Tophistorier



Danmark gik langsommere frem: De hurtigere vaccinebeslutninger truer nu Storbritanniens coronasucces

Storbritanniens hurtige godkendelse af vacciner og vaccinering af befolkning kan risikere at gå fra at være en succesfuld beslutning til at være en fejltagelse. Det skriver Berlingske mandag. Storbritannien var nogle af de første til at godkende vacciner fra Pfizer/BioNTech og AstraZeneca. Især valgte briterne at fokusere på AstraZeneca-vaccinen, som 60 procent af den vaccinerede britiske befolkning er blevet vaccineret med. Nu truer den nye, indiske covid-variant, Delta, med at omgøre den britiske vaccinationssucces fra en succes til fejltagelse. AstraZeneca-vaccinen er nemlig kun 60 procent effektiv overfor den nye indiske variant. Til sammenligning er Pfizer/BioNTech-vaccinen 88 procent effektiv imod den indiske Delta variant. Langt de fleste danskere er vaccinteret med Pfizer/BioNTech-vaccinen. ”De mRNA-vacciner, vi har fra Pfizer/BioN-Tech og Moderna, er mere effektive end Astra-Zeneca og Johnson & Johnson. Fordi vi i Danmark står i en situation, hvor langt størsteparten - næsten alle - er vaccineret med enten Pfizer/BioNTech eller Moderna, og at vi også færdigvaccinerer inden for godkendelsesgrundlaget med de 42 dage, står vi et rigtig stærkt sted i forhold til nye varianter. Måske også stærkere end man gør i Storbritannien, hvor man har haft en anden vaccinationsstrategi,” udtaler Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Professor på Institut for Farmaci og forsker i vaccinedesign ved Københavns Universitet, Camilla Foged, mener, at danskernes fravalg af dristige vaccinebeslutninger kan være med til at gøre, at den danske strategi bliver en success – og ikke en fiasko. ”Jeg synes godt, man kan sige, at de har valgt den forkerte strategi i Storbritannien, og jeg føler mig overbevist om, at vi står et meget bedre sted i Danmark. Vi har en tryghed i de rigtige gode vacciner, vi bruger, og vi fokuserer på at få folk færdigvaccineret, så man er immun over for den her deltavariant,” udtaler Camilla Foged. Derudover har briterne ladet der gå for lang tid mellem første og andet vaccinestik. Det siger Morten Agertoug Nielsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet. ”Det her med at vente 12 uger, når det viser sig at ét stik ikke er lige så effektivt mod deltavarianten, er et problem,” udtaler han.



Information skriver lørdag, at hvis der ikke snart kommer tilsagn om offentlig støtte, så risikerer udviklingen af den danske AdaptVac-vaccine at gå i vasken. Det er Bavarian Nordic, ejerne af vaccinene, som kommer med denne udmelding. ”Vi har dialog med regeringen, men tingene trækker ud. Det ærgrer os, for udviklingen af vacciner er kompliceret og svær. Hvis vi vil fortsætte en hurtig tidsproces, skal vi allerede nu begynde at indgå aftaler med producenter, forberede fase 3-forsøg og lancering. Men det kan vi ikke uden yderligere finansiering,” udtaler Paul Chaplin, CEO i Bavarian Nordic, og fortsætter: ”Lige nu er der en risiko for, at udviklingen af vaccinen bliver stoppet, når vi er færdige med fase 2-forsøg, hvis vi ikke får støtte.” Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund (Ø), finder situationen dybt utilfredsstillende. ”Vi har presset på, men jeg føler mig slet ikke oplyst om, hvorfor der ikke sker mere. Det er velkendt, at tempo er afgørende i forhold til vaccineudvikling. Men vi oplever, at der er en fodslæbende tilgang fra regeringen, selv om der er gået et år siden regeringens første kontakt med AdaptVac,” udtaler Peder Hvelplund. Lægemiddelstyrelsen har tidligere anbefalet en aftale om vaccinen indebærende støttebeløb lydende på 10 millioner euro. Senere indgik AdaptVac en licensaftale med Bavarian Nordic. Det resulterede i, at Styrelsen skrev til sundhedsministeriet, at vinduet for en national aftale omkring en vaccineaftale, med henvisning til EU’s vaccineaftale, var lukket. På et samråd i maj udtalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at regeringen arbejdede på at afklare juridiske og økonomiske forhold i forbindelse med eventuel støtte til vaccinen, og at man snart ville involvere folketingets partier i dette. Men vaccinen har stadig ikke modtaget finansiering fra regeringen. Hos Bavarian Nordic vurderer man, at hvis vaccinen havde modtaget støtte tidligere, kunne man formodentligt have været på markedet nu. ”Andre firmaer, som har fået massiv offentlig støtte, har haft en vaccine klar inden for et år. Hvis vi havde haft finansiering til for alvor at begynde udviklingen sidste år, regner jeg med, at vaccinen allerede kunne have været godkendt,” udtaler Paul Chaplin. I et skriftligt svar til Information skriver Sundhedsstyrelsen, at ”Vaccinestrategien består af flere spor, hvor kommerciel vaccineproduktion i Danmark på dansk jord er et af sporene. De øvrige spor handler blandt andet om at afsøge behovet og mulighederne for at understøtte langsigtet udvikling af vaccinekandidater, engagement i EU's rammeprogram for forskning og innovation, etablering af et nyt EU-agentur for kriseberedskabog indsats på sundhedsområdet og på europæisk plan at arbejde for at øge produktionskapaciteten og styrke vaccineberedskabet ved aktivt at bringe virksomheder i Danmark i spil,” skriver ministeriet.”



Berlingske skriver mandag, at flere lande er begyndt at presse folk til at lade sig vaccinere. Blandt andet har Moskvas bystyre givet store dele af byens indbyggere en måned til at blive vaccineret, hvis de vil beholde deres job. Det sker efter, at en voldsom tredjebølge har ramt den russiske hovedstad. Præsident Vladimir Putin havde ellers for et par uger siden udtalt, at indførelse af tvungne vacciner ville være ”upraktisk og umuligt”. Tvungen vaccinering er allerede en realitet for befolkningsgrupper i eksempelvis USA, Canada, Sydafrika, Storbritannien og Italien. Også i Grækenland diskuterer man muligheden. ”Det bør ikke være tabu”, siger den græske viceindenrigsminister, Stelios Petsas.

Kristeligt Dagblad skriver, at Asien halter langt efter Europa og USA, hvad vaccinering af indbyggere angår. Bl.a. er mangel på vacciner, men også en udbredt vaccineskepsis skyld i, at kun omkring hver tiende borger i Indonesien, Philippinerne og Thailand er blevet vaccineret. Yderligere er der opstået et uheldigt resultat af lave vaccinationstal og stigende smittetal, fortæller Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet. ”Der er flere forklaringer på den nye smittespredning. Dels at titusindvis af mennesker har været samlet til religiøse festivaler, dels at mange fabrikker har genstartet produktionen, hvorefter smitten har spredt sig blandt de mange migrantarbejdere, der typisk bor tæt sammen i barakker, hvor hygiejnen har svære kår. Og så er der yderligere sket det, at Delta-varianten, der stammer fra Indien, har vist sig at være meget mere smitsom end de tidligere varianter af coronavirus.”



I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver Maja Kluger Dionigi, seniorforsker ved tænketanken Europa, blandt andet: Mens vaccinationstempoet stiger i Europa og USA, er der akut mangel på vacciner i Afrika og store dele af Asien. Kun 0,9 procent af Afrikas befolkning er færdigvaccineret, 7 procent i Asien og 10 procent i Sydamerika mod 43 procent i USA og 22 procent i Europa. Årsagen er, at middel- og højindkomstlandene har sat sig på langt størstedelen af vaccinedoserne. [...] For at løse den ulige vaccinefordeling blev Covax i april 2020 søsat af WHO, EU-Kommissionen og Frankrig for at fremme udbuddet af vacciner i lavindkomstlande. [...] EU og dets medlemsstater er da også fast besluttet på at fremskynde delingen af vacciner. Målet er at donere mindst 100 millioner doser enten gennem Covax eller bilateralt inden årets udgang, hvoraf Danmark planlægger at bidrage med tre millioner doser. Mens USA lægger op til midlertidigt at ophæve vaccinepatenter, er EU større fortaler for at øge den globale kapacitet for vaccineproduktion gennem licensering og deling af teknologi og knowhow. [...] Samtidig står flere nationale regeringer i EU over for en noget tøvende befolkning, når det gælder viljen til at dele vacciner med lavindkomstlande her og nu. Den paneuropæiske tænketank ECFR foretog i samarbejde med Tænketanken Europa en meningsmåling i 12 EU-lande sidste måned, hvor temperaturen på vælgernes holdning til vaccinedeling blev målt. Målingen viser, at solidariteten er der, men timingen for vaccinedonation deler vandene.

