skip to main content
Newsroom

Overview    News

Fredag den 25. juni

Dato:  25/06/2021

PermalinkPrimær URL



Tophistorier



EU’s eksperter har dårligt nyt om deltavarianten

Ved udgangen af august vil ni ud af 10 ny-smittede europæere være smittet af den mere smitsomme deltavariant. Det skriver Politiken. Det er den seneste risikovurdering fra EU’s smitteagentur, ECDC, som fastslår dette. Det anslås, at deltavarianten, fra begyndelsen af august, vil udgøre 70 procent af alle smittede i de europæiske lande og 90 procent, når vi når udgangen af august. Deltavarianten er 40-60 procent mere smitsom, ligesom deltasmittede har en større risiko for hospitalsindlæggelse. ECDC opfordrer derfor til, at tidsintervallet mellem første og andet stik ikke udsættes. I Storbritannien har de ellers valgt at udsætte intervallet mellem første og andet stik med henblik på at få givet førstestikket til så mange borgere som muligt. Den strategi har vist sig at være forkert, da deltavarianten er i vækst i Storbritannien. De Europæiske og amerikanske myndigheder, samt WHO, kalder deltavarianten for en bekymringsvariant. ECDC fastslår også, at hvis de europæiske lande ophæver deres restriktioner nu, så vil det føre til øget smitte og dødsfald, som potentielt vil kunne nå et niveau tilsvarende den anden smittebølge i efteråret 2020. Der påpeges også, at chancen for at fuldt vaccinerede smittes er meget lille, mens risikoen for delvist vaccinerede og ikke-vaccinerede er høj til meget høj. ”Siden ECDC's seneste risikovurdering fra 10. juni - og givet den forventede fremtidige dominans af deltavarianten - er risikoen øget i alle lande uanset den epidemiologiske situation. Uden fortsat tilføjede ikke-medicinske tiltag og en fortsat hurtig udrulning af fuld vaccination vil hurtige stigninger i ny-inficerede, hospitalsindlæggelser og død nok blive observeret,” lyder det fra EU’s smittekontor. ECDC anbefaler alle lande at skynde sig at få vaccineret alle risikogrupper, så antal indlæggelser og dødsfald minimeres. ”Risikoen er øget i alle lande, uanset den epidemiologiske situation,” lyder det fra EU’s smittekontor.



Både B.T. og Jyllands-Posten skriver, at Tyskland og Frankrig kræver deltakarantæne. De to lande anser deltavarianten for at udgøre så stor en trussel, at EU bør indføre fælles rejserestriktioner. ”Jeg vil tale for en mere koordineret tilgang, specielt i forhold til indrejse fra regioner, hvor varianten er meget udbredt,” udtalte Tysklands forbundskansler Angela Merkel i går i Bruxelles. Både Tyskland og Frankrig har karantæneregler for briter, da deltavarianten er udbredt i Storbritannien. Og disse karantæneregler mener de to lande skal gælde i hele EU. Portugal har ladet briter rejse ind i landet uden karantæne og efterfølgende er deltavarianten blevet den dominerende covid-variant.



Børsen skriver, at Tyskland og Frankrig kræver bedre koordination af rejsereglerne som følge af truslen om en ny smittebølge. Denne gang med deltavarianten. Den mere smitsomme deltavariant ”bekymrer” den tyske forbundskansler Angela Merkel. Trods deltavariantens fremmarch i Storbritannien har både Spanien og Portugal valgt, i løbet af maj måned, at åbne for britiske turister. ”Jeg vil anbefale, at vi fortsætter på en mere koordineret måde,” udtalte Angela Merkel, på vej ind til topmøde. Tidligere samme dag, i den tyske Forbundsdag, rejste hun kritik af de lande, som går enegang i forhold til rejserestriktioner. ”Selvom der er grund til nogen optimisme, er pandemien ikke slut. I Europa og i Tyskland er vi stadig på tynd is. Vi er nødt til at være forsigtige,” udtalte forbundskansleren og fortsatte: ”Vi må erkende, at vi ikke er godt nok organiseret. Når det kommer til rejsende fra tredjelande, og især fra områder, hvor virus er udbredt, koordinerer vi ikke godt nok. Det vil jeg bringe op og være kritisk overfor. Det er en absolut nødvendighed,” sagde Angela Merkel. Frankrigs præsident Emmanuel Macron bakker tyskerne op: ”For mig er et af emnerne i diskussionen at få taget koordinerede beslutninger i forhold til at åbne grænserne for tredjelande,” udtaler den franske præsident. Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) udtaler, at hun ikke vil ”gå ind i en vurdering af, hvad andre lande gør.” Hun håber dog på en åbning af Europa, så der kan komme gang i rejser og turisme. Samtidig er hun dog åben overfor restriktioner, hvis nødvendigt. ”Det er jo op til hvert enkelt land, hvad man vurderer, er mest forsvarligt. I forhold til restriktioner er jeg ret pragmatisk: Hvis der er nogle steder, hvor vi har behov, så må vi se på det. Det er klart, at det er mutationerne, vi skal være opmærksomme på nu,” udtaler Mette Frederiksen (S). Dansk Industris branchedirektør, Michael Svane, mener ikke, at det er realistisk at få alle 27 EU-lande til at rette synkront ind til højre. ”Det er klart, at der er en stor bekymring for, at deltavarianten breder sig. Alle regeringer har stadig restriktioner som en del af værktøjskassen,” udtaler Michael Svane og fortsætter: ”Risikoen er jo helt oplagt: Hvis man ikke finder en ny fælles linje, vil landene lave deres egne regler hver i sær, og det vil brede sig som ringe i vandet, siger Michael Svane.

Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 12; B.T, s. 6; Børsen, s. 30 (25.06.2021)



