Tophistorier



Grønt lys til reform af landbruget i EU

Mandag sagde EU's landbrugs- og fiskeriministre på et møde i Luxembourg god for den foreløbige aftale, der blev indgået fredag om en reform af EU's fælles landbrugspolitik, skriver Jyllands-Posten. EU's landbrugsministre er enige i, hvordan omkring 2.900 mia. kroner i grove træk skal fordeles over en periode fra 2021 til 2027 - en meget væsentlig del af EU's samlede budget. ”Dette er den største landbrugsreform siden 1990'erne. Det er en god dag for landmænd og for Europa. Reformen vil styrke den europæiske landbrugs- og fødevaresektor og gøre den mere bæredygtig og fair for alle,” lyder det fra Portugals landbrugsminister Maria do Céu Antunes, som har ledet forhandlingerne i ministerrådet. Aftalen skal dog også godkendes af EU-Parlamentet ved en afstemning senere. Landbrug & Fødevarer, L&F, har lavet beregninger, som indikerer, at reformen årligt vil koste de danske heltidsbedrifter omkring 740 mio. kroner netto. ”Den enkelte landmand vil blive ramt hårdt økonomisk gennem en væsentligt lavere støtte. Det afhænger i høj grad af den danske regering, hvor hårdt det i praksis rammer. Regeringen har et kæmpe ansvar for at sikre, at reformen ikke trækker tæppet væk under landmændenes økonomi,” siger L&F's formand Søren Søndergaard. Fra fødevareminister Rasmus Prehn lyder der begejstring, da han mener, at EU nu ”for alvor stempler ind i den grønne dagsorden”. ”Vi får massiv landbrugsstøtte i Danmark. Nu skal 25 procent af den støtte dedikeres grøn omstilling. Hvis man som landmand deltager i den grønne omstilling, får man stadig de 25 procent,” siger han.

Jyllands-Posten, s. 4, 15 (29.06.2021)



Prioriterede historier



EU-sag mod Google angriber selve overvågningsøkonomien

Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, har igen åbnet en sag mod Google, men denne gang er det ifølge Vestager ikke blot endnu en sag i rækken, skriver Politiken. Mistanken er, at Google misbruger sin dominans til at begrænse konkurrenters adgang til de enorme mængder af data om brugerne, der bliver indsamlet og kørt sammen. Annoncesalget udgør langt hovedparten af Googles indtjening, som bliver hentet i konkurrence med de traditionelle medier. ”Digitale annoncer er hjertet i, hvordan Google og udgivere får betaling for deres digitale tjenester,” siger Margrethe Vestager i en pressemeddelelse. Hun understreger imidlertid behovet for at beskytte borgernes data og lægger dermed op til et opgør med selve overvågningsøkonomien. ”Konkurrencelovgivningen og reglerne om databeskyttelse må gå hånd i hånd for at sikre, at alle markedsdeltagere beskytter brugernes privatliv på samme måde,” skriver EU-Kommissionen. En talsmand for Google skriver som reaktion på den nye sag, Vestager har åbnet, at ”tusinder af europæiske virksomheder hver eneste dag bruger vores reklameprodukter til at nå nye kunder og finansiere deres hjemmesider. De vælger dem, fordi de er konkurrencedygtige og effektive.”

Politiken, s. 10 (29.06.2021)



Finansielle anliggender



Renten faldt på rolig dag

Mandag var der ikke mange impulser fra det danske obligationsmarked, hvor renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i 2031 endte med et fald på to basispoint i 0,10 pct. i forhold til fredag. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. “Rentemarkederne sunder sig efter store udsving i løbet af juni, og det gælder især for de amerikanske renter. Den toneangivende tiårige statsrente er blevet handlet i et bredt interval på 1,44-1,64 pct. med en enkelt dag med renten under 1,40 pct.,” skriver Handelsbanken. Dagens hovedbegivenheder var status på de ugentlige obligationsopkøb via PEPP-programmet fra Den Europæiske Centralbank (ECB), som endte på samme niveau som ugen før.

