Tophistorier

EU-mindsteløn kan sende den danske model på ufrivillig skrumpekur, frygter eksperter
Flere af dagens aviser skriver om EU-Kommissionens forslag til et direktiv om mindsteløn i EU, som blev fremlagt onsdag. I Information kan man læse, at EU-mindstelønnen, ifølge eksperter, kan få store konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Samtidigt er det en trussel for fagforeningerne. Den danske fagbevægelses skræk er den rumænske rengøringsassistent, der afviser at få en overenskomst og i stedet lægger sag an ved EU-Domstolen med krav om at få en løn, der svarer til hans hjemlands EU-garanterede mindsteløn. Frygten er, at domstolen vil give rumæneren medhold - manden må faktisk gerne arbejde i Danmark til det, der svarer til den lovbestemte mindsteløn i hjemlandet Rumænien. Sker det, så har EU-domstolen i praksis indført en mindsteløn i Danmark, der svarer til den laveste mindsteløn i Europa. "Det bliver EU-Domstolen, som reelt bliver styrende for, hvad der sker. Hvis individer kan gå til domstolen i spørgsmål om løn, så bliver det svært at opretholde ideen om den danske model. Det er først og fremmest en trussel mod fagbevægelsen," siger professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet til Information. Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet kan endnu ikke vurdere, om der er hold i fagbevægelsens rædselsscenarie om den rumænske rengøringsmand, men han vil ikke udelukke det. "Vi ved fra tidligere direktiver om arbejdsmarkedet, at selv om teksten ser uskyldig ud nu, så kan det sagtens få store konsekvenser for det danske arbejdsmarked," siger han. Umiddelbart efter EU-Kommissionens mindstelønsforslag var præsenteret ved et pressemøde onsdag, erklærede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen vil have undersøgt, om kommissionen har hjemmel til at pille ved lønforholdene i EU. "Vi er bekymrede for, hvad et direktiv kan få af betydning - også indirekte - for vores model. Derfor vil vi nu - i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter - nærstudere forslaget og dets mulige konsekvenser for vores model. Her vil vi selvfølgelig også have fokus på hjemmelsgrundlaget, nærhedsprincippet og EU-Domstolens mulige rolle. Det er et område, hvor der ikke skal være usikkerhed eller tvivl, for vi skal selvfølgelig sikre, at vores arbejdsmarkedsmodel kan bestå," skriver han i en pressemeddelelse.

B.T. og Kristeligt Dagblad skriver, at danske fagforeningsbosser og ministre sjældent har brugt så mange kræfter og fløjet så mange ture til Bruxelles for at stoppe eller påvirke noget i EU, som det er sket med et forslag om mindsteløn. Forslaget blev i går lagt på bordet i EU, men selvom det rummer en direkte forsikring om, at Danmarks model ikke berøres, og den danske model ophæves tilmed som eksempel, der bør udbredes i hele EU, er der stadig stor modstand. "Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen er lodret imod enhver regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en skriftlig kommentar. Det er regeringens vurdering, at forslaget, hvis det gennemføres, kan true den danske model, selvom der er klare forsikringer mundtligt og skriftligt om det modsatte.

I Jyllands-Posten og Politiken kan man læse, at uenigheden mellem Danmark og EU-Kommissionen stadig er dyb i initiativet om en EU-mindsteløn. Efter kommissionen præsenterede udspillet onsdag forsikrede EU's beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, at danskerne ingen grund har til at bekymre sig. "Jeg vil garantere, at der ikke bliver nogen indblanding i jeres systemer. Bedre endnu, så sikrer vi, at jeres arbejdsmarkedsmodel er beskyttet," sagde han ved en pressebriefing. Fagbevægelsen og arbejdsgiverne kritiserede alligevel kommissæren for at ville gribe ind og svække den danske arbejdsmarkedsmodel. Til det sagde kommissæren: "Til alle dem, der siger, at der er indblanding, og at vi smadrer velfungerende modeller: Læs forslaget og lad os tale om det. Vi er i en tid med fake news, og jeg nægter at acceptere fake news om så vigtigt et socialt spørgsmål for hele Europa." EU-Kommissionens forslag skal sikre højere lønninger, særligt i lande hvor mindstelønnen er lav. Men udspillet indeholder ikke en bestemt mindsteløn, der skal indføres i de enkelte lande.