Prioriterede historier



EU på vej med stort indgreb og forbud mod kryptovalutaer

EU er i færd med at afslutte forhandlinger om en forordning, som får direkte retsvirkning i alle 27 lande. Det skriver Børsen. Der er tale om et udspil, som med krav og kontrol søger at sidestille udbydere af kryptovalutaer med andre aktører på det finansielle marked. I USA og Kina er man allerede i gang med indgreb over for kryptovalutamarkedet. Dette har medført til store fald og en halvering af bitcoins værdi. I den anden ende er svage økonomier, som El Salvador, i gang med at forsøge at gøre bitcoin til landets officielle valuta. ”Facebook kan over natten få samme magt som en centralbank. Men valutamonopoler skal være statslige, ikke falde i hænderne på private virksomheder,” udtaler Stefan Berger, tysk medlem for CDU i Europa-Parlamentet. Han er ordfører og chefforhandler på forordningen. I et mailinterview understreger Stefan Berger, at ”en kryptovaluta, kontrolleret af en gigantisk tech-virksomhed, rejser alvorlige bekymringer, når det drejer sig om beskyttelse af data og privatliv. Facebooks diem er et godt eksempel på en global kryptovaluta med potentiale til at true stabiliteten i vores finansielle system,” skriver Stefan Berger. Stefan Berger vil give ECB, Den Europæiske Centralbank og EBA vetoret, når det gælder kryptovalutaer, som vurderes at kunne true finansiel stabilitet. Professor Jan Damsgaard, Department of Digitilization på CBS, mener, at den kommende regulering er et tegn på, at ”The Empire strikes back”. ”Kryptovalutaer er nu ikke længere bare en lille ting, så naturligvis er man ude på at stoppe det fænomen, der udfordrer de etablerede spillere. Det skal ske, inden de går for vidt,” udtaler Jan Damsgaard. En kilde i en europæiske tilsynsmyndighed udtaler, at: ”Det er klart, at EU-regulering vil få relativt store konsekvenser. Det er derfor, man arbejder på det.” Samme kilde er dog bekymret for, om man regulerer for hurtigt og for hårdt overfor eksempelvis Facebook’s diem, så man kvæler al innovation. Jan Damsgaard tror dog ikke på, at det vil lykkes EU at bremse et fænomen med så mange brugere. ”Det svarer jo til, at man vil stoppe e-mail, fordi man ikke har fuld kontrol med dem. Man kan i EU kun gøre brug af kryptovalutaer mere besværlig, men det kan ikke stoppes. Der kan ikke opstilles mure omkring EU, når vi taler digitale valutaer. Brugen af dem er så smart, at det tiltaler rigtig mange mennesker,” udtaler Jan Damsgaard.



I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Men det er på ingen måde overraskende, at EU nu følger i kølvandet på andre landes myndigheder, der vil regulere brugen af digitale valutaer - eller aktiver, som bl.a. ECB og Federal Reserve i USA fastholder, der er tale om. Paradoksalt nok er Kina længst fremme i at stoppe anvendelsen af kryptovalutaer. [...] Både for at styrke Kinas grønne profil, men også fordi centralbanken er langt fremme med en digital yuan, der ikke må udfordres. Derfor samarbejder man med Ant, den finansielle afdeling, af Alibaba, om brug af den digitale yuan for de hundredvis af millioner af brugere. En “kærlig” omfavnelse, der vil stoppe private digitale valutaer i Kina såsom diem, den Facebook har under udvikling. [...] I USA er skattemyndighederne også vågnet op, og forlanger nu informationer om alle transaktioner i krypto til en værdi på over 10.000 dollar. I Storbritannien advarer Financial Conduct Authority briterne om, at de ved at investere i krypto “risikerer at miste alle deres penge.”

Børsen, s. 26, 27 (25.06.2021)



Benelux-lande går i kødet på Ungarn: Så må landet forlade EU

Flere EU-lande mener, at hvis Ungarn ikke trækker deres lov om forbud mod blandt andet portrættering af homoseksuelle i reklamer tilbage, så bør landet forlade EU. Det skriver Information. ”For mig at se, har Ungarn ikke længere en plads i EU,” udtaler Hollands premierminister Mark Rutte. Han udtaler videre: ”Jeg er dog ikke ene om at beslutte dette. Der er 26 andre lande. Det må gøres skridt for skridt,” udtaler Mark Rutte. Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, som selv er homoseksuel, perspektiverer: ”Det sværeste i mit liv var at acceptere, at jeg er homoseksuel. At acceptere det selv og at sige det til mine forældre,” forklarer Xavier Bettel og fortsætter: ”At jeg nu skal høre, at det skyldes, at jeg har set noget på tv, da jeg var yngre, er helt uacceptabelt,” udtaler Xavier Bettel. Belgiens Premierminister, Alexander De Croo, kalder loven for en ”tilbagestående lov.” Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder den ungarske holdning til homoseksualitet for ”fuldstændig uacceptabel.” Mette Frederiksen påregner, at der rejses en traktatkrænkelsessag mod Ungarn i EU-Kommissionen, men slår fast, at det er op til EU-Kommissionen at beslutte, om en sådan sag skal rejses. Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó mener, at kritikerne har misforstået den ungarske lov, der ifølge ham handler om at straffe pædofile hårdere.



Berlingske og B.T. skriver, at Ungarns premierminister, Viktor Orban, afviser anklagerne om homofobi. Jeg er en frihedskæmper. Under det kommunistiske regime blev homoseksualitet straffet, og jeg kæmpede for deres frihed og deres rettigheder,” udtaler Viktor Orban. Mens der er modstand i EU mod ungarsk homofobi-lov, så forsøger den katolske kirke i Italien at få ændret et lovforslag, der skal beskytte LGTBQ-personer mod hadforbrydelser. Det skriver Politiken. I Italien er det kun ulovligt at chikanere og udøve vold på andre grundet deres etnicitet, religion og nationalitet. Med det diskuterede lovforslag er det planen, at LGTBQ-personer skal føjes til ovenstående kategori. Lovforslaget blev stemt igennem i parlamentet, men en samlet højre-centrumfløj forhindrer den endelige afstemning i senatet. Også den katolske kirke gør nu indsigelser. For første gang nogensinde gør kirken brug af sin ret til at gøre indsigelse mod italiensk lov. Den katolske kirke frygter, at loven kan skade religions- og ytringsfriheden i landet. Der er også frygt for, at loven kan resultere i tvungen læring omkring homoseksualitet og transkønnethed på landet mange katolske skoler. ”Loven vil indføre et meget kontroversielt koncept, nemlig at kønsidentitet kan erstatte en persons reelle biologiske køn. Man kan ikke sige, at en kvinde er en kvinde, bare fordi hun bestemmer sig for at identificere sig som kvinde. Det ødelægger hele konceptet om mand og kvinde,” har Alessandro Fiore fra den konservative katolske interesseorganisation Pro Vita e Famiglia udtalt om loven. Roberto Fico, præsident for senatet og medlem af Femstjernebevægelsen kommenterer kirkens indblanding med: ”Svaret til Vatikanet er simpelt: Parlamentet er suverænt, og parlamentarikerne beslutter uafhængigt. Forslaget om Zans lov er allerede stemt igennem i parlamentet. Vi accepterer ikke indblanding,” udtaler Roberto Fico. Italiens ministerpræsident, Mario Draghi, svarer ligeledes: ”Vi er en sekulær stat, ikke teokratisk stat. Parlamentet kan naturligvis frit diskutere og udstede love.”



