Tophistorier



Flere lande er klar til turister

Flere af pinsens aviser skriver om genåbningen af turismen i Europa. I Jyllands-Posten lørdag kan man læse om de forskellige landes genåbningsplaner. Danmark åbner grænsen fra den 15. juni for turister fra Tyskland, Norge og Island. Grækenland planlægger at åbne for turister fra udvalgte lande den 15. juni, og italienerne vil få lov at rejse til andre lande fra den 3. juni. Politiken lørdag bringer en oversigt over, i hvilke lande man er dækket af sin rejseforsikring, hvis man ønsker at rejse ud af Danmark. Indtil videre er det kun rejser til Tyskland, Norge og Island, der er omfattet af Udenrigsministeriets godkendte feriedestinationer. Derfor er det kun i disse lande man kan forvente, at rejseforsikringen dækker. Politiken skriver også, at rejsebranchen er i chok efter udmeldingen om Danmarks begrænsede grænseåbninger. Henrik Specht, direktør i charterbureauernes brancheforening, RID (Rejsebureauer i Danmark), var dybt rystet, da Mette Frederiksen (S) fredag eftermiddag meldte ud, at de danske rejsevejledninger kun bliver ændret for de tre lande Tyskland, Norge og Island. "Vi havde håbet, at tingene blev normaliseret så meget i Sydeuropa, så man kunne begynde at rejse ud i slutningen af juni, så vi kunne have juli med og selvfølgelig også august. Det, at vi først kan starte i september, er en katastrofe for branchen. Det vil betyde et betydeligt antal konkurser," siger han til Politiken. I Jyllands-Posten kan man lørdag læse, at rejsebranchen vurderer, at der skal betales mellem fire og fem milliarder kroner tilbage til kunderne. "Vores højsæson er skudt fuldstændig i sænk. Vi vidste godt, at den formentlig ville blive på et lavere niveau, men dette er et kæmpe slag for hele branchen," siger direktør i Bravo Tours, Peder Hornshøj, til avisen. I Ekstra Bladet lørdag udtaler administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, sig om situationen. "Vi havde håbet på, at hele EU åbnede for hinanden 15. juni. Den her udmelding betyder jo, at hele vores branche lukker ned de næste måneder. Sommeren er væk. Folk vil ikke booke noget. Der er 600 rejsebureauer i Danmark - og hvor mange der er tilbage, når det her show er overstået, er svært at sige, men det er i hvert fald ikke alle, der overlever," siger han.



Også Berlingske bringer lørdag en artikel om, at Udenrigsministeriets fredag lempede rejsevejledningen, så danskere så småt kan begynde at rejse ud igen. I første omgang drejer det sig om genåbning af grænserne til Tyskland, Norge og Island fra den 15. juni. På den anden side af sommeren sigter regeringen på at kunne åbne grænserne for øvrige EU- og Schengen-lande samt Storbritannien. I Ekstra Bladet lørdag kan man læse, at professor emeritus Heine Andersen mener, at det er usagligt, når Udenrigsministeriet påstår, at Danmark har været Europas tredje mest åbne coronasamfund. "Man kan ikke lægge nogen vægt på de her konklusioner. Jeg synes ikke, det er gavnligt for en ordentlig saglig debat at komme med sådan nogle lemfældige tal, som man gør her," siger professoren.



Jyllands-Posten lørdag skriver, at man i Portugal er kommet godt gennem coronakrisen, og man derfor på landets turistkontor og ambassade ikke kan forstå, at landet ikke er blevet nævnt i forbindelse med luftbroer til sikre rejsemål. "I Danmark har vi et vist håb om, at markedet genåbner inden for de næste par måneder. Der har rumsteret alle mulige scenarier med luftbroer mellem lande med ens smittetryk. Det vil jeg ikke forholde mig til, om er fornuftigt eller ej, men generelt mener jeg godt, man kan åbne mere op for grænserne. At rejse til lande som Tyskland, Grækenland og Portugal anser jeg for fuldt ud forsvarligt set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv,” siger Stig Kaspersen fra Portugals turistkontor." Mandag skriver Berlingske, at der i Grækenland er lagt op til at se på regioner i stedet for lande i forhold til genåbning af turismen. Det vil sige, at for eksempel rejsende fra europæiske storbyer som London, Paris, Milano, Lissabon, Madrid, Bruxelles og Amsterdam, skal underlægge sig en obligatorisk test og karantæne ved ankomsten til Grækenland, sår grænserne genåbnes. Derimod slipper turister fra Tyskland og Norge med stikprøver.

Jyllands-Posten, lørdag, s. 6, 12; Politiken, lørdag, s. 7; Ekstra Bladet, lørdag, s. 13, 18; Berlingske, lørdag, s. 4-5, mandag, s. 3 (02.06.2020)



"Jeg ved ikke, hvorfor folk har et ønske om at fremstille os som usolidariske"

Flere aviser skriver i pinseweekenden om EU-Kommissionens forslag til en genopretningspakke og et nyt budget samt reaktionerne herpå. Hvis forslagene bliver til virkelighed, betyder det, at Danmark skal betale 2 milliarder kroner om året fra 2028 til en europæisk genopretningspakke. Det har Finansministeriet beregnet. Selvom flere prominente EU-personligheder har kritiseret Danmarks holdning til at skulle medfinansiere genopretningen, fastholder udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at Danmark er solidarisk. "Jeg ved ikke, hvorfor folk har et ønske om at fremstille os som usolidariske, for det er vi ikke. Vi er klar til at lave en stor fond, og så skal vi diskutere en rimelig måde at fordele de forpligtelser, der ligger i det," siger han til Politiken søndag. Ifølge planen skal EU-Kommissionen låne pengene på finansmarkederne og uddele dem til projekter, som skal genoprette de europæiske økonomier. Kofod nævner ikke, at Danmark vil få noget retur af budgettet, og Finansministeriet har endnu ikke beregnet hvor meget. EU-Kommissionen har dog opgjort, at gevinsten for EU's indre marked er langt større end budgetbidragene fra EU-landene. Det skriver Politiken søndag.