Berlingske, mandag, s. 12 – 13; Information, lørdag, s. 9; Kristeligt Dagblad mandag, s. 4, 11 (21.06.2021)



Prioriterede historier



Joe Biden var i Europa for at samle rekrutter til ny koldkrig

Udenrigspolitik: Joe Biden var i Europa for at samle rekrutter til ny koldkrigPolitiken bringer søndag en kommentar af Michael Jarlner, international kommentator, som blandt andet skriver: "Hvis man havde troet, at USA's præsident, Biden, blot var kommet til Europa for at bekræfte venskab med nogle af de gamle allierede, som Donald Trump fik svedet af, må man i dag sidde tilbage med en slags tankemæssige tømmermænd. For som den britiske kommentator Rafael Behr formulerede det i den britiske avis The Guardian: "Han flyver ikke over Atlanten for at vælte sig i nostalgi over, at alliancen vandt den første kolde krig. Han er ved at samle rekrutter til den næste". Det fik Joe Biden i høj grad held med. For på den forgangne uges topmøder i først G7-landeklubben og dernæst Nato tog han et par store skridt mod iscenesættelsen af Kina som et regulært fjendebillede. Også selv om europæerne ikke direkte ville være med til at bruge ord som fjende og rival. Så i Nato-mødets sluterklæring søgte de i stedet dækning bag en slags EU-lingo, hvor Kina blot blev kaldt en "systemisk udfordring" af vores værdier. [...] Men måske er Kina også selv blevet småsyg. For ud over at være blevet udset til en art ideologisk koldkrigsfjende for USA er landet også begyndt at støde tidligere partnere fra sig. I det ansete tidsskrift Foreign Affairs brugte den amerikanske Harvard-forsker Audrye Wong ligefrem Kina som et skræmmeeksempel på dårligt diplomati: 'Sådan vinder man ikke allierede og geopolitisk indflydelse', lød overskriften med tilføjelsen: 'Kinas selvdestruktive økonomisk statsmandskab'. Hendes analyse handler om, hvordan Kina har gjort sin handels- og investeringspolitik til et storpolitisk magtinstrument, efterhånden som kæmpemagten siden 1995 har øget sin andel af verdenshandlen fra 3 til 12 procent i 2018. Kina var sidste år EU's vigtigste og største handelspartner. Vores broderlande Sverige og Norge har begge mærket, hvordan bare det at tildele kinesiske systemkritikere priser kan føre til handelsmæssige eller politiske sanktioner. Andre lande har mærket samme mekanik. Den slags indgyder ikke kun frygt, men også mistro. [...] Kina har dog stadig godt fat i EU-lande som Ungarn, Cypern, Grækenland og ansøgerlandet Serbien, hvilket gør det vanskeligt for EU at optræde samlet. Og vanskeligere at håndtere et land som Ungarn, når det blæser på EU's demokratiske kerneværdier. [...] Så vi driver stille - og nogle steder altså næsten uimodsagt - mod en ny slags koldkrig. Og Kina har kun gjort det lettere at samle rekrutter til den."



Under overskriften "Præsidenten er rejsende i budskabet om Vestens store værdifællesskab" kan man i Jyllands-Posten lørdag læse et debatindlæg af sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen. Han skriver blandt andet: "Joe Biden er hjemme igen efter en rundtur i Europa, der lignede et værdipolitisk roadtrip. Ligegyldigt i hvilket forum han optrådte, blev der talt indtrængende om "værdier" og "værdifællesskab". Og nej, det handler ikke om guldbarrer eller investeringsporteføljer. Det drejer sig for præsidenten om at samle Vesten og demokratierne i andre dele af verden i en fælles front mod totalitære stater og strømninger, navnlig repræsenteret af Kina og Rusland. [...] I hvert fald blev der talt værdier overalt: G7 på stranden i Cornwall, topmødet USA-EU, endog Nato - og dét er nok det mest iøjnefaldende. Nato har ret beset altid defineret sig som et værdifællesskab, selv om op til flere benhårde militærdiktaturer undervejs har været medlemmer. Men det er en stramning, at Nato nu ser sig selv som rejsende i en bestemt ideologi. Onde tunger kunne mene, at jo mere der tales om værdier, jo mere pressede må de være. Det er kommet langsomt efter 2001, f.eks. i Afghanistan, hvor beskyttelse af skolepiger blev et strategisk Nato-mål. Men i den optrappede konfrontation med Kina og Rusland er det ekstra tydeligt. [...] De vestlige samarbejdsorganisationer nærmer sig dermed hinanden i et fælles værdipolitisk fokus. Mange af de ambitioner, som Nato nu fremlægger, er selve rygraden i ikke mindst EU-samarbejdet, men også i G7. I stigende grad vil man det samme og tager afsæt i de samme hensigtserklæringer. [...] Overlapningen går også den modsatte vej mellem Nato og EU: Store EU-lande ønsker sig f.eks. et langt stærkere fælleseuropæisk forsvarssamarbejde, som - hvis det bliver til noget - sagtens kan blive en konkurrent til Nato. Tilnærmelsen kan også skyldes, at det bliver stadig sværere at holde sikkerhedspolitik og økonomi ude fra hinanden."

Kilder: Politiken, søndag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 38

Politiken, søndag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 38 (21.06.2021)



Mette Frederiksen: Tech-giganter skal betale mere i skat

Ifølge Børsen lørdag melder statsminister Mette Frederiksen (S) sig ind i den debat, der omhandler tech-giganternes algoritmer, forretningsmodeller og betydning for vores demokrati, som længe har kørt på europæisk plan. Statsministeren lancerede fredag en ny hvidbog om tech-giganterne med det formål at engagere danskerne i debatten om de demokratiske udfordringer, som hun mener er fulgt med udbredelsen af bl.a. Google, Facebook og Tiktok i Danmark. "Det er et forsøg på at starte en samtale. Nuanceret. På en måde hvor dilemmaerne er med. Men hvor vi samtidig tager et ansvar på os som samfund. Hvor vi tør stille krav. Og regulere de nye økonomier," sagde Frederiksen. I hvidbogen skitseres ni principper, hvor regeringen bl.a. lægger op til, at tech-giganterne skal tage ansvar for indholdet på deres platforme, være underlagt demokratiske rammer og bidrage til finansiering af velfærdssamfundet. "Blandt andet skal vi kræve, at tech-giganterne betaler mere i skat," lød det fra statsministeren. I Bruxelles har konkurrencekommissær Margrethe Vestager i lang tid beskæftiget sig med de globale tech-giganter. Hun ser positivt på den danske regerings hvidbog, men mener, at en række af udfordringerne løses bedst på EU-plan. "Det er meget positivt, at man kommer ud med et diskussionsoplæg, så der også kan blive en national diskussion af det. Vi har diskuteret det længe på europæisk niveau," lyder det fra Vestager. Det forventes, at EU er klar med en skrappere regulering af de store tech-virksomheder næste forår, og det vil bl.a. få betydning for Facebook og Google. Adspurgt, om vi i Danmark kan klare os med EU-lovgivningen, svarer Vestager: "Altså, det tror jeg bestemt. Lovgivningen bliver diskuteret i øjeblikket. Rådet og Europa-Parlamentet er i gang med at fastlægge deres holdning til det. Så det er ikke hugget i sten endnu; der kan stadig ske ændringer. Men idéen er jo, at det gælder for os alle sammen, fordi vi så kan have en meget større sikkerhed for, at det faktisk kommer til at spille," og tilføjer: "Franskmændene vil gerne have, at vi kan vedtage det under fransk formandskab. Det er næste forår. Og da det jo er regulering, så er det noget, der træder i kraft i hele Europa på samme tid inden for en kort tidshorisont." Martin Ruby, som er policy-chef i Facebook i Norden, mener, at man godt kan lave ting nationalt, men langt det meste giver bedst mening på EU-plan. "F.eks. når det gælder skat - vi vil gerne have, at der kommer en skatteaftale på plads, og det har vi håbet på i lang tid. Vi er trætte af den skattediskussion hele tiden. Der lader det til, at G7 og OECD gør fremskridt," siger Ruby.



Jyllands-Posten bringer lørdag en kronik af Joy Mogensen (S), kultur- og kirkeminister, og Simon Kollerup (S), erhvervsminister. De skriver blandt andet: "To årtier inde i internettets årtusinde kan vi se, at digitale teknologiers fremskridt og muligheder bringer flere udfordringer med sig. Tech-giganternes forretningsmodeller har gjort, at virksomhederne drives af algoritmer med en uudslukkelig tørst efter udvidelse og mere data. Deres størrelse, teknologiske udvikling og niveau af kontrol skaber en uholdbar situation, hvor vi bliver nødt til at insistere på ordentlighed og ansvarlighed. For det går ud over vores demokrati, vores samfund og vores kultur. [...] Inden for de seneste år har vi set store digitale platforme være involveret i sager om overtrædelse af konkurrencereglerne, og EU-Kommissionen gav i marts 2019 Google en bøde på næsten halvanden milliard euro for overtrædelse af konkurrencereglerne. Dens størrelse gør, at små konkurrenter er døde, inden konkurrencemyndighederne kan nå at gribe ind, og mange platforme er samtidig reelt uomgængelige for virksomheder og forbrugere. [...] Alt for længe har holdningen til udviklingen været, at vi alligevel ikke kan gøre noget ved den. Tech-giganterne var endnu en megatrend, som vi blot må acceptere. Men sådan er det ikke. Regeringens hvidbog rejser debatten, og der er udspil på vej, der kan tage fat om de mindre komplicerede problemer. Men vi har ikke alle løsningerne. Og derfor vil vi have danskerne med i tænkeboksen, så vi får gjort det her ordentligt."



Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder mandag: "Mette Frederiksen har et absolut favoritmedie. Det er fuldkommen underordnet, om det drejer sig om et slag for den klassiske makrelmad med mayonnaise - agurkeskiven kan diskuteres - håndbajeren, som torsdag et foto i fuldt landsholdsornat eller lancering af politiske tiltag, så er statsministerens foretrukne kanal Facebook. [...] Derfor kan hykleriet godt være til at få øje på, når regeringen nu varsler et storstilet opgør med de sociale medier og tech-giganters adfærd og forretningsmodeller. Direkte rørende bliver det, når statsministeren og hendes to til lejlighed udsendte ministre, kulturminister Joy Mogensen og erhvervsminister Simon Kollerup, bl.a. begrunder det med bekymring for demokratiet, fordi debatten på de sociale medier er hadefuld, ensidig, løgnagtig og foregår i ekkokamre. [...] Men når alt det er sagt, så er der kun grund til at bakke regeringen op i ambitionen om at regulere techgiganterne, for det er blevet efterlyst - bl.a. på denne plads - i nogen tid. [...] At regeringen på Danmarks vegne sammen med EU vil tage hul på det, er kun på tide, og at det samtidig kombineres med en ambition om at styrke bevidstheden om, hvad de sociale medier betyder for den demokratiske samtale, er nødvendigt. Regeringen kan jo passende starte med at kigge på sin egen adfærd."

Børsen, lørdag, s. 16-19; Jyllands-Posten, lørdag, s. 41, søndag, s. 22 (21.06.2021)



Arbejdsmarkedspolitik



De unge europæere får dybe, økonomiske ar som de unge under finanskrisen. Vi risikerer endnu en tabt generation.

Vi risikerer at stå med en ny tabt generation, som under finanskrisen, hvis ikke der kommer mere gang i de europæiske økonomier, advarer direktør i tænketanken Bruegel, Guntram Wolff i et interview med Politiken søndag. Ifølge Eureostat er ungdomarbejdsløsheden steget fra cirka 15 til 17 procent under coronakrisen. ”helt konkret har 1.114.000 unge europæere mistet jobbet,” fortæller Guntram Wolff, og fortsætter: ”Det er på tide, at man fra de højeste politiske stole fokuserer på risikoen for en ny tabt generation. Vi skal målrette endnu flere midler specifikt mod de unge,” siger Guntram Wolff, som dog fortæller, at han og EU-kommissionen er opmærksom på problemet. ”For at være helt fair har EU-Kommissionen været opmærksom på det, og man har allerede implementeret nogle programmer med penge fra genopretningsfonden. Overordnet set har politikere været meget bedre til at håndtere ungdomsarbejdsløsheden, end de var for ti år siden,” forklarer Guntram Wolff. Han uddyber det med, at genopretningsfonden og planen 'NextgenerationEU', som EU i fællesskab har lånt penge til, ”har de unge mennesker i hjertet”, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger. Det er en plan, der efter hensigten skal sikre, at alle unge under 30 år kan få tilbudt enten et arbejde, en praktikplads eller en uddannelse. Planen blev godkendt af samtlige EU-lande i oktober 2020. Og den har måske bremset for endnu flere arbejdsløse, men kurven for ungdomsarbejdsløshed er ikke knækket endnu og har ligget på omkring 17 procent siden juli 2020”.

Politiken, søndag, s. 3 (21.06.2021)



Beskæftigelse, vækst og investeringer



Kina investerer mindre i Europa

En rapport af det ansete tyske Mercator Institut für Chinastudien (MERICS) konkluderer, at Kina i 2020 foretog rekordlave investeringer i Europa og især i Storbritannien - og det skyldes ikke kun coronakrisen. Det skriver Information lørdag. Ifølge rapporten er "Europa fortsat er et attraktivt sted at investere", og pandemien er kun én blandt flere årsager til den stærke tilbagegang i 2020. Handelsreguleringer og reguleringer af kapitaloverførsler er andre vigtige årsager. En anden årsag til nedgangen i de kinesiske opkøb er de mere generelle geopolitiske spændinger og handelskrigen mellem USA og Kina, hvor Europa på mange måder er havnet mellem de to fronter, som præsident Joe Biden har vist sig at opretholde med sit forsøg på med Europas hjælp at isolere Kina. "Det anspændte og stadig dårligere forhold mellem EU og Kina kan give de kinesiske investorer endnu mere modvind i Europa i fremtiden," lød det fra MERICS da rapporten blev offentliggjort.

Information, lørdag, s. 14-15 (21.06.2021)



Det digitale indre marked



Digital oprydning kan blive nødvendig efter coronakrisen

I en klumme i Politiken søndag, skriver professor MSO Mikkel Flyverbom, at: ”Det ser endelig ud til, at corona lakker mod enden her i landet, og at vi kan vende tilbage til en normal hverdag. Digitale løsninger som onlinemøder, coronapas på telefonen og indsamling af sundhedsdata har gjort det muligt at holde vores samfund i gang, mens pandemien rasede. [...] Resultatet er en ophobning af hjemmesider, apps og løsninger, som fylder den digitale sfære op. I og med at mange digitale løsninger også bliver en del af bybilledet, sker der også en ophobning af sensorer, der er løbet tør for batteri, og gamle overvågningskameraer, der ikke virker. Den danske digitaliseringsglæde har fokuseret på at udvikle nye smarte og hurtige løsninger, men været forbløffende blind over for konsekvenserne og behovet for langsigtet drift og løbende oprydning. [...] Derfor trækker digitaliseringen et spor af skrald og forældede løsninger efter sig. [... ] Den manglende oprydning på det digitale område har også klimakonsekvenser. Hver gang du sender en stor vedhæftet fil, ser en Netflix-serie eller gemmer et billede i skyen, bidrager du til klimaproblemer. Udregninger foretaget af den franske miljøtænketank The Shift Project viser, at verdens digitale CO2-udledning forurener vores klima på niveau med flyindustrien. [...] Den digitale ophobning, som især den danske digitaliseringsiver har skabt, betyder, at vores teknologiske systemer er et virvar af gamle komponenter og lappeløsninger. Som EU-kommissær Margrethe Vestager understregede på IT-Branchens årsmøde i begyndelsen af juni, er Danmarks digitale maskinrum ”holdt sammen med gaffertape” og må skiftes ud med en mere tidssvarende digital infrastruktur. Det vil kræve langsigtede investeringer i stil med dem, vi afsætter til veje, togskinner og andre typer infrastruktur, men kan til gengæld bane vej for en ny digital rygrad, der har fokus på sikkerhed og privatlivsbeskyttelsesamt kontrolleret datadeling.”

Politiken, søndag, s. 16 (21.06.2021)



Facebook lider vigtigt nederlag

Techgiganten Facebook har forsøgt at stoppe datatilsynet i Belgien i at blande sig i de overtrædelser af GDPR, som landet mener er sket. Ifølge Ekstra Bladet søndag afviser den øverste EU-domstol påstanden om, at alene datatilsynet i Facebooks EU-land, Irland, må det.

Ekstra Bladet, søndag, s. 12 (21.06.2021)



Grundlæggende rettigheder



Der udspiller sig mange værdikampe udenfor banen under dette EM

Direktør for tænketanken Europa, Lykke Friis, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: ”EM har været overskygget af Christian Eriksens kollaps og den efterfølgende diskussion om, hvorvidt kampen skulle være blevet afbrudt. Men der har også være andre vanskelige diskussioner om alt fra kinesiske tvangsarbejdere til Black Lives Matter. Forude venter uger, der vil understrege, at politik og sport ikke kan skilles ad. [...] Er det for eksempel acceptabelt, at UEFA på en og samme tid prædiker respekt for menneskerettigheder og samtidigt lader EM sponsorere af Qatar Airways, Gazprom og stribevis af kinesiske virksomheder, såsom Hisense og Alibaba Group? [...] Traditionen tilsiger ellers, at Bayern Münchens røde farve erstattes af de tyske farver (schwarz-rot-gold), når det er Jogi Löws Mannschaft, der spiller. Efter at Ungarn i forrige uge vedtog en ny homolov, har et bredt flertal i bystyret i München imidlertid fået en anden idé: Stadion skal lyse op i regnbuens farver. Ifølge bystyret strider den ungarske homolov, der blandt andet forbyder informationsmateriale om homoseksualitet og kønsskifte rettet til børn og unge, nemlig mod de europæiske grundrettigheder. [...] UEFA vil også i givet fald skulle balancere på en knivsæg, når de alternative finalebyer meldes ud. Man behøver for eksempel kun at gisne om reaktioner fra fans, spillere og medier, hvis Ungarns Viktor Orban eller Aserbajdsjans præsident får lov til at invitere til EM-finalefest ... For hvorfor er det lige dem, der skal belønnes?”

