Tophistorier



EU-revisorer: 100 milliarder euro til landbrugets klimaindsats siden 2014 er spildt

Information skriver, at der ingen reduktion er sket i de europæiske landbrugs udledninger af drivhusgasser de seneste ti år. Dermed har EU spildt 100 milliarder euro - 744 milliarder kroner - af EU's landbrugsstøtte på klimatiltag i landbruget. Sådan lyder dommen i en ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret, der er sat i verden for at holde øje med, at EU's penge bruges retmæssigt, herunder de mange penge under EU's fælles landbrugspolitik, CAP. "Selv om over en fjerdedel af EU's landbrugsudgifter i perioden 2014-2020 - over 100 milliarder euro - var øremærket til klimaindsatsen, er drivhusgas-emissionerne fra landbruget ikke faldet siden 2010," skriver Revisionsretten i rapporten. Den kommer, netop som Europa-Parlamentet, medlemslandene og EU-Kommissionen i denne uge gør et sidste forsøg på at skabe enighed om en ny fælles landbrugspolitik for de næste syv år. En af forklaringerne på problemet er, at EU-Kommissionen har uddelt landbrugsmidler med en grøn mærkeseddel vedhæftet, men ikke har ledsaget det med konkrete mål eller krav. "Medlemslandene blev ikke pålagt at sætte egne klimamål, som skulle opfyldes via CAP-støttemidlerne for perioden 2014-2020, og gjorde det heller ikke. Selv om den grønne ordning havde til formål at forbedre landbrugspolitikkens miljømæssige præstationer, har dens betydning for klimaet været marginal," lyder det i rapporten. EU-revisorerne gør det i rapporten klart, at den største enkeltkilde til EU-landbrugets udledninger af drivhusgasser er husdyrene. "I vores gennemgang af studier fandt vi ingen effektive og anerkendte metoder, der mærkbart kan reducere udledninger fra husdyrenes foderfordøjelse uden at reducere produktionen. Mange tiltag, der handler om avl af dyrene, foder, sundheds- og fertilitetshåndtering giver kun mulighed for langsomme og marginale reduktionspotentialer. Nogle af disse lægger op til udvidede produktioner og kan dermed øge de resulterende udledninger," advarer Revisionsretten. EU-rapporten medregner ikke klimabelastningen ved den foderproduktion uden for EU, som de europæiske landmænd stadig er stærkt afhængige af. Var dette importerede bidrag regnet med, ville husdyrenes andel af landbrugets klimaproblem være endnu større, bemærkes det i rapporten.

Information, s. 10-11 (23.06.2021)



Prioriterede historier



Anførerbind fik hård medfart

Flere af dagens aviser skriver om den kritik, som målmanden på det tyske fodboldlandshold, Manuel Neuer, har modtaget fra UEFA, efter han under en kamp bar et anførerbind i regnbuefarver for at hylde diversitet. UEFA åbnede en sag mod det tyske fodboldforbund, da de anså armbåndet som værende et politisk statement. Sagen er siden blevet droppet, men den har udløst kritik af UEFA. "Det er vanvittigt at sige, at regnbuefarve er politisk. Og det er dybt kritisabelt af UEFA. De står med et forklaringsproblem," siger sekretariatschef i LGBT+ Danmark Susanne Branner Jespersen til B.T. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), mener, at det er en god idé med regnbuefarver på stadion i München. "Jeg synes, at det er helt på sin plads at markere al kamp imod diskrimination. Også i forhold til LGBTI-dagsordenen," sagde han før et EU-møde tirsdag. I Tyskland har sagen selvsagt også vakt kritik. Blandt andet har den tyske EU-minister Michael Roth været ud at sige, at EU skal handle om mere end handel. "EU er ikke primært et indre marked eller en valutaunion. Vi er et værdifællesskab. Disse værdier binder os sammen," siger han ifølge B.T.



I Kristeligt Dagblad kan man læse, at det europæiske fodboldforbund, UEFA, har stoppet en tysk plan om at oplyse et stadion i München i regnbuefarver, når Tyskland og Ungarn spiller kamp i aften. EU's kommissær for værdier, Vera Jourová, og flere EU-landes ministre, heriblandt udenrigsminister Jeppe Kofod (S), forstår ikke fodboldforbundets holdning. Bystyret i München havde ansøgt om at kunne oplyse byens stadion i regnbuens farver i protest mod en ny ungarsk lov, der gør det ulovligt at ”vise og promovere” homoseksualitet blandt unge under 18 år.