Politiken skriver endvidere, at Nicolas Schmit prøvede at berolige de danske arbejdsgivere, politikere og fagbevægelsen med ordene: "Jeg kunne forstå, der var bekymringer, før teksten kom, og jeg har diskuteret deres bekymringer med dem, og jeg har altid sagt, at der ikke vil være nogen EU-indblanding i jeres systemer. Og vi har også sørget for med dette forslag, at der er etableret en beskyttelse af det kollektive overenskomstsystem. Den kritik bider dog ikke på beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som er en af dem, der mest intenst har diskuteret dette med kommissær Schmit. "Punkt 1 har vi ikke bedt om, at EU skal gå ind og påvirke vores arbejdsmarkedssystem, og vi betvivler, at der er hjemmel til det i traktaten," siger Hummelgaard. Den danske regering vil i den kommende tid rette henvendelse til den juridiske tjeneste i Det Europæiske Råd og blandt andet her få en vurdering af, om det overhovedet er lovligt.

På Altinget kan man også læse, at selvom EU-Kommissionen efter eget udsagn har gjort sig umage for at imødekomme de danske bekymringer, giver onsdagens forslag om europæisk mindsteløn fortsat anledning til dybe panderynker blandt arbejdsmarkedets parter. "Det er ingen garanti for, at vi kan fastholde den model, som har gjort det muligt at regulere arbejdsforhold gennem 100 år uden politisk indblanding. Vi er alvorligt bekymret for, at kommissionens forslag vil føre til politisk indblanding på arbejdsmarkedet. Og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at det ikke kommer til at ske," siger direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener også, at det er et "farligt skråplan". "Vi mener ikke, at der er garantier i forslaget, som betrygger os i forhold til, at EU-domstolene ikke skulle kunne komme ind og dømme os til at indføre en mindsteløn i Danmark," siger Bente Sorgenfrey, næstformand i FH, og fortsætter: "Når du først har lavet et direktiv, kan du også ændre i et direktiv. Dels skal direktivet jo også til behandling ovre i parlamentet, og vi ved jo ikke, hvordan de vil forholde sig til de gode intentioner, som Nicolas Schmit siger, han har. Dels kan man justere i det, når først man har et direktiv."

Kristeligt Dagblad bringer en kommentar skrevet af Kurt Strand, journalist og radiovært. Han skriver blandt andet: "Et forslag, som EU-Kommissionen præsenterede i går, og som forinden blev grundigt diskuteret i ”P1 Morgen”. Og som en bekymret metalarbejderformand Claus Jensen skød ned med frygt for, at både den danske mindsteløn og det gældende overenskomstsystem kan komme under alvorligt pres. Claus Jensen og den øvrige fagbevægelse er ikke imod mindsteløn, men den skal bare ikke være besluttet af politikerne. [...] Allerede i dag er der masser af ansatte på det danske arbejdsmarked, som kun med det yderste af neglene får den gældende mindsteløn på omkring 125 kroner i timen. Og når en fælleseuropæisk standard sandsynligvis bliver noget lavere, så bliver det en svær opgave at holde den danske overenskomstskanse. Næste skridt kan blive en sag ved EU-Domstolen, fordi der ifølge Jensen er tale om et traktatbrud, hvis Danmark ikke må beholde sin egen model."

Altinget bringer et interview med EU's beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit. Her udtaler han blandt andet: "Vi er ikke ude på at sætte lønninger med dette direktiv, for traktaten tillader os ikke at sætte lønninger. Vi skaber en ramme for at forbedre situationen i lande med mindsteløn, hvor den mindsteløn er meget lav, og få en fremdrift og udvikling mod et mere anstændigt lønniveau. Det er det, direktivet handler om. Hvis de sociale systemer alle steder i Europa blev styret på samme måde, havde vi slet ikke brug for dette direktiv. Uheldigvis er det ikke sådan. Vi har store løngab, som skaber socialt pres i de lande, hvor lønningerne er lave, og som også kan øge presset på andre medlemsstater." Han køber ikke bekymringen fra blandt andre beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om, at direktivet vil kunne bruges af nogle af dem, der ikke er dækket af overenskomster, hvilket er små 20 procent af de danske lønmodtagere, til at føre en sag på baggrund af direktivet og ad den vej få adgang til en mindsteløn. "Dette direktiv skaber ikke nogen individuelle rettigheder. Du kan ikke gå til EU-Domstolen som enkeltperson og sige: "Jeg har ikke nogen overenskomst, så nu vil jeg gerne have kompensation eller blive dækket af en. Det er ikke muligt, det er ikke tænkeligt," siger han til Altinget.
Information, s. 5; B.T., s. 6: Kristeligt Dagblad, s. 3, 10; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 10; Altinget (29.10.2020)