Politiken skriver lørdag, at den ikoniske politiker Daniel Cohn-Bendit giver Danmark og resten af den såkaldte "sparebande" massiv kritik. "Det er på tide, at vi siger til Holland og 'spareklubben', eller de nærige nationalister, som jeg kalder dem, at de ikke kan få både i pose og i sæk. Hollænderne, østrigerne, danskerne og svenskerne kan ikke både nyde godt af EU's indre marked og nægte at være solidariske i den situation, vi står i lige nu," udtaler han til den italienske avis Corriere della Sera. Kritikken kommer efter EU-Kommissionen onsdag fremlagde en plan for en genopretningspakke. En kommission, som har valgt at overhøre de "sparsommelige fire", som Danmark er en del af. Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, er ikke overrasket over Cohn-Bendits udtalelser. "Det er en typisk måde, venstrefløjen i EU reagerer på. Han (Cohn-Bendit, red.) fremstiller og ser på sagen meget, meget sort-hvidt. Cohn-Bendit har altid kritiseret Danmarks position, så det er ikke noget nyt," siger hun.



I Berlingske mandag kan man læse, at den italienske udenrigsminister Luigi Di Maios foreslår, at give italienerne skattelettelser via midler fra den europæiske genopretningsfond. "En vigtig del af fondens 750 milliarder euro vil gå til Italien, og det er oplagt, hvordan vi bør bruge dem: Til skattelettelser," skrev han på Facebook. Giovanni Orsina, politolog og lederskribent for den italienske avis La Stampa, mener, at Di Maios forsøger at få indenrigspolitisk gevinst og fremgang i meningsmålingerne med sine udtalelser. "Han taler ikke til danskerne, men til italienerne. Og jeg er bange for, at han ikke skænker den europæiske kontekst en tanke, selvom han er vores udenrigsminister", siger Giovanni Orsina til Berlingske.



Hans Kristian Skibby, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet lørdag blandt andet: "Det er jo rendyrket gakgak, at de danske skatteydere, via EU, skal medfinansiere og hæfte for 5600 milliarder danske kroner. [...] Italien har ikke mindre end 2452 tons massivt guld placeret i udenlandske banker til en dagsværdi af svimlende 660 milliarder kroner. Hvorfor skal de ikke bruge deres egne værdier, før de forventer nordisk finansiel støtte?"



I Berlingske lørdag kan man i et debatindlæg af Marlene Wind, EU-forsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet læse: "Den tyske Kansler Merkel og franske præsident Macrons forslag til fælles redningsfond og gældsstiftelse kaldes ligefrem et 'Hamilton moment', hvor der refereres til USA i 1790, hvor den amerikanske regering samlede alle de amerikanske staters gæld under sig. [...] Mange har især været overrasket over, at den tyske kansler fik hele sit konservative bagland med på et endeligt farvel til 'sparebanden'. [...] Nu står vi så med et Tyskland, der er vendt 180 grader i sin europapolitik. En genopretningsfond på 750 milliarder euro, som Kommissionen nåede op på i sit forslag, og pengene skal altså ikke kun gives som lån med skrappe betingelser, men også som investeringer uden tilbagebetaling til de lande, regioner og industrier, der har lidt mest under krisen. Baggrundtæppet er et forventet fald i væksten i EU på mellem syv og 15 procent. [...] Nogen beskriver det tysk-franske forslag med fællesgældshæftelse til en meget lav rente og lang løbetid, som første spæde skridt mod en finanspolitisk union. Det morsomme er så, at mange af dem, der bruger dette som et skræmmebillede, er de samme, som i årevis har kritiseret især eurogruppelandene, for netop ikke at turde tage netop dette skridt."



I Berlingske lørdag kan man læse en kommentar skrevet af Otto-Brøns-Petersen, økonomisk analysechef i tænketanken Cepos. Han skriver blandt andet: "Alvorlige kriser kan føre til store samfundsmæssige ændringer. Vil corona gøre det samme? Risikoen er umiddelbart størst i Den Europæiske Union, hvor krisen har sendt statsgælden skarpt i vejret. [...] Umiddelbart handler slagsmålet om at omfordele coronaregningen. Men grundlæggende er det endnu et slag i kampen om EUs sjæl. Hvad skal EU være for fremtiden? Et "fædrelandenes Europa" med fokus på opgaver, som giver en klar merværdi for alle lande? I økonomisk jargon er det "grænseoverskridende kollektive goder" såsom et indre marked, miljø og klima, handelspolitik og forbud mod konkurrerende statsstøtte. Eller en føderal statsdannelse med et betydeligt omfang af fordelingspolitik og fælles finanspolitik? [...] Den danske regering fortjener ros for sin modstand mod at lade EU omfordele landenes kriseregninger og mod Kommissionens udgiftspolitiske ambitioner. Det er derfra, at truslen mod EU-samarbejdet kommer. Men lad os få en åben, grundlæggende diskussion om, hvad vi skal med EU. Jeg foretrækker det klassiske samarbejde mellem nationer om grænseoverskridende kollektive goder."



