Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Brexit nærmer sig
Med kun fem uger tilbage til Brexit-dagen den 29. marts risikerer Storbritannien at stå uden handelsaftaler med en lang række lande uden for EU. Jyllands-Posten skriver lørdag, at det kan koste samhandel for milliarder af pund, og samtidig giver det alvorlige problemer for et af brexitfløjens økonomiske hovedargumenter for at forlade EU. Storbritannien nyder i dag godt af 40 handelsaftaler, som EU har indgået, og som ophæver told og andre restriktioner over for i alt 70 forskellige lande og selvstyreområder i blandt andet Asien, Afrika og Mellemøsten. Både før og efter folkeafstemningen om EU har Brexit-tilhængerne ment, at et uafhængigt Storbritannien kunne få langt bedre handelsaftaler med resten af verden end dem, EU har, samt at Brexit ville øge briternes velstand. Ifølge Jyllands-Posten er der på nuværende tidspunkt kun kun indgået 6 af de 40 aftaler.  På nuværende tidspunkt vil briterne ikke gøre aftalerne bedre, men bare efterligne EU's aftaler, så handlen kan fortsætte som nu, og britiske varer ikke pludselig skal belægges med told. I tilfælde af et "no deal"-Brexit træder den nye virkelighed i kraft allerede i slutningen af marts. Jyllands-Posten lørdag skriver at ifølge en rapport fra Underhusets handelsudvalg vil handlen ”helt sikkert ikke forsvinde” uden handelsaftaler. Men i nogle lande kan den blive reduceret med 30 procent og det tab risikerer at komme oven i, at handlen med briternes største handelspartner, EU, også rammes af Brexit. Alan Winters, professor på University of Sussex og direktør for ekspertgruppen UK Trade Policy Observatory udtaler til Jyllands-Posten at andre lande gerne vil vente med at lave en aftale med briterne, til de kender Storbritanniens fremtidige forhold til EU. Landene risikerer dermed at stå uden en handelsaftale med briterne ved et "no deal"- Brexit den 29. marts, men den risiko er mange af dem parate til at løbe, siger Alan Winters. ”Hvis det bliver den 1. april, og vi virkelig har forladt EU uden en aftale, vil Storbritannien stå endnu svagere,” udtaler Winters. Journalist Simone Scheuer-Hansen skriver i et debatindlæg i Politiken søndag, at de danske EU- politikere frygter Brexit, men glæder sig over, at ingen reelt ønsker en dansk EU-exit. De færreste europaparlamentarikere ønsker en hård grænse mellem Nordirland og Irland. Men den er uundgåelig, hvis Storbritannien træder endeligt ud af toldunionen 29. marts, mener europaparlamentariker Morten Løkkegaard som siger: ”Skal briterne acceptere en backstopper, indebærer det også, at de accepterer, at Nordirland får særstatus. Og det vil briterne aldrig finde sig i. Og derfor er de fanget af deres egen åndssvage retorik og deres egne åndssvage beslutninger. Det er tragedien i det. Det betyder, at verdens ældste union, Storbritannien, i realiteten ophører med at eksistere. Det ville være historiens blodige ironi, at den eneste union, som Brexiteers fik smadret, var deres egen.” En ny undersøgelse afliver myten om, at briternes beslutning om at forlade EU var drevet af særlige britiske holdninger til national identitet og skepsis over for fremmede. Ifølge ny stor undersøgelse fra det anerkendte amerikanske forskningsinstitut Pew Research Center, som har udspurgt 56.000 voksne i 34 lande fra 2015 til 2017 om deres opfattelser af national identitet og religiøse mindretal viser, at 57 procent af briterne mener, at det er vigtigt at have en familiebaggrund i sit eget land for at dele landets værdier. Men den samme stærke nationale identitet går igen i resten af Europa, hvor 62 procent har denne holdning. "En af myterne om Brexitafstemningen er, at resultatet var drevet af særlige britiske faktorer. Undersøgelser som denne viser, hvor misvisende den fortolkning er. Undersøgelsen viser også, at mange af de bekymringer, som gav euro-skepsissen medvind, også findes i mange andre europæiske stater," siger statskundskabsprofessor Matthew Goodwin fra University of Kent til Kristeligt Dagblad mandag. Tallene overrasker ikke professor i religionssociologi Linda Woodhead fra Lancaster University. Hun har et bud på, hvorfor briterne valgte Brexit, selvom de generelt deler værdier med europæerne på den anden side af Den Engelske Kanal: ” Storbritannien er et af de få, hvis ikke det eneste land i Europa, som ikke har en stor og voksende stærkt højreorienteret politisk bevægelse. […] Tanken om, at Brexit udelukkende er baseret på idéen om at være noget helt særligt, fremmedhad eller racisme er forkert. Der er mange grunde til, at flertallet af briterne stemte for at forlade EU, og den vigtigste er ikke overraskende en stor utilfredshed med EU,” siger Linda Woodhead.