Berlingske, mandag, s. 14 – 15 (21.06.2021)



Etiopien har brug for uafhængige institutioner, der kæmper for menneskerettighederne

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Eva Grambye, vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder, som blandt andet skriver: "Den 21. juni går befolkningen i Etiopien til valg i skyggen af en række alvorlige interne konflikter, der på det seneste har kostet tusindvis af menneskeliv og sendt endnu flere på flugt. Fra Tigray i nord til det sydlige Oromia spreder der sig på tværs af hele landet en etnonationalisme, der antænder voldelige etniske sammenstød. Ifølge flere organisationer kan der i nogle tilfælde være tale om folkemord og andre forbrydelser mod menneskeheden. [...] Mange frygter, at de folkelige protester, som ulmer i mange dele af landet, tager til og ender i blodige sammenstød på valgdagen. EU har desuden meddelt, at de ikke vil sende valgobservatører til landet, fordi Etiopiens regering ikke kan garantere dem uafhængighed og ikke tillader dem at medbringe det kommunikationsudstyr, de har brug for. Som svar på EUs udmelding har regeringen udtalt, at udenlandske valgobservatører hverken er vigtige eller nødvendige for at sikre, at valget forløber fair og frit. Der er således meget, der peger på, at det er tvingende nødvendigt, at Den Etiopiske Menneskerettighedskommission og andre organisationer og medier er til stede og sætter hælene i, hvis de demokratiske spilleregler tilsidesættes, og menneskerettighederne krænkes."

Berlingske, lørdag, s. 11 (21.06.2021)



Vores opgave er netop at sige fra, når borgernes rettigheder svækkes

I en kommentar i Berlingske mandag skriver Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, blandt andet: ”I mandagens Berlingske efterlyste formueretsprofessor Mads Bryde Andersen, at jeg er mere konkret, når jeg advarer om, at borgernes frihedsrettigheder svækkes. [...] Når jeg kalder menneskerettighederne en juridisk retsorden, er det for at understrege, at vi som 'Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution' beskæftiger os juridisk med de menneskerettighedsnormer, som er blevet omsat til konkrete regler i f.eks. grundloven og internationale menneskerettighedskonventioner. I vores analyser og høringssvar tager vi derfor altid udgangspunkt i nationale og internationale domstoles fortolkninger af menneskeretten. [...] Som Andersen nævner, er instituttet sat i verden af Folketinget for at »fremme og beskytte menneskerettighederne«. Det betyder bl.a., at vi ikke kun forholder os til lovforslag og politiske initiativer. Vi holder også øje med udviklingen i menneskerettighedssituationen og rådgiver om menneskerettigheder. Således følger vi de krav, der er til os i FNs principper for nationale menneskerettighedsinstitutioner. [...] Lad mig komme med to nylige eksempler: I januar 2021 blev Schweiz dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at have krænket en kvindes rettigheder. Kvinden havde fået en bøde svarende til 3.700 kr. for at tigge. Da hun ikke kunne betale bøden, blev hun fængslet. Den danske lovgivning er på flere måder strengere end den schweiziske. Alligevel har regeringen besluttet ikke at ændre loven - selvom regeringens egne jurister vurderer, at det medfører en procesrisiko. [...] For nylig præsenterede regeringen en lovskitse til nye logningsregler. Den logning, som i dag finder sted i Danmark, betyder, at teleselskaber registrerer og gemmer data om alle kunders kommunikation. De danske regler skal justeres, da de ikke lever op til flere domme fra EU-Domstolen. Regeringen lægger i sin lovskitse bl.a. op til, at politiet fortsat skal kunne få adgang til loggede oplysninger, når de efterforsker grov kriminalitet. Justitsministeriet skriver direkte, at der er en »væsentlig procesrisiko« forbundet med denne del af lovskitse. [...] Så sent som i september 2020 blev Danmark desuden dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag, hvor en dansk mand havde været bæltefikseret i 23 timer under en psykiatrisk behandlingsdom. Domstolen konkluderede, at manden havde været udsat for nedværdigende og umenneskelig behandling, og der var altså tale om en krænkelse af helt grundlæggende frihedsrettigheder.”

Berlingske, mandag, s. 21 (21.06.2021)



Andre



Han delte et land og deler stadig Europa

Kristeligt Dagblad bringer lørdag et portræt den tidligere tjekkiske præsident, Vaclav Klaus, som fylder 80 år. Klaus spillede en nøglerolle efter kommunismens sammenbrud og er en type, som mange ikke helt ved, hvor de skal placere. Han formåede på den ene side at gennemføre en fri markedsøkonomi i det tidligere kommunistiske diktatur uden de store nedture og brutale prisstigninger, som man så det i for eksempel Polen. Samtidig mestrede han også at få føderationen Tjekkoslovakiet delt i Tjekkiet og Slovakiet i 1993 uden de etniske spændinger og blodbad, som prægede Balkan efter Jugoslaviens opløsning. På den anden side har hans afvisning af menneskeskabte klimaforandringer, hans udfald mod EU samt hans støtte til Ruslands præsident, Vladimir Putin, i konflikten med Ukraine gjort ham til en kontroversiel skikkelse. Vaclav Klaus har gennem årene været en af de skarpeste kritikere af EU, som han har betegnet som en bureaukratisk og udemokratisk kolos. I 2004 førte han dog Tjekkiet ind i EU. "Den Tjekkiske Republik er en vigtig del af Centraleuropa. Det er klart, at vi skal deltage i den europæiske integration. Jeg er overbevist om, at Tjekkiet - eller tidligere Tjekkoslovakiet - ville have været et af de stiftende medlemmer af EU, hvis det ikke havde været for den kommunistiske magtovertagelse i 1948," sagde han i et interview med nyhedsmagasinet Der Spiegel i 2006.

Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4 (21.06.2021)



Handel



5 år efter Brexit: Fremtiden er stadig usikkerhed for handlen med Storbritannien

Berlingske og B.T., skriver mandag, at usikkerhed og bøvl præger handlen mellem Danmark og Storbritannien. Der blev i sidste øjeblik lavet aftale om samhandel mellem EU og Storbritannien. Aftalen trådte i kraft 1. januar 2021. Aftalen har sørget for fortsat toldfrihed mellem landene. Alligvel mener Anders Ladefoged, underdirektør og erhvervspolitisk chef i Dansk Industri, at samhandlen med England er blevet mere besværlig for danske virksomheder. ”Det er for eksempel papirarbejde i forbindelse med dokumentation af oprindelsen af varer, ”udtaler Anders Ladefoged og fortsætter: ”Det kan også være mærkning af varer, hvor vi i EU har CE-mærket. Der skal Storbritannien have sin egen mærkning fra årsskiftet, som virksomhederne skal til at sætte sig ind i.” I starten af juni blev Storbritannien og EU enige om en første aftale for fiskekvoter. Aftalen har dog resulteret i lavere kvoter for danske fiskere, når det gælder tobis og sperling. Der er opnået enighed mellem EU-Parlamentet og medlemslandene om en Brexit-reserve. Heraf er to milliarder kroner afsat som kompensationshjælp til Danmarks samhandel med Storbritannien. Af disse går 1.1 milliard til fiskeriet. ”Dansk fiskeri står uden tvivl i en meget træls situation som følge af brexit. Derfor er det godt, at EU nu sender to milliarder til Danmark, så erhvervet kan blive hjulpet videre,” udtaler fiskeriminister Rasmus Prehn (S). Et af de store spørgsmål omkring samhandlen mellem Danmark og Storbritannien er, hvad der sker med overførsel af persondata for virksomheder, der handler med Storbritannien. Sådanne overførsler kan kun ske ud af et EU-land, der er godkendt af EU. Dette punkt skal ifølge aftalen mellem EU og Storbritannien afklares inden 1. juli

Berlingske, mandag, s. 10; B.T., mandag, s. 10 (21.06.2021)



Bagatelgrænse på moms forsvinder

Ingen længe kommer der nye momsregler, når man handler på nettet uden for EU. De nye regler betyder, at man fra og med 1. juli 2021 skal betale moms samt et gebyr til transportøren oven i prisen på alle varer ved handel uden for EU. Det skriver Politiken lørdag. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer forbrugere ved køb uden for EU til altid at undersøge, hvem man handler med, hvor butikken hører hjemme, og hvilket land varerne bliver sendt fra.

Politiken, lørdag, s. 21 (21.06.2021)



Institutionelle anliggender



EU består trods profetier om opløsning

Professor og forsker i EU ved Københavns Universitet, Marlene Wind, mener, at Brexit har gjort EU stærkere. Det skriver B.T. mandag. ”Lederne i EU har været fuldstændig stålsatte i at stå sammen, og de har overladt det til Michel Barnier, EU’s chefforhandler, ” forklarer Marlene Wind, og fortsætter: ”Den gode erfaring fra brexit er, at man for første gang har haft en debat om, hvad vil det sige at være inde - eller ude - af fællesskabet. Det har været diffust for rigtig mange mennesker. Hvor svært det er at forlade klubben, og hvor utroligt store omkostninger det har.” Ifølge Marlene Wind har Storbritanniens udtrædelse af EU betydet, at Danmark har skulle træde mere i karakter når emner, som er vigtige for Danmark, er på dagsordenen. Man kan ikke længere gemme sig bag sin engelske storebror. ”Ulemperne er helt åbenlyse. Vi kan ikke gemme os bag storebror, som vi gjorde før. Vi er nødt til selv at tage de her konflikter og debatter, og det gælder i alle EU s institutioner, hvor vi har gemt os lidt,” forklarer Marlene Wind.

