Tophistorier



Støtte eller nødhjælp

Berlingske bringer søndag et interview med Saxo Banks cheføkonom Steen Jakobsen. Til EU-Kommissionens udspil om en redningsfond, som var i tråd med forslaget, som Emmanuel Macron og Angela Merkel kom med ugen før, siger han blandt andet: ”Jeg synes, Emmanuel Macron har stillet det mest potente spørgsmål i det her forløb: Er EU et politisk projekt eller er det bare en indkøbsforretning? EU har været i sin største identitetskrise nogensinde under den her krise. Hvis udgangspunktet er, at EU skal overleve, så er det bedre end ingenting. Men jeg synes ikke, det er så stor en succes, når Macron selv skal levere svaret på sit spørgsmål. Vi har stadig til gode at se regeringscheferne blive enige om det,” siger han og fortsætter: ”Hvis det var mig, så ville jeg have fokuseret på at skabe en fond, som øjeblikkeligt skulle sende penge til lande som Italien og Spanien, der allerede er i dyb krise. Pengene fra det her kommer jo ikke før tidligst til efteråret. Det er alt for sent. ” Steen Jakobsen mener, at det er meget vigtigt, at der bliver handlet hurtigt: ”Hvis Europa skal reddes, bør vi stille op som humanitære personer og få hjulpet dem. Og det er i virkeligheden også min største anke mod det, EU har stablet på benene. Du blander alle mulige ting sammen i stedet for at fokusere på at sende penge derned i en fart.”



I Indspark i Berlingske søndag, skriver André Rogaczewski, adm. direktør for Netcompany, formand for Teknologipagtrådet og formand for DI Digital, blandt andet: ”Det er nedslående, når EUs visionære genopretningsplan med forslag om en historisk stor økonomisk pakke på hele 750 mia. euro reduceres til kølig og fjern retorik. Hvorfor udnytter vores politikere ikke muligheden for at bruge pakken som løftestang til at tage snakken om, hvad EU er - og skal være - for Danmark: Et unikt fællesskab, der socialt såvel som økonomisk, båret af fremsyn, nærvær og optimisme, sikrer fred og økonomisk vækst i Europa. Et stærkt EU er en absolut nødvendighed for velstand og velfærd i Danmark. […] Misforstå mig ikke: Det er vigtigt at diskutere både regnestykker og statsgæld. Men når finansieringen af EUs solidaritetspakke stjæler opmærksomheden, skygger det for en mindst lige så relevant samtale om værdien af EU-fællesskabet. Danmark har som samfund al mulig grund til at tale EU-samarbejdet op, løsrive sig fra navlepilleriet og se på, hvad de reelle langsigtede danske interesser i Europa er i dag efter pandemien.”



Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jens Rohde (R), EU-ordfører, som blandt andet skriver: ”Regeringen har kastet sig ud i en underlig kamp. Den tordner imod et større budget i EU, imod større dansk bidrag til den fælles kasse, imod fælles gældshæftelse og imod fælles EU-skatter. Som tingene ser ud lige nu, taber regeringen på alle hylder. […] Efter genoplivningen af den tysk/franske akse, det endelige farvel til briterne og ikke mindst coronakrisens økonomiske betydning har EU-Kommissionen lagt et udspil på bordet, der først og fremmest fortæller os, at spillepladen for fremtidens økonomiske rammer i EU er fundamentalt ændret. Det burde mane til en smule eftertanke i den danske regering og hos Venstre. […] For tiden godkender EU-Kommissionen det ene statsstøttetiltag efter det andet - og det kan blive en dyr omgang for Danmark. Derfor skal vi have de mange krisetiltag ind i en fælles ramme, og det kan kun ske med en vis grad af fælles økonomi. Her er EU-Kommissionens udspil til fremtidens økonomi i EU den helt rigtige medicin. Og hvis regeringen vil acceptere de såkaldte egne indtægter til fællesskabet gennem de skatter, vi alene kan indføre i fællesskab, så kan finansministeren beholde de penge i statskassen, han så gerne vil dele ud af i finanslovsforhandlingerne. Det vil samtidig være en langt mere gennemsigtig finansiering af EU end den nuværende med forskellige rabatter på rabatter. Ligesom det vil være mere enkelt at øremærke penge til den grønne omstilling, som Kommissionen også lægger op til, og som entydigt er i Danmarks interesse.”



Altinget bringer mandag et debatindlæg af EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF). Han skriver blandt andet: ”Kræver det ikke nye folkeafstemninger, spørges der - med vantro tanker om det, EU's 27 kommissærer er blevet enige om. Det nedslående svar er nej. Danmark har desværre tilsluttet sig en ren Pandoras æske, som kun i sjældne tilfælde reelt sætter grænser for, hvilke tiltag EU kan sætte i søen. På budgettet er der faktisk ingen grænser, hvilket i sig selv understreger den fatale letsindighed, flertallet i Folketinget igennem årtier har tilgået EU med. Den opløftende nyhed er dog, at Danmark på disse områder rent faktisk kan sige fra. Mens vi i sager om udlændinge, velfærdsydelser og meget andet, hvor et flertal af danskere næppe mindes at have sagt ja til at lade EU råde, ikke har mulighed for at sige fra, så er denne mulighed til stede over for EU-Kommissionens vilde forslag. EU-skatter skal vedtages efter artikel 311 og EU-budgettet efter artikel 312, og i begge bestemmelser har Danmark vetoret. Vi kan sige nej. […] Jeg tror ikke, at et flertal af danskere nogensinde ville sige ja til fælles gældshæftelse med Sydeuropa. Jeg tror ikke, et flertal af danskere ville sige ja til at forøge det danske bidrag med 34 procent. Og jeg tror ikke, et flertal af danskere ønsker et EU med egen skatteopkrævningsret. Derfor må regeringen sige klart nej - eller bede danskerne gøre det for dem.”



Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Jan Køpke Christensen, første folketingssuppleant for Nye Borgerlige i Syd- og Sønderjylland. Han skriver blandt andet: ”Lykkes det for EU at stikke snablen i den danske statskasse for at kautionere for euroobligationer, vil det rokke ved tilliden til dansk økonomi. Og det vil med kirurgisk sikkerhed føre til højere renter, som ikke mindst de danske boligejere skal betale. Hvorfor i alverden skulle vi i Danmark dog kautionere for blandt andre Grækenland, Italien, Frankrig og Spanien? […] Danmark skal ikke betale mere - hverken til EU's budget eller endnu værre til økonomisk forsumpede eurolande, hvis borgere er dovne og ikke er parate til de reformer, der måske kunne få dem ud af sumpen. For spørgsmålet er, om ikke det er på tide at indse, at hele eurokonstruktionen var en enorm fejltagelse, hvor nogle lande i Sydeuropa - og senere også Østeuropa - i deres naivitet troede, at de kunne få nordeuropæerne med Tyskland i spidsen til at finansiere deres overforbrug og dovenskab.”