Jyllands-Posten, s. 24; Børsen, s. 25 (29.06.2021)



Grundlæggende rettigheder



Ungarn blev opfattet som det ’frieste’ af Østbloklandene. I dag er forbudt at udbrede viden om homoseksualitet til skolebørn

Berlingske bringer en kommentar af Hans Hauge, lektor emeritus og dr.phil. Han skriver blandt andet: ”Ungarn blev efter 1956 opfattet som det 'frieste' af Østbloklandene med sin 'gullasch-kommunisme' under János Kádár. […] Så faldt Muren, Ungarn åbnede grænserne, og tyskere fra DDR strømmede ind i EU. Ungarerne klagede dog over, at intet var ændret i landet. Ungarere klager altid over, at ungarere altid klager. […] Ungarn blev en del af EU, og siden da har vi hørt meget grimt om Ungarn. Ungarn er lige så upopulær i Den Europæiske Union som i Den Sovjetiske Union. I det smukke parlament har ungarerne gjort det forbudt at udbrede viden om homoseksualitet og transkønnede til skolebørn. Det var også forbudt i Hirtshals i 1950erne. […] I dag er LGBT+ en performance. Det er ikke noget, den enkelte udtrykker eller føler, men noget som den performer. Det er der konsensus om blandt kønsforskerne i Vest, men det er de uenige om i Budapest - og i Qatar. Der har de ikke mange regnbueflag.”

Berlingske, s. 22 (29.06.2021)



Handel



Briter skal nu igen betale for mobilroaming i EU

Når briterne rejser i Europa skal de igen forholde sig til roamingafgifter, skriver Berlingske. Fra første januar 2022 genindfører det britiske teleselskab EE betaling for at tale og bruge data til trods for, at alle de fire store teleselskaber i landet - Three, O2, Vodafone og EE - meldte ud i januar, da EU og Storbritannien underskrev en handelsaftale, at roamingafgiften ikke vender tilbage trods Brexit. Selvom EU-reglerne forbyder teleselskaber at tage ekstra betaling fra kunderne, betaler de fortsat hinanden, når deres mobilkunder bruger udenlandske netværk. Derfor blev der også sat lofter for, hvor stor en del af den hjemlige tale- og datapakke man har mulighed for at bruge, når man rejser i andre EU-lande. Når ordningen udløber i sommeren 2022 lægger EU op til at forlænge med ti år. Derudover er EU i gang med at sænke de maksimumspriser, som teleselskaberne må tage af hinanden.

Berlingske, s. 3 (29.06.2021)



Italien anser USA som vigtigere

Mandag sagde Italiens udenrigsminister, Luigi Di Maio, at den italienske regerings forbindelser til USA er langt vigtigere end Italiens relationer til Kina. ”Vi er stærk handelspartner til Kina, og vi har et historisk forhold til landet. Men vores forhold til Kina må absolut ikke gå ud over vores værdialliance med USA,” siger Di Maio ifølge B.T. Udtalelsen kommer, efter at USA har udtrykt bekymring over, at Italiens forbindelser til Kina er blevet styrket på grund af Kinas nye One Belt One Road-projekt, som den italienske regering har knyttet sig til. Det har også medført skepsis fra andre EU-lande.

B.T., s. 8 (29.06.2021)



Institutionelle anliggender



Går Europa i Orbans fælde?

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Zsuzsanna Szelényi, tidligere ungarsk politiker, udenrigspolitisk ekspert, stipendiat ved Robert Bosch Academy. Hun skriver blandt andet: ”Hvis UEFA havde givet München lov til at tænde regnbuefarverne på Allianz Arena, ville Orbans plan være lykkedes. For den var i virkeligheden et farverigt og letspiseligt røgslør for andre love. […] Partiet har oprettet en offentlig organisation, der skal være vært for det private kinesiske Fudan University-campus i Budapest - som skulle bygges med kinesiske lån, der vil sætte de ungarske skatteydere i gæld i årtier, samtidig med at de fratager ungarske universiteter adgang til offentlige og europæiske forskningsmidler. Fidesz-partiet skabte denne type offentlige kapitalforvaltningsfonde for et par måneder siden for at udlicitere statsaktiver og ejendomme - for eksempel universiteter og motorveje - til Fidesz-styrede enheder. Disse organisationer, fyldt med loyalister udnævnt af Fidesz, skaber en skyggestat i staten, der vil handlingslamme den næste regerings evne til at lede landet, hvis Fidesz mister valget. Desværre udløste denne række beslutninger, der truer den ungarske stats integritet, ingen protester fra Ursula von der Leyen, det amerikanske udenrigsministerium eller den tyske regering, som alle havde travlt med at fordømme anti-LGBT-loven i deres tweets og udtalte, at ”loven strider mod alt, hvad vi betragter som vores fælles europæiske værdier”. Ligesom Münchens borgmester ser de kun, hvad Orban vil have dem til at se: den ideologiske provokation, kulturkrigen og konspirationsteorien. Imens lægger Orban ubemærket planer for at bevare sin indflydelse over landet, også selv om han bliver besejret.”