Berlingske bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Onsdag afgøres pulje F ved EM i fodbold, når Tyskland møder Ungarn i München, og de forsvarende verdensmestre Frankrig skal op imod europamestrene fra Portugal. Der er på forhånd lagt op til drama, men en ”heilende” ungarsk fangruppe og anklager om racisme trækker også store overskrifter. Fansenes opførelse kan få stor betydning for turneringens videre afvikling. [...] I forbindelse med Ungarns kamp mod Portugal lød der homofobiske tilråb mod Portugals Ronaldo, mens der ligeledes var anti-LGBTQ-bannere på stadion. [...] Allerede under Ungarns træningskamp mod Irland inden EM vakte det opsigt, at de ungarske fans buede af de irske spillere, da de knælede i sympati for 'Black Lives Matter-bevægelsen'. Det udløste imidlertid forståelse fra Ungarns premierminister Viktor Orbán. Ifølge premierministeren knæler ungarere kun for deres land, eller når de skal giftes. [...] På onsdag er der derfor ikke kun meget på spil for holdene, men også for UEFA. Tirsdag lod UEFA bystyret i München forstå, at, de trods UEFAs egen antihomofobi kampagne, ikke må gennemføre regnbueaktionen på stadion. Argumentet fra UEFA er, at aktionen er rettet mod et lands specifikke lov. Beslutningen har allerede udløst stor debat, og flere tyske klubber har meddelt, at de i stedet vil lade deres stadion lys op, når kampen skydes i gang i München."

B.T., s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6; Berlingske, s. 18-19 (23.06.2021)



Storbritannien i stor frihandelsaftale

Børsen og Jyllands-Posten skriver i dag om den store frihandelsaftale, som Storbritannien tirsdag indledte forhandlinger om med en række lande i Asien. Ifølge Børsen drejer det sig om den multinationale frihandelsaftale CPTPP, der omfatter 11 lande i Asien og stillehavsregionen. "Denne del af verden er, hvor Storbritanniens største muligheder ligger. Vi forlod EU med løftet om at uddybe forbindelserne med gamle allierede og hurtigtvoksende forbrugermarkeder uden for Europa," siger den britiske handelsminister Liz Truss.I Jyllands-Posten kan man læse en kommentar under overskriften "Briternes comeback i Asien er en vindersag" skrevet af Jan Lund, forfatter og kommentator. Han skriver blandt andet: "Storbritannien har indledt konkrete forhandlinger om en frihandelsaftale med Stillehavs-alliancen CPTPP. [...] De indledende skridt blev taget i en overraskede hurtig proces. Den blev indledt i slutningen af januar med den britiske beslutning om at søge om optagelse og kulminerede den 2. juni med de 11 medlemmers invitation til Storbritannien om at blive det 12. medlem af frihandelsaftalen CPTPP bestående af Australien, Brunei, Canada, Chile, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Peru, Singapore og Vietnam. [...] Nu spekuleres der i, at den britiske indlemmelse kan bane vejen for en fornyet amerikansk interesse. Tilbage i 2016 var der måske heller ikke den store entusiasme for aftalen i Kongressens demokratiske lejr. Men tiderne er skiftet og som element i USA's strategiske bolværk mod Kina passer grundopstillingen i CPTPP inklusive Storbritannien perfekt i det amerikanske verdensbillede. [...] De største umiddelbare fordele ligger i adgangen til nye forsyningskæder og markeder. For eksempel når den britiske bilindustri kan source reservedele i Japan og sælge de færdige produkter videre til Mexico uden told og afgifter. Også den store britiske serviceindustri, som ligger udenfor grundaftalen med EU, vil få helt nye muligheder for ekspansion og en vekselvirkning med de teknologisk fremmelige asiatiske økonomier."

Børsen, s. 12; Jyllands-Posten, s. 17 (23.06.2021)



Beskæftigelse, vækst og investeringer



Tandlæger undrer sig: Er det virkelig regeringens bedste bud på en styrket tandlægeuddannelse?