Prioritede historier

ECB fastholder renten
På bagkant af sit rentemøde i Frankfurt, der er blevet afholdt torsdag, oplyser Den Europæiske Centralbank (ECB), at den fastholder sin massive støtte til økonomien i Europa bestående af rekordlave renter og gigantisk opkøbsprogram. Det skriver flere aviser. Nødprogrammet løber i øjeblikket frem til juni 2021, men centralbankchef Christine Lagarde varsler, at der kan komme yderligere lempelser til centralbankens næste rentemøde i december, men indtil videre vil banken ikke skrue op for programmet. “Opsvinget har tabt tempo hurtigere end ventet,” understreger Christine Lagarde ifølge Børsen og siger også, at der tale om “klar forværring i prognoserne”. Hun understreger dog, at: “ECB var klar til første bølge af coronapandemien, og vi er klar til den anden bølge,” og afviser samtidig, at ECB skulle være løbet tør for ammunition. Fra Sydbanks cheføkonom, Søren V. Kristensen, lyder det ifølge Berlingske: ”Det skorter nemlig ikke på udfordringer for centralbankchef Christine Lagarde og resten af ECB. Inflationen er alt for lav - og endnu mere presserende, så er Europa i øjeblikket ramt af en voldsom anden bølge af covid-19. Det har fået flere store europæiske lande til at indføre endog meget skrappe restriktioner.” Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie mener også, at sandsynligheden, for at ECB kommer med nye lempelser af pengepolitikken i december, er stor. ”Glem alt om inflation. Det handler udelukkende om økonomisk overlevelse. ECBs altoverskyggende bekymring er lige nu, at de sydeuropæiske lande står over for noget, der ligner en økonomisk nedsmeltning med de nye restriktioner. Desuden bliver indfasningen af den store EU-genopretningspakke forsinket et stykke ind i 2021. Uden tydelige tegn på, at ECB forlænger sine nødprogrammer forbi næste sommer, risikerer man, at renterne begynder at stige i de sydeuropæiske lande. Det må bare ikke ske,” siger Ulrik Bie.

Børsen skriver også, at rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB), en række nøgletal og stigende coronasmittetal dominerede på obligationsmarkedet torsdag, hvor renten på den danske tiårige statsobligation faldt 1 basispoint til minus 0,50 procent. Derudover blev Euro svækket efter rentemødet, hvor Euro torsdag eftermiddag kostede 1,1658 dollar mod 1,1746 dollar onsdag eftermiddag. ECB afventer en ny økonomisk prognose i december, før pengepolitikken justeres. “Man vil her vurdere situationen, prognoserne og de pengepolitiske værktøjer og afstemme pengepolitikken. Med en samtidig italesættelse om, at risiciene overvejende peger ned, ser vi det klart som en åben dør for nye lempelser,” skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre.
Berlingske, s. 11; B.T., s. 16; Børsen, s. 32, 41, 44 (30.10.2020)

Nu rammer anden coronabølge Europa i hjertet
Rekordhøje smittetal betyder, at mange europæiske lande nu igen lukkes ned med både økonomiske og menneskelige konsekvenser til følge, skriver Kristeligt Dagblad. Frankrigs præsident Macron præsenterede i en tv-tale til nationen onsdag aften en ny national nedlukning for sine landsmænd, efter at landet på et enkelt døgn registrerede 52.000 smittede. Samme aften annoncerede den tyske forbundskansler, Angela Merkel, efter halvanden times krisemøde med delstaterne en lukning af barer, restauranter og en række butikker fra på mandag for at undgå en ”national undtagelsestilstand”. Rusland og Sverige har sat smitterekord de seneste dage, og i Irland, Italien og Belgien er der indført delvise udgangsforbud. Derudover vokser presset på premierminister Boris Johnson, efter at eksperter har efterlyst strengere restriktioner i Storbritannien. ”Hvis man ser tilbage, kan man se, at mange ting blev gjort rigtigt i forbindelse med den første bølge, men det er også helt tydeligt, at strategierne for genåbning og opblødning af restriktionerne skete for hurtigt,” lød det i onsdags fra EU-Kommissionens tyske formand, Ursula von der Leyen, forud for gårsdagens digitale EU-topmøde om pandemien. ”Folk bliver mere og mere trætte af de præventive tiltag i forhold til corona. I månedsvis har vi måttet bringe store ofre,” sagde von der Leyen ifølge netavisen Politico.eu og opfordrede til mere samarbejde på tværs af landegrænser i forhold til restriktioner og test, hvor hun samtidig kritiserede EU-landenes ”fejlslagne forberedelser på anden bølge af coronavirussen”.