Berlingske, søndag, s. 16-17, 34; Altinget, mandag; Jyllands-Posten, søndag, s. 31 (08.06.2020)



Brexit er der endnu og Storbritannien kan stadig fald ud over klippekanten

Flere aviser skriver, at der stadig ikke er sket fremskridt i forhandlingerne om fremtiden mellem EU og Storbritannien efter fjerde forhandlingsrunde. På en pressekonference fredag sagde EUs chefforhandler Michel Barnier ifølge flere aviser: ”Vi kan ikke fortsætte sådan her for evigt.” Forhandlingsrunden er den sidste, før deadline for at forlænge overgangsperioden efter brexit den 30. juni. Barnier kunne fortælle, at det især er spørgsmål om fiskeri, regler for statsstøtte og konkurrencevilkår, som splitter parterne. Berlingske lørdag skriver, at Barnier dog fortsætter med sine forhandlinger med sin britiske modpart, David Frost, hvorefter toppolitikerne skal på banen. Boris Johnson skal nemlig selv forhandle med EU-præsident Charles Michel og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Brexit-eksperten Mujtaba Rahman, der er direktør hos Eurasia Group, er meget pessimistisk i forhold til en fælles aftale. Han mener, at det mest sandsynlige er, at det ender med en no deal og han tror, at coronaepidemien har gjort chancerne for en aftale endnu mindre. ”I stedet for at tilskynde til en mere fleksibel og pragmatisk tilgang har covid-19 snarere forstærket argumenterne for no deal i det allerøverste lag af regeringen,” skriver Mujtaba Rahman i en analyse i The Guardian ifølge Berlingske lørdag. Børsen skriver mandag, at den korte diagnose fra Morten Helveg-Petersen (R) lyder, at det er en dybt alvorlig situation. Han sidder i en tværpolitisk gruppe i EU-Parlamentet, som følger brexit-forløbet tæt og får derfor løbende orienteringer fra EU's chefforhandler, Michel Barnier. “Desværre er brexit-problemerne ikke forsvundet,” siger Helveg og fortsætter: “Tidspresset er kun blevet større. Nu spidser det til, og vi kan desværre ikke gøre meget andet end at vente på briterne og håbe, at de begynder at rykke sig.



Berlingske bringer en kommentar af debatredaktør Pierre Collignon, som blandt andet skriver: ”Al sund fornuft tilsiger, at EU og Storbritannien burde kunne enes om en aftale om, hvordan de kan bevare et tæt samarbejde, når briterne rigtigt siger farvel til deres gamle venner i Europa 31. december 2020. Men så enkelt bliver det ikke. Efter de seneste måneders coronakrise vender vi tilbage til hårde deadlines i Brexit-forhandlingerne, og så opdager vi, at intet er forandret i London, når det gælder EU-spørgsmål. […] Problemet med modparten er, at alt for mange emner er blevet defineret som symbolske røde linjer. Datoen 31. december er hellig, flere fisk til britiske fiskere er et spørgsmål om national stolthed, EU-Domstolen er symbolet på alt ondt, og briterne kritiserer de principper om fair konkurrence på områder som statsstøtte, miljø og arbejdsmarked, som de selv skrev under på i den politiske erklæring fra oktober. Alt imens deres chefforhandler, David Frost, holder taler om uhindret adgang til EUs indre marked. […] Den politiske dynamik, som førte til Brexit, bliver ved med trække Johnson i retning af ideologiske overbud og et pokerspil mod uret. Problemet er, at det til sidst bliver svært at tro på, at Boris Johnson ikke lige så godt kunne tænke sig den hårde udgave af Brexit. I London spekuleres der ligefrem i, at hans regering vil drukne de negative følger af en hård Brexit i den dybe krise, som alligevel er forårsaget af coronavirussen. Det ville være den ultimative kynisme. Så ville Johnson ende »som lægen, der forsøger at overbevise sin patient om, at det ikke gør noget at amputere hans højre ben, da han allerede har mistet venstre ben,« som det lyder i en analyse fra tænketanken Carnegie Europe. Man må håbe, at fornuft og kompromisvilje får overtaget inden da.”



Børsen bringer mandag en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: ”Når en politisk godt skolet ambassadør om et andet land siger, at de mangler en “mere realistisk tilgang,” betyder det i klart sprog, at “de er helt på månen.” Sådan er forholdet mellem EU-27 og Storbritannien, mens uret tikker højlydt mod deadline for brexit om godt seks måneder. Tysklands ambassadør ved EU, Michael Clauss, sagde i sidste uge også bramfrit om briternes krav til en ny aftale med EU efter brexit 1. januar, at “man kan ikke have fuld suverænitet og fuld adgang til det indre marked.” Punktum. […] Coronakrisen synes at have forstærket premierminister Boris Johnsons uudtalte ønske om et hårdt brexit helt uden aftale om det fremtidige forhold. Nedturen er alligevel dyb. Pandemien, med Storbritannien blandt de værst ramte lande, kunne være en belejlig undskyldning for at forlænge overgangsperioden. Nu ligner det, at coronarecessionen kan skjule prisen for et hårdt brexit, og EU er klar til at forlænge overgangsperioden. Det skal ske inden for de næste tre uger med EU-topmødet 19. juni som et belejligt tidspunkt. Men i EU er solidariteten forstærket. I London er Boris Johnsons' flertal i Parlamentet øget. P.t. er det umuligt at se vejen til et kompromis.”

B.T., lørdag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 3, 8; Børsen, mandag, s. 14, 15 (08.06.2020)



Tysk Europaminister fejer Danmark og resten af ’sparebanden’ til side

Tyskland overtager EU’s formandskab den 1. juli og ifølge Tysklands europaminister, Michael Roth, bliver der ingen hjælp til Danmarks sparebande, når det gælder genopretningsfonden, skriver Politiken mandag. Michael Roth bakker entusiastisk op om EU-Kommissionens forslag om en genopretningsfond på 750 milliarder euro. ”Det er et meget ambitiøst forslag. Der er nye, kontroversielle tiltag, men jeg er meget optimistisk i forhold til at finde enighed blandt EU's 27 medlemslande. Man bør ikke overvurdere de såkaldt sparsommelige fires rolle,” sagde Michael Roth, da han forleden talte med tænketanken European Policy Center og fortsatte: ”Det er en ekstraordinær situation for os alle. Det er ikke bare i fælleseuropæisk interesse, det er også i vores nationale interesse, at de lande, der er hårdest ramt af krisen, har en rigtig chance for at overkomme de sociale og økonomiske problemer. Det er ikke blot en generøs gestus til svagere lande - det er i vores fælles interesse. ” Michael Roth fortæller, at overholdelsen af EU's grundlæggende værdier er en mærkesag for det tyske formandskab: ”Demokrati er under pres og angreb over hele verden. Det er en kæmpe bekymring for alle demokrater, og derfor bliver vi nødt til at fremhæve, at EU er en værdiunion. Vi står for demokrati, retsstatens principper, pressefrihed og respekt for mindretal. Det er EU. Det er EU's ånd. Det er rettesnoren for EU. Ikke bare det indre marked eller en fælles valuta.” Slagsmålet om genopretningspakken begynder på et virtuelt topmøde 19. juni mellem EU's stats- og regeringschefer, men ingen i Bruxelles tror på, at man kan nå til enighed før i juli under det tyske formandskab, når toppolitikerne igen kan mødes ansigt til ansigt.