I et debatindlæg på Altinget af Henrik Nielsen, Thomas Kofod, Morten Borchorst og Freddie Sloth-Lisbjerg, henholdsvis overtandlæge, klinikchef, specialtandlæge i ortodonti og privatpraktiserende tandlæge, kan man blandt andet læse: "I maj præsenterede regeringen et udspil på uddannelsesområdet, herunder et forslag om oprettelse af en tandlægeskole i Hjørring. Det vækker mildest talt undren blandt fagfolk og fagpolitikere, at det skulle være regeringens bedste bud på at styrke den tandlægelige uddannelse til gavn for befolkningen og patientbehandlingen. [...] Med den skitserede opbygning af tandlægeuddannelsen vil det utvivlsomt blive svært at tiltrække kvalificerede undervisere og forskere til skolerne, eftersom de ender med at blive nogle ganske små faglige miljøer, som ikke er attraktive, hverken hvad angår forskning eller udvikling, og i det ene tilfælde samtidigt med en uafklaret universitetstilknytning. [... ] Hvis vi kigger ud i Europa og ser på, hvordan fremtidens tandlæger og specialister skal uddannes, så går regeringens forslag i fuldstændig modsat retning. Tandlæger, læger og dyrlæger har den 5. december 2018 under Den Europæiske Kommission og under ledelse af den franske lægeforening i Paris, udarbejdet dokumentet "Implementation of One Health in undergraduate education". Dokumentet bygger på den erkendelse, at der fremadrettet bliver mange flere ældre patienter, som bliver vanskeligere at håndtere på grund af mere komplekse sygdomme og multimedicinering."

Altinget (23.06.2021)



Det digitale indre marked



Chefkonsulent: Vi skal fremtidssikre Danmarks digitale position med investeringer i mikrochips

Tom Nervil, chefkonsulent på DTU, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Ofte forbinder vi digitalisering med software og softwaresystemer, kunstig intelligens, maskinlæring og automatisering. Men den software, som bearbejder data, styrer robotter eller den selvkørende bil, har brug for en mikrochip til at bearbejde alle de data, der kommer ind fra de mange sensorer, som i øvrigt også er baseret på mikrochips, for at kunne reagere på verden omkring den. [...] I øjeblikket er der ikke mikrochips nok i verden. Forsyningskrisen koster mange brancher milliarder af kroner i tabte indtægter. Det gælder ikke kun underholdningsindustrien, men også bilindustrien, hvor samlebåndene er stoppet på grund af mangel på chips. Krisen har åbnet øjnene hos nogle politikere for, at verdensøkonomien er dybt afhængig af en konstant leverance af mikrochips, som nogle kalder "den nye råolie". [...] Men 80 procent af alle chips er produceret i Sydkorea og Taiwan. Sidstnævnte er i konflikt med Kina, og det giver USA og EU en økonomisk sårbarhed. USA og EU har dog taget initiativer til at gøre sig mindre afhængig af chipproduktionen i Fjernøsten. For nyligt har 22 EU-lande skrevet under på en deklaration om mikroprocessorer og halvlederteknologier. Desværre har Danmark valgt ikke at være med i dette initiativ."

Altinget (23.06.2021)



Forbrugerråd kræver globalt forbud mod overvågende annoncer

I dagens Berlingske kan man læse, at det norske Forbrukerrådet vil have politikere i Europa og USA til at forbyde annoncering, der bygger på, at brugere bliver overvåget og data indsamles. "Vi opfordrer politikere på begge sider af Atlanterhavet til at indføre streng regulering for at slå ned på de mange skadevirkninger fra overvågningsbaseret annoncering," lyder det i en rapport fra rådet. Konklusionen i rapporten er, at den stadig mere omfattende dataindsamling fører til 'manipulation, svindel, diskrimination og overtrædelser af privatlivets fred.' Det norske Forbrukerrådet har gennem flere år lagt en hård linje i kampen for privatlivets fred. I januar 2020 afslørede det i en rapport, hvordan et stort antal populære apps indsamler personlige data i strid med EU’s databeskyttelsesregler. Netop nu arbejder EU-Kommissionen på at finpudse detaljerne i to nye og større regelsæt, 'Digital Services Act' og 'Digital Market Act', som målrettet går efter at stække teknologigiganterne og deres magt ved at fastsætte langt klarere regler for en fair konkurrence og samtidig gøre onlineselskaberne ansvarlige for det indhold, som de medvirker til at bringe ud. Tirsdag i denne uge åbnede EU-Kommissionen en ny undersøgelse mod Googles annonceforretning. EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager vil undersøge, om Google favoriserer sin egen forretning på bekostning af konkurrenter, annoncører og onlineudgivere.