I en leder skriver Ekstra Bladet blandt andet: ”Den igangværende EM-slutrunde har med al ønskelig tydelighed afsløret, at det er umuligt at adskille sport og politik. Regnbueaffæren har vist selv de mest romantiske fodboldelskere, at noget så stort som EM samtidig er en politisk begivenhed. [...] UEFA har vist vejen, når det handler om dobbeltmoral. Da fodboldforbundet tilbage i 2019 begyndte at annoncere for Euro 2020, som altså blev til 2021, var det netop med regnbuefarver og taler om diversitet og fodbold for alle. Da det kom til stykket, og tyskerne ville oplyse München i regnbuens farver, satte UEFA foden ned. Det er et kæmpe selvmål. UEFA hævder, at forbuddet kom, fordi tyske politikere stod bag ønsket. [...] Regnbuefarverne skulle være en demonstration mod den ungarske premierminister, bøllen Viktor Orbán, hvis regering netop har vedtaget en lov, der forbyder homoseksuelle at optræde i undervisningsmateriale eller i tv-udsendelser rettet mod seere under 18 år. [...] Snarere er sandheden, at UEFA ikke ville genere ekstremisten og homofoben Orbán. Her er det værd at bemærke, at en af UEFA's vicepræsidenter, Sandor Csányi, er en af Orbans nærmeste allierede. Sandor Csányi er samtidig Ungarns rigeste mand. [...] Vi var altså vidner til et politisk spil, hvor UEFA bøjede sig for bøllen i Budapest. Det var ikke smukt. [...] Til gengæld er det glædeligt, at EU nu tager fat på Orbáns brud på fundamentale rettigheder. Det er også glædeligt, at mange virksomheder viste regnbuefarverne onsdag aften. Herunder en række store tyske koncerner og såmænd også Industriens Hus i København."

Information, s. 4; B.T., s. 6; Berlingske, s. 15; Ekstra Bladet s. 36 (25.06.2021)



Det digitale indre marked



Livlægen

Weekendavisen bringer en analyse skrevet af Anders Emil Møller, digital redaktør på Weekendavisen. Han skriver blandt andet: "Som en anden Christian 7. har kongen af Facebook hentet supereuropæeren Nick Clegg ind som sin Struensee for at sikre sig mod pludselig sygdom. Det er jo ikke, fordi døden står lige for døren, men høj cigarføring fra Mark Zuckerberg har sat sit præg på hans virksomheds renommé. Vigtigere endnu, imperiet er blevet for stort til ikke selv at styre fortællingen om firmaets indflydelse på klodens demokratier og digitale markeder. [...] Som veluddannet og -talende tidligere leder af de britiske liberaldemokrater er Nick Clegg blevet valgt som talsmand for den politisk tonedøve Zuckerberg, og strategien er offensiv, moderne og musikalsk. [...] Da jeg finder ham på Twitter, foreslår algoritmen, at jeg nok også vil være interesseret i Labour-politiker Ed Miliband og tennisspilleren Andy Murray. Det er med andre ord en adræt spin-doktor, der har fået ordet. Og stilen ser ud til at smitte af på den amerikanske virksomhed. Clegg lægger hårdt ud: 'Vi er tydeligvis midt i en afgørende fase i arbejdet med at lukke hullet mellem udviklingen af ny informationsteknologi, herunder sociale medier, og normer, regulering og lovgivning, der er nødvendig for at tilgodese samfundet.' [...] Jeg nævner for Nick Clegg, at vores kulturminister har kaldt reguleringen af techvirksomheder 'vores generations frihedskamp'. Og spørger så, om det overhovedet er muligt at finde en løsning, der er til fordel for samfundet, når stort set alle samfund i hele verden er med?' Jeg synes på ingen måde, at der er noget i vejen for at have firmaer, i denne eller alle andre sektorer, der opererer globalt. Det er jo ikke nyt. Der er da også mange danske virksomheder ude i verden. Mine børn har leget med Lego, og der er intet galt med, at åbne markeder skaber virksomheder med udbredelse i stor skala.' Det virker charmerende, men alligevel ikke helt. Lego er jo ikke en megafon for den offentlige debat for tre milliarder mennesker med alt, hvad det indebærer af kærlighed og vanvid. Det er heller ikke en digital annoncefinansieret tjeneste. Det ved han naturligvis, og eksemplet bliver da også brugt mere som et oplæg til hans eget næste smash. 'EU har ikke været i stand til at frembringe den samme kommercielle succes som USA og Kina på internettet. Og jeg tror ikke, at løsningen er at forbyde globale spillere på nogen som helst måde. Det vil ikke gavne EU, og slet ikke Danmark, at gå enegang. 'Det er egentlig heller ikke en model for digital protektionisme, jeg forsøger at spørge til. Men snarere om det rent faktisk kan lade sig gøre at være ordstyrer for verdens internetbefolkning på én og samme platform og efter regler, der passer til alle."

Weekendavisen, s. 3 (25.06.2021)



Finansielle anliggender



EU: Uden regler øges risikoen for hvidvask

Dagens Børsen skriver, at man med en ny EU-forordning vil stoppe kriminel brug af kryptovaluta. EU-Kommissionen forklarer, at "de fleste kryptoaktiver er uden for EU-reglerne for finansielle serviceydelser og derfor uden beskyttelse for forbrugere og investorer, og dermed øger man risikoen for finansiering af terrorisme og hvidvask." Den forklaring accepterer professor Jan Dansgaard fra CBS ikke. "Blockchain-teknologien og den seneste udvikling indebærer jo, at man altid kan gå ind i systemet og spore, hvor betalingerne er sket og til hvem. Se hvad der skete med løsepengene i den nylige sag i USA, hvor en vigtig olierørledning blev hacket og afpresset løsepenge i bitcoin. FBI fandt de fleste af dem igen. Det er derfor bankerne nu er i forsvarsposition over for kryptovalutaer," siger han. Især stabelcoins udgør, ifølge EU-Kommissionen, en trussel. Markedet for kryptoaktiver er “af beskeden størrelse og udgør ikke en trussel for stabiliteten, ” men at det kan ændre sig med brugen af stabelcoins, fordi man “søger udbredt anvendelse ved at anvende features, der stabiliserer deres værdi og ved at udnytte netværkseffekten fra de virksomheder, der promoverer disse aktiver,” lyder det. Forhandlere fra Europa-Parlamentet og Ministerrådet er ved at nærme sig enighed om det præcise indhold af forordningen. Før den kan vedtages, skal den igennem en trial og forhandling, hvor også EU-Kommissionen er med.

Børsen, s. 26-27 (25.06.2021)



Indsats mod hvidvask kræver data og samarbejde

Børsen bringer en kronik af Tobias Thygesen, kontorchef i Finanstilsynet og Lars Navntoft Henningsen, specialkonsulent i Finanstilsynet. De skriver blandt andet: "Banker og andre finansielle virksomheder har historisk haft svært ved at leve op til kravene i hvidvasklovgivningen. Selv om indsatsen mod hvidvask historisk måske ikke har været prangende, har dette dog ændret sig, og bankerne anvender nu mange ressourcer på at løfte denne vigtige opgave. [...] Opskriften er ikke til at misforstå, men opgaven er svær at løse. Bedre værktøjskasse For det første kan bankerne af gode grunde ikke på forhånd vide, om en potentiel kunde har rent mel i posen. Bankerne bruger derfor mange ressourcer på at indhente informationer om alle kunder. Det skaber ofte en vis irritation hos de berørte kunder. [...] Det er vigtigt, at en politisk stillingtagen til, om bankerne skal have forbedrede redskaber, er baseret på grundige overvejelser og diskussioner om det grundlæggende ønske om at beskytte den enkeltes data og privatliv. Inden for EU sættes baren højere og højere i forhold til bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Men også her er der lovgivningsmæssige barrierer for øget informationsudveksling. Globalt set forfølger den internationale organisation på området, FATF, også denne agenda. I vores øjne er det afgørende, at der sikres et bedre offentligt-privat samarbejde og en øget brug af data og teknologi, hvis vi skal opnå det mål, som vi alle har: at det bliver sværere at hvidvaske penge i vores finansielle system."