Politiken bringer søndag et interview med Østrigs kansler, Sebastian Kurz, som fortæller, at han ikke vil yde økonomisk støtte til EU's medlemslande uden at knytte betingelser til den. Hans holdning til den genopretningspakke på 750 milliarder euro, som formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, fremlagde forleden, er, at han ikke vil gå med til eurobonds og der ikke kommer en gældsunion ind ad bagdøren. ”Vi mener, det er en helt forkert vej at følge. Det er helt fint, at store lande som Tyskland og Frankrig går sammen og stiller forslag. Men EU består af mere end bare to medlemslande. Jeg synes, at det er vigtigt, at EU-Kommissionen har koordineret processen sammen med formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og at begge instanser forsøger at bygge bro og kæmper oprigtigt for Europa,” siger Sebastian Kurz og fortsætter: ”Coronakrisens omfang er uden fortilfælde. Vi er nødt til at reagere hurtigt og sætte hårdest muligt ind over for den. Det er i alles interesse, at vi får styrket Europas økonomi og det indre marked. Vi er solidariske både med de lande, der er særligt hårdt ramt af krisen, også med Italien, der blev ramt allerførst og derfor ikke havde nogen chance for at reagere, og med dem, der begik den fejl at reagere meget sent. Vi har et ønske om at hjælpe. Men det skal være i form af et enkeltstående hjælpeprogram og med en klar tidsgrænse.”



Politiken bringer lørdag et debatindlæg af udenrigsminister Jeppe Kofod. Han skriver blandt andet: ”Vi går helt grundlæggende ikke ind for et EU-budget, der vokser sig markant større, end det allerede er. Derfor arbejder vi for et fokuseret og effektivt budget. Det er en fornuftig og rimelig tilgang, som skiftende danske regeringer i øvrigt har haft i årtier. Men det bliver der altså nu sat spørgsmålstegn ved fra nogle kommentatorer og politikere. Ingen af dem har dog rigtig forholdt sig til, hvad det ville koste i sidste ende, hvis den danske regering fulgte deres opfordringer og blot nikkede ja til EU-Kommissionens udspil. […] Jeg kender EU indgående. Ikke bare som udenrigs- og europaminister, men også fra min tid som medlem af Europa-Parlamentet og vicepræsident for de europæiske socialdemokrater i Europa-Parlamentet. EU-samarbejdet er udsprunget af en smuk og helt rigtig tanke om, at så længe Europas lande handler og forhandler sammen, så kan vi forhindre krig og ufred mellem medlemslandene. Men EU-systemet er også en politisk arena. Du får intet forærende, og vil du have dine holdninger igennem, så må du også arbejde for det. Det gør Danmark, og vi ser resultater af vores aktive indsats. For nu er en fair og fornuftig lånebaseret tilgang til genopretningsfonden faktisk også en del af EU-Kommissionens eget forslag. Det var ikke sket, hvis ikke vi havde sagt vores mening. Og jeg skal hilse at sige, at interessen for Danmarks holdninger til og i EU absolut ikke er dalet blandt de andre lande. Tværtimod. Jeg er i tæt og løbende kontakt med mine kolleger i de andre EU-lande. Danmark er en spiller i EU. Vi er nogle, man gerne vil høre fra og tale med. Fordi Danmark er et yderst aktivt medlem af EU. Fordi vi har vores egne forslag, laver alliancer og søger meningsfæller. Fordi vi påvirker debatten, og fordi vi tør stå fast på vores. En aftale om et nyt EU-budget og en genopretningsfond må og skal være et kompromis. Et kompromis, som alle 27 EU-lande kan se sig selv i.”



Politiken bringer lørdag et interview med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Politiken spørger ham, hvad han mener om den fælles gældsstiftelse foreslået af Tyskland og Frankrig, der siden er blevet adopteret af EU-Kommissionen. ”Vi har en kæmpe interesse i at være solidarisk omkring, at Europa samlet set ikke kommer til at klare krisen lige så dårligt som sidste gang. Der er en bred enighed om, herunder i Den Internationale Valutafond, at Europas krise blev unødigt langtrukken, fordi man blev ved med at insistere på, at der skulle skæres ned på velfærden,” siger Hummelgaard, men fortsætter: Jeg er dog ikke nødvendigvis sikker på, at det konkrete redskab er en god idé.” Han forklarer, at regeringen gerne vil være med til at stable hjælpeordninger på benene, der kan hjælpe de sydeuropæiske lande, men problemet er blandt andet den fælles gældsstiftelse, når den vil være en ”indirekte vej” til noget så vidtgående som en ”føderal finansunion” og falder sammen med et forslag om, at EU-budgettet skal vokse betydeligt, uden at der skæres ned på landbrugsstøtten. ”Vores position er ikke, at vi vil være sparebisser. Vores position er i virkeligheden bare, at der er nødt til også for Danmark at være en eller anden form for balance i det. Vi kan ikke både hæfte for hele Europas gæld, selv om vi ikke er med i euroen, samtidig med at vi år efter år på den meget lange bane skal betale et endnu større bidrag til den fælles EU-kasse til initiativer, som grundlæggende understøtter for nogle tings vedkommende initiativer og erhverv, som skaber stor skade rundtomkring. Bare tag landbrugsstøtten,” siger Peter Hummelgaard.