Politiken bringer søndag et debatindlæg af Leonard Seabrooke, professor i international politisk økonomi og økonomisk sociologi ved CBS. Han skriver blandt andet: "Få styr på jeres økonomi, lyder budskabet fra EU-lande i nord til de kriseramte i syd. Det klinger hult, når strammerlande som Holland samtidig høster stort på at lade sig bruge som skattely. [...] Vi har set adskillige eksempler på, at EU-lande har udelukket virksomheder placeret i skattely uden for EU fra at få del i nationale hjælpepakker. [...] I Danmark er der dog først og fremmest tale om symbolpolitik, for kravet er blot, at ejerskabet for et selskab, der modtager hjælp, ikke må være placeret direkte i et skattelyland på EU's sorte liste. [...] Det fransk-tyske udspil om en 500 milliarder euro stor genoprettelsesfond har eksplicit fokus på at gøre fair beskatning i EU til en prioritet og slår bl.a. fast, at "effektiv minimumsbeskatning" og digital beskatning er nødvendigt. Det er vigtigere, end det måske kunne lyde, for det viser, at der er en eksplicit fransk-tysk støtte til OECD's tanker om en mere selvbevidst politik om at bekæmpe virksomheders skatteundgåelse. Europa-Kommissionens nye 'Next Generation EU'-forslag er åbenlyst ansporet af det fransk-tyske udspil. Også det repræsenterer en bevægelse mod en koordineret indsats for selskabsskatteadfærd."



Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Mikael Jalving, historiker og forfatter, hvor han blandt andet skriver: "Unionen, der var helt væk i de første måneder af coronakrisen, er tilbage. Nu med en chokdoktrin. [...] Danmark må føre en mere "udadvendt og offensiv" EU-politik, udtaler tidligere statsminister og Venstre-høvding Anders Fogh Rasmussen og advarer: "Man skal passe på, at Danmark ikke kommer til at stå som en navlebeskuende indadvendt nation". [...] Engang hed det, at EU-modstanden var sentimental og følelsesfuld. Nu har EU-tilhængerne overtaget det med følelserne og kan tilsyneladende ikke få nok af dem. [...] Sigende er det, at de fire selvstændige lande, der ikke ønsker, at coronakrisen skal bruges til at give EU-Kommissionen mere magt, end den allerede har, ved at indkræve og omfordele 500 milliarder euro, straks udråbes til en umoralsk ”sparebande” eller ”de fedtede fire”. Som jeg skrev i sidste uge: Man mærker de stores desperation og bliver forstemt."



Forfatter Jens Christian Grøndahl skriver i et debatindlæg på Altinget søndag blandt andet: "Europa er i dag et af de rigeste områder i verden. De europæiske velfærdsdemokratier er de mest avancerede samfund, historien har kendt. Så meget har vi vundet. Så meget er på spil, når vi nu står over for den gigantiske udfordring, det er at redde økonomien ud af den ødelæggende stilstand forårsaget af covid-19. [...] Og hvad der gælder for de svageste europæiske økonomier, kommer også til at gælde for Europa som politisk fællesskab. Hvis vi ikke selv vil investere i vores egen genopbygning, så træder Kina gerne til. På de skrevne og uskrevne betingelser, der nu engang vil komme til at gælde. [...] Der er nu udsigt til et udmarvende tovtrækkeri mellem de fire fornærede sparegrise på den ene side og EU-Kommissionen på den anden."

Politiken, lørdag, s. 9, søndag, s. 6, 16; Berlingske, lørdag, s. 4-5, 10, mandag, s. 12; Ekstra Bladet, lørdag, s. 17; Altinget, søndag (02.06.2020)



Prioritede historier



Nye tiltag skal sikre stabil forsyning af livsvigtig medicin

Grænsebomme og lukkede fabrikker under coronapandemien har påvirket medicinproduktionen og distributionen og flere EU-lande har rapporteret om knaphed på blandt andet nogle af de lægemidler, der bruges til patienter med covid-19. Det skriver Berlingske, mandag. I et brev fra EUs sundhedskommissær, Stella Kyriakides, sendt til store medicinalproducenter, fremgår det, at en række europæiske lande har knaphed på medicinforsyninger til brug på intensivafdelingerne. Brevet har det britiske medie Bureau of Investigative Journalism fået adgang til og delt med Berlingske. Herhjemme har der ikke været meldinger om forsyningsproblemer på medicin, men det kan godt ændre sig, efterhånden som epidemien trækker ud og måske blusser op, når stadigt mere af samfundet åbnes på ny. Derfor lægges der op til, at Danmark skal arbejde på at opbygge lagre af medicin, så der er en passende ”buffer” i tilfælde af mangelsituationer. ”Vi kan ikke udelukke mangelsituationer på sigt, for krisen er global. Derfor er opgaven prioriteret helt i top hos os,” siger Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz ifølge Berlingske. I EU arbejdes der også på at få gang i en koordineret indsats for at sikre, at der er medicin nok til de europæiske patienter under den nuværende krise og fremtidige pandemier. På dagsordenen er blandt andet fælles EU-indkøb af større partier af visse lægemidler, samt initiativer, som skal støtte en øget produktionskapacitet af lægemidler samt andre kritiske lægemidler, hvor der potentielt er risiko for forsyningsmangel. Det er også for at sikre, at EU ikke skal være så afhængige af produktion af medicin og vacciner i for eksempel Kina, Indien og andre lande uden for Europa, som kan skabe problemer under forskellige kriser og handelskrige.



