Tophistorier



Krise: Mulige udgange på sagen om Ungarn og EU

Politiken skriver lørdag, at der er fire mulige udgange på krisen mellem Ungarn og EU.Den ungarske regering har lørdag indrykket en annonce i Jyllands-Posten, underskrevet af landets premierminister Viktor Orbán. Det skriver B.T. I annoncen fremfører Ungarn syv forslag til fremtidens EU. Der fokuseres blandt andet på øget selvbestemmelse for EU-landene og der tales for en indlemmelse af Serbien i det europæiske fællesskab. ”Der skal ikke bygges en superstat i Bruxelles, som ingen har givet bemyndigelse til, og Ungarn siger nej til det europæiske imperium,” skriver Viktor Orbán blandt andet i annoncen.



Venstres EU-ordfører, Kim Valentin (V), betegner i Jyllands-Posten søndag, Viktor Orbáns annonce i samme avis som værende ”uklog.” ”Jeg tror, at det er uklogt, at Ungarn agerer på den her måde, når man tænker på, hvor stor en værdi EU har for Ungarn. Ungarn er stærkt afhængig af de økonomiske tilskud, der kommer fra EU, og i det lys tror jeg, at Orbán med annoncen prøver at mele sin egen kage,” siger Kim Valentin, som mener, at Orbáns ønske om indlemmelse af Serbien i EU er et signal om, at Ungarn ser sig som værende i et tæt værdifællesskab med Serbien. Formanden for Europabevægelsen, Stine Bosse, mener ikke, det er på sin plads, at Viktor Orbán rykker meningsdannede annoncer ind i et dansk medie. ”Viktor Orbán skal ikke bruge avisannoncer til at blande sig i, hvad danskerne skal opfatte som ret og vrang. Han må mene, hvad han vil i Ungarn. Det må Viktor Orbán folde ud dér, hvor han er valgt”, udtaler Stine Bosse, som citeres for samme holdning i en artikel i Ekstra Bladet mandag.



Danmarks statsminister Mette Frederiksen afviser et Ungarsk EU-exit. Det skriver B.T. lørdag og Kristeligt Dagblad lørdag. ”Jeg vil altid gerne holde så mange lande inde i dette europæiske samarbejde som muligt,” udtaler Mette Frederiksen efter, at EU-landene torsdag havde følelsesladede drøftelser om den ungarske LGBT-lov, og efter, at Hollands premierminister, Mark Rutte, torsdag udtalte, at Ungarn ikke længere hører hjemme i EU.



Politiken skriver lørdag, at sidste uges EU-topmøde blev en følelsesladet affære, da Ungarns LGTB-lov blev diskuteret. Blandt andet fik regeringscheferne fortalt Ungarns premierminister Viktor Orbán, at Ungarns nye LGTB-lov er uforenelig med europæiske værdier. Især en direkte adressering af Viktor Orbán fra Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, vakte opmærksomhed. ”Du gør mennesker til en minoritet. Det er virkelig en skændsel i et europæisk land. Og nu gør du dette til lov. Jeg respekterer dig, men dette er en rød linje. Det handler om helt basale rettigheder. Retten til at være anderledes,” sagde Xavier Bettel til Viktor Orbán. ”Det er uacceptabelt, hvad der foregår i Ungarn, og det er en måde at se homoseksualitet på, som ikke er forenelig med resten af Europa. Man kan ikke stemple ind og ud af vores værdier,” udtalte Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) efter topmødet.



I en klumme i Jyllands-Posten søndag, skriver TV-2 korrespondent Ulla Therkelsen blandt andet: ”Den ungarske premierminister og fodboldfan, Viktor Orban, er i den forbindelse blevet fornærmet. Hans lands lovgivning er blevet udnævnt til fjendebillede, som alle ”sager” helst skal have. Det gik ud over Orban forleden. Ungarn og Polen er de to prygelknabe-lande i EU for tiden. Selv siger Orban, at hans lovgivning om kontrol af statslig LBGT-oplysning til børn og unge under 18 er beskyttelse imod pædofili. Hans kritikere i EU siger, det er vildledende diskrimination af LBGT-mennesker. [...] Viktor Orban er stadig ved magten i Ungarn. Men regnbuen er der også. Og holdningernes skærpede kamp i Europa om vores måder at leve sammen på, nu i en anderledes ramme end den sædvanlige.”