Politiken skriver søndag, at modsat regeringen ser Dansk Industri gevinster ved EU’s genopretningsplan. Anders Ladefoged, direktør for Dansk Industri i Bruxelles, nikker ja til EU-Kommissionens genopretningsplan, fordi han mener, at det giver god mening, at få gang i EU’s indre marked. ”Det er forståeligt nok, at de (regeringen, red.) har en kritisk, restriktiv tilgang. Vi siger så bare, at samfundsøkonomisk giver det rigtig god mening at få gang i det indre marked, især når det samtidig skaber efterspørgsel efter det, vi er rigtig gode til at lave i Danmark,” siger han og fortsætter: ”Du kan selvfølgelig godt diskutere planen ud fra en netto-synsvinkel: Hvad skal Danmark betale, og hvad får vi tilbage. Det er det statsfinansielle regnestykke. Men der er også et samfundsøkonomisk, og begge dele er relevante. Derfor skal man have med, at de økonomiske effekter er meget større for os, fordi vi lever af at eksportere, og derfor er vores samfund i høj grad finansieret af eksportindtægter. To tredjedele af vores eksport går til det indre marked, så når det pludselig hænger med 5-10 procent, går det ud over danske virksomheders indtjening og det danske samfunds indtjening,” siger Ladefoged.



Berlingske bringer en kommentar af Jens Hjarsbech, seniorøkonom i Axcelfuture og Claus Grube, senior fellow i Axcelfuture og tidligere ambassadør. De skriver blandt andet: ”Danmark er i europæisk modvind, fordi vi som en del af den såkaldte sparebande er modstander af både EU-Kommissionens forslag til det kommende flerårige budget og en corona-genopretningspakke på 750 mia. euro. […] Kritikken af Danmark er berettiget, og regeringen bør ændre kurs. Ikke kun fordi vi styrer mod et stort politisk nederlag, men også fordi europæisk genopretning er nødvendig for at sikre vores egen økonomi og eksport. Man kan kalde det en moderne form for Marshall-hjælp (frem for at overlade det til Kina). […] For Danmark er gevinsterne ved EUs genopretningsplan større end omkostningerne. Det bør være Danmarks indgang til forhandlingerne om beløbets størrelse og fordelingen af lån og overførsler. Midlerne skal uddeles og bruges på fornuftige og gavnlige vilkår. Men det får man ikke indflydelse på ved bare at sige nej. Det forudsætter, at man siger ”ja, men...”. Derfor bør vi trække op i EU-sokkerne og droppe vores modstand.”

Politiken, lørdag, s. 7, søndag, s. 2-3, 12, mandag, s. 8; Berlingske, mandag, s. 22 (08.06.2020)



Prioritede historier



Thulesen i markant kursskifte: DF vil have Danmark ud af EU

Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der i sin grundlovstale fastslog, at Danmark skal ud af EU og i stedet bør gå efter en aftale som Norge eller Storbritannien. Tidligere har Kristian Thulesen Dahl forholdt sig afventende, og det har været uklart, om han ville anbefale en folkeafstemning om et dansk EU-exit, fordi han ville afvente Storbritanniens brexit-aftale med EU. Thulesen Dahl mener, at EU bruger coronakrisen til en yderligere omklamring og undergravning af det danske demokrati. "Derfor ønsker vi, at Danmark får en anden tilknytning til de andre europæiske lande," sagde han i sin tale og tilføjede: "Hvis briterne får en god løsning, bør vi i Danmark gå samme vej. Ellers må vi se Norges vej. Frihandel uden den politiske union er vores mål. Vejen dertil kan vi diskutere." Jyllands-Posten skriver lørdag, at der ifølge deres oplysninger har været en del interne bokserier i partitoppen forud for formandens kursskifte i grundlovstalen. Kristian Thulesen Dahl har selv anerkendt, at der har været et behov for en klar udmelding. En årsag til at meldingen kommer nu, er ifølge Kristian Thulesen Dahl, at EU udvikler sig i en mere føderalistisk retning, hvor det er nødvendigt for partiet at sige fra. Han peger blandt andet på EU's planer om at optage fælles lån på mere end 5.500 milliarder kroner som en hjælp til lande under coronakrisen. Derudover kommer EU-Kommissionens plan om et højere EU-budget, der kan betyde at Danmark i deres EU-kontingent skal betale 6,7 milliarder kroner mere hvert år. For mange har det fremstået, som om DF havde hægtet hele sin EU-modstand op på briternes kommende løsning med EU, men det passer ikke, siger Thulesen Dahl. "Det er ikke sådan, at vores ønske om at komme ud af EU står og falder med en britisk løsning. Hvis briterne får en god frihandelsaftale med EU, kan det være en god idé for Danmark at spejle sig i det. Får briterne ikke det, vil vi stadig arbejde videre i dette spor," siger han. Det var ikke kun Kristian Thulesen Dahl, der benyttede sin grundlovstale til at tale om EU, skriver Politiken lørdag. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, snakkede i sin tale om regeringens kurs i EU-politikken. "Om solidaritet og om hjælp til dem, der er allerhårdest ramt. Et stærkt Europa har altid været i Danmarks interesse, og hvis Europas økonomier går i sort, så koster det danske arbejdspladser. Det skader vores evne til at sætte dagsordenen på klima, på frihandel, på vækst. Europa har brug for Danmark, og Danmark har brug for Europa," sagde Ellemann-Jensen.



Altinget bringer lørdag en debat af Birger Riis-Jørgensen, tidligere ambassadør, cand.phil. i historie. Han skriver blandt andet: "Desværre må Morten Messerschmidt bringes ud af endnu en af sine vildfarelser - nemlig, at der i en ambassadørs liv kun er to afgørende faser: Dagen, man indtræder i diplomatiet, og dagen, man lader sig pensionere, som han skriver i en replik i Altinget den 3. juni. [...] Min tavshedspligt omkring en række forhold gælder naturligvis også stadig. Men den mobning af en ældre medborger, som Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt forsøger sig med, har megen liden effekt på min ytringsfrihed. Den har naturligvis også et helt andet formål. Nemlig at dække over, at Dansk Folkeparti ikke i sit partiprogram eller på anden vis har fremlagt en sammenhængende politik for, hvordan de europæiske nationalstater skal klare sig uden et stærkt EU. Hvordan skulle småstaten Danmarks interesser varetages i den situation? På blandt andet klimaområdet, omkring digitalisering og kunstig intelligens, regulering af globale erhvervsgrobrianer som Facebook og over for Kina og Rusland nu, hvor USA bliver en desværre fortsat mere usikker partner for Europa? DF har på det seneste henvist til en dansk Brexit som løsningen på alle ting."



