Tophistorier



Irans nyvalgte præsident er kørt i stilling til fremtidig toppost

Kristeligt Dagblad bringer et portræt af Irans nye præsident Ebrahim Raisi, som er en loyal strammer og lige netop, hvad ayatollahstyret har brug for de kommende otte år for at sikre styrets stabilitet. ”Raisi er Khameneis førstevalg, fordi han helt ind til benet har bevist sin loyalitet over for ayatollahernes ideologi og mentalitet. Gennem hele sin karriere har han været hensynsløs og har sendt dissidenter til galgen for at holde styret ved magten. På grund af hans dybe involvering i regimets forbrydelser har Raisi en særlig interesse i at holde regimet flydende og kan ikke forlade skuden, idet han ved, at regimets undergang vil få alvorlige følger for ham selv,” siger Heshmat Alavi, en dissident, der bruger dette navn som alias, da han ellers frygter at bringe sin familie i Iran i fare. For irans befolkning og det internationale samfund er det ikke hans religiøse status, der spiller den største rolle, men snarere, hvad Iran med Raisi ved roret vil gøre med atomprojektet og landets økonomi. I de seneste år har Irans økonomi været i frit fald på grund af sanktioner, covid-19 og styrets opprioritering af at deltage i krigene i Syrien og Yemen. På blot tre år har den iranske valuta mistet 80 procent af sin værdi over for den amerikanske dollar og i samme periode er landets samhandel med EU faldet med 80 procent. Med mindre befolkningen ser betydelig økonomisk fremgang under præsident Raisi, så styrer Iran i retning af ny intern ustabilitet.



Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Præstestyret i Iran fik sig den nye præsident, man ønskede, men må alligevel konstatere, at der er store sprækker i den folkelige opbakning. Millioner af modige iranere boykottede valget eller stemte blankt og formulerede dermed en bred protest mod det islamisk-fascistoide regime, der traditionelt har fremholdt en høj valgdeltagelse som udtryk for befolkningens støtte til den islamiske republik. […] På forhånd havde Vogternes Råd, der fremstår som en blanding af noget fra Anders And og en nordkoreansk ledelseshåndbog, siet flere kandidater fra, så intet kunne forstyrre valget af den religiøse hardliner Ebrahim Raisi. Han er håndplukket af regimets åndelige overhoved, Ali Khamenei, som i generationer har siddet enevældigt på magten, og som med Raisi får en mand, han kan stole på. Ikke meget tyder på, at Irans position som international paria vil bedres. […] For EU og de europæiske lande, der er med i atomaftalen - Storbritannien, Frankrig, Tyskland - er valget af Raisi særligt nedslående. I årevis har EU klamret sig til et mantra om en såkaldt kritisk dialog med præstestyret. Den har ført til meget lidt, og den har slet ikke elimineret truslen om en iransk atombombe. EU kan aktuelt ikke gøre andet end at lade USA diktere forholdet til Iran. Det er en åbenlys falliterklæring for årtiers forsøg på at balancere mellem Washington og Teheran. Valget af Ebrahim Raisi udstiller de massive problemer, som hærger Mellemøsten og lader regionen synke stadigt dybere ned i fattigdom og religiøst-autokratiske styreformer. Raisi personificerer stort set alt det modsatte af, hvad Mellemøsten har brug for. Det er ikke kun Irans problem.”

Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 22 (22.06.2021)