I Groft Sagt i Berlingske skrives der også om Brexit. Avisen skriver blandt andet: ”Realiteterne tårner sig op forud for Brexit. De, der fik briterne til at stemme for et Brexit, er nu ved at forlade den stolte ø. De arbejdede hårdt for den rigtige beslutning og forudså, at Storbritannien igen ville vinde fordums storhed tilbage, når de forlod EUs massive bureaukrati, der dog er mindre end Københavns Kommunes. Den seneste og rigeste, Sir Jim Ratcliffe, er nu på vej til skattely i Monaco, hvilket vil koste briterne 34 milliarder kroner i tabt skat. Han følger efter James Dyson, John Cleese og Jacob Rees-Mogg, der drager ud i verden eller til EU.”

Hvordan udmeldelsen fra EU konkret kommer til at foregå, mangler stadig at blive afklaret. Premierminister Theresa May har netop slået fast at en afgørende afstemning i Underhuset om briternes afsked med EU ikke bliver afholdt i denne uge. Den britiske regeringschef lover dog, at det bliver senest 12. marts, når der blot er 17 dage til den formelle skilsmissedag - hvis den altså holder. Flere medier skriver at May søndag deltager i et topmøde mellem EU og Den Arabiske Liga i Sharm el-Sheikh. Inden det historiske topmøde mødes hun med EU-præsident Donald Tusk. Målet er at sikre sig ændringer eller tilføjelser til skilsmisseaftalen, så den kan få det britiske parlaments accept.  Det skriver Berlingske mandag. Underhuset har tidligere har afvist Mays aftale, og EU-landene har stået fast på, at de ikke vil genåbne selve aftalen. Ekstra Bladet skriver mandag, at Labours talsperson for Brexit, Keir Starmer, har beskyldt May for helt bevidst at lade tiden løbe ud, så medlemmerne af Underhuset føler sig pressede til at støtte hendes aftale for at undgå en papirløs afsked. Hverken Storbritannien eller EU har interesse i en skilsmisse uden aftale, og Donald Tusk har også presset på for en forlængelse.
Kilder: Berlingske mandag, s. 6, 28; Ekstra Bladet mandag, s. 12; Kristeligt Dagblad mandag, s. 4; B.T. Metro mandag, s. 6; Politiken søndag, s. 7; Jyllands-Posten lørdag, s. 1,12-13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Bistand skaber uro i Venezuela
Flere medier skriver om den politiske magtkamp i Venezuela. Politiken mandag skriver, at oppositionslederen Juan Guaidó og hans allierede måtte se sig slået af Venezuelas præsident Maduro og hans regering, da militæret forblev loyal mod styret og forhindrede nødhjælpen i at krydse grænsen. Venezuelas oppositionsleder Juan Guaidó spillede højt spil og tabte, da han lørdag stod i spidsen for et stort