Politisk kommentator Helle Ib skriver lørdag i en analyse i Børsen blandt andet: "Når Kristian Thulesen Dahl som formand nu bruger grundlovstalen til at placere DF som entydigt EU-modstanderparti, tjener det to formål: Dels at give DF en endnu skarpere profil i EU-og værdipolitikken. Dels at tydeliggøre den linje, der har hersket betydelig uklarhed om efter divergerende meldinger fra centrale DF-skikkelser om Danmarks tilhørsforhold. [...] I talen understreger Thulesen Dahl, at netop modstanden mod unionen har været drivende for ham personligt siden 80'ernes engagement. Og, at de seneste begivenheder kun har understreget behovet for at “sige fra” - herunder udsigten til markant forhøjelse af EU-budgettet og det “forrykte forslag”, som han kalder det, at EU-landene som led i hjælpepakken til Sydeuropa skal bidrage til fælles gældssætning. [...] Mon ikke det vækker en vis genklang hos nuværende eller potentielle DF-vælgere, når Thulesen Dahl forklarer, at hver pensionist kunne få forhøjet grundbeløbet med 12.000 kr. for de 6,7 mia. kr., det danske EU-bidrag ifølge forslaget fra EU-Kommissionen står til at stige med? [...] Med DF-toppens skærpelse af modstanderlinjen bevæger partiet sig endnu et skridt væk fra forestillingen om, at blå blok kan samles i EU-politikken."



Børsen skriver i sin leder i dag blandt andet: "DF-formand Kristian Thulesen Dahl valgte at benytte grundlovsdag til at veksle mange års EU-skepsis til klar EU-modstand. DF-formanden mener, at vi skal lade os inspirere af Storbritannien, hvis de ender med at få en god aftale med EU. Alternativt skal vi kigge til Norge, som på lange stræk er en del af EU's indre marked uden at være omfattet af den politiske dimension af EU. Dansk Folkeparti lægger sig med den nye klare EU-modstand i slipstrømmen af den tiltagende globale protektionisme. I årene efter finanskrisen har vi tydeligt set, at hårde økonomiske kriser ofte styrker populistiske kræfter, som trækker i retningen af, at nationalstaterne lukker sig om sig selv frem for at søge globalt samarbejde. [...] Herhjemme har der været bred opbakning til vores EU-medlemskab, men den linje er også under pres. Vi kender ikke Storbritanniens fremtidige handelssamarbejde med EU, men meget tyder på, at Storbritannien kommer til at forlade EU om under syv måneder uden en bred handelsaftale. Det vil koste velstand, da hverken EU-landene eller Storbritannien dermed vil kunne drage de fulde fordele af de gevinster, handel giver. [...] For et lille åbent land som Danmark er handel og samarbejde på tværs af landegrænser afgørende for velstand og velfærd. Medlemskab af EU er vores eneste reelle mulighed, hvis vi skal kunne begå os i en verden med stigende geopolitiske spændinger. Det geopolitiske spil spilles med albuerne i hovedhøjde, og Danmark vil blive fanget i et spil mellem økonomiske stormagter som USA, Kina, Rusland og EU, hvis vi træder ud af EU. [...] Den norske løsning, som DF-formanden også henviser til, er bestemt heller ikke ønskværdig. Her vil vi skulle acceptere stort set alle beslutninger taget i EU uden selv at kunne påvirke dem. Over halvdelen af vores eksport afsættes til EU, og tusindvis af arbejdspladser er knyttet til samme. Erhvervsministeriet har tidligere vurderet, at vores økonomiske velstand løftes med 100 mia. kr. som konsekvens af vores medlemskab af det indre marked."



Lørdag skriver Ekstra Bladet ligeledes om Kristian Thulesen Dahls grundlovstale, hvor han gør det klart, at han ønsker Danmark ude af EU. To andre fremtrædende DF'ere, næstformand Søren Espersen og Pia Kjærsgaard, snakkede tidligere på foråret om en dansk udtræden af EU. På sin YouTube-kanal sagde Espersen i april: "Der er jeg nødt til at sige det meget, meget klart. Dansk Folkeparti mener, at Danmark skal ud af EU." I maj sagde Pia Kjærsgaard i P1: "Vi ønsker den samme ordning, som Storbritannien har fået. Det ser mere og mere lovende ud for dem, og det er den vej, vi skal hen."



I en debat i Ekstra Bladet lørdag skriver avisens opinions-redaktør Mads Kastrup blandt andet: "Først var de imod EU, så gik de ind for EU, så var de imod, så gik de ind for det på ny. Nu er de så imod igen, meddeler partiformand Kristian Thulesen Dahl. [...] Oven på corona gør det ondt at være medlem lige nu med hårdt ramte lande i syd, hvorfor EU ser ud til at have mistet sin popularitet. Ergo render Thulesen Dahl og kompagni gerne af pladsen, hvis der ser ud til at være stemmer i det. [...] DF vil derfor følge brexit. Vi skal have et 'daxit'. Og hvis briterne ikke får en god aftale, skal vi have en aftale som Norge, synes Thulesen Dahl. orge, der som bekendt ikke er medlem, men har adgang til markedet - sjovt nok ved at underlægge sig EU-regler, hvorfor de må følge unionen uden at have nogen indflydelse. [...] Der er ikke noget specielt efterstræbelsesværdigt i Storbritanniens kurs, som det ser ud for nuværende. Brexit har revet Storbritannien midt over. Splittet nationen ad."

Jyllands-Posten, lørdag, s. 4, Altinget, lørdag; Børsen, lørdag, s. 12-15, mandag, s. 2; Ekstra Bladet, lørdag, s. 22-23, 32; Politiken, lørdag, s. 3 (08.06.2020)



Hvad er der sket inde i Angela Merkel?

Flere aviser skriver i weekendens aviser om Angela Merkels håndtering af coronakrisen, og om hvordan hun de seneste uger har smidt alle dogmer om tysk sparepolitik over bord. Merkel har siden finanskrisen været et billede på den tyske sparepolitik i eurokrisen. Information skriver lørdag, at det billede nu har ændret sig. For et par uger siden stillede Merkel sig op med den franske præsident Macron og erklærede, at hun er villig til at lade EU-Kommissionen optage fælles europæisk gæld for 500 milliarder euro. Pengene skal særligt gå til de hårdt coronaramte stater i Sydeuropa, som i den nordeuropæiske fortælling ellers er lande uden styr på sine offentlige finanser. Natten til torsdag præsenterede hun endnu en milliardtung redningspakke: En check på 300 euro til alle børn og en midlertidig sænkning af den tyske moms til 16 procent. I Tyskland er mere end syv millioner mennesker helt eller delvist sendt hjem med lønkompensation, og antallet af arbejdsløse stiger, hvorfor det er usikkert om pakken vil få tyskerne til at forbruge mere. De fleste kommentatorer er positive over for de øvrige saltvandsindsprøjtninger på 130 milliarder euro, der nu kommer oven i de mere end 1.100 milliarder euro, som den første redningspakke - overvejende i form af lånegarantier - stillede i udsigt i maj. Guntram B. Wolff, chef i EU's måske mest toneangivende økonomiske tænketank Bruegel, opridser fire åbenlyse grunde til Merkels kovending. For det første står verden i den tungeste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig. For det andet foretager de europæiske lande stadig flere krisetiltag på egen hånd, som kan betyde en undergravning af det indre marked. Med den stigende afglobalisering vil det ramme eksportnationen Tyskland hårdt. For det tredje er der opstået en stor EU-modstand i Sydeuropa, som gør indtryk på Merkel. Og endelig er der den nye dom fra den tyske forfatningsdomstol mod Den Europæiske Centralbank, som Guntram B. Wolff ser som en ”fejldom, der kan ødelægge den europæiske integration”. "At Merkel pludselig foretager de her store skift, viser nærmere, hvor meget Tyskland og Europa forandrer sig i krisen. Hun vil helt sikkert gerne gå over i historiebøgerne som en proeuropæisk kansler. Derfor vil hun også bruge det tyske EU-formandskab (fra 1. juli, red.) til at gennemføre sin forestilling om EU's budgetter, men hun vil ikke pludselig kræve en mangedobling eller en permanent overførselsunion. Det er ikke der, vi er," siger Wolff.