Jyllands-Posten, s. 28 (29.06.2021)



I Europa er vi fælles om at være nationalt forskellige

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter, som blandt andet skriver: ”Det giver selvfølgelig en vis taktisk mening, når herskende kræfter i EU nu så entydigt stiller sig i wokeformation over for den ungarske regerings nye, såkaldt diskriminerende begrænsninger af LBGT+. Formand Ursula von der Leyen har kaldt dem ”en skændsel”, og den liberale hollandske leder, Mark Rutte, vil ligefrem have Ungarn smidt ud af EU. Taktisk mening, fordi EU er i en fase med lav opinion efter håndteringen af coronakrisen, og fordi woke giver positiv mediebevågenhed - medier elsker bare alt med woke på. Men strategisk er det måske knap så klogt. Når EU-ledelsen gør sig til en wokebastion, risikerer den på den såkaldt lange bane at komme endnu mere i bekneb over for majoriteten af den europæiske befolkning, end den allerede er i forvejen. Orban er EU's foretrukne boksebold, og han nyder det. Men Ungarn og Viktor Orban står ikke alene med skepsis over for wokebevægelsen, endsige kritik af Bruxelles. Han repræsenterer et Østeuropa, som er blevet EU's kroniske hovedpine. […] Alt dette handler om, hvem der bestemmer i Europa, og på basis af hvilke værdier. Den danske statsminister har i forbindelse med den verserende sag udtalt, at den europæiske union er et værdifællesskab, og at hvis ikke der er nogle meget stærke værdier, der forener os, er vi ikke længere Europa. Men hvilke værdier er især de europæiske værdier, og hvor genereres de? Er det primært woke frihedsværdier, der forener os? Næppe. Når alt, helt demokratisk, kommer til alt, er det snarere nationale, traditionelt “borgerlige” værdier. I Europa er vi fælles om at være nationalt forskellige.”

Jyllands-Posten, s. 26 (29.06.2021)



Tyskland plejer at vinde på Wembley

Berlingske bringer en analyse af korrespondent Lykke Friis, som blandt andet skriver: ”Det klassiske opgør mellem England og Tyskland har som altid en politiske diskussion i sig. […] Flere britiske aviser har været stærkt fortørnede over, at kansler Angela Merkel på det seneste EU-topmøde lagde pres på blandt andet Portugal til at skærpe corona-indrejsereglerne for britiske turister på grund af deltavarianten. Det har fået Alex Shelbrooke fra Boris Johnsons konservative parti til at anklage tyskerne ”for stadig ikke at kunne acceptere Brexit”. […] Britiske politikere og aviser har desuden været fortørnede over, at Merkel har undret sig højlydt over, at det europæiske fodboldforbund, UEFA, åbenbart og på trods af deltavarianten kan acceptere, at der kommer op til 60.000 tilskuere på Wembley til finalekampene. […] Hvis Tyskland derimod for første gang siden 1966 taber en afgørende kamp på Wembley, vil aviserne være fyldte med, at en dobbeltæra er slut: Joachim Löws succesrige landstrænerkarrriere, der toppede med VM-sejren i 2014 og Englands ”55 år med smerte”. Og mon ikke Boris Johnson vil havde svært ved at skjule sin Schadenfreude over, at det sker netop i et Brexit-år? I hvert fald kan man være sikker på, at kampen og dens konsekvenser nok skal blive nævnt, når Merkel fredag er på besøg i Downing Street.”