anlagt forsøg på at hente nødhjælp over grænserne fra både Colombia og Brasilien. I stedet endte dagen med utallige voldelige sammenstød, tåregas, hundredvis af sårede og mindst seks døde. Nødhjælpen ses som en amerikansk intervention i Venezuela. I den amerikanske ledelse sidder adskillige høge, der gerne ser en militær løsning. EU, derimod, anerkender ganske vist Guaid6 og er enig i de økonomiske sanktioner, som Donald Trumps regering har indført mod Venezuela, men i Bruxelles afviser man en militær intervention som vejen frem. 
I Information lørdag skriver Luis Almagro, generalsekretær i samarbejdsorganisationen Organisationen af Amerikanske Stater, i et debatindlæg blandt andet: ”Det venezuelanske diktatur er det mest klare eksempel på et forbryderisk regime, der har smadret retsstaten, de demokratiske institutioner og frarøvet befolkningen dens rettigheder, hvilket gør landet til det mest uretfærdige i den vestlige verden. Regimet støttes fortsat af lande som Nicaragua og Cuba, der begge afhænger af økonomisk støtte fra Venezuela, samt af Kina og Rusland, der har deres egne geopolitiske interesser i Latinamerika at pleje. På den anden side over for regimet står så Juan Guaidó - ikke alene, men i spidsen for en venezuelansk opposition, der støttes af USA, Canada, store dele af EU og en lang række andre lande verden over. Oppositionen hævder, den vil genindføre demokratiet og sikre retsstaten og kræver derfor, at der som det første afholdes et frit og fair præsidentvalg - garanteret via internationale observatører.” 
Information mandag skriver, at bistanden fra i første omgang USA og senere en række EU-lande og latinamerikanske lande har været opbevaret på lagre på grænsebroen i to uger. 
Midt på ugen har Venezuelas præsident Nicolás Maduro meddelt, at der er ankommet 300 ton russiskstøttet bistand til hovedstaden Caracas. Der er tilsyneladende ikke mangel på velvillighed til at støtte Venezuela i landets humanitære krise. Men i landets politiske krise betyder det alt, hvor hjælpen kommer fra, og den socialistiske præsident har ikke tænkt sig at tillade nødhjælp med mærkatet USAID. Kristeligt Dagblad lørdag fortæller, at ifølge den selvudråbte, fungerende præsident, Juan Guaidó, er der 600.000 frivillige venezuelanere til at hjælpe med at få nødhjælpen ind i landet. Han opfordrer militæret til at vælge hans side i konflikten med Maduro-styret og lade nødhjælpen komme ind. 
Kilder: Kristeligt Dagblad lørdag, s. 7; Information lørdag, s. 24; Information mandag, s. 10-11; Politiken mandag, s. 7