I en kommentar lørdag i Information skriver chefredaktør Rune Lykkeberg blandt andet: "Det var ikke kun en kolossal politisk pakke, Angela Merkel i denne uge præsenterede, da hun lancerede offentlige investeringer på 130 milliarder euro. Det var også et offentligt opgør med en ideologi, som har domineret Europa i 2010'erne. Endelig er vi færdige med den administrative ideologi, som har undermineret europæiske demokratier, haft meget store sociale omkostninger og givet politisk magt til teknokrater. [...] Austerity har længe været under afvikling. De store lande bryder regelmæssigt budgetreglerne, sydeuropæerne udfordrer dem konstant, og Merkel har været under pres for at investere offensivt i Tyskland. Alle budgetkrav bortfaldt efter coronakrisen, Merkel og Macrons rekonstruktionsfond var det første ideologiske brud med ideologien, og nu har Merkel offentligt forkastet sin egen doktrin fra 2010'erne. [...] Hvis vi virkelig vil forsvare vores politiske frihed i Europa, må vi demokratisere hele det europæiske samarbejde. Vi skal have fælles skatter på CO2, digitale transaktioner og finanstransaktioner, og vi skal have fælles europæisk velstandsskat. Og så skal vi reformere de politiske processer i EU."



Politiken bringer søndag et debatindlæg af journalist Noa Redington. Han skriver blandt andet: "Tyskernes genåbning af grænserne er præcis, hvad resten af kontinentet har brug for. Det er en tillidserklæring. En symbolsk og reel investering i det europæiske fællesskab. [...] Tyskland har været lige så dygtig til at holde virus i skak som Danmark. Nærmest på decimalen. Gennem hård teststrategi og konsekvent handling. Alt sammen under Muttis kyndige og rolige ledelse. Hun har talt til tyskerne, som var de normale og oplyste mennesker. Hendes ministre har fået lov til at agere. Hun har lyttet til eksperterne, respektfuldt og ordentligt. Der er en grund til, at hun har en doktorgrad i kvantekemi. [...] På samme måde som hendes skelsættende udspil om en europæisk krisefond, finansieret solidarisk, og med det klare mål, at de rigeste skal betale mere. Jovist, er Frankrig og præsident Macron også medunderskriver. Det er Merkels krusedulle, der indløser checken. [...] Efter krisen har vi mere Europa og ikke mindre. Alt sammen fordi Merkel har flyttet den enorme tyske kolos. [...] Det er, som om hun har ventet på netop dette øjeblik, hvor det mere end nogensinde står klart, at Europa hænger uløseligt sammen - at vi enten falder eller rejser os sammen. Ikke bare i ord, men i handling. Den tyske regering har netop fremlagt en gigantisk stimulipakke for landets hårdt ramte økonomi. Der bliver knaldet penge ud i et omfang, der på ingen måde rimer på tysk påholdenhed. Næsten 1.000 milliarder danske kroner. Hvem hjælper det? Os alle sammen. [...] I Danmark har regeringen på klodset vis skabt en konflikt med vores svenske naboer. Udenrigsministeren har fået en næse af Folketinget for at sende museumsgenstande til Norditalien i stedet for respiratorer. Skammeligt! Og i tilgift er socialdemokrat-Frederiksen på næsten komisk vis havnet på den forkerte side i den europæiske klassekamp. [...] Selvfølgelig handler det også om tyskernes egen interesse i at redde euroen og deres største eksportmarkeder. Sådan er verden. Som hun sagde til spidserne i sit parti: »Tyskland vil kun klare sig godt, hvis Europa klarer sig godt«. Det samme gælder for Danmark. Og Kroatien, Polen, Portugal, Belgien, Bulgarien, Finland og Holland. For os alle sammen."

Information, lørdag, s. 2, 12-13; Politiken, søndag, s. 12 (08.06.2020)



Corona baner vejen for mere fælles sundhedspolitik i EU

Inden coronakrisen spillede EU ikke nogen sundhedspolitisk rolle. Men nu vil EU-Kommissionen 23-doble budgettet til fælles sundhed, skriver Jyllands-Posten. Coronakrisen har vist, hvordan EU både mangler evnen til at koordinere landenes indsats under en sundhedskrise og kapaciteten til at bekæmpe krisen. Samtidig mangler der også investeringer i sundhedssystemerne. Nu lancerer EU-Kommissionen det politiske svar på manglerne: et sundhedsprogram til 70 milliarder kroner over syv år, hvor de fleste af pengene skal komme fra den nye genopretningsfond. Inden coronakrisen var kommissionens forslag til sundhedsposten 3 milliarder kroner. "Det haster mere end nogensinde før med at få sat europæisk folkesundhed i forreste linje i vores politikudvikling," siger næstformand i EU-kommissionen Margaritis Schinas. Planen er, at pengene i første omgang skal bruges til blandt andet rådgivning, uddannelse, udstyr og forskning. Man vil også etablere et EU-udrykningshold, der skal sættes ind med rådgivning og teknisk bistand i sundhedskriser. I Danmark stiller regeringen sig i udgangspunkt positiv til sundhedsprogrammet. "Der er bestemt brug for flere penge til at styrke forskningen, koordineringen af indsatserne og udviklingen af vacciner. Men det bliver problematisk, hvis man begynder at tale om en decideret sundhedsunion, hvor EU skal have flere kompetencer i forhold til de nationale sundhedsvæsener. Jeg vil ikke afvise, at man kan blive klogere, men indtil nu er der intet, der indikerer, at det ville være gået bedre, hvis EU havde styret vores sundhedsvæsen," siger Socialdemokratiets gruppeformand i parlamentet, Christel Schaldemose. I dag kan kommissionen ifølge EU-traktaten kun ”supplere” de nationale politikker og ”tilskynde til samarbejde”. Hvis EU skal have mere sundhedsmagt, vil det derfor kræve en traktatændring. "Jeg er ikke i en position til at annoncere, hvordan sådan en EU's sundhedsunion kan se ud i fremtiden. Men jeg tror, at vi nu er ved første fase i en proces, der en dag vil gøre det til konkret virkelighed," sagde EU-kommissær Margaritis Schinas, da han fremlagde den forvoksede budgetramme på et pressemøde.