Politiken skriver, at det ikke er normalt, at statsministeren taler med de danske ambassadørerne i de 27 EU-lande, men nu hvor anden coronabølge for alvor raser, ville Frederiksen selv tale med dem og det skete så torsdag eftermiddag på en videokonference. På en dag, som hun sagde til de 27 ambassadører, der var fyldt med dårlige nyheder efter terrorangrebet i Nice. ”Det begynder at se slemt ud i en række lande, og der kan være en risiko for, at der breder sig en stemning her hos os, som ikke er så hårdt ramt, at det her går nok. Vi har indført restriktioner, så måske bliver vi ikke så hårdt ramt, men vi ved det jo ikke,” siger Mette Frederiksen og fortsætter: ”Hvis jeg må være lidt ligefrem: Det er øjensynligt svært at overbevise folk om, at man skal reagere, før katastrofen rammer. Det var det, der lykkedes for os i foråret og forhåbentligt det, der sker nu. For hvis man reagerer for sent, og selv om man indfører langt skrappere restriktioner, end vi har gjort, så er det ikke sikkert, det får den virkning, det skal have.” Mødet med ambassadørerne faldt bare få timer før det virtuelle EU-topmøde torsdag aften, som er det første af en række videomøder, hvor EU's stats- og regeringschefer skal udveksle erfaringer om bekæmpelsen af corona.

Altinget skriver, at langt over 200.000 nye covid-tilfælde i Europa om dagen får nu EU's ledere til at vende sig mod hinanden for at få kontrol med epidemien. "Vores hovedbudskab er, at vi er i samme båd. Antallet stiger alle steder i Europa. Vores hospitaler og sundhedssystemer er igen under pres, og mange steder indføres restriktioner," sagde formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, der ledte et hasteindkaldt corona-videotopmøde mellem de 27 stats- og regeringschefer torsdag aften. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, gik til mødet med en liste over områder, som Kommissionen nu sætter i fokus, og ifølge EU-kilder blev listen positivt modtaget af stats- og regeringscheferne. På vaccinationsområdet forklarede von der Leyen, at Det Europæiske Lægemiddelagentur vil arbejde med såkaldt rullende godkendelse af nye coronavacciner, hvor det tager stilling, efterhånden som ny viden kommer frem om en given vaccine. Det gøres i et forsøg på at sætte fart i processen. P.t. har EU-Kommissionen lavet forkøbsaftaler om vaccinedoser med tre medicinalvirksomheder og på trapperne er der aftaler med yderligere tre, samt forhandlinger med et sidste firma. "De syv ville grundlæggende kunne dække det europæiske marked," sagde von der Leyen.
Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 11; Altinget (30.10.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Dansk Fysisk Selskab: Grundforskningen tager kun kort tid at ødelægge
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af otte medlemmer af Dansk Fysisk Selskab. Blandt andre Morten Bache, senior scientific lead, Novo Nordisk Fonden, og Ian Bearden, professor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. De skriver blandt andet: "Dansk Fysisk Selskab ser med bekymring på den pressede grundforskning på universiteterne. Selvom det danske forskningsmiljø ser velfinansieret ud med et offentligt budget på 1,0 procent af BNP, å er universiteterne pressede på basisbevillingerne. Det skyldes blandt andet, at kommunale og regionale midler medtages i de 1,0 procent. Og siden 2016 er fælles EU-midler også medregnet. [...] Når man så desuden siden 2016 har medtaget alle EU-bevillinger i den ene procent, så betyder det, at når fremragende danske forskningsmiljøer hiver milliardbeløb hjem fra EU, så modregnes de i Finansministeriet året efter for at ramme præcist 1,0 procent af BNP. Dermed får alle andre forskere tilsvarende mindre at forske for. Det er et demotiverende nulsumsspil, der giver misundelse og mistro. Hvorfor ikke i stedet følge EU-midler op med en tillægsbevilling? Det gør de for eksempel i Norge. Samtidig må vi påpege, at netop EU - i det kommende rammeprogram for Horizon Europe - anbefaler at bruge 1,25 procent af BNP til offentlig forskning."
Altinget (29.10.2020)