Børsen, s. 46-47 (25.06.2021)



Renten faldt let efter amerikanske nøgletal

I Børsen kan man i dag læse, at renten faldt en smule efter amerikanske nøgletal torsdag. Renten på den tiårige danske statsobligation med udløb i 2031 lukkede torsdag med et fald på 1 basispoint i 0,09 procent. Torsdag formiddag kom der tal fra den tyske erhvervsindikator, IFO, som steg til 101,8 i juni fra 99,2 i maj. Det er højeste niveau siden november 2018 og også bedre end økonomernes forventninger på 100,7. Disse tal giver igen aktørerne anledning til spekulationer ip engepolitikken hos både Den Europæiske Centralbank, ECB, og den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed. Onsdag signalerede Raphael Bostic, som er Feds direktør i distriktet i Atlanta, at neddroslingen nærmer sig, og han sagde også, at den relativt høje inflation i USA kan vare ved lidt længere end oprindeligt forudset.

Børsen, s. 39, 40-41 (25.06.2021)



Grundlæggende rettigheder



Europabevægelsen: EU-traktaten kan tvinge Polen og Ungarn på ret kurs

På altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: "Ungarn har på ti år bevæget sig fra "konsolideret demokrati" til "semi-konsolideret demokrati" og til et "hybridt regime". Hvis Ungarn hopper to kategorier i de næste ti år igen, så ender landet som et "konsolideret autoritært regime". Det er i dén klub, at vi finder Putins Rusland. Det foruroligende er, at flere lande i Østeuropa i stigende grad inspirerer hinanden. Det gælder Polen, Ungarn, Serbien og Slovenien, som har formandskabet for EU lige nu. [...] Den Europæiske Union bygger grundlæggende på Traktaten om Den Europæiske Union (som giver os de overordnede rammer for vores samarbejde) og Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (som er en tillægstraktat). Disse to traktater er i deres nuværende form synonym med Lissabon-traktaten vedtaget i 2007. I det følgende præsenterer jeg fem mulige veje til at få Polen og Ungarn på ret kurs gennem vores traktatgrundlag. I årevis har man i EU-debatten talt meget intensivt om muligheden for at indlede en såkaldt "Artikel 7-procedure". Artikel syv i Traktaten om Den Europæiske Union har overskriften "Suspension af visse rettigheder, der følger af medlemskab af Unionen". En artikel syv-procedure skal vi imidlertid ikke forvente os meget af. Blot for at fastslå en krænkelse af EU's grundlæggende værdier, kræves der enstemmighed blandt stats- og regeringscheferne. Problemet er, at Polen og Ungarn helt kontinuerligt holder hånden over hinanden. [...] Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) støtter i høj grad op om bestræbelserne og tog på det kraftigste afstand fra de såkaldte LGBT-frie zoner, da beslutningsforslaget var i folketingssalen første gang. Men regeringen frygter, at vi leverer en propagandasejr til autokratiske regimer, hvis Danmark taber en traktatkrænkelsessag. Beslutningsforslaget er dog endnu ikke vedtaget og vil ikke have juridisk bindende magt. [...] Endelig kan EU-Kommissionen også igangsætte flere traktatkrænkelsesprocedurer i tråd med artikel 258 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. [...] Man kan spekulere i, om der findes en grad af politisk træghed og berøringsangst. Det vil i sidste ende være op til EU-Domstolen at vurdere legaliteten i nye sanktionsveje fra resten af EU-fællesskabet for at få Polen og Ungarn på rette kurs, men det kræver åbenlyst, at vi faktisk går nye veje. Selv er jeg ikke i tvivl. Der er behov for en mere konsekvent fremgangsmåde til gavn for demokratiet.

Altinget (25.06.2021)



Politisk pandemi

Weekendavisen bringer en analyse skrevet af Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen. Hun skriver blandt andet: "I Danmark raser en debat om forskningsområder, der forklæder politik som videnskab. Den samme debat føres med endnu større voldsomhed i Storbritannien og USA, hvor den politiske aktivisme har skabt en cancel culture - kætterkultur - der lyser forskere i band, som modsætter sig udviklingen. Men forskere er sandelig ikke de eneste, der giver den som politiske aktører. Det samme gælder inden for retsvæsenet, hvor debatten raser om, hvorvidt EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gennem vidtgående fortolkninger i realiteten skaber en ny retstilstand, der ikke er demokratisk dækning for. [...] I Danmark kommer politiseringen til udtryk ved, at aviser som Berlingske og Jyllands-Posten på lederplads og i valget af historier de senere år har fået en klart mere borgerlig profil, mens Politiken og Information omvendt er blevet tydeligt mere progressive. [... ] Naturligvis havde alle disse områder af samfundet stor, politisk betydning, idet de hver især bidrog til at skabe beslutningsgrundlaget for politikerne; men det var op til politikere at afgøre, hvem og hvad der skulle promoveres, for det var dem, der havde det demokratiske mandat. [...] I dag synes alle at være blevet politiske aktivister, der kæmper om at have moralen på deres side. For ligesom jura er blevet defineret som 'stivnet politik', så kan man også definere politik som 'omtvistet moral', eftersom spørgsmålet om, hvem der skal have ret, og hvem der ikke skal, i allerhøjeste grad er et moralsk spørgsmål. Og dette spørgsmål er i sagens natur omtvistet, hvis det er nødvendigt at gøre det til en politik."