B.T., mandag, s. 10 (21.06.2021)



Interne anliggender



Dansk politik afgøres i retten

I ”Borgen lige på” i Ekstra Bladet søndag skriver kommentator Hans Engell blandt andet: ”Om fem dage starter rigsretssagen mod Inger Støjberg. Dermed tages hul på en sæson, hvor dansk politik ikke kun afgøres i folketingssalen, men i i danske retssale. Politik bliver til tung jura. […] Uanset hvad dommen går ud på, vil de politiske konsekvenser være overskuelige. Hos vælgerne er Støjberg-sagen for længst afgjort. Hun kommer formentlig i Folketinget næste gang med et megastort antal personlige stemmer. Messerschmidt-sagen kan få større konsekvenser. DF's næstformand tiltales for at misbruge EU-midler og dokumentfalsk. Bagmandspolitiet kræver fængselsstraf. Dømmes Messerschmidt, vil han ryge ud af Folketinget, og han har ingen mulighed for at udfordre Kristian Thulesen Dahl på formandsposten i partiet. Det er bl.a. derfor, vi ser partiets unge håb, Peter Kofod, som er landsforvist til den politiske ørken i EU-Parlamentet, meddele, han forlader de dødes dal i Bruxelles efter det kommende valg og forsigtigt rækker ud efter formandsposten. Bliver Messerschmidt dømt, åbner det for en besværlig arvefølgekrig i DF: Umuligt at sige, hvad retten mener.”

Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (21.06.2021)



Folkemødet rimer ikke på hegn og billetter

Dette års folkemøde startede torsdag og sluttede lørdag. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at avisen på folkemødet møder Bente Nielsen og Erling Munk, efter at de har været til et møde om Europas fremtid med EU-kommissær Margrethe Vestager. Bente Nielsen er med i år for første gang, mens Erling Munk har været med på alle folkemøder. På folkemødet har Vestager blandt andet talt om behovet for, at Europa får sin egen mediedækning, for eksempel i form af en fælles engelsksproget såkaldt podcast. "Jeg er ret vild med Margrethe Vestager. Hun gør tingene begribelige. Hun taler i øjenhøjde med mennesker om meget komplekse problemstillinger. Jeg vil især tage det med mig, hun sagde om, at vi får europæisk nyhedsformidling set med amerikanske øjne," fortæller Bente Nielsen.

Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4 (21.06.2021)



Midten er blevet det nye sort i dansk politik

I en analyse i Berlingske mandag skriver politisk kommentator Bent Winther, at: ” Normalt siger man, at de store følelser hører til på fløjene, at det er der, man har sangene. Idealismen kan få folk til at marchere i takt og brænde for en sag. Som salig Svend Auken sagde, er der kun hvide streger og døde fluer på midten af vejen. [...] Men sådan er det ikke længere. Midten er tilbage ikke bare som et gråt, teknokratisk fornuftsprojekt. Men som en stemning, en følelse, en forførelse, en tro på samarbejde, at alle dyr i skoven skal være venner, kompromisser, pragmatisme - alt det, man kan, hvis man ikke har bundet sig til stærke dogmer på den ene eller den anden fløj, og når ideologi igen er blevet til noget bras, som daværende statsminister Poul Schlüter sagde. [...] Midten er franske Emmanuel Macron og hans bevægelse En Marche!, der voksede sig stor på et år, smadrede næsten alle andre partier og vandt præsidentposten og flertallet i det franske parlament. Midten er snusfornuft, EUs snørklede beslutningsveje, trepartsforhandlinger, Kanslergadeforlig, eksperter og tykke kommissionsrapporter. [...] Den nye midtes succes afhænger selvfølgelig af, hvor stor tilslutning den får blandt vælgerne, men også af hvilke dagsordner, der bliver sat. Når det gælder den økonomiske politik, reformkurs, fordelingspolitik og udviklingen af velfærdssamfundet, er der er masser af fællesnævnere.”

Berlingske, mandag, s. 5 (21.06.2021)



Regeringen vil forbyde Hamas-flag

Flere aviser skriver mandag, at Tyskland vil forbyde den militante, palæstinensiske gruppe Hamas’ flag. Hamas optræder på EU’s liste over terrororganisationer. Lovforslaget om at forbyde flaget forventes debatteret inden for de kommende uger. Forslaget er født af en række antisemitiske handlinger i Tyskland i forbindelse med konflikten mellem Israel og Hamas.

Jyllands-Posten, mandag, s. 12; Berlingske, mandag, s. 6; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (21.06.2021)



Klima



EU's grønne kickstart

Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Så blev det Danmarks tur: Efter Portugal, Spanien og Grækenland, hvor coronakrisen har efterladt en grim recession, var EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, torsdag på lynvisit i København. [...] Det korte møde handlede om grøn omstilling og milliarder til genopretning. Og det handlede om EU-Kommissionens magt, som i den danske regerings øjne åbenlyst skulle holdes i en så prosaisk ramme som muligt. Von der Leyens mission var på papiret at velsigne planerne for den beskedne danske del af EU's gigantiske og overvejende grønne Genopretningsfond på op mod 5.000 milliarder kroner. [...] Mellem linjerne er målet med von der Leyens rundrejse også at demonstrere, at EU-Kommissionen med sin stiftelse af fælles gæld på vegne af medlemslandene har fået en solid sejr i kampen om, hvad der er national, og hvad der er europæisk kompetence. [... ] Men fonden åbner også problemer og ubesvarede spørgsmål: Et spørgsmål er, hvordan "grønne investeringer" defineres, herunder om gas greenwashes fra en sort teknologi til en halvgrøn overgangsteknologi. Et andet spørgsmål er, hvor effektivt pengene kan bruges i lande som Grækenland, Italien eller Spanien. For Spaniens vedkommende er der med over 1.000 milliarder kroner tale om seks procent af BNP i både lån og tilskud. [...] En anden debat vil blive, hvordan EU-Kommissionen vil bruge retsstatsmekanismen på Genopretningsfonden. Det virker stadig uklart, om end der i Bruxelles er så stærke kriterier for at få blåstemplet grønne projekter, at det ofte er et problem at leve op til dem inden for Genopretningsfondens korte levetid. Endelig vil den debat næppe dø, som Danmark og den såkaldte 'Sparebande' satte fut i sidste år, og som har været lige ved at fælde den polske regering, fordi en af PiS-partiets små regeringspartnere nægtede at modtage penge fra EU-Fonden: Hvor meget føderalisering og udflytning af finanspolitisk magt fra det nationale til det europæiske niveau vil vi tillade i EU: Forbliver Genopretningsfonden en engangshistorie, eller er det en spæd føderalisering ad bagdøren, som selv den tyske finansminister og kanslerkandidat, socialdemokraten Olaf Scholz, med stor tilfredshed ser fonden som?"

Information, lørdag, s. 24 (21.06.2021)



Klimakampen støder igen imod den sociale mur

I et debatindlæg i Politiken søndag, skriver Europakorrespondent Michael Seidelin, at: ”Europæere siger nej til klimapolitik, som rammer de socialt svage. Det bør vi alle lære af. [...] Det ser heller ikke godt ud i nabolandet Frankrig, hvis præsident, Emmanuel Macron, gerne taler om klimaet - men for nylig pålagde en domstol i Paris regeringen en række tiltag for at bringe landets klima- og miljøpolitik i overensstemmelse med den lovgivning og de internationale forpligtelser, regeringen selv har indgået TIL PRÆSIDENTENS undskyldning må det siges, at han ikke har det nemt. I disse dage ulmer et oprør sammenligneligt med det, som udløste De Gule Vestes oprør. [...] De nye klimatiltag i Paris og omegn rammer den socialt dårligst stillede del af befolkningen. Miljøpolitikken vender den tunge ende nedad, og klimapolitik bliver igen fremstillet som en straffeforanstaltning mod en del af befolkningen, hedder det i debatten. [... ] En klima- og miljøpolitik, som bliver presset ned over befolkninger og nationer uden økonomiske eller sociale hensyn, er dømt til at mislykkes. Det gælder også europæisk og globalt. I EU er flere medlemslande rent faktisk stået af den fælles klimapolitik, på trods af at de underskriver diverse traktater og accepterer fælles beslutninger. [...] Alarmklokkerne begynder at ringe, og der er al mulig grund til at gentænke forholdet mellem klima, miljø, økonomi og sociale forhold. Ellers vælger alt for mange kampen for klimaet fra, og mange vil direkte gå imod.”