Berlingske skriver søndag i sin leder blandt andet: "Antallet af indlagte og alvorligt syge er faldet i mange uger. Kun godt 80 danskere er nu på hospitalet. Livet er ved at vende tilbage til mere normale former. [...] Men ude i verden er billedet et ganske andet. Der buldrer pandemien videre for fuld kraft og rammer nu i stigende grad de områder og lande, der allerdårligst kan tåle det. Fattige lande står nu for omkring 75 procent af alle nye smittede - og det er med stor sandsynlighed endda en underdrivelse, fordi testningen er langt mere sporadisk og usystematisk i udviklingslandene. [...] Hundredtusinder af mennesker vil dø, og mange millioner blive kastet tilbage i den dybeste armod som følge af coronakrisen. Så meget desto mere grund er der til, at både EU samlet og rige enkeltlande som Danmark, der har knækket kurverne, hjælper så meget som muligt. Det kan ske på mange måder. Klassisk i form af udviklingsbistand og humanitær støtte, begge områder, hvor vi har lange stolte traditioner. Men også mere konkret ved at donere testudstyr og sende respiratorer, værnemidler og andet medicinsk grej til de lande, hvor der er allermindst. [...] Danmark og andre velstående lande har af gode grunde støvsuget de globale markeder for udstyr til at bekæmpe covid-19 og derved utilsigtet presset priserne op og gjort det endnu sværere for udviklingslandene at forberede sig. Nu har vi overskud til at hjælpe de andre. Det er bare om at komme i gang."

Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 11; Politiken, søndag, s. 1 (08.06.2020)



Arbejdsmarkedspolitik



S i EU: Fasthold fælles dansk pres mod EU-mindsteløn

Altinget bringer mandag et debatindlæg af Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”For snart et år siden præsenterede kommissionsformand Ursula von der Leyen for første gang ideen om en fælleseuropæisk mindsteløn. Lige siden har EU's ønske om at blande sig i medlemslandenes lønsætning bekymret alle os, der vil beskytte og styrke den danske model og sociale parters selvbestemmelse. Onsdag satte EU-Kommissionen så gang i anden fase af lovprocessen ved at indkalde parterne til høring nummer to. Oven på første høring konkluderer Kommissionen desværre, at der er behov for handling på europæisk niveau for at hæve mindstelønningerne på tværs af kontinentet. Det er selvsagt en forstemmende konklusion for alle, der ønsker at værne om medlemslandenes traktatfæstede kontrol med social- og beskæftigelsespolitikken. […] En af de helt store styrker for den danske modstand har været vores samlede røst. På tværs af parter og partier har der fra første færd lydt et stort rungende nej til forslaget om en lovbunden mindsteløn i EU. Når arbejdsgivere, og fagforeninger såvel som venstre- og højrefløj står sammen i forsvaret for en arbejdsmarkedsmodel uden politisk indblanding i løn, bliver der lyttet. Derfor er vores vigtigste opgave at fastholde det fælles danske pres og vise en anden vej ud af arbejderfattigdom end at ødelægge den danske model.”

Altinget, mandag (08.06.2020)



Det digitale indre marked



Danmark skal i front i kampen mod techgiganterne

I Politiken mandag kan man læse et debatindlæg af Jacob Mark, gruppeformand i SF og Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF og vicepræsident i Den Grønne Gruppe. De skriver blandt andet: "Alt for længe har techgiganter udnyttet forældede skatteregler til at undgå at bidrage, hvor de tjener deres penge. [...] Mens Europa har været lukket ned og EU-landenes statskasser er blevet åreladet i forsøget på at holde økonomien oven vande, har streamingtjenester og andre internet-baserede tjenester nemlig tjent styrtende med penge. [...] Det er svært at have noget imod i sig selv - i en mørk tid er det tværtimod positivt, at der er nogle, der klarer sig godt. Problemet er bare, at meget, meget få af de penge, der lige nu vælter ned i tech-giganternes pengepung, kommer fællesskabet til gode. Tech-giganterne er nemlig storforbrugere af skattely og betaler generelt lidt eller slet ingen skat til de europæiske lande. [... ] Vi foreslår derfor, at Danmark stiller sig i spidsen for et forstærket samarbejde om en techskat i EU, og vi er også klar til at gå dansk enegang og trække i førertrøjen. Det bør være en rød regerings fornemmeste opgave. [...] Det kan simpelthen ikke være andet end fair, at bede alle om at bidrage til genopbygningen af Europas økonomi, så det ikke igen bliver de arbejdsløse, de ansatte i sundhedssektoren eller de mange borgere i Europa, der er dybt afhængige af en god velfærd, der står tilbage med hele regningen. [...] Mens en europæers lokale tøjbutik eller autoforhandler i gennemsnit betaler 23,2 procent i skat, betaler digitale selskaber ifølge EU-Kommissionen under halvdelen - kun 9,5 procent. [...] EU-Kommissionen kom allerede med et konkret forslag til en techskat i 2018. Ideen lød på, at techvirksomheder skulle betale en skat på tre procent af deres omsætning, hvis de var over en vis størrelse. Men det er vigtigt, at vi får sat en stopper for, at de indkasserer uden at bidrage til fællesskabet. Ifølge EU-Kommissionen kan en tech-skat som minimum indbringe 37 milliarder kroner årligt. Kan alle EU-landene enes, viser beregninger fra Parlamentet, at den kunne indbringe næsten 75 milliarder kroner årligt. Penge, som EU-landene har ekstra meget brug for, nu hvor økonomierne bløder. EU-kommissionens forslag må siges at være i den meget milde ende, når man tænker på, hvor mange penge techgiganterne rager til sig i øjeblikket, men alligevel har det ikke været muligt at nå til enighed i EU. [...] Derfor har flere lande i Europa også valgt at gå enegang. Frankrig valgte fra 2019 at beskatte tech-giganterne med tre procent af deres omsætning i landet, og Ungarn, Østrig og Italien har også allerede implementeret en techskat. [...] Jo flere lande, der gør noget sammen, jo stærkere løsning kan vi selvfølgelig finde og dermed også sikre, at de EU-lande, der ikke har en techskat fungerer som skattely."