Berlingske, s. 10 (23.06.2021)



SF i EU: Vi er nødt til at stoppe online hadtale gennem fælles regler for internettet

Altinget bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF. Her kan man blandt andet læse: "Latterlige kusser. Hylende so. Kællinger, der bekræfter kællinger. De modbydelige ord stod jeg for to uger siden og sagde fra Europa-Parlamentets talerstol, da vi diskuterede hadtale mod kvinder. Det var ord så krænkende, at nogen måske syntes, at jeg gik alt for langt ved overhovedet at sige dem. Men det var vigtige ord, for det er virkelige eksempler på sprog, som kvinder møder online. [...] For nylig viste en megafonmåling for TV 2, at 68 procent af danskerne afholder sig fra at deltage i den offentlige debat, fordi de synes, tonen er for hård. Og når selv forskere - hvis opgave blandt andet består i at dele viden - oplever, at bombardementerne på eksempelvis sociale medier bliver så voldsomme, at de trækker sig, så har vi et problem. [...] Når jeg ser de politiske og antidemokratiske vinde, der lige nu blæser i dele af Europa og resten af verden, kan jeg ikke lade være med at tænke, at det måske er meget heldigt, at whistleblowere og demokratiforkæmpere kan udtale sig på gængse sociale medier, uden at skulle udlevere deres identitet til dem, der gerne vil lukke munden på dem. Jeg tror dog på, at fælles regler for internettet er vejen frem. Derfor er EU's nye initiativ "Digital Services Act" (DSA) utroligt vigtigt. Med den kæmper vi for, at internetplatforme gøres ansvarlige for det indhold, brugere genererer på platformene. [...] Jeg er medforhandler på DSA'en på vegne af Europa-Parlamentets ligestillingsudvalg, og jeg arbejder for, at reguleringen bliver lavet, så den beskytter udsatte grupper mod hadtale og krænkende adfærd på nettet. Det betyder, at vi skal kræve, at internetplatformene som Facebook, Twitter og Instagram etablerer reelle klageinstanser, man kan henvende sig til, hvis man oplever krænkende adfærd."

Altinget (23.06.2021)



Finansielle anliggender



DF's opgør med fastkurspolitikken vil ikke virke efter hensigten

Søren Hove Ravn, lektor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Det vakte betydelig opmærksomhed, da Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i et interview i Altinget tidligere på måneden satte spørgsmålstegn ved Danmarks fastkurspolitik over for euroen. Ganske vist er han formand for et EU-skeptisk parti, men fastkurspolitikken har i årtier været betragtet som en hellig ko i dansk politik, som stort set samtlige partier på Christiansborg har støttet. [...] Danmark har ført fastkurspolitik siden 1982, først over for den tyske D-mark og siden 1999 over for euroen. Politikken betyder i praksis, at Nationalbanken sætter renten og foretager valutaopkøb eller -salg med det ene formål at sikre, at den danske krones værdi holder sig stabil over for euroen. Dermed kan Nationalbanken ikke benytte pengepolitikken til andre formål som eksempelvis at udjævne de økonomiske konjunkturer. I praksis følger Nationalbankens rente et pænt stykke hen ad vejen den rente, som Den Europæiske Centralbank (ECB) fastsætter. [...] Det drejer sig blandt andet om den demografiske udvikling med færre erhvervsaktive og flere pensionister samt en afdæmpet produktivitetsudvikling og generelt lavere økonomiske vækstrater. Disse tendenser rammer lande med både faste og flydende valutakurser. I øjeblikket har centralbankerne i både Sverige og Norge således fastsat deres ledende renter til præcis nul procent, mens centralbanken i England har en rente på "hele" 0,1 procent. Alle tre lande har en flydende valutakurs. Der er ingen grund til at tro, at renten i Danmark ville være nævneværdigt forskellig fra disse lande, hvis fastkurspolitikken blev opgivet."

Altinget (23.06.2021)



Indgreb på boligmarkedet giver god mening - før fartblindheden tager over

Berlingske bringer en analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Selvom aktiviteten de seneste uger er dæmpet på det danske boligmarked, er forslaget fra Det Systemiske Risikoråd om et indgreb på boligmarkedet fornuftigt. [...] Men Nationalbanken kan også med fordel sende en klar besked til kollegaerne i Den Europæiske Centralbank om, at negative renter har alvorlige negative konsekvenser. [...] Den pengepolitiske rente er nul i Norge, Sverige, Storbritannien og USA. Den er negativ i euroområdet og Danmark. Putter man en negativ rente og de tilhørende lange realkreditrenter ind i en model for boligpriserne i Danmark, er der næsten ingen grænser for, hvor høje priserne kan blive - uden at der er tale om et teoretisk uholdbart forløb. [...] Grundlæggende vil renterne i Danmark i løbet af få måneders genåbning være for lave i forhold til den økonomiske aktivitet og finansielle sundhed; alene husholdningerne har over 1. 000 milliarder kroner stående i banken. Klar til forbrug. Renterne vil også være for lave i euroområdet, som vi er bundet til gennem fastkurspolitikken, men her er det Italien, der er målet for pengepolitikken, ikke euroområdet som helhed."