Politiken, søndag, s. 4 (21.06.2021)



Regeringen skyder 850 mio kroner i grøn brint

Der er bredt politisk flertal i folketinget for at støtte udviklingen af klimavenlige brændstoffer med 850 millioner kroner. Det skal ske via danske projekter, som omdanner elektricitet til brint og flydende brændsel. Det skriver flere aviser mandag. Beløbet går til projekter, der kan indgå i EU’s fællesprojekt, IPCEI, for udvikling af grøn brint. ”Det her er en ganske betydelig indsprøjtning, der skal ses som et ekstra beløb ud over de mindst 750 mio. kroner, vi støtter ptx-sektoren med gennem vores investeringsaftale med Holland,” udtaler energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). Dan Jørgensen ser det også som en fordel, at man deler PtX-satsningen med andre europæiske lande. ”Jeg tror, man skal se det som en enorm mulighed. I EU snakker man om, at man nu begynder at gøre det, som Kina har været god til. Nogle gange har det været lidt svært for os at konkurrere med kineserne, fordi de kan gå ind og støtte meget store projekter direkte. Og det her giver netop mulighed for at støtte projekter på en måde, som vi normalt ikke tillader i Europa på grund af statsstøtteregler og andet,” forklarer Dan Jørgensen. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) afviser dog ikke, at støtten kan blive endnu højere. ”Jeg vil gerne holde muligheden åben for, at vi kan toppe op på et senere tidspunkt,” udtaler Simon Kollerup, som ser, at et stort europæisk samarbejde er på vej. ”Det, der sker nu, er, at Europa danner en gigantisk brintalliance. Derfor er potentialerne virkelig store,” vurderer han.

Børsen, mandag, s. 16; Jyllands-Posten, mandag, s. 4, 5 (21.06.2021)



Virksomheder i strid om klima-afgifter

Når det handler om, hvad det skal koste at udlede drivhusgasser, er dansk erhvervsliv dybt splittet, skriver Jyllands-Posten lørdag. Interesseorganisation DI har fremlagt en model, der vil fordoble CO2-afgiften for tusindvis af virksomheder og stige til det tredobbelte i 2030. Ifølge DI's plan skal den danske CO2-afgift følge EU's kvotepris. EU's kvotepris er den pris, som de store industri- og energivirksomheder, der er omfattet af EU's kvotesystem, allerede i dag betaler for at udlede et ton CO2. "Forslaget betyder jo bare, at DI's store industrimedlemmer skal betale det samme, som de i forvejen betaler, fordi de er omfattet af kvotesystemet. Og så bliver regningen sendt til alle de små og mellemstore virksomheder. På den måde er det en gratis omgang," siger Jakob Brandt, der er adm. direktør for de små og mellemstore virksomheders brancheorganisation SMVdanmark. Hvis det står til Brandt skal klimaafgiften meget længere op. "Det helt grundlæggende problem ved DI's forslag er, at de vil løse en alt for lille del af vores omstilling med en CO2-afgift. Alle økonomer fra Cepos til de økonomiske vismænd siger, at en høj CO2-afgift er den billigste måde at gøre det på," lyder det fra Jakob Brandt.

Jyllands-Posten, lørdag, s. 8 (21.06.2021)



Virksomheder i strid om klima-afgifter

Når det handler om, hvad det skal koste at udlede drivhusgasser, er dansk erhvervsliv dybt splittet, skriver Jyllands-Posten lørdag. Interesseorganisation DI har fremlagt en model, der vil fordoble CO2-afgiften for tusindvis af virksomheder og stige til det tredobbelte i 2030. Ifølge DI's plan skal den danske CO2-afgift følge EU's kvotepris. EU's kvotepris er den pris, som de store industri- og energivirksomheder, der er omfattet af EU's kvotesystem, allerede i dag betaler for at udlede et ton CO2. "Forslaget betyder jo bare, at DI's store industrimedlemmer skal betale det samme, som de i forvejen betaler, fordi de er omfattet af kvotesystemet. Og så bliver regningen sendt til alle de små og mellemstore virksomheder. På den måde er det en gratis omgang," siger Jakob Brandt, der er adm. direktør for de små og mellemstore virksomheders brancheorganisation SMVdanmark. Hvis det står til Brandt skal klimaafgiften meget længere op. "Det helt grundlæggende problem ved DI's forslag er, at de vil løse en alt for lille del af vores omstilling med en CO2-afgift. Alle økonomer fra Cepos til de økonomiske vismænd siger, at en høj CO2-afgift er den billigste måde at gøre det på," lyder det fra Jakob Brandt.

Jyllands-Posten, lørdag, s. 8 (21.06.2021)



Kultur



I et splittet Europa kan EM-fodbold samle

I et essay i Kristeligt Dagblad mandag, skriver professor i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet, Søren Frank, at: ”Europa har de seneste årtier været præget af en lang række konflikter fra eurokrise til Brexit. Men når 24 europæiske lande i disse uger tørner sammen på stadioner i 11 europæiske byer, handler det både om at vinde europamesterskabet og understrege et særligt europæisk fællesskab. [...] EM 2020 blev ganske vist sat på skinner længe før, verden blev ramt af corona-pandemien. Men idéen om at afholde EM 2020 i 11 forskellige europæiske lande for at fejre europamesterskabernes 60-årsjubilæum får kun ekstra betydning nu, hvor pandemien er på tilbagetog, og de europæiske lande genåbner deres samfund i forskellige tempi og under forskellige former. [...] Det ligner unægteligt en bestræbelse på samling og omfavnelse af forskelligheder. [...] Det er første gang i mesterskabernes historie, at der er rod i frekvensen. En global pandemi kom i vejen. Men nu spilles der fodbold. Spliden fortsætter måske nok på banen, men det er også tid til at hylde diversiteten og den paneuropæiske vision. Og de mange reaktioner fra ind- og udland på Christian Eriksens kritiske kollaps under Danmarks første kamp har kun bevist, at fodbold faktisk kan forene folk på tværs af nationale skel.”

Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2 (21.06.2021)



Migration



Litauen anklager Hviderusland for at sende migranter ind over grænsen

Indtil nu har omkring 160 mennesker, primært irakere, krydset grænsen til Litauen fra Hviderusland i år, hvilket er er tre gange flere end i hele 2020, skriver Jyllands-Posten søndag. Ifølge Litauens indenrigsminister, Agne Bilotaite, er strømmene af migranter ikke en tilfældighed. ”Det er tydeligt, at en hybridkrig bliver udkæmpet mod Litauen, og illegale migrantstrømme er en del af det,” siger Agne Bilotaite og fortsætter: ”Strømmene af migranter er ikke tilfældige. Det er velorganiseret. Der er fly fra Bagdad og Istanbul til Minsk.” Indenrigsministeren henviser til irakere, som flyver til Hvideruslands hovedstad, Minsk, og tager videre mod grænsen til Litauen. Agne Bilotaite mener, at ”det viser, at politikere måske samarbejder om dette.” EU's udenrigsministre ventes mandag at vedtage flere sanktioner mod yderligere 78 personer og otte enheder i Hviderusland, der sættes i forbindelse med fængslinger og politisk undertrykkelse, samt personer fra Lukasjenkos inderkreds og forretningsfolk og ifølge Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker i global sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, er det at sende migranter til Litauens grænse Hvideruslands mulighed for at svare igen. ”Det handler om at straffe Litauen. De siger: ”I har ført sanktioner mod os, I har taget imod nogle af vores oppositionsfolk. I har frit rum til at spille og gøre, hvad I vil. Det vil vi ikke finde os i”,” forklarer Flemming Splidsboel Hansen.

Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19 (21.06.2021)



Regeringen betalte millioner i overpris for forlist udrejsecenter

Op til sidste valg var Socialdemokratiets største udlændingevalgløfte en plan om at flytte asylbehandlingen til udlandet, skriver Jyllands-Posten lørdag. Partiet, som nu har regeringsmagten, ønsker, at personer, der søger asyl i Danmark, skal flyves til et modtagecenter uden for EU, hvor de skal bo, mens sagen behandles. Hvis de får asyl skal beskyttelsen af dem som udgangspunkt også foregå uden for Danmarks grænser.Jyllands-Posten bringer lørdag et indblik af journalisterne Anders Redder og Mads Bonde Broberg. De skriver blandt andet: " Regeringen har fjernet Etiopien fra listen over lande, som den forsøger at placere et modtagecenter for asylsøgere i. Det har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye fortalt til en række partier i Folketinget, oplyser kilder til Jyllands-Posten. Det østafrikanske land har ellers været et af de lande, som regeringen i hemmelighed har forsøgt at overtale til at huse en asyllejr, hvor Danmark kan sende flygtninge og migranter til, i en plan, som er regeringens absolutte prestigeprojekt i udlændingepolitikken. [...] Samtidig har Jyllands-Posten afdækket, at Rwanda, Tunesien og Egypten er blandt de lande, som Danmark har været i dialog med på området. Og altså også Etiopien, hvor snakken nu er sat på hold. Årsagen skulle være den militære og etniske konflikt i landets nordlige Tigray-provins, der i de senere måneder har udviklet sig til en brutal borgerkrig, hvor to millioner mennesker ifølge FN er fordrevet. Internationale medier beretter om massakrer på landsbyer, krigsforbrydelser og voldtægter, og for få uger siden slog en international IPC-rapport fast, at man nu kan tale om decideret hungersnød blandt 350.000 personer i Tigray. Til gengæld er Rwanda-linjen varm, erfarer Jyllands-Posten. [...] Tidligere på måneden vedtog et bredt flertal i Folketinget en lov, der i princippet giver

mulighed for at sætte asylsøgere på et fly til et modtagecenter uden for EU. Men i virkelighedens verden mangler regeringen stadig at finde et værtsland." Jyllands-Posten, lørdag, s. 6, 7 (21.06.2021)