Weekendavisen, s. 11 (25.06.2021)



Handel



Coronakrisen vil sætte aftryk for fremtiden

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker og direktør for Fremforsk – Center for Fremtidsforskning blandt andet: ”Coronakrisen har accelereret mange tendenser i løbet af det seneste år som hjemmearbejde, nethandlen og sikring af forsyningskæder. Det har også præget de overordnede megatrends, som på grund af krisen har fået et ekstra skub.Virksomheder har under coronanedlukningen i foråret 2020 været tvunget til at source deres produktion fra nye kilder tættere på og har derfor arbejdet med at sikre mindre sårbarhed mod nedlukninger i fremtiden. Inden krisen var en regionalisering af produktionen i verden allerede under udvikling. Samtidig steg andelen af interne EU-handler i forsyningskæderne i EU-virksomheder. [...] Følgende megatrends kommer til at præge os i 2020'erne efter coronakrisen: 1. Slowbaliseringen, regionaliseringen 2. Digitaliseringen - det store produktivitetsspring 3. Klimaindsatsen og klimatendenser 4. Den nye kolde krig: Kina-USA og de øvrige nye konflikter - mere end to sider i oprustningen globalt. [...] Den nye kolde krig har været på vej i nogle år. Konflikterne mellem Kina som den stigende stjerne på den globale sikkerhedspolitiske himmel og USA, der søger at bevare sin dominerende position, vil fortsætte i mange år fremover. [...] Konflikten vil dog ændre sig, da også Indien og måske efterhånden EU vil gøre sig gældende på verdensscenen.”

Jyllands-Posten, s. 35 (25.06.2021)



Institutionelle anliggender



Coronakrisen udstillede den politiske skrøbelighed

Politiken bringer en kronik af journalist Uffe Gardel. Han skriver blandt andet: "Men vi er nødt til at se tilbage, før vi går videre. Der er nemlig en række bekymrende erfaringer af epidemien, som springer i øjnene. Den første er vores demokratis skrøbelighed. Næppe var epidemien brudt ud, før der opstod debat - og kritik af myndighederne, blandt politikere og i medierne, men også på sociale medier. Det udløste omgående en 'rally around the flag'-refleks, hvor kritikere blev angrebet for overhovedet at stille spørgsmålstegn ved myndighedernes dispositioner midt under en national katastrofe. Stemningen blev så hadsk, at Politiken fandt det nødvendigt at skrive en leder, hvis budskab var, at man altså ikke var unational, bare fordi man kritiserede regeringens coronahåndtering. [...] Endelig fik Danmark også sin egen 'gule veste'-bevægelse i form af 'Men In Black', og selv om den er visnet hen i takt med genåbningen, er det tydeligt, at kræfter på den yderste højrefløj prøver at tale til denne rabiate og destruktive politiske kraft. Samtidig har vi set en stor gruppe borgerlige debattører kaste sig ud i rene uvidenskabelige tosserier med voldsomme angreb på den i europæisk sammenligning milde danske nedlukning. [...] Vi kan også konstatere, at efter næsten 30 år med Den Europæiske Union er det stadig nationalstaterne, som har magten. Det svarer på sæt og vis til erfaringerne fra finanskrisen, hvor det i lang tid var medlemslandene, der satte tempoet og gjorde deres del af arbejdet gennem offentlige budgetstramninger, indtil ECB-chefen Mario Draghi udtalte sin berømte trussel til finansmarkedet om, at man ville gøre 'whatever it takes' for at forsvare den fælles valuta. I coronakrisen venter vi stadig på, at EU får sit 'whatever it takes'-øjeblik, og uanset de gode grunde, der faktisk er til, at EU for eksempel disponerede sine vaccineindkøb, som man gjorde, så fremtræder Unionen svag og forpjusket, og vi har sikkert til gode at se de fulde virkninger af dette prestigetab i de europæiske borgeres øjne."

Politiken, s. 5-6 (25.06.2021)



EU’s stærkeste socialdemokrati er på en anden kurs end det danske

Mens Danmarks socialdemokrater fører en af Europas mest restriktive udlændingepolitikker, så har Portugals Socialdemokrati succes med åbenhed overfor udlændinge og en rød økonomisk politik. Det skriver Politiken. ”Hvis vi mister vores værdier og vores mål, så mister vi det politiske projekt, og vi mister den vision, der virkelig kan inspirere folk. Jeg forstår, at nogle partier i Europa har en anden læsning af virkeligheden og nogle gange er meget præget af holdninger, der ikke er socialdemokratiske. Det er beklageligt. Jeg mener, at det er på tide, at alle europæiske socialdemokratiske partier begynder at reflektere over, hvad socialdemokratisme kan være i vores tid,” udtaler Isabel Santos, det socialdemokratiske Partido Socialista’s repræsentant i EU-Parlamentet. Den amerikanske politolog Sheri Berman har skrevet flere bøger om de europæiske socialdemokratier. Hun siger: ”Det portugisiske socialdemokrati er nok det mest populære og valgbare. Det er det eneste socialdemokrati, der virkelig har forbedret sin popularitet over flere valg”.

Politiken, s. 1 (25.06.2021)



Nordic Dialogue: Storbritannien kan blive reduceret til Lille England

Altinget bringer et debatindlæg af Preben Bonnén, politisk fasglig chef i Nordic Dialogue. Han skriver blandt andet: "Med Brexit ville premierminister Boris Johnson gøre Storbritannien "Great Again", hvor man uden bindinger og hensyntagen til EU kunne indgå egne handelsaftaler på egne præmisser, og således genoplive fortidens storhed. At Brexit dog ikke ligefrem tegner sig til at blive den succeshistorie, som Boris Johnson stillede den britiske befolkning i udsigt, går op for stadig flere briter, som har fortrudt deres valg i stemmeboksen 23. juni 2016 og det efterfølgende brud med EU. [...] Bevæggrundene er de mange restriktioner og megen bureaukrati med visum og opholdstilladelse, som påkræves efter briternes udmelding af EU. Mange har derfor valgt at blive i deres hjemlande eller søge arbejde i andre EU-medlemslande, hvilket efterlader den britiske hotel- og restaurationsbranche i økonomisk krise. [... ] At Brexit har budt på alt andet end den af Boris Johnson lovede velstand og velfærd, har vakt stadig flere selvstændighedsbevægelser til live, ikke blot i Skotland, men også Wales og Nordirland. Det tidligere så sammentømret Storbritannien synes ved at gå op i limningen. [...] Det, der skulle have været et "Great Britain," kan meget vel ende med at blive reduceret til et "Little England", som står om end ikke isoleret så meget alene i verdenssamfundet, og hvis stemme ikke vil vægte nævneværdigt. Hvor den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, fik desillusioneret og marginaliseret USA i international politik, vil Boris Johnson måske gå over i historien som årsagen til opløsningen af det forenede kongerige, Storbritannien."