Altinget bringer et debatindlæg af Betina Hagerup, direktør for Dansk Erhvervs markedsområder. Hun skriver blandt andet: ”Regeringen har netop annonceret en ny styrelse for samfundskritisk beredskab, der skal være med til at sikre at vores samfund har rigelighed af værnemidler, testkits og en robust infrastruktur, når en sundhedskrise rammer. Det er vigtigt med et stærkt fundament for at vores samfund kan køre videre trods en akut og overhængende sundhedsudfordring. […] Danmark bør arbejde for koordineret genindførsel af udbud i EU. I starten af april satte EU-Kommissionen i praksis udbudsprocedurerne ud af kraft på grund af covid-19. Derfor er der et behov for at man også på europæiske plan sikrer en tilbagevenden til normale udbud. Danmark kan gå forrest med at genetablere de almindelige udbudsprocedurer, men det er i sagens natur afgørende, at også andre EU-lande vender tilbage til normalen. Når lagersituationen er stabiliseret, er et suspenderet indre marked til skade for både patienter, sundhedspersonale og virksomheder. Dette gælder særligt for et land med en lille åben økonomi som Danmark. […] Derfor opfordrer Dansk Erhverv til at den nye styrelse for værnemidler fastholder det tætte samarbejde mellem de offentlige myndigheder og det private erhvervsliv for at sikre fortsat partnerskab om en effektiv opgaveløsning. Det har vi en fælles interesse i.”

Berlingske, mandag, s. 4-5; Altinget, mandag (02.06.2020)



Minister er dybt bekymret

Fredag meddelte USA's præsident, Donald Trump, at hans land vil trække støtten til Verdenssundhedsorganisationen WHO. ”Jeg må sige, at udmeldingerne fra USA, som er WHO's største donor, er dybt bekymrende. Her midt i en global pandemi har vi brug for et stærkt, aktivt og effektivt WHO. Det bidrager den nuværende debat desværre ikke til,” udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en skriftlig kommentar ifølge B.T. og Berlingske. Lørdag opfordrede EU Donald Trump til at genoverveje beslutningen om at trække sig ud af WHO. ”I lyset af den globale trussel er tiden nu til at forbedre samarbejdet og de fælles beslutninger. Handlinger, der svækker internationale resultater, skal undgås,” sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's udenrigschef, Josep Borrell, i en erklæring. Jyllands-Posten skriver, at Trump ikke forklarede fredag, hvorfor han handlede nu frem for at afvente sin egen deadline, men det kan meget vel øge mistanken i vestlige hovedstæder om, at USA's krav reelt var et røgslør for et politisk motiveret brud med WHO. Kritikken over beslutningen er haglet ned fra kommentatorer og sundhedseksperter, hvorimod præsidentens egne støtter har været overraskende tavse. Max Boot, en Trump-kritisk republikansk kommentator for Washington Post, skrev på Twitter, at en udmelding fra WHO midt under en pandemi er ”en geopolitisk parallel til at bruge klorin som medicin mod coronavirussen.” John Swartzberg, ekspert i smitsomme sygdomme ved University of California i Berkeley, er endnu mere kritisk: ”Det er noget af det mest uansvarlige, jeg kan forestille mig, midt under en pandemi, der per definition er verdensomspændende og derfor ikke kan løses af noget land alene.” Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group med speciale i politiske risikoanalyser, tweetede ”Stupid” og bemærkede også, at sådan et skridt kun vil ”give Kina mere indflydelse, mens verden kæmper for at finde en vaccine”. Flere eksperter vurderer til radiostationen NPR, at det er tvivlsomt, hvorvidt Trump reelt har magt til at melde USA ud af WHO uden Kongressens opbakning. ”Det er hans juridiske rådgiveres opgave at informere præsidenten om hans autoritet. Enten bliver han givet dårlig rådgivning, eller også lytter han ikke,” siger Kelley Lee, en professor i offentlig sundhed ved Simon Fraser University i Vancouver.

B.T., mandag, s. 11; Berlingske, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, s. 14 (02.06.2020)



Trumps opgør med Twitter

Den amerikanske præsident Donald Trump er gået til angreb på det sociale medie Twitter. Han mener, at Twitter gør sig til overdommer over andres politiske ytringer. Da Trump på Twitter hævdede, at brevstemmer fører til ”omfattende valgsvindel”, klistrede Twitter et faktatjek på opslaget og i fredags satte Twitter et advarselsskilt på et præsidentielt tweet, fordi det ifølge det sociale medie ”forherliger vold”. Natten til fredag dansk tid underskrev Trump et dekret, der skal svække de juridiske mekanismer, der hidtil har beskyttet de sociale medier mod regulering, nemlig den såkaldte ”Section 230”. Til efteråret ventes EU-Kommissionen at fremlægge en lovpakke, der vil indskærpe techgiganternes ansvar og krav. På den modsatte side af debatten lyder det, at mere regulering er en risikabel kurs. Det er ikke kun techfirmaerne, men også ytringsfrihedsforkæmpere, der frygter, at en større statslig regulering vil indsnævre rammerne for den frie debat. Det er netop, hvad kritikere frygter, at Trumps indgreb vil gøre - i ytringsfrihedens navn, skriver Berlingske. Trumps dekret er dog kun første skridt i en lang juridisk proces, der vil blive udfordret ved de amerikanske domstole og af landets lovgivere. Processen kan tage så lang tid, at ændringer først kan træde i kraft efter præsidentvalget til november.



Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Det er en af sine flittigste og mest fulgte brugere, som Twitter nu har besluttet at lægge sig ud med. For første gang har it-selskabet valgt at foretage et faktatjek af et tweet fra præsidenten, hvori han afviser at lade efterårets præsidentvalg og myriader af andre nationale, regionale og lokale valg afholde via brevafstemninger, hvilket flere har foreslået med henvisning til coronakrisen. […] Det er en mægtig fjende, som Twitter dermed skaber sig, og bedre bliver det ikke af, at selskabet fredag stemplede endnu et tweet fra præsidenten som en overtrædelse af reglerne om at ”glorificere vold” - i dette tilfælde i forbindelse med urolighederne i Minneapolis. […] Baggrunden er ikke køn, men det er glædeligt, at den amerikanske regering endelig tager sig sammen til at foretage et kritisk eftersyn af de ansvarsfri internetselskaber, der hævder ikke at kunne overvåge hundrede millioner af daglige tweets og opslag, men ikke har problemer med at fjerne billeder af kvindebryster. Undtagelsen, der forhindrer erstatningssager, bør ophæves snarest muligt. EU-kommissær Margrethe Vestager vil gerne pålægge de sociale medier et redaktøransvar, men det forudsætter, at Facebook, Twitter, m.fl. erkender, at de har et ansvar. […] Facebook forsøger sig nu med et ”Oversight Board” med blandt andet forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, der skal føre tilsyn med selskabets håndtering af kontroversielt indhold. Den form for selvjustits er utroværdig og derfor værdiløs.”



Med Overskriften: ”Trump vs. Twitter” skriver Politiken blandt andet i sin leder mandag: ”Det tog alt, alt for længe. Men efter tusinder usande, hadefulde og bevidst manipulerende tweets besluttede Twitter denne uge at gribe ind over for dets allermest magtfulde bruger: USA's præsident, Donald Trump. […] Twitters handlinger er på enhver måde rosværdige, men også alt for lidt og alt for sent. For ja, det er fuldkommen rigtigt, at Twitter anerkender sit ansvar for indholdet på dets platform. Sådan er det for normale medier, og sådan må det naturligvis også være for sociale medier. Men det kan naturligvis ikke bare gælde for Trump, eller hvem Twitter nu finder det rimeligt af faktatjekke. Reglerne må være ens for alle og ikke noget, som Twitter selv bestemmer fra gang til gang. Derfor er det ironisk nok den helt rigtige vej, som Trump nu går i sit raseri. Torsdag underskrev han en ordre om, at sociale medier som Twitter og Facebook fremover kan pålægges indholdsansvar for det, der publiceres på deres platforme. Trump gjorde det for at straffe Twitter for at have formastet sig til at have påpeget nogle af hans løgne og opfordringer til uro. Men effekten kan blive, at sociale medier langt om længe får det indholdsansvar, de for længst skulle have haft. […] Skal ansvarsmodellen for sociale medier være helt den samme som for ældre medier såsom aviser og tv? Måske ikke. Men medier har altid været reguleret, og hvis reglerne ikke passer til en ny medievirkelighed, må de selvfølgelig ændres. At de er globale virksomheder understreger kun behovet for international regulering. Med Trumps tiltag er USA på vej. EU og Danmark bevæger sig i samme retning. Det er på høje tid.”

Berlingske, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, mandag, s. 20; Politiken, mandag, s. 1 (02.06.2020)



Beskæftigelse, vækst og investeringer



Eksporten efter corona bliver en gyser

Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, og Kirstine Damkjær, administrerende direktør i EKF, skriver i et debatindlæg i Børsen tirsdag blandt andet: "Nedgang for den globale økonomi og øget protektionisme skaber stor bekymring hos danske eksportører. [...] Ifølge vores beregninger, der er baseret på IMF's seneste økonomiske vækstskøn for den globale økonomi, kigger danske eksportvirksomheder ind i en nedgang i deres afsætning af varer og tjenester i udlandet på 175 milliarder kroner i 2020. Det svarer til 13 procent af den samlede danske eksport og udgør et svimlende beløb. [...] Det er ikke til at vide i dag, om USA vil slå ind på en mere kompromissøgende handelspolitik i forhold til Kina og EU i lyset af coronakrisen, ligesom det er uvist, om EU-lande vil være lige interesserede i at bevare EU som et frihandelsområde. [...] . Nu gælder det om, at de 27 EU-lande gør det samme, så der opstår en fornyet tro i Europa - og også hos danske eksportører - på, at der findes en køber i den anden ende."

Børsen, tirsdag, s. 4 (02.06.2020)



Det digitale indre marked



Huawei-direktør: Vi truede ikke Danmark, vi påpegede bare det åbenlyse

USA har erklæret krig mod selskabet Huawei, som har siddet solidt på tronen som verdens mest dominerende leverandør af teleudstyr. I Danmark bliver man, ligesom andre virksomheder og regeringer verden over, tvunget til at vælge side. Berlingske har fået aktindsigt i nogle breve, som Huawei har skrevet direkte til statsminister Mette Frederiksen (S) og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). I et af brevene advarer Huawei, at hvis selskabet kommer i knibe på det danske marked, vil andre kinesiske virksomheders lyst til at investere i Danmark blive "alvorligt påvirket". Huaweis direktør for Central- og Østeuropa og Norden, Kenneth Fredriksen, afviser, at brevet skal opfattes som en trussel. "Det er absolut ikke ment som en trussel. Og hvis det opfattes som en trussel, så har vi udtrykt os klodset. Når det er sagt, så er det åbenlyst, at andre kinesiske selskaber selvfølgelig holder øje med, hvordan det går os - på helt samme måde som danske virksomheder holder øje med, hvordan Mærsk og ISS bliver behandlet. Det var bare det, vi ville påpege: at der vil være en signaleffekt, hvis man går efter os," siger han.