Vi skal tage bedre imod flygtninge, der kommer til Europa og Danmark

Berlingske bringer søndag en kommentar af Andreas Kamm, tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, som blandt andet skriver: "20. juni markerer verden de mange millioner flygtninge, som er ofre for krige og konflikter. I mange år har antallet af fordrevne været støt stigende og nærmer sig nu 80 millioner mennesker. [...] Udfordringens størrelse betyder, at intet enkelt land kan håndtere den alene. Vi skal stå sammen og styrke den fælles indsats i blandt andet FN og EU. Løsningerne skal forankres i vores demokratiske grundværdier, selvom de udfordres. Ellers er de intet værd. Der kommer meget få flygtninge til Europa og Danmark. Det store flertal - mere end 80 procent af verdens fordrevne - er i deres hjemland som internt fordrevne eller i nabolandene til de verserende konflikter. [...] Vore grundlove og de internationale konventioner er vores fælles værdigrundlag. Det kan være vanskeligt at leve op til idealerne i en uideel verden, men vi må ikke opgive at gøre vores bedste for at beskytte det enkelte menneskes mod forfølgelse. Det gælder globalt, det gælder i EU, og det gælder i vores eget land. [...] Set i det perspektiv er det skræmmende, at EU forskanser sig og skubber mennesker på flugt tilbage over de ydre grænser uden at give dem adgang til at søge beskyttelse. At overlade mennesker på flugt til lande, hvor menneskerettighederne ikke respekteres, og hvor flygtningenes skæbne er usikker - det flugter ikke så godt med værdikompasset."

Berlingske, søndag, s. 42-43 (21.06.2021)



Retlige anliggender



Både EU og AstraZeneca erklærer sig som vinder i retssag

EU og AstraZeneca erklærer sig begge som sejrherre i et retsopgør om vaccineleveringer, skriver Jyllands-Posten og Ekstra Bladet lørdag. EU har sagsøgt det svenske-britiske AstraZeneca for ikke at have leveret det, som var lovet. Nu har EU-Kommissionen fået opbakning til sine krav til AstraZeneca, som skal levere 50 millioner doser inden den 27. september. Men samtidig opfatter AstraZeneca også afgørelsen som en sejr, da antallet af doser, der skal leveres, er færre end det, som EU krævede. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, udtrykker tilfredshed med afgørelsen.

Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; Ekstra Bladet, lørdag, s. 15 (21.06.2021)



Vermund: Ud ved første dom

Fra oktober 2018 til december 2019 begik to mænd på nu 19 og 21 år utallige kriminelle gerninger i Københavnsområdet og Nordsjælland. De to mænd sad i april over for dommer og domsmænd i Københavns Byret i en sag med intet mindre end 794 tiltalepunkter, skriver Ekstra Bladet søndag. Den 21-årige mand flyttede fra Letland til Danmark som otteårig, mens den 19-årige er født og opvokset i Danmark, men begge hans forældre er franske statsborgere. De 794 tiltalepunkter endte i 837 domme, da mændene i nogle forhold var tiltalt enkeltvis. Blandt en af de alvorligste tiltaler i anklageskriftet er en voldtægt af en 14-årig pige på hendes værelse. Den 21-årige mand blev kendt skyldig i voldtægt, mens den 19-årige er dømt for anden seksuel omgang end voldtægt. Nye Borgerlige har lanceret en kampagne efter de to unge mænd blev dømt i den omfattende sag uden at blive udvist. 'Stop det nu,' står der med fede blokbogstaver på de annoncer, som partiet har indrykket i danske aviser. "Vores kritik går på, at der er et flertal af politikere i Folketinget, som mener, at det her er acceptabelt, fordi de jo siger, at EU's opholdsdirektiv for andre end arbejdstagere trumfer sund fornuft og alt, hvad vi ellers plejer at sige på udlændingeområdet," siger partiets formand, Pernille Vermund, som med kampagnen vil gøre opmærksom på, at lovgivningen vedtages i Folketinget, og at det er den, domstolene dømmer ud fra. "Virkeligheden er jo, at langt det meste er noget, der er vedtaget i Folketinget, så når de to forbrydere ikke bliver udvist, så er det, fordi der er et flertal i Folketinget, som mener, at EU's opholdsdirektiv skal trumfe danske udvisningsregler," siger hun. Nye Borgerlige skriver på hjemmesiden for kampagnen: "Stil dansk lov over domstolene i Strasbourg og Luxembourg om udvisninger - udvis kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom." Peter Starup, der er lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet, fortæller, at det er sværere at udvise udlændinge, der er EU-borgere og samtidig har boet i Danmark i mere end ti år, end det er at udvise udlændinge, der ikke kommer fra medlemslande. "Der er nogle grænser for, hvornår Danmark kan udvise - både i medfør af menneskerettighedskonventionen og så også af EU-retten. Og altså i sidste instans kan vi være nødt til at melde os ud, hvis vi vil have fuld selvbestemmelse," lyder det fra Peter Starup.

Ekstra Bladet, søndag, s. 6, 7 (21.06.2021)



Retslige anliggender



FE gik bag ryggen på amerikansk spionvæsen

Fire ansatte ved Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) blev i 2014 bedt om at foretage en usædvanlig undersøgelse bag ryggen på den store amerikanske overvågningstjeneste National Security Agency (NSA), skriver Politiken lørdag. Undersøgelsen spiller nu en afgørende rolle i spionsagen, som tre landsdommere er ved at kulegrave for lukkede døre. Ifølge Politiken er stridens kerne et årelangt samarbejde mellem FE og NSA om at aflytte de fiberkabler, der transporterer global internet- og teletrafik gennem Danmark. I sagens centrum står en tidligere FEansat hacker ved spionvæsenets tekniske afdeling, der nu er kendt som sagens whistleblower. Han og tre kollegaer arbejdede i 2014 gennem flere måneder på en analyse, der skulle løfte beviset for, at NSA misbruger samarbejdet til målrettet overvågning af danske statsborgere. Han gik allerede selv i gang i 2012 med sin egen undersøgelse af de enorme mængder data, som NSA modtager gennem samarbejdet med FE, og som ifølge hans mistanke blev misbrugt af USA. Den daværende indhentningschef i FE indvilgede i at lade samarbejdet med amerikanerne undersøge nærmere efter at have lyttet til den kritiske it-medarbejder. Chefen nedsatte i dybeste hemmelighed en arbejdsgruppe med de fire ansatte, der var drevne it-eksperter og analytikere. De skulle ved siden af deres almindelige arbejde forsøge at finde vej gennem de gigantiske datastrømme og oversætte det til meningsfulde oplysninger. Gruppen nåede frem til den konklusion, at der ikke var beviser for, at USA havde misbrugt samarbejdet til at spionere mod Danmark. Undersøgelsen afdækkede dog hvordan NSA gennem samarbejdet med FE havde spioneret mod flere europæiske toppolitikere, herunder den tyske kansler, Angela Merkel. Det er ikke ulovligt, men formodningen om, at amerikanerne også udnytter deres detaljerede viden fra samarbejdet med FE til at overvåge danske mål fra udlandet, blev hængende i luften. Efterretningstjenesten og regeringen vil ikke kommentere spionsagen. Det gælder også den amerikanske ambassade i København, der dog tilføjer, at USA's overvågningsaktiviteter i udlandet undergik en total revision i 2014 efter dekret fra daværende præsident Barack Obama. "Vi vil samarbejde med vores europæiske partnere om at adressere ethvert spørgsmål gennem de relevante nationale sikkerhedskanaler," skriver en talsmand for ambassaden.

Politiken, lørdag, s. 1, 4 (21.06.2021)



Miley Cyrus vinder retten til sig navn

EU-domstolen har afgjort, at Miley Cyrus må bruge sit navn i markedsføringsøjemed i Europa. Dommen er en omstødelse af EUIPO’s tidligere afgørelse, der fastslog, at Miley Cyrus ikke måtte markedsføre sig som varemærke i Europa. EUIPO´s afslag blev begrundet med, at den britiske virksomhed Cyrus Trademarks Ltd. ejer eneretten til Cyrus-navnet. I afgørelsen ligger også, at EUIPO skal betale sagsomkostningerne.

B.T., mandag, s. 15 (21.06.2021)



Sikkerhedspolitik



Fremtidens våben er nøglen til den globale magtbalance

Berlingske bringer søndag en kronik af Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, og Tobias Liebetrau, postdoc ved Sciences Po i Paris. De skriver blandt andet: "Præsident Bidens besøg i Europa havde til hensigt at berolige europæerne om, at USA er tilbage som leder af det demokratiske verdenssamfund. Med sig havde Joe Biden også en besked om, at USA ser med stigende bekymring på Kina som udfordrer af den regelbaserede verdensorden. Fællesmængden for Kina og Rusland som udfordrere er, at de store magter i stigende grad ser verdenspolitikken som en langsigtet konkurrence om magt og indflydelse. Denne konkurrence handler både om økonomisk vækst og om fremtidens våben: For Kina er målsætningen i 2049 at have overhalet USA som verdens førende militære magt. Nøglen til begge dele ligger i en konkurrence om nye, banebrydende teknologier. [...] Teknologikonkurrencen kommer til at være en væsentlig prisme for relationerne mellem Vesten på den ene side og Rusland og Kina på den anden i de kommende årtier. Men den er også allerede kernen af stridspunkterne mellem USA og Europa: Hvor selvstændige kan de europæiske lande være? [...] Rent militært er det, der er på spil for USA og for Vesten i den militærteknologiske konkurrence, at bevare forspringet inden for præcisionsvåben - det vil sige den samlede evne til præcist at udpege, følge, angribe og vurdere ødelæggelsen af fjendtlige mål. Derfor var det med at bevare forspringet også en del af den pakke, som blev vedtaget på NATO-topmødet i sidste uge under Bidens besøg. NATO skal være ramme for fælles indsatser for innovation af banebrydende teknologi."