Altinget (25.06.2021)



Professor: Det står stadig hen i det uvisse, hvad regeringens EU-strategi består i udover at tækkes DF-segmentet

På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Marlene Wind, centerleder ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: "I disse dage er det fem år siden, at briterne stemte sig ud af EU. I fem år har vi vidst, at det land, vi kom ind i det europæiske samarbejde med i 1973, og som vi ofte har kunnet gemme os bag, ikke længere ville være der til at føre ordet for os i svære forhandlinger. De ville ikke være der til at tage tæskene og råbe op, når der blev præsenteret planer, som også danske ministre syntes gik for vidt eller i den forkerte retning. [...] At EU primært opfattes som et nødvendigt onde, så vi for alvor med den danske deltagelse i sparebanden under sidste sommers EU-budgetforhandlinger. Her mente regeringen, at vejen til økonomisk genopretning efter corona, når det kom til EU (men ikke DK selv), gik gennem samme nedskæringsmedicin som under finanskrisen. Det fik Tyskland og Frankrig heldigvis forpurret med den nu gigantisk store genopretningspakke på 750 milliarder euro, som også Danmark endte med at tilslutte sig. [...] På den korte bane handler det om at fastholde og udvikle de EU-samarbejder, vi selv tidligere har sluttet op om. Det gælder Dublin, Schengen og EU’s indre marked, grøn omstilling og så videre. Og hvis udenrigsministeren virkelig mener noget med en ’værdibaseret udenrigspolitik’, burde vi naturligvis arbejde på højtryk for at sikre kvalificeret flertal i udenrigspolitikken, så EU’s kritik og sanktioner mod diktaturstater, der krænker basale menneskerettigheder, for alvor kommer til at batte noget. [...] Vi burde også hurtigst muligt gå med i EU’s fællesanklagemyndighed EPPO, som langt mere effektivt kan efterforske korruption og svindel med EU-midler i medlemslandene. Sverige har netop sagt, at de går med, og derfor står Danmark nu alene udenfor sammen med Polen og Ungarn. Og sikke et selskab."

Altinget (25.06.2021)



Interne anliggender



Hver fjerde er udlænding

I 54 ud af 237 sager med vanvidsbilister er det udlændinge, som er blevet taget med speederen trykket i bund. Altså, knapt hver fjerde af de beslaglagte køretøjer som følge af vanvidskørsel, er ført af ikke-danske statsborgere. ”Jeg synes, det er overraskende, at det gælder for næsten 25 procent af de beslaglagte biler, at føreren ikke er dansk statsborger,” udtaler Dennis Flydtkjær (DF), medlem af transportudvalget. ”Vi kender ikke nationaliteten på alle. Men vi ved, at der er otte personer med bopæl i udlandet, og dem kender vi nationaliteten på. Det er polakker, svenskere, tyskere, hollændere, litauere og nordmænd, så det er en god blanding, hvor der altså primært er tale om EU-borgere fra både østeuropæiske og vesteuropæiske EU-lande samt Norge,” udtaler Christian Berthelsen, politiassistent i nationalt færdselscenter i Rigspolitiet.Transportminister Benny Engelbrecht (S) kommenterer på sagen: ”Man skal jo altid passe på med fordomme. Der har jo været en indikation af, at der var en sammenhæng mellem de bandekriminelle miljøer og noget af den uhensigtsmæssige kørsel, der var. Der er desværre også rigtig meget, der handler om at være alkoholpåvirket. Der vil jeg gætte på, at der ikke er en korrelation mellem etnisk baggrund, og om man kører meget fuld.”

B.T., s. 4 (25.06.2021)



Kultur



Barnaby truer den europæiske identitet

Ifølge lækkede dokumenter, som The Guardian er kommet i besiddelse af, vil EU reducere mængden af britiske TV-serier og film på streaming- og on demand platforme. Det skriver Information. Den britiske film- og serietilstedeværelse ses ifølge de lækkede dokumenter som en trussel mod europæisk identitet. Fører EU planerne ud i livet vil britisk TV- og filmindhold falde udenfor EU-lovgivningen, der siger, at 30 procent af alt indhold på eksempelvis Netflix skal være produceret indenfor EU.

Information, s. 2 (25.06.2021)



Landbrug



Landbrug & Fødevarer: En CO2-afgift på landbruget vil være gift for omstillingen.

I en kronik i Information skriver Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer blandt andet: ”En CO2-afgift på landbruget vil flytte CO2udledningen ud af Danmark, vi vil tabe arbejdspladser og miste muligheden for at udvikle og eksportere ny teknologi. [...] Landbruget i Danmark står for 25 procent af den samlede CO2-udledning, og også på verdensplan fylder fødevareproduktionen godt i statistikkerne. World Resources Institute vurderer eksempelvis, at verden frem mod 2050 skal producere 56 procent flere kalorier, og at forbruget af animalske produkter vil stige med 68 procent. [...] Med udgangspunkt i de realiteter arbejder den danske landbrug- og fødevaresektor med mulighederne for at bidrage til reelle klimareduktioner ved at producere flere fødevarer med mindre udledning. Det er derfor, vi siger, at vi skal udvikle vores erhverv med ny teknologi og endnu bedre optimering af ressourcerne. [... ] Det er ikke bare pjat, når både eksperter, erhvervet selv og fødevareministeren siger, at der kan ligge et stort eksporteventyr netop her. [...] En CO2-afgift på landbrug vil være gift for den udvikling. Desværre vælger De Økonomiske Vismænd, der anbefaler en høj CO2-afgift, at se bort fra disse globale faktorer, men vi skylder hinanden at diskutere på et oplyst grundlag. [...] Dermed ser man fuldstændig bort fra, at vi med EU's indre marked vil få tilbudt langt billigere mælkeprodukter fra for eksempel Tyskland og Holland. Vi ved, at pris betyder meget for forbrugerne, og med en isoleret dansk CO2-afgift er danske kvalitetsfødevarer i min optik sat skakmat både herhjemme og ude på eksportmarkederne.”

Information, s. 12-13 (25.06.2021)



Staten skal ikke stå bag dyremishandling

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Gade (V), medlem af Europa-Parlamentet blandt andet: ”Mange af os er blevet berørt og provokeret af den måde, staten har behandlet sine dyr på i Mols Bjerge. Vi har set forfærdelige billeder af dyr i meget dårlig forfatning, og mange har med rette spurgt, hvordan staten tilsyneladende fuldt lovligt kan mishandle sine dyr, når landmænd og andre er underlagt dyreværnsloven [...] Når det til gengæld er staten, der står bag dyremishandlingen, og der bliver brugt fine ord som “rewilding” og “biodiversitet”, så gør det ikke noget, at nogle dyr må lade livet, så en håndfuld biologer kan få opfyldt en hed drøm om “vild” natur - bag hegn. [...] Venstre har da også fremsat ændringsforslag om, at nationalparker ikke skal undtages for dyreværnsloven. [...] Vi skal værne om natur og dyr, men vi skal erkende, at vi bruger natur og dyr. Det skal foregå ordenligt med respekt for begge, og det gør det altså ikke ved at se til, mens dyr bag indhegning sulter ihjel. Det er desværre også en tendens, jeg ser i mit daglige arbejde i Europa-Parlamentet. Der hersker en komplet mangel på forståelse for, hvad naturen er, og hvordan vi får mad på bordet. EU-Kommissionen har for eksempel foreslået, at vi skal udlægge 30 pct. af EU's areal til beskyttede områder og 10 pct. til særligt beskyttede områder. Man lægger op til at sidestille jagt og fiskeri med mine- og skovdrift, og den slags aktiviteter skal så forbydes i de særligt beskyttede områder. [...] Et andet eksempel er den netop vedtagne biodiversitetsstrategi. Vi stemte om den i starten af juni, og den blev vedtaget med et stort flertal i parlamentet. Jeg og Venstre kunne selvfølgelig ikke støtte den, og det samme gjaldt Dansk Folkeparti. Og hvorfor kunne vi så ikke det? Blandt andet fordi strategien lagde op til et komplet forbud mod trawlfiskeri.”