Politiken, tirsdag, s. 12 (02.06.2020)



Syngende lussing til Vestager kan udløse telefusion i Danmark

EU-domstol underkender konkurrencekommissær Margrethe Vestagers nej til britisk milliardfusion mellem to teleselskaber. Teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, mener, at det er en "syngende lussing" til kommissæren og siger, at det kan puste nyt liv i en fusion mellem Telenor og Telia i Danmark. "Denne sag er skelsættende, og dommen kan ikke være klarere. Det er en syngende lussing til Vestagers folk - et nederlag uden sidestykke. Dommen er meget, meget pinlig læsning. Den siger direkte, at der ikke er dokumentation for Margrethe Vestagers påstande om, at en fusion mellem de to selskaber vil give stigende priser, skade investeringerne og minimere konkurrencen," siger John Strand og fortsætter: "Der skulle helt klart være mulighed for, at Telia-Telenor-fusionen kan genoplives, men det kunne også være, at vi så en anden konstellation, som inkluderer fiberselskaberne og/eller teleselskabet 3. Det danske telemarked har været fastlåst, siden Telia-Telenor-fusionen faldt til gulvet."

Berlingske, tirsdag, s. 10 (02.06.2020)



Finansielle anliggender



Hvad er gæld egentlig?

Corona har fået verdens lande til at forgælde sig i et tempo, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig, skriver europakorrespondent Christian Bennike i Information lørdag. Information vil i en ny serie undersøge, hvad gæld er. Christian Bennike skriver blandt andet: ”Det føles, som om corona er ved at forandre vores forestilling om penge og gæld. I Storbritannien laver centralbanken også digitale penge, og den sender dem direkte videre til regeringen, som bruger dem på hjælpepakker til befolkningen. Den Europæiske Centralbank opkøber også privat og statslig gæld for milliarder. Så nu har jeg besluttet mig for at undersøge det: Hvad vil det overhovedet sige at have gæld - økonomisk, politisk og kulturelt? Og skal gæld altid betales tilbage?” […] For to uger siden stod jeg i mit køkken og ristede brød til frokost, mens jeg var med på et gruppeopkald, som Margrethe Vestager holdt for de danske journalister i Bruxelles. Vi fik hver et par minutter til at stille spørgsmål, og da det var min tur, satte jeg mig ned på en stol med min kaffe og læste et citat højt af noget, som Vestager selv havde sagt i 2012, da hun var indenrigs- og økonomiminister: ”Min grundholdning er, at hvert land selv må tage ansvar for sin finanspolitik og for, at dets gæld bliver betalt tilbage. Jeg er generelt skeptisk over for initiativer, der svækker incitamenter til at føre en sund og holdbar finanspolitik, idet sunde offentlige finanser er en forudsætning for stabil og holdbar vækst.” Nu er Vestager næstformand i Europa-Kommissionen. Hun er tilhænger af fælles EU-gæld. Hvad har fået hende til at ændre holdning, ville jeg vide? ”Det her (coronakrisen, red.) er noget helt andet end finanskrisen, og derfor er der brug for noget andet,” svarede Margrethe Vestager. ”Vi er i en krise, som ikke er bibragt os af, at nogen kunne have gjort noget andet - kunne have ført en mere ansvarlig politik. Den er kommet udefra, den er uden for vores kontrol,” sagde hun. […] Selv den tyske kansler Angela Merkel er gået med til det, som hun absolut ikke ville gå med til under eurokrisen i 2011: at EU optager fælles gæld, som kan fordeles til de lande, der er hårdest ramt. Og onsdag kunne Europa-Kommissions formand, Ursula von der Leyen, så fremlægge en historisk plan: Kommissionen vil optage fælles lån for 750 milliarder euro på vegne af alle 27 EU-lande. 500 milliarder af dem skal uddeles som tilskud til de lande, som er hårdest ramt af corona. […] Hvis vi nu skal slutte, hvor vi begyndte, så er det, som om coronakrisen har givet os et glimt af et nyt syn på gæld. Det er blevet tydeligt, at gæld ikke kun handler om moral og økonomi, men også om politik, kultur og magt.”

Information, lørdag, s. 10-13 (02.06.2020)



Laveste inflation i fire år sendte renten ned

Fredag blev obligationsmarkedet præget af små rentefald efter inflationstal viste den mest afdæmpede prisstigningstakt i fire år. Det indikerer ifølge makroanalytiker i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel, at Den Europæiske Centralbank (ECB), kan få behov for at lempe pengepolitikken ved at øge opkøbene af obligationer i markedet. Eftermiddagens amerikanske nøgletal tegnede et dystert billede af den økonomiske udvikling og medvirkede til at holde renterne nede.

Børsen, tirsdag, s. 29 (02.06.2020)



Institutionelle anliggender



Briterne raser over EU’s fiskeristrategi

En ny brexit-deadline rykker tæt på, mens briternes frustration vokser over EU, der vil binde fiskeriet sammen med den samlede handelsaftale, skriver Jyllands-Posten, søndag. Onsdag havde David Frost et virtuelt møde med en række politikere i London for at briefe dem om udviklingen i forhandlingerne med EU om en ny handelsaftale og han var ikke positiv, da han synes, det går alt for trægt. ”Jeg begynder at tro, at vi nok ikke når at lave en aftale før den 30. juni. Vi anser ikke fiskeriet som noget, der handles med i forhold til andre dele af forhandlingerne. Der vil ske noget vigtigt med udgangen af 2020; nemlig at vi igen får den fulde kontrol over vores egne farvande. EU skal komme til en erkendelse af, at der er et stort europæisk land, som ikke længere ønsker at være en del af EU's struktur,” lød det fra David Frost. Briterne ønsker en aftale i stil med den, Norge har med EU, hvor der hvert år forhandles om kvoter, men EU vil derimod have en flerårig fiskeriaftale for at kunne give danske, hollandske, belgiske og franske fiskere vished om deres muligheder og investeringsbehov flere år frem i tiden. EU's krav om en flerårige aftale fik Frost til at konstatere, at ”det er lidt mærkeligt, at man på alle andre forhandlingsområder siger, at vi står i en helt ny situation, men netop på fiskeriet ønsker man status quo”. EU-siden er bekymret for, at det kan blive svært at få tilstrækkelig adgang til britisk farvand, hvis man ikke samtidig kan presse briterne på deres mulighed for at få adgang til det europæiske marked og derudover har både EU's chefforhandler, Michel Barnier, og europæiske regeringer lovet fiskerne, at de ikke bliver ladt i stikken i forhandlingerne. David Frost har i et åbent brev kaldt EU's foreløbige tilbud om en handelsaftale for ”en aftale af lav kvalitet, der ikke er et tilbud om en fair aftale mellem to tætte økonomiske partnere. Der er tale om en helt uset EU-overvågning af vores lovgivning og institutioner.” Den kommende uges forhandlinger er efter den officielle plan de sidste, inden EU's regeringschefer mødes senere i juni, hvor de skal diskutere fremdriften i forhandlingerne.

