Tværnational udveksling blev sikret via udarbejdelse af præsentationer, rapporter og nyhedsbreve.

Hjælp til arbejdsløse ældre med at starte deres egen virksomhed

iAge-partnere gennemførte forskning og pilotforsøg, foretog peer-review af aktiviteter og udbredte resultaterne.

iAge-partnerskabet fokuserede på arbejdsmarkedsdeltagelse via ikt, herunder frivilligt arbejde, selvstændig virksomhed og gradvis pensionering.

Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein (WAK i Kiel) indførte f.eks. Runpat-software i partnerskabet for at stimulere ældre til at etablere deres egne virksomheder. I samarbejde med de regionale jobcentre, hvor arbejdsløse mellem 55 og 64 deltog i individuelle mentorordninger for at etablere deres egen virksomhed, blev Runpat-softwaren afprøvet og evalueret af deltagere og mentorer. Softwaren bruges til at udvikle mere intelligente forretningsmodeller, og den fås nu også på engelsk inden for partnerskabet, så den kan gennemgå yderligere tværnational afprøvning og evaluering.

Samlet investering og EU-støtte

Den samlede investering for projektet »iAge: e-inclusion in Ageing Europe« er 2 543 878 EUR, hvoraf Den Europæiske Fond for Regional Udvikling bidrager med 1 271 939 EUR via det operationelle program »Nordsøregionen« for programmeringsperioden 2007 til 2013.