Jyllands-Posten, s. 34 (25.06.2021)



Migration



EU’s store problemer med flygtninge og migranter ligger stadig uløste hen

EU’s topchefer diskuterer på topmødet i Bruxelles asyl- og migrationspolitik. Men løsningerne forbliver de samme: Flere midler til Erdogan og Tyrkiet og en fortsat stiltiende accept af brutale metoder implementeret af grænselandene. Det skriver Berlingske. En rapport fra Amnesty International dokumenteres det, hvordan græske betjente og kystvagter i en række tilfælde overtræder basale menneskerettigheder og via de såkaldte pushbacks skubber flygtninge tilbage. Det får dog ingen konsekvenser for grækernes forhold til de andre EU-lande, når alle 27 medlemslande samles til topmøde i Bruxelles i dag, fredag. Migration er kommet på dagsordenen, på foranledning af Italien, som har noteret, at antallet af migranter de sidste måneder har været støt stigende. Det forventes, at EU-landene beslutter at øge indsatsen ved eksterne grænser samt hjælpe lande som Spanien, Grækenland og Italien med håndtering af flygtninge og migranter. Derudover forventes det, at EU-landene forlænger aftalen med Tyrkiet, som modtager økonomiske midler mod at undlade at sende syriske flygtninge videre til Europa. Derudover overvejer EU-Kommissionen at hjælpe Tyrkiet i grænsearbejdet mod øst ved lande som Syrien og Irak. Mens man er enige om at styrke og opruste indsatsen ved de eksterne grænser, så er der uenighed blandt de EU-medlemslandene omkring fordelingen af asylansøgere i Europa. Danmark ønsker en løsning, hvor asylansøgere placeres i modtagelejre i tredjelande. Det er dog kun, indtil videre, Østrig, som støtter denne ide. Tyskland og Frankrig er decideret imod ideen.

Berlingske, s. 10 (25.06.2021)



Sundhed



Kort efter ministers charmeoffensiv åbnede Danmark for rejser til Rwanda – men det var en ”fejl”

Det var en fejl, at Danmark lempede på rejserestriktionerne til Rwanda, kort efter at to danske ministre havde været på visit i landet med henblik på oprettelse af asylmodtagecenter. Men Udenrigsministeriet vil efterfølgende ikke rette fejlen. Det skriver Berlingske. Der spekuleres i om de lempede rejserestriktioner er en vennetjeneste for Rwanda, som kunne hjælpe Danmark tættere på en aftale om et modtagecenter i landet. Flemming Konradsen, professor og afdelingsleder ved afdeling for global sundhed ved Københavns Universitet, stiller sig undrende over for dispositionen. ”Landet har et bedre sundhedssystem end mange lande i regionen. Til gengæld er der ikke noget, der tyder på, at testkapacitet og vaccineudrulning er højere eller bedre end andre lande i regionen. Smitteniveauet er ikke det højeste, men det er ikke meget forskelligt fra andre lande i regionen, siger Flemming Konradsen og fortsætter: ”Så jeg har faktisk også undret mig over, hvorfor man valgte netop det land ud. ” Udlændingeordfører for Enhedslisten, Rosa Lund (Ø), undrer sig også: ” Vi har set, at vi har forfordelt Rwanda før. Da Mattias Tesfaye sagde, at vi skulle tage 200 kvoteflygtninge, og at de skulle komme fra Rwanda, spurgte jeg netop om, hvorfor det lige skulle være Rwanda, og om det handlede om, at vi gerne ville lægge et modtagecenter der. Dengang fik jeg at vide, at jeg så spøgelser. Men nu ved vi, at regeringen gerne vil lægge et modtagecenter der, så jeg er nok altid ekstra opmærksom, når Rwanda bliver skilt ud,” siger Rosa Lund. Ifølge Udenrigsministeriet følger Danmark en EU-liste over ikke-EU-lande, som Danmark kan åbne overfor. Og Rwanda står på listen, og har gjort det længe. Men, det er først efter det danske ministerbesøg i landet, at Danmark beslutter sig for at lempe rejerestriktionerne mellem Danmark og Rwanda. Processen undrer også udlændingeordfører for De Radikale, Kristian Hegaard (R). ”Da jeg så, at vi kunne komme til Rwanda, synes jeg også, det var mærkeligt. Jeg fik også at vide, at det handlede om EU-listen,” udtaler Kristian Hegaard og fortsætter: ”Men det er da underligt, at vi har ventet et helt år med at ændre farven på Rwanda, selvom landet stod på EUs liste.” Hos Udenrigsministeriet svarer direktør for borgerservice, Erik Brøgger: ”Vi fik at vide, fra vores ambassade i Berlin, at Tyskland ikke var bekymret mere og ville åbne for Rwanda. Det viste sig så, at der var sket en misforståelse. Tyskland åbnede ikke for Rwanda alligevel,” forklarer han og fortsætter: ”Derfor har vi åbnet for Rwanda, og vi har den tilgang, at vi ikke vil lave en svingdørstilgang.”

Berlingske s. 14-15 (25.06.2021)



Udenrigspolitik



Bidens besværlige balancegang

I en analyse i Berlingske skriver sikkerhedspolitisk korrespondent Kristian Mouritzen blandt andet: ”Bidens største udfordring er ikke nødvendigvis Kina, men et Europa, som er blevet mindre trofast over for USA. [...] Det var vigtigt, at Biden fik europæerne med på at presse Kina. Men på mange måder var det endnu vigtigere i første omgang blot at få europæerne over på amerikanernes side i det kinesiske spørgsmål. [...] Mange europæiske stats- og regeringschefer ønskede betydeligt mere manøvrerum over for Kina end amerikanerne, og det skabte situationer, hvor Biden måtte bruge al sin energi på at tale sig til rette. [...] Europæerne er som sagt blevet vant til at gå enegang, hvilket Biden blev belært om lige inden sin indsættelse som præsident tilbage i januar 2021, hvor han via sin sikkerhedspolitiske rådgiver, Jake Sullivan, forgæves bad EU om at vente med at indgå en samarbejdsaftale med Kina, før han var på plads som præsident. [... ] Noget tyder dog på, at europæerne måske nok har forstået noget af budskaberne, men mest har bidt mærke i, at Biden er europæernes »mand« i Det Hvide Hus.”