Jyllands-Posten, søndag, s. 18 (02.06.2020)



Danmarks udenrigspolitik skal gentænkes

I Signatur i Politiken lørdag skriver kronikredaktør Marcus Rubin blandt andet: ”Kombinationen af Brexit og valget af Trump har ændret alt for Danmark. Vores udenrigspolitik må gentænkes helt fra grunden. […] Beslutningen om at optage fælles EU-gæld for at give direkte støtte til de hårdest ramte lande i forbindelse med coronakrisen er et enormt skridt i retning af en meget mere føderal union. […] Men rykket i retning af mere EU og mere føderalisme er også en bivirkning af Brexit. Havde Storbritannien stadig været medlem af EU, ville de med stor sikkerhed have været arg modstander af ideen og sat en kæp i hjulet. Men briterne er ude, Union Jack hænger ikke længere foran Berlaymont-bygningen i Bruxelles, og dermed er hele den politiske dynamik forandret. Det er en enorm ændring, ikke mindst for Danmark, der i årtier har ligget i læ af briterne, når det gjaldt om at stoppe eller forsinke den politiske integration i EU. […] Og ikke nok med, at den danske EU-politik skal gentænkes fra grunden. Det samme gælder vores overordnede udenrigspolitik og dens faste forankring i forholdet til USA. Efter mere end tre år med Donald Trump ved roret er det blevet isnende klart, at de mere end syv årtier, hvor den danske sikkerhedspolitik har været deponeret i Pentagon, hastigt er ved at rinde ud. Det er helt grundlæggende uansvarligt at satse hele butikken og landets sikkerhed på en supermagt, der er i dyb politisk krise og ikke er i stand til at agere global leder. […] EU er ved at speede integrationen op - USA er ikke længere den sikre støtte, det engang var. Så hvad skal Danmark gøre? Svaret burde grundlæggende give sig selv. Geografi er skæbne, og vi ligger i Europa. Lad os dog droppe vores forældede forbehold og langt om længe gå helhjertet ind i EU. Det er den bedste måde at sikre vores lille land på i en urolig tid.”

Politiken, lørdag, s. 7 (02.06.2020)



EU satser på pengekassens overtalelsesevne

EU har i flere år først venligt, siden truende, krævet at både Ungarn og Polen overholder retsstatens principper. Nu vil Bruxelles ramme de to lande, hvor det gør ondt, og skære gevaldigt i EU-støtten, men måske er det for sent, skriver Jyllands-Posten søndag. Både Polen og Ungarn hører til de EU-medlemmer, der modtager mest i EU-støtte og nu har EU-Kommissionen foreslået, at EU-lande med kvalificeret flertal skal kunne straffe hinanden økonomisk, hvis de ikke lever op til retsstatsprincippet. Hidtil har Budapest og Warszawa kunnet redde hinandens skind ved at blokere forslag, fordi der blev krævet enstemmighed, men ved at indføre en regel om kvalificeret flertal skal det blive lettere at fratage et land EU-støtte, hvis det ikke lever op til retsstatens principper. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bakker op om forslaget. ”Vi skal vi bruge alle redskaber til at sikre, at retsstatsprincipper overholdes i EU. Det gælder også muligheden for at lade krænkelserne af de her retsstatsprincipper få økonomiske konsekvenser,” siger ministeren, som dog understreger, at ”forslaget også skal respektere EU-retten og det pågældende lands retssikkerhed.” Nic Milan, der er ekspert i blandt andet Ungarn og Polen hos tænketanken Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik, mener ikke, at EU's seneste plan har nogen gang på jord. ”Når det kommer til stykket, skal du under alle omstændigheder have premierministrene i Polen og Ungarn til at sige ja til budgettet. Og her under coronakrisen, hvor det er af afgørende betydning for EU at få budgettet og coronahjælpen vedtaget, er der ingen politisk vilje til at gå videre med sager om respekt for retsstaten,” siger Milan Nic og fortsætter: ”Der er ingen politisk vilje til at gennemføre det, fordi man har brug for disse lande til at godkende meget vigtigere ting. Presset imod dem kunne være blevet brugt for fem år siden, men det gjorde man ikke.”

Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17 (02.06.2020)



Efter et år i Bruxelles: ”Jeg skal nok selv bestemme, hvad jeg stemmer for”

Europaparlamentariker for Venstre Søren Gade har været et år i Bruxelles. Han blev valgt på et program af EU-skepsis og jysk snusfornuft, og et år senere frygter Søren Gade stadig for en union, der vil æde sig ind på det danske velfærdssamfund. Ved flere lejligheder i Europa-Parlamentet har Søren Gade demonstreret, at egenrådigheden er rykket med til Bruxelles: Først stemte han blankt, da Europa-Parlamentet sidste sommer skulle godkende Ursula von der Leyen som kommissionsformand, siden stemte han atter blankt, da det var tyskerens samlede kommission, som skulle godkendes. ”Det kan ikke nytte noget, at man siger ét derhjemme og så går ned i Bruxelles og stemmer noget andet. Med al respekt: Jeg skal nok selv bestemme, hvad jeg stemmer for,” siger Søren Gade. Han understreger dog, at EU kan meget, måske også mere end han faktisk havde forventet på forhånd, inden han blev valgt i Europa-Parlamentet. ”Det er jo lidt indviklet i samspillet mellem Rådet, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg forstod det helt,” siger Søren Gade og fortsætter: ”Men jeg er faktisk overrasket over, hvor godt det virker. Parlamentet får flyttet nogle diskussioner, og undervejs har man de her trilogforhandlinger, hvor man hugger en hæl og klipper en tå. Det er ikke sådan helt Anders And-agtigt for mig.” Han mener, at de positive EU-partier i Danmark bør sætte sig sammen og lave værnsregler for at beskytte det danske velfærdssamfund. ”Det er sagt i respekt for EU, for vi kan ikke undvære det,” understreger Søren Gade, men fortsætter: ”Derfor er det til at græde over, når EU bevæger sig ind på områder, de ikke har indflydelse på.”

Berlingske, mandag, s. 14-15 (02.06.2020)



Kom tilbage, soldat fra England

I Groft sagt i Berlingske lørdag skriver Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet: ”Groft sagt er allerede begyndt at savne Storbritanniens aktive deltagelse i EUs beslutningsproces noget så gebommerligt. Vi mangler den britiske proportionssans, markedsorienterethed og snusfornuft, når de mellemeuropæiske medlemslande disker op med fantasimilliarder i euro anvendt på politiske redningspakker, selv om løsninger via markedet nok kunne klare det meste. Vi savner det velkendte britiske grus i EUs monstermaskineri, når EU-politikerne går amok med alle de ofte sete uheldige bivirkninger, som mange gange overgår sygdommens smerte. Tilbage har vi blot de fire ædruelige lande - Danmark, Sverige, Holland og Østrig - der som de sidste spartanere under slaget ved Thermopylæ kæmper en heroisk kamp mod alle odds. Albion, vil du ikke nok genoverveje sagen?”

Berlingske, lørdag, s. 2 (02.06.2020)



Nervegas om gasledning

En veritabel nervekamp mellem USA og Rusland udspiller sig lige nu på kanten af dansk farvand, skriver Berlingske lørdag. Det russiske skib ’Akademik Tjerskij’ er sejlet halvvejs rundt om Jorden for at nå Østersøen og ligger nu i havn i Tyskland, men hvis det kommer ind i dansk farvand for at færdiggøre gasledningen Nord Stream 2, truer USA Rusland med hidtil usete sanktioner. ”Hvis Gazprom bruger ’Akademik Tjerskij’ til at færdiggøre Nord Stream 2-rørledningen, må og vil præsidenten pålægge Gazprom lammende sanktioner,” sagde Ted Cruz ifølge Financial Times. For USA handler det om både politik og økonomi. Amerikanerne vil sikre, at EU ikke bliver yderligere energipolitisk afhængig af Rusland, og at Rusland ikke kan bruge den nye gasledning til at øge presset på Ukraine, der hidtil har været det vigtigste transitland for russisk gas til EU. Derudover vil USA gerne sælge sin egen flydende naturgas, LNG, til EU. Indtil videre har USA holdt sig fra at gå direkte efter de russiske energigiganter af frygt for, hvad det kan få af konsekvenser for resten af energimarkedet og samtidig har EU og især Tyskland lagt stærkt pres på USA for at holde sig ude af europæisk energipolitik.

Berlingske, lørdag, s. 18 (02.06.2020)



Tillid er afgørende for at klare coronakrisen

Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med den amerikanske prisbelønnede forfatter og skribent, Anne Applebaum. ”Noget af det, jeg finder allermest interessant, er de måder, hvorpå forskellige lande har klaret krisen. Vi ser, at lande, der succesfuldt har reageret hurtigt og holdt smitten nede, først og fremmest er kendetegnet ved en høj grad af tillid: både indbyggerne imellem og til det politiske system og myndighederne. Og det gælder både for en række asiatiske og europæiske lande. Omvendt har lande med lav tiltro til det politiske system og høj grad af polarisering klaret sig dårligere. Se bare på USA, Rusland og Brasilien,” siger Applebaum. Særligt i krisens begyndelse er Bruxelles blevet mødt med beskyldninger om, at EU nu endegyldigt har vist sig ude af stand til at håndtere grænseoverskridende kriser, men den kritik køber Anne Applebaum ikke. ”Faktisk har jeg netop talt i telefon med en udenrigsminister fra et af de hårdest ramte eurolande, og han forklarede det meget fint: I begyndelsen af krisen var EU hjælpeløs, blandt andet fordi man ikke har myndighed på sundhedsområdet. Men nu, hvor håndteringen i højere grad er et økonomisk anliggende, mente han, at EU i løbet af de seneste fire uger havde udrettet mere, end man formåede i løbet af de første fire år efter finanskrisen i 2008,” siger hun og fortsætter: ”Min oplevelse er, at der særligt blandt eurolandene er en stærk ambition om, at EU skal være udgangspunktet for nogle af de kollektive svar, der er nødvendige i en krise som den, vi befinder os i. Men samtidig er man nødt til at holde sig for øje, at der er sluppet nogle meget stærke kræfter løs med den her krise. Jeg håber, covid-19 understreger behovet for videnskab, rationelle beslutninger og stærke, demokratiske institutioner - det er bare ikke givet, at det er sådan, det bliver.”

Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (02.06.2020)



Interne anliggender



I statsministerens skygge: Hvem tegner udenrigspolitikken i Danmark