Politiken, mandag, s. 5-6 (08.06.2020)



Finansielle anliggender



Bundlinjen: Tyske hoteller og restauranter får en unfair fordel

Politiken bringer søndag en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, som blandt andet skriver: ”Dansk eksport er hårdt ramt af coronakrisen. Dansk Erhverv har beregnet, at omkring 100.000 danske arbejdspladser er i fare for at forsvinde, hvis eksporten falder med 13 procent i år, sådan som organisationen forventer. […] Om det går helt så galt, afhænger i høj grad af, hvor meget nødhjælp danske virksomheder får fra to store hjælpepakker, som i den forløbne uge er besluttet i Tyskland og i Den Europæiske Centralbank. Tyskland er dansk industris største marked, og selv efter den britiske udtræden tegner EU-landene sig for over halvdelen af dansk eksport. […] Med Den Europæiske Centralbanks seneste udspil, den tyske kickstart og den europæiske genopretningspakke vil EU's reaktion i coronakrisen være fuldt på højde med USA's. Det var bestemt ikke tilfældet under finanskrisen i 2008 og 2009. Det skyldes først og fremmest, at Angela Merkel er trådt i karakter som europæer og har turdet genopfinde tysk økonomisk politik. De lammende krav om budgetbalance i Tyskland og veto af enhver solidarisk hæftelse med de svage lande i EU er opgivet. Den Europæiske Centralbank udfordres af tyske domstole og EU-skeptikere både i forhold til den nuværende og den tidligere pengeudpumpning med juridiske og økonomiske argumenter. […] Bundlinjen er, at dansk eksport får nødhjælp fra to nye EU-pakker, med en tredje på vej. Det sker, samtidig med at både den tyske regerings og Den Europæiske Centralbanks økonomer vurderer, at coronakrisen bliver dybere end hidtil antaget.”

Politiken, søndag, s. 2 (08.06.2020)



Der er en grænse for centralbankernes ekstreme pengepolitik

Berlingske bringer lørdag en kommentar af Paola Subacchi, forfatter og professor i international økonomi ved Queen Mary Global Policy Institute under University of London. Hun skriver blandt andet: ”At de ledende centralbanker kan blive ved med at ty til stadig mere utraditionelle tiltag, betyder ikke, at de faktisk bør gøre det. Den aktuelle økonomiske krise kræver primært en finanspolitisk håndtering, hvorimod der er store risici og negative bivirkninger ved de ekstreme pengepolitiske tiltag. […] For Federal Reserve i USA går grænsen reelt ved negative renter - ikke fordi det er teknisk umuligt, men fordi det er politisk uacceptabelt. Men for Den Europæiske Centralbank, Bank of England og Japans centralbank er der tilsyneladende ingen grænser. ECB har for længst sænket renten til minus, og den britiske centralbankdirektør Andrew Bailey siges at ”overveje meget nøje” at gøre det i Storbritannien. Imens har Japans centralbankdirektør, Haruhiko Kuroda, ikke udelukket flere pengepolitiske lempelser og støtteopkøb. […] Den nuværende krise og risikoen for en dyb recession (eller en længere depression) kræver en modig og utraditionel finanspolitik, understøttet af andre redskaber som den europæiske genopretningsfond, som Frankrig og Tyskland har foreslået, og nyskabende instrumenter som evighedsobligationer, der også er foreslået i EU. Ekstraordinære tider kræver ekstraordinære tiltag. Men vi må undgå at gentage fejlen fra 2010, da regeringerne trådte på den finanspolitiske bremse, mens den pengepolitiske motor kørte videre i højeste gear. Mere end nogensinde er det lige nu afgørende at undgå, at de eksisterende uligheder forværres. Og det kan kun opnås med finanspolitik.”

Berlingske, lørdag, s. 16 (08.06.2020)



Grundlæggende rettigheder



Franske unge gør oprør: Politiets vold skal stoppe nu

I disse dage i Frankrig kulminerer årelang vrede over politivold med bølge af demonstrationer og ekstremerne puster til ilden, skriver Politiken søndag. Tirsdag reagerede Indenrigsminister Christophe Castaner, kommentatorer i den borgerlige presse og konservative politikere med de traditionelle fordømmelser af 'ballademagere'. Ministeren forsvarede efter demonstrationen politiet, men det er op ad bakke for ministeren, som også har haft svært ved at forsvare politiets brug af f.eks. flashballs mod De Gule Veste. Fredag hævdede det alternative medie Streetpress at kende til eksistensen af en lukket Facebook-gruppe med 8.000 betjente som medlemmer, som overgår hinanden i racistiske og sexistiske kommentarer, hvilket har fået myndighederne til at undersøge sagen. Indenrigsministeren har lovet at skride hårdt ind, hvis gruppen eksisterer. Direktør Michael O'Flaherty fra EU-Agenturet for Grundlæggende Rettigheder konstaterer i en rapport, det ikke kun er et fransk fænomen, at det systematisk er de unge farvede, det går ud over. 41 procent af de adspurgte, som har været udsat for politikontrol i et EU-land, føler sig udsat for racemæssig diskrimination og et stort flertal angiver, at de end ikke anmelder vold begået af betjente under tilbageholdelse eller kontrol.

Politiken, søndag, s. 6 (08.06.2020)



Migranter bankes og ydmyges ved EU’s ydergrænser

Berlingske beretter lørdag om, at migranter bankes og ydmyges ved EUs ydergrænser. Berlingske har set billeder, der dokumenterer brækkede lemmer og blødende hoveder og avisen har også talt med migranter, der kan fortælle om lignende oplevelser. Nicola Bay, der er Dansk Flygtningehjælps landechef i Bosnien, fortæller, at der de seneste måneder er sket en forråelse med hensyn til volden og til behandlingen af de uønskede migranter. ”Fra hvad vi hører fra migranterne, er det blevet voldsommere, mere nedværdigende og virker mere systematisk,” siger Nicola Bay og fortsætter: ”Vi ved ikke, hvorfor de gør det, men det at spraymale nogen i hovedet med bilmaling er en ekstremt nedværdigende behandling, som overgår alle grænser for det acceptable.” Det kroatiske indenrigsministerium har afvist anklagerne som ”komplet absurde”, men efterfølgende har en gruppe EU-parlamentarikere i Bruxelles anmodet om en uafhængig undersøgelse. Trods medierapporter og pres fra både NGOer og FN for at efterforske det angivelige magtmisbrug og mulig voldsudøvelse fra kroatisk politi har EU ifølge The Guardian dog endnu intet foretaget sig.

Berlingske, lørdag, s. 16 (08.06.2020)