Det digitale indre marked

Nu ruster Europa sig til krigen mod de digitale slyngler
Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: "Nationer som Kina og Rusland angriber dagligt europæere og danskere. [...] Vi taler selvfølgelig om informationskrigen, der måske ikke fører til daglige dødsfald, men som stadig kan have enorme konsekvenser. Med sociale medier som en slagmark prøver statsstøttede digitale slyngler fra blandt andet Kina og Rusland at infiltrere vores demokratiske processer ved at manipulere med vore holdninger. [...] Alle faktorer kalder på handling fra nationale regeringer - og ikke mindst EU. Derfor har Europa-Parlamentet for nyligt oprettet et nyt udvalg, som skal komme med forslag til at bekæmpe udenlandske kræfter, der vil påvirke vores demokratiske valg. Et vigtigt udvalg, hvor jeg er glad for at være blevet medlem og endda for nyligt næstformand. Vi kommer i udvalget til at se nærmere på, hvordan man for eksempel kan øge gennemsigtigheden med udenlandsk finansiering af valgkampagner, identificere svagheder hos sociale medier i deres kamp mod fake news og undersøge EUs afhængighed af udenlandsk teknologi. [...] Den digitale tidsalder giver utallige muligheder, men skaber også udfordringer, som vi skal finde løsninger på - og det kræver fælles europæiske initiativer, fordi vi kan ikke løse problemet selv i Danmark."
Berlingske, s. 31 (29.10.2020)

Finansielle anliggender

Der er brug for hårdkogte hvidvaskregler, ikke klatvask
I Jyllands-Posten kan man i dag læse et debatindlæg af folketingsmedlem og medlem af Europa-Parlamentet Niels Fuglsang (S). Han skriver blandt andet: "Den seneste tid har man i flere medier kunnet læse historier om mindre virksomheder, der bliver hårdt ramt af bankernes omfattende krav om hvidvaskkontrol, der er blevet indfaset. [...] For nylig fik vi her i Europa-Parlamentet en henvendelse fra en borger, der var chokeret over niveauet af kontrol, som borgeren opfattede som mistro og mangel på tillid fra sin egen sparekasse. Jeg er ked af, vi ikke lever i et samfund, hvor vi kan nøjes med tillid til bankerne og deres kunder. Men der er alt for mange eksempler på, at tilliden til det finansielle marked er blevet groft udnyttet. [...] Finansielle svindlere går altid efter de banker, der har det svageste bolværk. Derfor har vi i øjeblikket brug for al den hjælp fra de finansielle institutioner, vi kan få. Vi har allerede indført flere EU-direktiver om hvidvask og terrorfinansiering samt ”kend din kunde”-krav til banker. Det er derfor, din bank også stiller dig eller din virksomhed disse kontrolspørgsmål. [...] Kommissionen har varslet en kommende ny EU-hvidvaskenhed. Et selvstændigt EU-initiativ er helt afgørende for, at det ikke er almindelige borgere og små virksomheder, der straffes som resultat af bankernes dårlige hvidvaskkontrol. Jeg ser frem til, hvilket resultat man præsenterer, og jeg håber, det er mere brugbart end det uigennemsigtige pseudoredskab, vi arbejder med på skatteområdet."
Jyllands-Posten, s. 23 (29.10.2020)

Handel

Mærsk-topchef frygter protektionisme - men forstår Trumps opgør mod Kina
Berlingske har talt med Mærsk-topchef Søren Skou, som fortæller om, hvad der bekymrer ham mest omkring præsident Trump. Søren Skou står i spidsen for en koncern, der omsætter for mere end 40 milliarder kroner i USA, hvilket gør USA til det vigtigste område for Mærsk. "Vi har set med bekymring på de stigende tendenser til protektionisme rundt om i verden. Det handler ikke bare om USA og Kina, men også mange andre steder. Vi kan ikke sige, at det går fremad i øjeblikket. Vi havde mange år, hvor det hele tiden blev lidt bedre hvert år, men de seneste fem år er det i bedste fald stået stille og nogle år gået tilbage," siger Skou og fortsætter: "Mindre frihandel vil gøre os alle sammen fattigere. Når man sætter tariffer på importvarer, gør man det basalt set bare dyrere for dem, som skal købe varen."
Berlingske, s. 4 (29.10.2020)

Institutionelle anliggender

Ny måling: Vi kan leve med en nedlukning
EU's seneste eurobarometer, som er lavet på baggrund af spørgsmål stillet i august blandt befolkningerne i alle 27 medlemslande, viser, at danskerne ligger på en femteplads over borgere i EU, som mener de havde det nemmest under nedlukningerne i EU. "Målingen fortæller os, at de fleste mennesker herhjemme ikke oplevede nedlukningen som et kæmpe problem. Man kan dog sagtens se, hvorfor så mange lande helst vil undgå at lave de samme nedlukninger en gang til. I Danmark kunne vi godt leve med det, hvis det kom så langt," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. I alt svarede hovedparten af de adspurgte i 16 EU-lande, at nedlukningerne i foråret var nemme eller nogenlunde nemme at leve med. Med undtagelse af Spanien lå landene i den nordlige eller østlige del af EU.
Jyllands-Posten, s. 8 (29.10.2020)