Berlingske, s. 6 (23.06.2021)



Renten steg frem mod tale fra ECB-topchef

I Børsen kan man i dag læse, at renten steg op til en tale fra Den Europæiske Centralbanks direktør, Christine Lagarde, til Europa-Parlamentet mandag. I talen sagde hun blandt andet, at centralbanken fortsat må være på tæerne, i takt med at genrejsningen af økonomierne vinder frem. "Mens det delvis afspejler forbedrede økonomiske udsigter, kan en vedvarende stigning i markedsrenten omsættes til en stramning af finansieringsbetingelserne, der er relevante for hele økonomien. En sådan stramning er for tidlig og vil udgøre en risiko for det igangværende økonomiske opsving og for udsigterne til inflationen," sagde hun til parlamentet.

Børsen, s. 25 (23.06.2021)



Institutionelle anliggender



5 år efter afstemningen om Brexit har briterne ikke fortrudt deres farvel til EU

Berlingske bringer en analyse skrevet af Michael Alsen, avisens korrespondent i Bruxelles. Her skriver han blandt andet: "Europa og resten af Vesten blev rystet, da et snævert flertal af briterne for fem år siden stemte Storbritannien ud af EU. De mest dystre prognoser forudså et økonomisk ragnarok og begyndelsen på enden for EU og Storbritannien, men trods nærmest endeløs dramatik har virkeligheden vist sig at være mere nådig. [...] De britiske medier har de seneste dage bragt flere forskellige meningsmålinger, og konklusionen er noget nær entydig på tværs af meningsmålingsinstitutterne: Var der afstemning i morgen, ville langt de fleste briter stemme, som de gjorde for præcis fem år siden. [...] I Skotland barsler man igen med løsrivelsesplaner, og i både Wales og Nordirland har selvstændighedsbevægelserne fået mere vind i sejlene siden Brexit. Og nok har Storbritannien fået to aftaler med EU forhandlet på plads, både udtrædelsesaftalen og senest en handelsaftale, men forløbet op mod begge aftaler var højdramatisk og periodevis pinagtigt, og den dag i dag pågår der endnu hidsige diskussioner mellem Bruxelles og EU om delelementer i aftalerne. [...] Så hvorfor synes briterne så upåvirkede? Én af forklaringerne kan være, at det økonomiske ragnarok, som de fleste prognoser forudså, ville ramme Storbritannien, foreløbig er udeblevet. Nok har pundet stabiliseret sig på et lavere niveau end for fem år siden, men arbejdsløsheden har været på samme niveau, endda lidt lavere, mens de mange finansielle job, man frygtede, London ville tabe, foreløbig heller ikke er forsvundet. I de første hektiske dage var der ellers en udtalt frygt for, at den europæiske økonomi ville kollapse som følge af briternes udtræden, som mange forudså ville føre til flere folkeafstemninger på tværs af EU."

Berlingske, s. 6 (23.06.2021)



Interne anliggender



Tysk klimaopgør på vej ved årets valg

Dagens Børsen skriver, at Tyskland, ifølge kritikere af CDU/CSU's valgprogram, skal seksdoble opførelsen af vindmøller hvert år, hvis klimamålene skal opfyldes. "For at klimamålene skal nås, skal vindkraft på land alene stige med omkring 8 gigawatt om året, beregner Fraunhofer Institute. Sidste år var stigningen kun 1,4 gigawatt - så Tyskland skulle bygge næsten seks gange så mange vindmøller om året fremover," skriver Susanne Götze fra Der Spiegel. Også Barbara Böttcher fra Deutsche Bank, skriver om CDU/CSU's valgprogram, at "klimapolitik ikke har sin egen fremtrædende plads, men er en del af en model for fremtidig vækst. Man fastholder det nylige og forstærkede mål om at reducere CO2-udslip med 65 procent i 2030 og derefter neutralitet i 2045. Samtidigt fremhæver de anvendelsen af effektive markedsbaserede værktøjer som afgifter på CO2 i koordination med et EU-baseret handelssystem."

Børsen, s. 18 (23.06.2021)



Klima



Politikere, I er ved at begå en stor og dyr fejl

I et debatindlæg af Naturkomiteen, en gruppe bestående af 40 lodsejere mellem Vejle Ådal og Randbøl Hede, kan man blandt andet læse: "Politikere ved forhandlingsbordet om trafikforlig, stands! Der er begået en fejl, og den skal I kende til, så I kan tage jeres beslutning på et oplyst grundlag. Den miljøundersøgelse, I forholder jer til som dokumentation, holder ikke. Den er mangelfuld i en sådan grad, at I risikerer en skandale på niveau på Baltic Pipe, der som bekendt har mistet sin miljøgodkendelse på ubestemt tid, da der er dukket truede og beskyttede arter op under anlægsarbejdet. [...] En uvildig konsulent har allerede på sin første besigtigelsesdag fundet både markfirben og spidssnudede frøer, der er under særlig streng EU-beskyttelse. [...] Derfor er her et hav af arter, hvoraf mange er under EU-beskyttelse, og derfor er det problematisk at anlægge en motorvej gennem det. Vi vil dog opfordre jer til ikke at se områdets naturrigdom som en problematik, men som en gave."