Det digitale indre marked: Google beskyldes for at stå bag store borgerprotester mod EU
Politiken lørdag fortæller at kampen om ophavsret har ført til en af EU-historiens største lobbykrige. To års intens lobbykrig kulminerede i sidste uge, da EU-Kommissionen i en spektakulær artikel på hjemmesiden medium.com gik direkte til angreb på Google og Facebook. Kommissionen beskyldte de store amerikanske techgiganter for at lyve og forføre befolkningen i kampen mod en historisk reform af internettet, der skal tvinge netgiganterne til at betale mere for musik, film og tekster på deres platforme. Milliarder af kroner er på spil.  ”Man fører den almindelige befolkning bag lyset. Ville så mange støtte, hvis de vidste, hvem der stod bag kampagnen? Det tror jeg ikke,” siger direktør i Koda Anders Lassen, der også er formand for den europæiske sammenslutning af rettighedsorganisationer, Gesac. Efter massiv kritik valgte EU-Kommissionen i denne uge at trække sin kritiske artikel tilbage med den begrundelse, at sproget var upassende. Selve indholdet har kommissionen ikke beklaget. Slagsmålet handler om den reform af copyright på nettet, der er på vej i EU, og som skal sikre, at store techvirksomheder som Google, YouTube og Facebook bliver ansvarlige for det indhold på deres tjenester, der er omfattet af ophavsretten. Det vil sige musik, videoer, billeder og tekst, som andre har lavet, og som brugerne deler massivt på især YouTube og Facebook. 
Politiken lørdag fortæller også, at EU-politikere som den radikale Jens Rohde, der har siddet centralt i forhandlingerne om direktivet, er blevet bombarderet med mails fra bekymrede borgere som led i kampagnen #SaveYourInternet. På 14 dage i juni sidste år - op til en vigtig afstemning i Europa-Parlamentets retsudvalg - modtog Jens Rohde daglig 10.000-vis af mails, der protesterede mod direktivet. Presset var så massivt, at serverne gik ned. Også en række andre medlemmer af Europa-Parlamentet modtog daglig tusindvis af mails i det, der bliver kaldt en af de største og mest alternative lobbykrige i EU's historie. ”De arbejder lidt på samme måde, som cigaretindustrien gjorde i gamle dage. Hvor de brugte alle mulige uigennemsigtige tricks. Parlamentet går meget op i, at lobbyarbejdet skal være gennemsigtigt. Her har man benyttet sig af en masse teknik, der ikke er gennemskuelig for den enkelte,” siger Jens Rohde (R), MEP. Men Google afviser kategorisk, at søgegiganten har skjult sig bag græsrodsorganisationer i kampen mod ophavsretsreformen. ”Vi er helt igennem uenige i de påstande. Vi har slet ikke behov for at dække vores position. Tværtimod. Vi har været fuldstændig åbne og transparente omkring vores position i copyright-spørgsmålet i blogindlæg, interviews og debatindlæg”, skriver Mark Jensen, talsperson for Google i Nordeuropa.
Politiken mandag skriver, at den aktuelle lobbykrig viser, at digitale teknologier gør det muligt at føre politiske kampagner i et hidtil uset omfang. Manipulation af søgeresultater på nettet er lobbyisternes nyeste våben.
Kilder: Politiken mandag, s. 3; Politiken lørdag, s. 1-2, 4-8

Andre EU-historier

Klima: Sammen med den store gasledning breder sig mistanken om korruption
Jyllands-Posten mandag beretter, at Danmark det eneste ud af fire lande, som endnu ikke har svaret Nord Stream 2 om, hvorvidt gasledningen må løbe gennem farvandet syd for Bornholm. Fra både Finland, Sverige og Tyskland har ledningsbyggerne fået et ja. Samtidigt vokser kritikken af projektet i Tyskland, der lyder anklager om korruption og Stasi-metoder. ”Der, hvor Rusland laver forretninger, eksporterer landet også sine regler og normer for forretning, og de hedder altså uigennemsigtighed, korruption og uformelle regler. Og det er en fare, som vi altid undervurderer i Europa,” vurderer den tyske ruslandekspert Stefan Meister, der er forsker ved tænketanken DeutscheGesellschaft für Auswärtige Politik. Den vigtigste lobbyist for først Nord Stream og nu Nord Stream 2 er Tysklands tidligere kansler Gerhard Schröder. Da han i 2005 tabte til Angela Merkel, gik han ind i russisk erhvervsliv. Siden 2017 har han været bestyrelsesformand for Nord Stream 2 og aktiveret hele sit netværk for at få ledningen igennem. 
Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 12-13