Berlingske, s. 14 (29.06.2021)



Landbrug



Dansk gartners forsøg på at gøre den økologiske tomat mere bæredygtig

For Danmarks største tomatproducent, Alfred Pedersen & Søn, satte en strid med økologer i EU og Spanien stopper for en løsning, der skulle imødekomme slagsiderne ved den økologiske produktion, skriver Berlingske. Flere eksperter mener, at de økologiske principper kan blive for rigide og dogmatiske og i sidste ende være benspænd for en bæredygtig udvikling. ”Jeg tror i virkeligheden, at den EU-regulering, der er af økologien, er for dogmatisk og i virkeligheden ikke bygger på nogen fleksibel fortolkning af principperne, som ellers ville gavne den,” siger Jørgen E. Olesen, institutleder for Agroøkologi ved Aarhus Universitet (AU) og professor i landbrugssystemer med fokus på klimapåvirkning og bæredygtighed. Både Michael Minter, der er chef for den grønne tænketank CONCITOs fødevareprogram og Carl-Otto Ottosen, professor mso ved Institut for Fødevarer på AU er enige og fra Carl-Otto Ottosen lyder det, at kører man sydfra og nordpå, bliver økologidefinitionen, der er pålagt fra EUs side mere rigid, når man krydser Bruxelles.

Berlingske, s. 6-7 (29.06.2021)



Ny ordning skal bekæmpe økologisnyd

Landbrugsstyrelsen åbner nu en ny whistleblowerordning, hvor man kan anmelde mistanke om snyd inden for områderne plantesundhed, økologi og genmodificerede varer. Det er EU's kontrolforordning, som har stillet krav om, at myndigheder indfører en whistleblowerordning. Kristine Riskær, enhedschef i Landbrugsstyrelsen i enheden Planter & Biosikkerhed, mener, at en whistleblowerordning giver rigtig god mening: ”Man kan for eksempel snyde med økologiske varer. Eller man kan arbejde med planteforædling i en virksomhed, men hvor man laver noget, som ikke er lovligt, fordi det er genmodificeret, og der derfor er påkrævet særlige tilladelser.”

Børsen, s. 12 (29.06.2021)



Migration



Danmark og Storbritannien har talt om asyllejr-idé og det forundrer EL

Jyllands-Posten skriver, at ifølge den britiske avis The Times er udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) og den britiske indenrigsminister, Priti Patel, på linje, når det handler om at flytte asylansøgere til et land uden for Europa. I næste uge vil Priti Patel fremlægge et lovforslag, der gør det muligt at flyve asylansøgere til et tredjeland og fra en unavngiven kilde lyder det: ”Vi har samtaler for at se, hvordan danskerne gør.” Mattias Tesfaye skriver i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten, at det er helt naturligt at tale med andre lande om idéen om et modtagecenter.” Det har vi også gjort med Storbritannien,” skriver han og tilføjer: ”Men der er ikke etableret nogen aftale eller indgået et samarbejde med den britiske regering om en fælles modtagecenterordning eller drøftet konkrete lande.” Enhedslisten mener, at nyheden om det mulige dansk-britiske samarbejde er ”meget bekymrende”. ”Det er stærkt deprimerende at se. Det er, som om at de gamle kolonimagter har fået en fiks idé om at genoplive noget, vi for længst havde lagt i graven,” siger udlændingeordfører Rosa Lund.

Jyllands-Posten, s. 10 (29.06.2021)



Sundhed



Tysk rejsebom går ned for Portugal grundet delta-frygt

Netop som EU skulle åbne for sommerrejser og tage det nye europæiske coronapas i brug, indfører Tyskland tirsdag krav om karantæne for rejsende fra både Portugal og Rusland på grund af den meget smitsomme deltavariant, der har vundet frem i begge lande. Det nye europæiske coronapas er klar til at tages i brug fra 1. juli og passet anerkendes i alle 27 medlemslande og dokumenterer tidligere smitte, vaccination og test. I sidste uge var den tyske kansler Merkel klar i mælet på topmødet i Bruxelles om truslen fra nye varianter og manglende koordination. Kort før hun ankom til mødet, lød det fra hende i den tyske forbundsdag, at EU-landene stadig er “på tynd is” i håndteringen af pandemien. Hun pegede også direkte på Portugal som et land, hvor en ny smittebølge måske kunne være undgået, hvis de ikke havde handlet, som de gjorde. Både Portugal og Spanien valgte i maj at åbne for britiske turister, selvom Storbritannien ikke stod på den fælles EU-liste over sikre tredjelande. Efter topmødet har både Portugal og Spanien dog strammet kravene til britiske gæster.

Børsen, s. 16 (29.06.2021)

• Arkiv over EU i dagens aviser