Jyllands-Posten, s. 28 (23.06.2021)



Vi kommer til at lave byggeri, der kan skilles ad og genbruges

Børsen bringer et interview med Kristian H. Fribo, bæredygtighedschef i byggemarkedskæden STARK, som giver sit bud på, hvordan udviklingen i byggebranchen bliver i fremtiden. "Det største potentiale ligger i EU's Green Deal i forhold til boligrenovering. Når man har afsat et beløb på cirka 250 milliarder euro, er der så mange midler, at det virkelig kommer til at rykke igennem. Herhjemme har vi f.eks. Klimaloven og den frivillige bæredygtighedsklasse, som Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har lanceret. Der forventes at komme nogle faste krav fra 2023 og nogle skærpelser fra 2025 til emissioner fra byggeriet fremover. Skærpelserne kommer også til at gøre sig gældende på digitaliserings- og dokumentationssiden i forhold til de materialer, som indgår i byggerierne. For ti år siden var vi godt i gang med certificeringer på træ - i dag er 93 procent af det træ, som vi har i sortiment og sælger i STARK, certificeret. Tingene går vanvittigt hurtigt på det her område," siger han blandt andet.

Børsen, s. 8 (23.06.2021)



Landbrug



Forskere: Forhandlingerne om EU's landbrugspolitik giver grund til bekymring

På Altinget kan man læse et debatindlæg af Jesper Sølver Schou og Michael Friis Pedersen, henholdsvis sektionsleder og forsker fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. De skriver blandt andet: "Justeringen af EU's landbrugspolitik skal legitimere det betydelige landbrugsbudget ved at flytte en større andel væk fra passiv støtte. Men de aktuelle forhandlinger giver grund til bekymring for, at det endnu engang fører til ineffektive ordninger og beskedne gevinster. [...] EU's landbrugspolitik - eller CAP'en (Common Agricultural Policy) - har fra dens start været på fronten af samfundsdebatten. [...] EU's syvårige plan-perioder for CAP'en skulle efter planen have medført reviderede ordninger fra 2021. Men af flere årsager er denne proces forsinket, og det forventes, at de aktuelle forhandlinger vil blive udmøntet i en justering af landbrugsstøtten for perioden 2023 til 2027. [... ] I den kommende EU CAP-planperiode vil grundbetalingen og betalingen for de tre grønne krav blive lagt sammen og reduceret. Herudover vil der komme en række ekstra krav for at kunne modtage grundbetaling - blandt andet et krav om "ikke-produktive arealer". Selvom en af hensigterne bag justeringerne af CAP'en er, at legitimere EU's betydelige landbrugsbudget, så giver de aktuelle forhandlinger grund til bekymring for, at det endnu engang fører til ineffektive ordninger og beskedne samfundsgevinster. [...] Derudover er et af kardinalpunkterne i de igangværende forhandlinger, hvorvidt og hvordan en større del af de mange midler, som er bundet i EU's landbrugsordninger, kan anvendes til gavn for miljø, natur og klima."

Altinget (23.06.2021)



Migration



Europæisk Ungdom: Regeringens planer om et asylsystem uden for EU er dømt til at mislykkes

Hasan Rashid, medlem af politisk udvalg i Europæisk Ungdom, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I lyset af EU’s fejlslagne håndtering af flygtningekrisen, og de humanitære katastrofer denne resulterede i, er det tydeligt, at der er et behov for en reformering af asylpolitikken. Der er et akut behov for et system, der både vil kunne tage hånd om de nuværende forhold og skuldre fremtidige flygtningestrømme. I dette henseende kan en eksternalisering af den danske asylbehandling ses som innovation på området. Danmark anses i denne forbindelse som et foregangsland i tilgangen til fremtidig europæisk asylpolitik, hvor mulige løsninger kan findes udenom det europæiske samarbejde. [...] Det er komisk, at regeringen ikke kan se det ironiske i, at deres svar på EU’s fejlede asylpolitik netop er baseret på samme form for national egoisme, der gennem hele krisens forløb har været en af hovedårsagerne til, at de europæiske bestræbelser har slået fejl: Enkelte landes prioritering af nationale hensyn over et europæisk samarbejde har hindret fælles løsninger baseret på en retfærdig og systematisk fordeling af ansvaret mellem alle EU-medlemslande. [...] Flygtningekrisen bør tilgås som det den reelt er: En international krise, der kun kan løses i samarbejde med de nationer, som deler vores værdigrundlag. Europa-Kommissionens nuværende forslag, har et særligt fokus på både styrkelsen af de ydre grænser og frivillige hjemsendelser, hvilket er på linje med regeringens egne prioriteter. Det er derfor en oplagt mulighed at Danmark, i så vidt omfang det er muligt, tilslutter sig kommissionens bestræbelser på en ny fælles europæisk asylpolitik."