Retlige anliggender: Firmaer har ret til rimelig kompensation ved gældsinddrivelse
I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at EU-Domstolen fastslår, at en kreditor i handelsforhold i det indre marked, ud over engangsbeløbet på mindst 40 euro, har krav på rimelig kompensation ved udstedelse af rykkerskrivelser. For at sikre, at virksomheder inden for EU er i stand til at drive handel inden for hele det indre marked, uden at handler på tværs af grænserne indebærer større risici end salg på hjemmemarkedet, der kan føre til konkurrenceforvridning, har EU fastsat en række regler, som har til formål at bekæmpe forsinket betaling i handelsforhold på tværs af grænserne. Ifølge EU-reglerne gælder, at en kreditor har krav på et engangsbeløb på minimum 40 euro i forbindelse med inddrivelse af gæld, men reglerne indeholder samtidig en mulighed for, at en kreditor kan opnå en rimelig kompensation. EU-Domstolen har nu fastslået, at kompensationsmulighederne ikke udelukker hinanden. 
Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 13

Udenrigspolitik: Ny mistanke om russiske penge og støtte til nationalister
Politiken mandag fortæller, at italienske journalister er i gang med at afdække tætte forbindelser mellem Putin og Italiens regeringsparti Lega, der har stor fremgang.
Vladimir Putin og Matteo Salvini har meget tilfælles. Den russiske præsident og den italienske indenrigsminister og leder af nationalistpartiet Lega elsker at optræde som stærke, virile mænd. De er nationalister, de sætter familien og traditionelle værdier i hævd, og de er begge indædte modstandere af EU. Sidste år indgik deres partier en samarbejdsaftale, og ifølge nyhedsmagasinet S´Espresso har de to parter været i forhandlinger om økonomisk støtte fra Rusland til Matteo Salvinis parti inden valget til EU-Parlamentet i maj. Det afviser talsmænd for indenrigsministeren. Ifølge en undersøgelse fra European Council on Foreign Relations bliver Lega det næststørste parti i EU-Parlamentet ved EU-valget i maj, og det står til at blive den sikre vinder af det næste italienske parlamentsvalg, som sandsynligvis finder sted i efteråret. Bliver det tilfældet, får Vladimir Putin et af de førende EU-lande som en vigtig allieret.
Kilde: Politiken mandag, s. 6

Udenrigspolitik: Kina indsamler dna til overvågningsbrug
Politiken mandag skriver, at de kinesiske myndigheder indsamler systematisk dna fra muslimske mindretal som led i en massiv overvågning. Nu vil Anders Samuelsen lægge yderligere pres på Kina. Voldsomt foruroligende, som udenrigsminister Anders Samuelsen kalder det på dagen, hvor et fire uger langt møde i FN's Menneskerettighedsråd starter. Et møde, hvor medlemslandene skal diskutere menneskerettigheder, og hvor der nu er lagt op til sammenstød mellem Danmark og Kina. ”Jeg er meget bekymret over det, der foregår i Xinjiang-provinsen. Under den kommende samling i FN's Menneskerettighedsråd vil vi sammen med EU fortsætte presset på Kina,” skriver udenrigsministeren.
Det var New York Times, der onsdag afslørede, hvordan den kinesiske regering på ulovlig vis har indsamlet dna fra næsten 36 millioner mennesker i den nordvestlige region Xinjiang. 
Kilde: Politiken mandag, s. 6

Det digitale indre marked: Folketinget og otte danske partier kan lægge navn til fupmail
Politiken søndag skriver, at det halter gevaldigt med IT sikkerheden i Folketinget. Otte af de ni partier i Folketinget, og Folketinget selv, lader deres servere stå åbne for, at svindlere eller fremmede magter kan sende falske mails, der tilsyneladende kommer fra Folketinget eller et af partierne. Dermed trodser partierne en henstilling fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der frygter, at svindlere og fremmede magter kan udnytte hullet og påvirke den kommende valgkamp. Risikoen for et angreb er ikke hypotetisk. Microsoft offentliggjorde tidligere på ugen, at der lige nu foregår kontinuerlige angrebsforsøg med spydfiskeri på demokratiske institutioner rundtom i EU. Angrebene rettes ikke kun mod partier og parlamenter. Der har været alvorlige angreb på tre af de førende politiske tænketanke i Europa: German Council on Foreign Relations, Aspen Institutes og The German Marshall Fund, oplyser Microsoft. 
Kilde: Politiken søndag, s. 6