Prioriterede historier



EU-nettet strammes om Ungarn og Polen

I dag skal EU-landenes Europa-ministre for første gang i en årrække drøfte ungarske og polske indgreb i retsstaten efter pres fra EU-Parlamentet. Begge de tidligere østbloklande er under pres for at have gennemført reformer af retsvæsenet og indskrænket pressefriheden, der ifølge kritikerne er i strid med de demokratiske grundprincipper, som alle medlemslande har forpligtet sig til at respektere, skriver Kristeligt Dagblad. Det har fået de to nationalkonservative regeringer i Warszawa og Budapest til at true med at vælte både unionens budget og EU-Kommissionens milliardplan for coronagenopretning, hvis tildelingen af penge kædes sammen med respekt for retsstaten. Hverken EU-Kommissionen eller stats- og regeringslederne har haft travlt med at få retsstatsgarantien på plads og fra EU-Kommissionen er der endnu ikke udsendt retningslinjer, som skal være klar, før mekanismen kan komme i anvendelse. Derfor truer EU-parlamentarikerne med at stævne EU-Kommissionen ved EU-Domstolen, hvis ikke Ursula von der Leyens administration får hænderne op af lommen hurtigst muligt. ”At EU-parlamentarikerne truer med at trække Kommissionen for EU-Domstolen bringer hele spørgsmålet op på et meget højt intensitetsniveau. Stats- og regeringscheferne har ikke været særligt interesserede i at tage debatten, og nu får vi den så blandt Europa-ministrene, men det er ikke desto mindre et tilstrækkeligt højt niveau til, at der udsendes et stærkt politisk signal,” siger professor Marlene Wind, leder af center for europæisk politik ved Københavns Universitet og hun fortsætter: ”Nettet strammes omkring Polen og Ungarn, og det bliver sværere for stats- og regeringscheferne og for Kommissionen at gøre ingenting. De kan ikke blive ved med at gå rundt om den varme grød.”

Kristeligt Dagblad, s. 5 (22.06.2021)



Renten steg før tale fra ECB-chef

Som mandagen skred frem steg renten og det endelige resultat blev en rentestigning på 4 basispoint til en rente på den 10-årige toneangivende statsobligation på minus 0,07 procent, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Dagens fixpunkt var en tale fra topchefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, til Europa-Parlamentet, hvor hun blandt andet påpegede, at centralbanken fortsat må være på tæerne, i takt med at genrejsningen af økonomierne vinder momentum: ”Mens det delvis afspejler forbedrede økonomiske udsigter, kan en vedvarende stigning i markedsrenten omsættes til en stramning af finansieringsbetingelserne, der er relevante for hele økonomien. En sådan stramning er for tidlig og vil udgøre en risiko for det igangværende økonomiske opsving og for udsigterne til inflationen,” siger Christine Lagarde ifølge Bloomberg News. Derudover lød det også fra hende, at opsvinget er ved at tage fart, og derfor er ECB nødt til at være opmærksom og sikre, at politisk støtte fortsat lægger låg over pandemiens effekter og hjælper økonomierne godt ind i opsvinget. Ifølge Børsen sagde Lagarde også, at den stigende inflation i USA, der har fået landets centralbank, Federal Reserve, til at genoverveje sit syn på de stigende priser, kun vil have begrænset afsmitning på de europæiske markeder.

Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 10, 25 (22.06.2021)



Grundlæggende rettigheder



Trist udvikling

I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Jonas Schmidt fra Brobyværk blandt andet: ”Homofobien er på fremmarch i Europa. Ungarn følger nu efter Polen med lovgivning, der skal indskrænke homoseksuelles rettigheder. Det er direkte uhyggeligt, at homofobisk politik gør sit indtog i vores del af verden efter årtier, hvor homoseksuelles rettigheder kun er blevet styrket i Vesten. […] Vi i Europa har en pligt til at beskytte retten til, at vi må elske den, vi elsker, ligegyldigt køn. Europa-Parlamentet bør handle øjeblikkeligt imod den homofobisk cancer, der er i gang med at sprede sig i den europæiske union. Ellers ender kræften med at blive terminal, inden nogen begynder at handle, og så er det for sent.”

Ekstra Bladet, s. 20 (22.06.2021)



Klima



Virksomheder kæmper med hullet marked for certificeringer

Greenpeace har kritiseret, at alt for mange virksomheder stadig kan kobles til skovrydning og brud på menneskerettigheder, når de køber råvarer som træ, palmeolie, soja og kakao, der er certificeret af globale ordninger, skriver Børsen. I marts udgav Greenpeace en rapport om problematikken, som har stået på i årevis. “Vores fund er enormt problematiske, da de betyder, at en ændring af råvaresektoren ikke vil blive nået gennem certificeringer,” siger Grant Rosoman, senior kampagnerådgiver hos Greenpeace International og en af forfatterne bag rapporten. Salling Group oplever flere udfordringer ved certifikater, og ifølge kvalitetschef Carina Jensen er det nemt nok at stille krav til sporbarhed i en forsyningskæde, men meget svært at udføre det i praksis med en forsyningskæde over hele verden og mange tusinde aktører. “En helt grundlæggende udfordring, som vi også dagligt møder, er, at vores leverandører faktisk ikke altid, eller sjældent, kender til alle implicerede led, ” skriver hun i en mail. EU-Kommissionen kommer efter sommeren med et udspil til virksomheders ansvar i de globale forsyningskæder og et krav om due diligence, der skal sikre menneskerettigheder og miljø. Kristine Modvig Clement, kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace, fortæller, at det netop er det, Greenpeace ønsker fremadrettet. “Det skal være virksomhedernes ansvar at bevise, at deres produkter ikke kommer fra skovrydning, og det er vigtigt, at certificeringer ikke bliver anset som tilstrækkelig dokumentation,” siger hun.