Berlingske, søndag, s. 42-43 (21.06.2021)



Nyt politi-supervåben har skabt giftig debat i Sverige. Nu breder den sig også til Danmark

I Indblik i Jyllands-Posten skriver international korrespondent Simone Scheuer-Hansen og journalist Kaare Kronberg Jensen blandt andet: ”Politiet i en række europæiske lande har med overvågningsmateriale fra en stor fransk operation fået adgang til et supervåben i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. I Sverige er der dog ikke lutter begejstring for materialet, som af mange anses for at være på grænsen af, hvad der er lovligt og etisk forsvarligt. Og nu breder skepsissen sig også til Danmark. […] Sagen startede i Frankrig tilbage i 2017, men tog forrige år fart, hvor flere forbrydere i lande som Sverige, Storbritannien, Norge og Holland blev arresteret i et samarbejde, der gik via Europol. Der tales om mindst 1.000 anholdte. I Danmark har Rigspolitiet hidtil været tavse om danske kriminelle, der har benyttet platformen, men Ekstra Bladet beskrev i marts, at dansk politi havde rejst den første sag med beslaglagte EncroChat-beskeder i en sag, der omhandler import og salg af kokain. […] ”Dansk Politi har igennem en længere periode været en del af en større Europol-operation omhandlende et dekrypteret telefonnetværk, primært anvendt af organiserede kriminelle. I den forbindelse har vi fået adgang til en stor mængde yderst interessante og værdifulde efterretninger, som for en stor dels vedkommende vil indgå i nye, verserende eller tidligere efterforskninger, og det vil uden tvivl medføre en lang række sigtelser og tiltaler,” siger politiinspektør og chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, Henrik Sønderby, i et skriftligt svar. Anders Schønnemann, forsvarsadvokaten for en af de tiltalte i drabssagen, kalder brugen af materialet i sagen for et kæmpe problem. ”Retsplejelovens bestemmelser om, hvornår man må lave tvangsindgreb, har, som jeg kan se det, ikke været iagttaget. Hvis det er rigtigt, er det klart, at det vil blive problematiseret under sagen.” Problemet er blandt andet, ifølge Anders Schønnemann, at politiet har modtaget materialet via helt spredt fægtning og på efterbevilling.”

Jyllands-Posten, søndag, s. 4-6 (21.06.2021)



Sundhed



Når turen går sydpå

Nye rejsevejledninger fra Udenrigsministeriet åbner Europakortet for de rejselystne, skriver flere Jyllands-Posten og Politiken lørdag. Men som dansk ferierejsende skal man holde tungen lige i munden for ikke at risikere at snuble i kravene til indrejse, da de langt hen ad vejen er forskellige fra land til land, skriver B.T. søndag. Myndighederne bestræber sig på, at et fælles EU-coronapas skal have virkning fra udgangen af juni, men det er ikke sikkert, at det vil være helt klar til den tid. Derudover er det endnu ikke er fuldstændig defineret, hvor meget EU-coronapasset kommer til at dække og under hvilke vilkår.

B.T., søndag, s. 16-17; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4, 8; Politiken, lørdag, s. 2, 16 (21.06.2021)



Vestager: Israel er ikke verdensmester i vacciner

Politiken skriver lørdag, at EU-kommissær Margrethe Vestager undrede sig over statsminister Mette Frederiksens (S) vaccinesnakke med Israelerne i forbindelse med hendes lynvisit i Israel. “Ja, det gjorde jeg, fordi Europa er verdensmester i vaccineproduktion. Faktisk synes jeg, vi med rette kan være meget stolte af, at hver anden dosis, der bliver produceret i Europa, bliver eksporteret. Der bliver eksporteret europæiske vacciner til 84 lande rundtomkring på kloden, ”udtaler Margrethe Vestager til avisen, og fortsætter: ”Europa, tror jeg, kommer virkelig til at være stedet, hvor vacciner bliver produceret. Også fordi det er her, de er opfundet. Altså en af de mest innovative virksomheder. Jeg synes, det er større end månelandingen. Inden for to år samlet set - give or take - er en ny vaccine med en helt ny teknologi opfundet og produceret i et omfang, så hele klodens befolkning vil blive tilbudt en vaccine, ” siger Margrethe Vestager. Politisk ordfører, Jesper Petersen (S), finder ingen grund til, at Margrethe Vestager rejser kritik af Mette Frederiksens (S) snak med Israel. ”Hvis EU-kommissæren er bekymret for, om Danmark er engageret i det europæiske samarbejde om corona og sundhed, så er Danmark selvfølgelig det. Fuldt ud,” siger Jesper Petersen og fortsætter: ”Men jeg synes, det er godt, at vores statsminister benytter sig af alle muligheder for at stille Danmark bedst muligt i bekæmpelsen af en pandemi,” udtaler Jesper Petersen. Margrethe Vestager indskyder derudover i artiklen, at der fra EU’s side ses ”med nogen bekymring” på de danske planer om at oprette et dansk asylmodtagecenter i et tredjeland. Den svenske EU-migrationskommissær, Ylva Johansson har udtalt, at ”Forslaget er dårligt og fuldkomment urealistisk.

Politiken, lørdag, s. 14 (21.06.2021)



Udenrigspolitik



Fire briter er kommet på hadprædikantlisten og nægtes indrejse – men listen kritiseres for at være uvirksom symbolpolitik

Fire fremtrædende skikkelser inden for det islamiske miljø i Storbritannien er kommet på den såkaldte hadprædikantliste, hvilket betyder, at de ikke kan rejse ind i Danmark de næste to år, skriver Berlingske søndag. Det er første gang, at europæiske statsborgere ender på listen, og det er kun muligt, fordi Storbritannien ikke længere er omfattet af EU-regler efter Brexit. ”Jeg er selv ret træt af Brexit. Jeg synes, det er ærgerligt, at de forlader den Europæiske Union - men lige her har det givet os mulighed for at få nogle flere mennesker på listen,” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Kritikere mener, at det ikke forhindrer radikale ideer og budskaber i at blive dyrket og spredt i en digital verden. ”Ekstremistiske ideer kan man meget nemt få i den digitale verden, vi lever i. For mig at se har listen mest af alt noget at gøre med et politisk behov for at signalere, at man tager radikalisering og islamisme alvorligt, ” siger direktøren for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama.

Berlingske, søndag, s. 6-7 (21.06.2021 06:20)



Polakkerne sender dybfølte hilsner til kampen mod Lukasjenkos diktatur

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver journalist Ulla Terkelsen blandt andet: "Hviderusland er et diktatur, de unge demokrater er i nød. På den lune aften, hvor alt åndede fred på en stor kristen helligdagsaften i Warszawa, var det kun kort tid efter den militære hviderussiske kapring af et Ryanair-fly på kanten af det hviderussiske luftrum. Og anholdelsen og fængslingen derefter af en ung hviderussisk demokratiaktivist og hans forlovede i den hviderussiske hovedstad, Minsk. En begivenhed, der rystede hele verden og fik flyselskaberne til at beslutte at flyve uden om Hvideruslands luftrum. Men som især sendte gys gennem landene på kanten af Nato og med grænser til Rusland og Hviderusland. Lande som de baltiske og Polen, der har lange erfaringer med liv i farezonen. Polakkerne hjælper oppositionen i Hviderusland, hviderussere i eksil sender nyheder derfra ind i det lukkede land, ligesom Vesten sendte nyheder gennem Jerntæppet til Polen under Den Kolde Krig, da landet var et ufrivilligt medlem af det sovjetiske imperium. Andre tekniske kommunikationsmidler nu om dage, men samme formål: kampen for frihed. Solidaritet med den demokratiske opposition."

Jyllands-Posten, søndag, s. 42 (21.06.2021)



Østlande blev diktaturer før kommunismen

Det er ikke kun erfaringer fra den kolde krig, som spiller en rolle i synet på demokrati i de østeuropæiske lande, hvor man nu også med bekymring ser hvordan udviklingen i Rusland Belarus og Ukraine vækker minder om tidligere demokratiske indskrænkelser. Det skriver Kristeligt Dagblad i en historisk artikel. Allerede inden kommunismen gjorde sit indtog i Østeuropa var mange af landene styret af diktatorer. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Derfor synes det også naturligt, at mange østeuropæere går mere op i demokratiets ve og vel end mange vesteuropæere, og at de østeuropæiske lande, trods uenigheder på en række punkter, er opmærksomme på vigtigheden af at stå sammen i EU. Også når det gælder fælles EU-demokratiske rettigheder og -spilleregler.

Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7 (21.06.2021)

• Arkiv over EU i dagens aviser