Nye nedlukninger på vej i flere europæiske lande
Børsen skriver at flere nedlukninger er på vej i Europa efter stigende coronasmittetal. Blandt andet er nye restriktioner på vej i både Frankrig og Tyskland. Tyskland satte i sidste uge "smitterekord" med 14.964 flere smittede på et døgn. I Frankrig lød der fra flere sider krav om en mere omfattende nedlukning af samfundet i fire uger. Franske læger henviste blandt andet til, at 58 procent af intensivpladserne allerede er optaget af coronapatienter. I Danmark ventes Udenrigsministeriet torsdag at meddele, at hele Europakortet igen er i den orange kategori præcis som i marts. Kun enkelte regioner i Sverige og Nordtyskland vil formentlig fortsat være åbne for rejser fra Danmark. Fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lød meldingen onsdag til britiske BBC, at antallet af smittetilfælde i Europa er steget med en tredjedel og antallet af dødsfald med næsten 40 procent. På den økonomiske front kæmper EU-landene og det tyske formandskab fortsat med Europa-Parlamentet for at nå til enighed om det næste syvårige budget og en gigantisk genopretningsfond: En pakke til 1824 milliarder euro eller næsten 13.600 milliarder kroner. Parlamentet stiller krav om at få udvidet pakken med 39 milliarder euro, styrket koblingen til retsstatsprincipper og også sikret flere egne indtægter til EU.
Børsen, s. 24 (29.10.2020)

Stine Bosse til "naiv" Peter Seier: EU handler om fred og penge
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Stine Bosse, landsformand i Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: "Udenrigsordfører Peter Seier Christensen (NB) afslører i Altinget sin og Nye Borgerliges komplette mangel på forståelse for både udenrigspolitik, EU-politik og de værdier, som vores kontinent bygger på. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har fremlagt en ambitiøs og værdibaseret udenrigspolitik i en tid, hvor ikke mange stiller sig forrest i værnet for de danske og europæiske værdier. [...] Der er ikke skyggen af modsætning mellem danske værdier, også dem, der er fæstet i Grundloven, og de værdier, der fremgår af Lissabon-traktatens artikel to. Den handler om borgeres rettigheder, frihed, demokrati, ligestilling, mindretalsbeskyttelse og retsstater. Alle disse værdier er de selvsamme, der fremmer stabiliteten og freden - og dermed erhvervslivets trivsel i Europa. Min pointe er, at der er ingen modsætninger mellem støtte til EU og en erhvervsvenlig politik. Jeg har i hvert fald ikke mødt dem til dato. [...] Endelig må man undre sig over Seiers næsten naive tilgang til migrations- og flygtningesituationen. Enhver forestilling om, at vi i nord kan forholde os negligerende overfor presset på Sydeuropa, er slet og ret udtryk for naivitet. [...] Skal man sige det kort, kan man gentage en sætning, som er yndet blandt samfundsfagslærere, når man skal forklare, hvad EU i sin essens handler om: "EU handler om fred og penge". Fred og penge. Det har alle dage været EU's primære eksistensberettigelse og er også vores sigte lige nu."
Altinget (29.10.2020)

Klima

Grønne organisationer: CO2 bør ikke være den eneste målestok for grønne indkøb
Altinget bringer et debatindlæg af Lone Mikkelsen, Anne Aittomaki, Pernille Haagen, Naja Andersen og Mette Ranfelt, henholdsvis seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, strategisk direktør i Plastic Change, rådgiver i WWF, politisk seniorrådgiver Oceana og miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. De skriver blandt andet: "Ifølge regeringens nye vejledning fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal alle nye, politiske initiativer måles på tre overordnede parametre - klima, miljø og natur. Det bør også gælde offentlige indkøb. [...] I forhold til cirkulær økonomi spiller affaldshierarkiet en afgørende rolle, og øverst i prioriteringen ligger forebyggelse af affald og genbrug - for det er her, vi får den klart største ressourcemæssige effekt. Danmark er det land i Europa, som producerer mest affald per indbygger. Derfor er det nødvendigt, at alle aktører bidrager til, at vi kommer væk fra denne kedelige rekord. [... ] Udbredelse af miljømærkerne til nye produktgrupper Krav om miljømærker ved offentlige udbud er en anden god måde at sikre sig, at offentlige indkøb er bæredygtige på flere parametre. De mest brugte mærker er Svanemærket og EU-Blomsten, og her vurderes produkter og serviceydelser netop ud fra et bredere perspektiv på bæredygtighed end blot CO2-udledning. [...] I dag er der alt for mange kemikalier på markedet, som har problematiske egenskaber, hvilket er en enorm barriere for genanvendelse og en reel cirkulær økonomi og dermed implicit en barriere i forhold til at nå EU's genanvendelseskrav. [...] Samlet set kan det offentlige med fordel indkøbe efter en ressourcebesparende og affaldsforebyggende logik i tråd med EU's affaldshierarki, hvor der samtidig høstes CO2-besparelser og økonomisk gevinst."
Altinget (29.10.2020)

