breadcrumb.ecName

Panorama 71: Vækst og bæredygtighed prioriteres på Portugals dagsorden

Panorama 71: Vækst og bæredygtighed prioriteres på Portugals dagsorden

Panorama Magazine

Dato: 10 jan 2020

Tema: Environment, Transport, Cooperation between regions and countries, Communicating Regional Policy, Sustainable development

Sprog:   bg | cs | da | de | el | en | es | et | fi | fr | hr | hu | it | lt | lv | nl | pl | pt | ro | sk | sl | sv

Vinterudgaven af Panorama-magasinet kan nu downloades, og denne gang er Portugal i fokus.

Vi taler med repræsentanter fra et operationelt program og en forvaltningsmyndighed for at høre deres tanker om, hvordan Portugal skaber vækst, samtidig med at landet gør økonomien grønnere og tackler klimaændringer. Dette illustreres med et udvalg af innovative projekter.

Vi præsenterer også de vigtigste resultater af den netop offentliggjorte strategiske rapport, som indeholder detaljer og opdaterede oplysninger om gennemførelsen af programmerne under ESI-fondene for 2014-2020 indtil slutningen af 2018 baseret på medlemsstaternes statusrapporter. Vi tager desuden et nærmere kig på de projekter, der finansieres gennem programmerne for grænseoverskridende samarbejde under det europæiske naboskabsinstrument (ENI), og på den nyligt overståede fi-compass Showcase 2019 for projekter støttet af finansielle instrumenter under ESI-fondene.

På vores fotosider kaster vi blikket tilbage på den europæiske uge for regioner og byer i 2019, som på mange måder var den mest populære og vellykkede udgave til dato, og vi præsenterer to kort, som beskriver adgangen til de europæiske veje.

I afsnittet »Med dine egne ord« er der bidrag fra Lissabon og Tagusdalen, og META Group taler om mulighederne ved egenkapitalbaserede finansielle instrumenter. Desuden hører vi fra unge mennesker om deres erfaringer med medieprogrammet Youth4Regions. Afsnittet om projekter besøger Tjekkiet, Spanien, Ungarn, Frankrig og Belgien.