Altinget (23.06.2021)



Glem alt om syrere og afghanere - nu kommer de fleste migranter til Europa fra Bangladesh

Berlingske skriver, at det ikke længere kun er flygtninge fra krigsramte lande, der søger asyl i Europa. Det seneste år er flertallet kommet fra lande, som stort set aldrig udløser asyl i Europa. En af grundene til, at tilstrømningen af migranter er faldet støt, er EU’s omstridte aftale med blandt andet Tyrkiet. I dag udgør syrere kun otte procent af ankomsterne til Europa, hvilket indtager tredjepladsen. På andenpladsen kommer Tunesien, som vi i Vesten ellers hylder for deres demokratiske fremskridt og positive udvikling efter det arabiske forår. Og på førstepladsen med 15 procent af de samlede ankomster kommer Bangladesh. Langt størstedelen er at betragte som illegale migranter og må som udgangspunkt slet ikke opholde sig lovligt i Europa. At migranter fra Bangladesh nu søger mod Europa, skyldes blandt andet, at den økonomiske vækst i Golfen, hvor mange traditionelt er taget til for at arbejde, er aftaget, samtidig med at de brutale arbejdsforhold er gået op for folk.

Berlingske, s. 10 (23.06.2021)



Hvor er kirken i kampen for syriske flygtninge?

Svend Løbner, freelancejournalist, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Jeg blev rigtig glad, da en pressemeddelelse tikkede ind i min indbakke fra Metodistkirken i Danmark. [...] Jeg blev glad, men undrede mig også over, at kirken i Danmark ikke var kommet på banen før. Og at ikke hele kirken bakker op og protesterer mod det uhyrlige i at sende over 500 syriske flygtninge tilbage til et land, vi ikke engang tør sende vores diplomater ned til. Og et regime, vi ikke har en udleveringsaftale med og ifølge Udenrigsministeriet overhovedet ikke vil samarbejde med. [...] Vi kalder os et kristent land, men handler ukristeligt. Vi kalder os humanister, men krænker menneskerettighederne. Vores politikere lytter ikke til FN, EU og førende ngo'er, der klart advarer mod at sende flygtninge tilbage til Damaskus. [...] Biskopper udtaler sig om så meget andet - hvorfor ikke advare mod en politik, der er direkte skadelig for vores medmennesker?"

Kristeligt Dagblad, side 8 (23.06.2021)



Sikkerhedspolitik



Nordisk sammenhold er svaret på foragtelig chikane fra Rusland

Søren Espersen, udenrigspolitisk ordfører i Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Med sine jævnlige krænkelser af vestlige landes luftrum agerer russerne for tiden mere chauvinistisk og hyppigere end under Den Kolde Krig. I de seneste uger har specielt fynboer og sydsjællændere måttet leve med bulder og brag, når danske F16-kampfly igen og igen er drønet igennem lydmuren. Flyene hastede fra Flyvestation Skrydstrup med destination Østersøen, øst for Bornholm. Formål: at afvise militære russiske fly fra dansk luftrum. [...] Alle tvinges vi i Norden hver for sig til at skrue op for den militære aktivitet, men jo også til at rykke tættere sammen, og det, uagtet at hverken Sverige eller Finland er en del af Nato. [...] Og læg lige mærke til, at alt dette er virkeligheden, som foregår lige for øjnene af os, alt imens civile skrivebordsgeneraler i EU bruger energi på at få fjernet Danmarks EU-forbehold. Det er godt nok mærkeligt. Der er et godt, gammelt militært råd, som hedder, at såfremt virkeligheden ikke svarer til landkortet, så bør man følge virkeligheden."