Nu begynder kampen om bilerne
I dag udgør elbiler én procent af den danske bilpark. Det kan man læse i Energistyrelsens nyeste opgørelse. Desuden forventer styrelsen, at transportsektoren uden nye politiske tiltag vil udlede 15 procent mere i 2030 end i 1990. Når det kommer til at omstille persontransporten, er der et problem. Danmark kan som følge af EU-lovgivning ikke forbyde salget af benzin- og dieselbiler, sådan som flere partier har foreslået. Omstillingen beror derfor på, at man fra statens side kan nudge befolkningen til at udskifte benzin- og dieselbiler med grønne elbiler. Seniorrådgiver i Concito, Henrik Gudmundsson, mener, at politikerne først og fremmest bør fokusere på antallet af benzin- og dieselbiler og ikke antallet af elbiler. Han anbefaler, at man reducerer efterspørgslen på benzin- og dieselbiler ved at skrue på registreringsafgifter, årlige afgifter og brændstofafgifter. "Det er et stort problem, at man bliver ved med at få flere fossile biler, fordi man ikke ønsker at beskatte dem højere - på trods af at det er deres udledninger, der er problemet," siger han.
Information, s. 4-5 (29.10.2020)

Replik: Et ophør af danske oprindelsesgarantier vil være uovervejet
Thomas Young Hwan Westring Jensen, chefkonsulent i Wind Denmark, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I den igangværende debat om oprindelsesgarantiernes klimaeffekt i Altinget og Politiken, er det vigtig at holde sig for øje, at oprindelsesgarantiens eneste funktion er at "godtgøre over for en slutkunde, at en given andel eller mængde energi er produceret fra vedvarende energikilder". Dette er vigtigt, da indførelsen af oprindelsesgarantier ingen indflydelse har på Danmarks officielle opgørelser for VE-andele/CO2-udledninger, men blot er en varedeklaration. Netop dette faktum, er også grunden til at EU-kommission og VE-direktivet ikke anbefaler, "at VE-anlæg der har modtaget støtte ikke også kan få oprindelsesgarantier", som ellers fremført i den førnævnte artikel fra Altinget. [...] Et ophør af danske oprindelsesgarantier vil derfor næppe rykke meget på den gennemsnitlige pris, medmindre majoriteten af alle EU-lande følger det tyske eksempel - hvilket der umiddelbart ikke er udsigt til - eller at der tages endnu mere drastiske midler i brug, som for eksempel pålægger danske virksomheder, at grønne regnskaber kun må offentliggøres, hvis det kan dokumenteres, at det stammer fra ustøttet VE."
Altinget (29.10.2020)

Landbrug

DTL: Dyrechauffører skal ikke bøde for forhold, de ikke har indflydelse på
I et debatindlæg på Altinget kan man læse et debatindlæg af Leif Lund Knudsen og Søren Büchmann Petersen, henholdsvis formand for specialforeningen DTL-Dyr og chefkonsulent i DTL-Danske Vognmænd. De skriver blandt andet: "Fødevareminister Mogens Jensen (S) afværgede med sit tilbud om et møde i denne uge en arbejdsnedlæggelse blandt de chauffører, der transporterer dyr. I betragtning af den tilspidsede situation var ministerens imødekommelse et klogt træk, som sikkert fandt en hel del af sin inspiration i bekymringen hos den landbrugssektor, som han er minister for. [...] Utilfredsheden skyldes, at transportører af dyr med den nuværende danske fortolkning af EU's forordning for dyretransport, er pålagt et alt for vidtstrakt ansvar for, om de dyr, som de transporterer, er egnede til transport. [...] Det grundlæggende problem er EU's transportforordning, der helt rimeligt bestemmer, at dyr skal være transportegnede for at måtte transporteres. Men forordningen præciserer ikke fordelingen af ansvaret blandt aktørerne i kæden fra jord til bord. Derfor efterspørger branchen en præcisering og justering af ansvarsfordelingen, så parterne hver især tildeles ansvar for det, som de reelt har indflydelse på og kan kontrollere. [...] Dyrevelfærd under transport er vigtig, og indsatsen for at opnå en mere retfærdig fordeling af ansvaret for transportegnethed skal på ingen måde slække niveauet for dyrevelfærd."
Altinget (29.10.2020)