Berlingske, s. 12 (25.06.2021)



EL til udenrigsministeren: Salgstalen for Mercosur-aftalen holder ikke vand

Altinget bringer et debatindlæg af Søren Bo Søndergaard, forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Han skriver blandt andet: "17. juni svarede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på det åbne brev om EU/Mercosur-aftalen, som jeg selv var medforfatter på sammen med Rasmus Nordqvist (SF) og Torsten Gejl (Å). Udenrigsministeren skal have tak for at engagere sig i en åben debat. Ministerens salgstale indeholder to centrale argumenter. Jeg mener dog ikke, at ministerens argumenter holder vand, når de konfronteres med virkeligheden. [...] Stort set alle undersøgelser peger på, at skovrydningen i Mercosur-landene vil forøges markant med aftalen. Forøget eksport af soja, oksekød og andre produkter fra Mercosur, der har direkte indflydelse på afskovningen, er hovedårsagen. Her indvender ministeren, at der skulle være belæg for, at man kan øge landbrugsproduktionen i Mercosur-landene uden at øge afskovningen. Det har han fra EU-Kommissionens konsekvensanalyse af aftalen, som er udarbejdet af London School of Economics. [...] Forskerne fra Boston University konkluderer derimod, at aftalen højst sandsynligt vil føre til større ulighed, lønstagnering og højere afhængighed af ekstern efterspørgsel. Udenrigsministeren har dog ret i, at den afskovning der allerede sker i dag, ikke skyldes en handelsaftale, som ikke er trådt i kraft endnu. Men EU spiller allerede i dag en stor rolle i skovrydningen i Mercosur-landende. EU er storimportør af soja og oksekød fra Mercosur, hvilket er en del af grunden til, at EU forårsager 10 procent af skovrydningen på verdensplan. Set i det lys må vi spørge os selv, om EU/Mercosur-aftalen er et skridt i den rigtige retning. Om vi midt i en klimakrise skal forøge skovrydningen, der allerede er massiv? Mit svar er klart: Nej. EU/Mercosur-aftalen er et aktivt skridt i den forkerte retning for klima og miljø. Ministerens andet argument er, at Mercosur vil vende sig mod især Kina, hvis vi ikke indgår den her handelsaftale. Ministeren skriver, at Kina har overhalet EU som Mercosurs største handelspartner. Ifølge EU-Kommissionen er EU dog stadig Mercosurs største partner, når vi ser på både handel og investeringer. EU stod for 17,1 procent af Mercosur-blokkens handel i 2019. [...] Det er svært at spå om fremtiden, men der er ingen tegn på, at handlen mellem EU og Mercosur vil ophøre foreløbigt. Sandheden er formentlig, at Mercosur fortsat vil handle med både EU og Kina i fremtiden. Al handel vil ikke ophøre brat af, at vi kræver en ny handelsaftale, der gør en ende på afskovningen."

Altinget (25.06.2021)



Rusland rækker – igen- hånden ud mod Myanmars generaler. Og håber at sælge våben.

I en analyse i Information skriver korrespondent Lasse Karner blandt andet: Efter kuppet i Myanmar tidligere på året er militæret stort set blevet isoleret internationalt. Undtagelsen er Rusland, der ikke ser noget problem i at sælge våben til generalerne og som denne uge har haft kuplederen Min Aung Hlaing på besøg i Moskva, USA, Storbritannien, Australien og EU har alle indført sanktioner mod militæret og dets netværk af virksomheder. Reaktionen fra Rusland har derimod været væsentlig mere afdæmpet. Kremls prioriteter blev understreget i søndags, da Min Aung Hlaing landede i den russiske hovedstad, hvor han blev mødt af sin vært Sergei Shoigu. Officielt er han inviteret til at deltage i en international sikkerhedskonference, der finder sted denne uge. Det er blot hans anden udlandsrejse, siden seniorgeneralen kuppede sig til magten. Den første gik til Jakarta, hvor gruppen af sydøstasiatiske lande i sammenslutningen ASEAN forsøgte at mægle i konflikten. Sergei Shoigu er derimod mere interesseret i våbeneksport. ”For os er Myanmar en langvarig strategisk partner og pålidelig allieret,” udtalte den russiske forsvarsminister onsdag til nyhedsbureauet TASS. Og i det partnerskab udgør militært samarbejde en vigtig komponent, tilføjede han.

Ifølge tænketanken Stockholm International Peace Research Institute kom 16 procent af Myanmars våbenindkøb i perioden fra 2014 til 2019 fra Rusland. Kun Kina eksporterer flere våben til landet.”

Information, s. 9 (25.06.2021)



Økonomi



Retfærdighedens evigt glammende vagthund

I en bogkritik i Information af Thomas Piketty’s ”Mod en ny socialisme” skriver sociolog, filosof og professor ved CBS, Ole Thyssen, blandt andet: ”Nu er socialisme er åbent ord, så vi kan i stedet spørge, hvordan Pikettys socialisme ser ud. Det kræver en bemærkning om den nye bog Mod en ny socialisme. Den består af månedlige klummer, som Piketty skrev til især Le Monde fra september 2016, altså før Trump, til juli 2020, altså før Biden. De handler om ulighed, globalisering, EU, store stater som USA, Indien, Brasilien og Kina, men først og fremmest om løn og pension og kapitallovgivning i Frankrig. [...] Dokumentationen er overvældende. Mens uligheden var grotesk før Den Franske Revolution, faldt den i 1900-tallet blot for igen at stige med Reagan og Thatcher. Ideen var, at liberalisering ville udløse en trickledown-mekanisme, så vækst kom de fattige til gode. Trump og Macron fortsatte i samme spor med nedsættelse af selskabsskat og arveafgift. Den sociale uro i de rige lande viser, at projektet var en fiasko.

Ligesom Bruno Latour kæder Piketty ulighed, globalisering og miljøproblemer sammen. Middelklassen vil ikke finde sig i at ændre livsstil, så længe de ultrarige boltrer sig i skamløs luksus. [...] Den store fjende - og fiasko - er den uhæmmede globalisering med frihandel og skattely. Den private kapital overtager den nationale kapital, så staten kun kan operere i det smalle spillerum, som det økonomiske marked giver. [...] Hertil kommer et andet af Pikettys hadeobjekter: EU's regel om enstemmighed, som blokerer for enhver ændring. Luxembourg kan, med en mikroskopisk andel af EU's befolkning, nedlægge veto mod enhver ændring af kapitalbeskatningen, så ræset mod bunden kan fortsætte. Polen og Ungarn kan beskytte hinanden. Piketty forestiller sig, at store EU-lande som Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien, med mere end 60 procent af EU's befolkning, kan gå i spidsen som en union i unionen og gøre EU til en handlekraftig føderation med fælles beskatning og sociallovgivning. En bæredygtig udvikling kræver mere, ikke mindre EU. Her er der måske ved at ske en åbning med EU's nye fælles lån og krav om grønne investeringer.”

Information, s. 9 (25.06.2021)