Jyllands-Posten, s. 28 (23.06.2021)



Sundhed



Mere genåbning øger trafikken ind og ud af landet

Kristeligt Dagblad og Berlingske skriver, at nye rejseregler betyder, at det bliver nemmere at rejse til EU og Schengen-landene. De nye regler, der kommer lørdag, betyder, at man fra lørdag de fleste steder kan rejse ud uden at skulle lade sig teste eller gå i isolation. Desuden tager EU-coronapasset over og bliver gældende på tværs af grænser.

Kristeligt Dagblad, s. 3; Berlingske, s. 7 (23.06.2021)



Send børnenes vacciner til udviklingslande

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har advaret igen og igen: Vi har ikke bekæmpet pandemien, før også udviklingslandene er med på vaccinevognen. Får den for alvor fat på det afrikanske kontinent for eksempel og breder sig, vil det kunne føre til nye, potentielt endnu mere problematiske virusvarianter. Og det er præcis det, der kan være ved at ske lige nu. [...] Indien og Sydafrika har tidligere foreslået at suspendere patenter på COVID-vacciner, hvilket et flertal i EU-Parlamentet i forrige uge bakkede op om på linje med USA's Joe Biden og Frankrigs præsident Macron. Mens en række rige lande herunder Danmark stadig blokerer for forslaget. [...] Til gengæld besluttede USA som det første land i verden for nylig at tilbyde Pfizer-vaccinen til børn ned til 12 år, og torsdag i sidste uge anbefalede Sundhedsstyrelsen, at Danmark følger trop, selv om børn kun meget sjældent bliver alvorligt syge af COVID-19. [... ] Derfor må regeringen og Folketinget tage deres globale briller på og følge WHO's opfordring til at donere vacciner til COVAX i stedet for at bruge dem på børn. Det kan både redde liv i udviklingslandene og være et værn mod nye mutationer, som Delta-varianten, der hærger lige nu."

Information, s. 20 (23.06.2021)



Testsystemet er på skrump, men en smitsom variant har vokseværk

Jyllands-Posten og Politiken skriver i dag om, hvordan man skruer ned for antallet af covid-tests, samtidigt med at en ny Delta variant af virusset breder sig. "Den er mere smitsom end B117 og udgør 5,5 procent af tilfældene, men heldigvis er det i tal kun 235 personer, og i de fleste tilfælde er der tale om rejserelaterede smittekæder, som vi hurtigt har fået stoppet. Men vi ser også samfundssmitte, og på sigt bliver deltavarianten dominerende," siger direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, Lykke Petri, til Jyllands-Posten. Ifølge professor Jan Pravsgaard Christensen, Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, er det fornuftigt at skære testkapaciteten ned, også selv om deltavarianten er i vækst. "Der er en vis overkapacitet, så man kan køre testaktiviteten op, når der kommer et udbrud med deltavirus, og det er dyrt at køre så stort et testsystem - også når det er på standby," siger han. Hvis trafikken er lav i testcentrene, betyder det stadigt mere genåbne samfund i Danmark og resten af Europa til gengæld mere tryk på rejsetrafikken over grænserne, forudser Anne Tønnes, direktør i Københavns Politi. "Lørdag går vi ind i en ny fase med EU-coronapasset, og der vil være indrejsekontrol ved grænsen. Vi forventer en væsentlig stigning i rejseaktiviteten, og selv om det er lettere at kontrollere, vil der formentlig være så mange, at der kan opstå kø og dermed øget rejsetid," siger hun.

Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 3 (23.06.2021)



Udenrigspolitik



EU-lande skruer op for sanktioner mod Belarus

Dagens Børsen skriver, at EU-landene er klar til at optrappe deres sanktioner mod Belarus. Sådan lyder det efter et udenrigsministermøde mandag i Luxembourg, hvor sanktionsplanen blev godkendt. I en fælles meddelelse oplyser Storbritannien, USA og Canada, at de også udvider deres sanktioner mod Belarus. Optrapningen kommer, efter at et fly fra Ryanair i maj blev tvunget til at lande i Minsk, hvor aktivisten Roman Protasevitj blev anholdt. Inden for få døgn besluttede EU's stats- og regeringschefer på et topmøde at arbejde for at skrue yderligere op for sanktionerne. "Vi vil ikke længere kun sanktionere individer, men også de områder af økonomien, der er vigtige for regimet. Vi ønsker, at Lukasjenkos regime løber tør finansielt," sagde Tysklands udenrigsminister Heiko Maas inden mødet. Fra EU's udenrigspolitiske chef Josep Borrell lyder lignende toner: "Sanktioner er en måde at lægge pres på regeringen i Belarus, og disse kommer til at gøre ondt," sagde han mandag.

Børsen, s. 12 (23.06.2021)

• Arkiv over EU i dagens aviser