Naboskabspolitik

Højt at flyve - dybt at falde for Tyrkiets økonomi
Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker hos EKF. Han skriver blandt andet: "Tyrkiet er gået fra at være et interessant eksportmarked til at være en labyrint af økonomiske og politiske risici. Med cirka 80 millioner indbyggere, stigende indkomster og en beliggenhed lige på Europas dørtærskel har Tyrkiet længe været en lækkerbisken for danske eksportvirksomheder. Men risikoen ved at eksportere til Tyrkiet har været støt stigende i længere tid. [...] Tyrkiets økonomi har i en årrække kørt i såkaldte boom-bust-cyklusser. En slags højt at flyve, dybt at faldeøkonomi, hvor perioder med overophedning og uholdbart høj vækst bliver efterfulgt af et dybt fald og recession. [...] Ud over de økonomiske risici lurer en konstant risiko for sanktioner mod Tyrkiet, fordi landet uafbrudt er involveret i geopolitiske konflikter. Fx med Grækenland/ EU om områder i Middelhavet, med USA om tyrkiske bankers brud på Iran-sanktionerne, med Rusland om Armenien-Aserbajdsjankonflikten og konflikten i Libyen samt med de arabiske lande om Syrien. [...] Danske virksomheder, der har et godt øje til Tyrkiet, skal håbe, at Tyrkiet formår at genskabe tilliden til landet. Det vil formentlig kræve en styrkelse af centralbankens uafhængig og en nedtrapning af de geopolitiske konflikter."
Jyllands-Posten, s. 16 (29.10.2020)

Sikkerhedspolitik

Minister: Alle skal forholde sig til truslen
Børsen skriver, at flere eksperter peger på, at topledelser og bestyrelser bør tage mere ansvar for cybersikkerhed i de danske virksomheder. Samtidigt er det kommet på den politiske radar. I begyndelsen af næste år skal der præsenteres en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed, hvor indsatsen skal øges “markant. Sådan lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen (S). "Der er ikke nogen, der er forskånede fra det her mere. Der er ikke nogen sektorer, hvor man kan sige, at det her ikke er en trussel. Det er fordi, vi er blevet så meget mere digitaliseret i hele vores samfund, og alle er koblet op på it-løsninger. Derfor bliver alle også nødt til at forholde sig til det. Det er både på direktionsgangene, men det er også i alle ministerkontorer, chefer i myndigheder og os som borgere derhjemme," siger forsvarsministeren. Bramsen ønsker ikke at indføre lovgivning eller regulering for specifikke systemer, som danske virksomheder skal bruge, men hun mener, at der er behov for international lovgivning. "For ikke at være konkurrenceforvridende, er det afgørende, at EU løfter denne her dagsorden. Det presser jeg i den grad på sammen med alle de kolleger, der har et ben ind i EU-arbejdet," siger hun.
Børsen, s. 14-15 (29.10.2020)

Sundhed

Tag ved lære af vaccinemangel
I Kristeligt Dagblads leder kan man i dag blandt andet læse: "Verden står i den største sundhedskrise, siden den spanske syge hærgede kloden for godt 100 år siden. Håbet om en normalisering afhænger derfor af en coronavaccine, hvilket desværre kan have ganske lange udsigter. [...] I en uforudsigelig tid skal man være varsom med at kloge sig på, hvad andre burde have vidst og gjort. At det ikke var tilstrækkeligt med 1,6 millioner vacciner, hvor man normalt ”kun” køber 1 million vacciner, havde Statens Serum Institut næppe forestillet sig. Her er spørgsmålet dog, om Danmark har gjort sig ekstra sårbar med det meget omdiskuterede salg i 2016 af en del af Statens Serum Institut til Saudi-Arabien. [...] Det er stadig en teoretisk diskussion, men hvad sker der eksempelvis, hvis den ulmende strid mellem Frankrig og de arabiske lande vokser til en EU-krise, hvor også Danmark - som landet bag Muhammed-tegningerne - kan spille en central rolle? Kan en mulig handelskrig mellem EU og de arabiske lande eksempelvis få betydning for de saudiske ejeres opbakning til en eventuel produktion af influenzavacciner hos seruminstituttet?"
Kristeligt Dagblad, s. 10 (29.10.2020)

• Arkiv over EU i dagens aviser