Børsen, s. 12 (22.06.2021)



Migration



S: Danmark bliver presset ud af asylsamarbejde

Regeringen mener, at det vil være skidt, hvis de danske planer om et modtagecenter uden for Europa skulle medføre, at Danmark må forlade den såkaldte Dublin-forordning, hvilket både regeringens egne jurister og flere EU-stemmer har advaret om måske kan blive en konsekvens, skriver Politiken, som interviewer Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund. ”Det ville ikke være godt, for så risikerer vi en situation, hvor en asylansøger, der har fået afslag efter de gældende regler i Europa i et andet Dublin-land, så rejser videre til Danmark og søger asyl her. At vi bliver en magnet for den slags asylansøgninger. Og det har vi selvfølgelig ikke nogen interesse i, og derfor har vi også klart et mål om at blive ved med at være en del af Dublin-samarbejdet,” siger Rasmus Stoklund. Repræsentanter fra EU-Kommissionen har på det seneste sået tvivl om, hvorvidt de danske planer overhovedet vil være i overensstemmelse med EU-reglerne og derfor advaret om, at det kan koste Danmarks plads i Dublinordningen. Til det siger Stoklund: ”Nej, jeg mener ikke, det er nogen sandsynlig mulighed. Vi overholder alle vores internationale forpligtelser i regi af det arbejde, vi foretager for at prøve at etablere et modtagecenter. Vi lever op til menneskerettighederne, vi gør alt inden for rammerne af konventionerne. Det er det, der er rammerne for vores arbejde, og derfor mener jeg ikke, det er et realistisk scenarie at se ind i.”

Politiken, s. 7 (22.06.2021)



Sundhed



udlængslen er stor: Danskerne flokkes om tre destinationer

Fra lørdag den 26. juni vil en række europæiske lande igen være i ”grøn” og isolationskravene ved hjemkomst lempes, samtidig med at det nye EU-coronapas får afgørende rolle, skriver Berlingske. Fra Lars Thykier, administrerende direktør for Dansk Rejsebureau Forening, lyder det, at Danmark er afhængig af EU i forhold til at åbne op til lande uden for kontinentet. ”Det er svært at gå enegang, så hvis folk undrer sig over, hvorfor vi ikke åbner til eksempelvis Thailand, så er det, fordi det baserer sig på en fælles holdning i EU,” siger han. I en pressemeddelelse udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod (S): ”Fra 26. juni kan danskere igen tage på ferie i hele EU uden at skulle fremvise test før hjemrejse eller at skulle i isolation, når ferien er slut. Dermed leverer vi på løftet om, at danskerne skal kunne rejse på sommerferie i Europa.”

Berlingske, s. 10 (22.06.2021)



Udenrigspolitik



EU med flere sanktioner mod militæret i Myanmar

EU's medlemslande har aftalt yderligere sanktioner mod Myanmar, efter at flere hundrede mennesker har mistet livet de seneste måneder som følge af militærstyrets hårde metoder efter et kup i februar. Det skriver Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. ”Vi reagerer meget konsekvent og hårdt over for generalernes undertrykkelse af befolkningen. Så jeg er glad for, at EU leverer de sanktioner,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ifølge Ekstra Bladet. Flere ngo'er har opfordret EU til at indføre sanktioner på olie og gas, men så langt ville de 27 medlemslande ikke gå, skriver Jyllands-Posten.

Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 11 (22.06.2021)



EU presser Lukasjenko med sanktioner

På et møde i Luxembourg er EU-landene blevet enige om at lægge et tungere pres på Aleksandr Lukasjenkos styre i Hviderusland, skriver flere aviser. To diplomatiske kilder bekræfter, at udenrigsministrene blandt andet har besluttet sanktioner i form af et eksportforbud på sportsvåben og aflytningsudstyr samt et importforbud for olie og potaske. Storbritannien, USA og Canada oplyser samtidig i en fælles meddelelse, at de også udvider deres sanktioner mod Belarus. ”Jeg har presset på for en koordinering af sanktioner med ligesindede lande. Ikke mindst USA, Canada og Storbritannien. Når vi står sammen i så bred en gruppe, så kan vi reelt få presset Lukasjenko. Det giver mig håb. Men det er besværligt med Belarus (Hviderusland),” sagde Kofod efter EU-mødet ifølge Jyllands-Posten. EU's sanktioner mod de forskellige sektorer er ikke implementeret endnu og den præcise dato er stadig ukendt. ”Sanktioner er en måde at lægge pres på regeringen i Belarus, og disse kommer til at gøre ondt, ” sagde EU's udenrigschef Josep Borrell ifølge Børsen.

B.T., s. 8; Jyllands-Posten, s. 13; Børsen, s. 12 (22.06.2021)



Russisk roulette med armensk demokrati

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: ”Fra Kreml var der i går lykønskninger til det armenske folk med parlamentsvalget i søndags, og det forstår man godt, for den siddende premierministers sejr og polariseringen i befolkningen betyder, at Rusland og præsident Vladimir Putin kan støtte sig til både valgets vinder og taber. […] Trods Pashinyans store sejr og en stemmeprocent på 50 er Armenien polariseret som sjældent før efter en voldsom valgkamp, hvor begge fløje mobiliserede deres tilhængere til demonstrationer i gaderne, og hvor det mildest talt ikke var kammertonen, der prægede de politiske udvekslinger - det gælder også Pashinyan og hans parti. […] Skal Pashinyan vise statsmandskab, må han anerkende det nationale traume og behovet for at forsone sig med nederlaget. Samtidig burde både USA og EU overveje, om det ikke var helt naturligt, at Armenien kan regne med andre til at forsvare sig end Rusland og Putin, når nu landet er lukket ind som en kristen enklave omgivet af regionale muslimske magter og autokratier som Tyrkiet, Iran og Aserbajdsjan.”

Kristeligt Dagblad, s. 5 (22.06.2021)



Stigende vold skaber bekymring for tilbagetrækning fra Afghanistan

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: ”Volden eskalerer, mens de sidste vestlige soldater er på vej til at forlade landet. USA's daværende præsident, Donald Trump, aftalte sidste år med Taliban, at USA vil trække sig ud i 2021. I april erklærede Joe Biden, at det sker senest den 11. september. Det betyder også, at de mange andre lande, der har bidraget militært - herunder Danmark - nu forbereder afskeden med landet. […] Det markerer et symbolsk punktum og en ny begyndelse. En begyndelse, der ser ud til at blive hård. Dels er der henrettelserne og bomberne. Dels står fredsforhandlingerne mellem den afghanske regering og Talibans repræsentanter groft sagt i stampe. I sidste uge advarede EU's særlige udsending til Afghanistan, Tomas Niklasson, om manglende fremskridt. ”Der har været intet eller meget lidt fremskridt på substansen, så fra det perspektiv er der nødt til at ske noget mere,” sagde han til Reuters og understregede, at der er brug for konkrete forslag fra begge sider for at sætte skub i forhandlingerne. […] Mette Knudsen har ansvar for den politiske del af FN-missionen (UNAMA), der ikke har en egentlig mæglingsrolle i forhandlingerne, men hvis mandat dog omfatter støtte til fredsprocessen. ”Lige nu er optimismen ikke stor i forhold til fremskridt i fredsprocessen,” konstaterer hun og peger på, at udnævnelsen af en personlig repræsentant for FN's generalsekretær med mandat til at engagere Afghanistans nabolande måske kan give ny dynamik til processen. Ud over volden er afghanerne truede af stigende fattigdom, covid-19-pandemien og en risiko for fødevaremangel som følge af tørke. Det øger alt sammen behovet for, at den internationale støtte til landet bevares.”

Jyllands-Posten, s. 12-13 (22.06.2021)

• Arkiv over EU i dagens aviser