Migration: Afrikas befolkning vokser uhæmmet
Politiken søndag skriver, at befolkningstallet på det afrikanske kontinent ventes at nå op på 2,5 milliarder i 2050. Halvdelen af befolkningen vil være under 30 år og have ringe fremtidsudsigter, hvis kontinentets økonomiske forhold ikke bliver drastisk forbedret. Det øger risikoen for konflikter på grund af manglende ressourcer som fødevarer, vand, jord og arbejde og for øget migration til Europa. Afrika er midt i en befolkningseksplosion, der nødvendigvis må føre til en massiv bølge af migration til Europa, skriver Stephen Smith, professor i Afrika-studier ved Duke University i North Carolina. I 2017 udgjorde migranter fra Nigeria den fjerdestørste gruppe af asylansøgere i EU, efter flygtninge fra Syrien, Irak og Afghanistan. I 2018 lå nigerianerne på syvendepladsen. 
Kilde: Politiken søndag, s. 10-13

Interne anliggender:  EU-skepsis spirer i blå blok forud for europæisk skæbnevalg
Berlingske lørdag fortæller om en stigning i EU-skepsis blandt de borgerlige vælgere. Efter et årti med europæiske kriser har flere borgerlige vælgere og politikere byttet Uffe Ellemanns slidte blå EU-sokker ud med mistillid til unionen. Venstreorienterede er meget mindre EU-skeptiske end højreorienterede, lød konklusionen i en repræsentativ meningsmåling foretaget på vegne af tænketanken Europa i januar. Mens 69 procent af venstreorienterede vælgere i høj eller nogen grad ønsker at blive i EU, foretrækker 27 procent af dem at forlade EU. Hos de højreorienterede vil 44 procent af de vælgere gerne forlade EU, mens 52 procent vil blive. Når det gælder det indre marked og sikringen af frihandel, er EU stadig populær i blå blok. Når det gælder modstanden mod en politisk union med yderligere føderalisme og suverænitetsoverdragelse, er modstanden mod EU i dag mere fremherskende i dele af det borgerlige Danmark end for blot få år siden. 
Kilde: Berlingske lørdag, s. 8-9

Sikkerhedspolitik: Juncker presser på for at få ny Arktis-strategi igennem
Altinget mandag fortæller, at Kinas, Ruslands og USA's tiltagende fokus på Arktis har skabt forstærket behov for at sikre EU's rolle og europæernes adgang til olie, gas og mineraler i nord. Lars Løkke Rasmussens regering har ophøjet det arktiske og relationerne til Grønland og Færøerne til en af seks topprioriteter for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i 2019-2020. I EU har kommissionsformand Jean Claude Juncker personligt skubbet det arktiske frem i første række ved at iværksætte et policy paper om EU's arktiske prioriteringer på et tidspunkt, hvor det bestemt ikke var ventet. Jean Claude Juncker har bedt den finske diplomat ambassadør Jari Vilén fra kommissionens tænketank European Political Strategy Centre, EPSC, om at udarbejde et 20-25-siders policy paper med præcise retningslinjer for EU's fremtidige engagement i Arktis.
Kilde: Altinget mandag

Udenrigspolitik: Topmøde mellem EU og Den Arabiske Liga
Altinget mandag fortæller, at Lars Løkke Rasmussen og hans EU-kolleger er i Sharm el-Sheikh, hvor det første topmøde nogensinde mellem EU og Den Arabiske Liga blev fløjtet i gang allerede søndag. På dagsordenen er emner som migration, terror, handel, menneskerettigheder med mere.
Kilde: Altinget mandag

• Arkiv over EU i dagens aviser