I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver debatredaktør, Pierre Collignon blandt andet: ”Selvfølgelig skal vi kæmpe for seksuelle minoriteters rettigheder i Ungarn og andre lande. Vi skal bare bestemme os for, hvor meget af den kamp skal føres på fodboldbaner. [...] Sagen er bare, at vi langt fra er enige i Europa om, hvordan vi skal forstå medmenneskelig respekt og menneskerettigheder. [...] Tirsdag var Kofod med til et udenrigsministermøde i EU, hvor regnbuekrigen også blev drøftet, og han tilsluttede sig sammen med 13 andre landes udenrigsministre en kritisk erklæring mod den nye ungarske lov. Kun tre østeuropæiske lande, de baltiske lande, støttede teksten. [...] Ungarns nationalpopulistiske leder, Viktor Orbán, har længe udfordret de retsstatslige principper, EU-medlemskabet forpligter til, og når han nu også begynder at begrænse seksuelle minoriteters rettigheder, skal vi tage kampen op.”



I et debatindlæg i Politiken, lørdag skriver socialrådgiver og tidligere medlem af Konservative, Ali Aminali, blandt andet: ”I disse dage ser vi netop en magtkamp rase i sportens verden. På den ene side står det tyske fodboldforbund, som har sat fokus på homoseksuelles rettigheder og promoverer det regnbuefarvede flag. På den anden side står Ungarn, hvor premierminister Victor Orban i forvejen gør utrolig meget ud af at blande nationalisme og fodbold. [...] Vi bliver også nødt til at tale om det afgrundsdybe fjendskab, der står i den modsatte grøft: Noget er jo ravende galt, når vi i 2021 kan konstatere, at der findes LGBT+ frie zoner i Polen. Og at Ungarn nærmest har gjort det ulovligt at være homoseksuel. Det er to lande, som er med i EU. Vi taler om manglende rettigheder for en hel befolkningsgruppe. [...] Jeg er selv borgerlig og må indrømme, at jeg følger det politiske slagsmål med en anelse vantro. Herhjemme ser vi nemlig store dele af den borgerlige fløj, der også revser tyskerne og brugen af regnbueflaget. Deres kritik er hovedrystende. Der er dels de grupper af nationalkonservative, som synes, at Orban gør det godt. Altså den selv samme Orban, som ifølge jurist og direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama ”i mere end et årti langsomt har stranguleret demokrati og retsstat og indfører lovgivning, der direkte diskriminerer LGBT-personer samt indskrænker ytringsfriheden.”

Politiken, lørdag, s.4, s.10; B.T, lørdag, s. 4, s. 12, Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10, Jyllands-Posten, søndag, s. 48; Berlingske, lørdag, s. 3; Ekstra Bladet, mandag, s. 18 (28.06.2021)



EU’s længe ventede landbrugsaftale møder hård kritik fra grønne organisationer

De grønne organisationer er ikke tilfredse med resultatet af forhandlingerne om EU-landbrugsstøtte løbende frem til 2027. De mener, aftalen er et svigt af klimaet og en fortsættelse af status quo. Det skriver Information, lørdag. De grønne henviser til kompromiset, som Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og EU’s medlemslande nåede frem til omkring CAP – EU’s fælles landbrugspolitik for 2021-2027. EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans kalder aftalen for ”begyndelsen på et reelt skifte mod en mere grøn og retfærdig CAP.” Timmermans siger videre, at ”Vi vil reservere mere landbrugsjord til biodiversitet, belønne landmænd, der tager ekstra skridt for klima og miljø, og flere midler vil tilflyde små landbrug. Det er ikke perfekt, men stadig et stort skridt i den rigtige retning,” siger Timmermanns. Aftalen møder dog stor kritik fra grønne organisationer. ”Aftalen fastholder i det store og hele tingene, som de er. Den fastholder den katastrofale økonomiske polstring af den industrielle kød- og mælkeproduktion, som ødelægger vores miljø og tvinger små landmænd ud af erhvervet,” udtaler Marco Contiero, leder af Greenpeace’s EU-landbrugsafdeling. Contiero opfordrer Europa-Parlamentets medlemmer til at stemme imod aftalen, når den skal godkendes i parlamentet. Det gør leder af landbrugsafdelingen i WWF i Bruxelles, Jabier Ruiz også. ”Dette kan ikke kaldes en fælles beslutning: Parlamentet har fået afvist praktisk talt alle de ændringer, der kunne have gjort den kommende CAP grønnere og mere retfærdig,” udtaler han. I den nye aftale ligger dog, at mindst 25 procent af direkte støtte skal øremærkes såkaldte eco-schemes – ordninger, som tilskynder landmænd til at anvende metoder, der gavner miljøet, klimaet og biodiversitet. Derudover rummer aftalen et hovedpunkt omhandlende grøn arkitektur. Dette punkt rummer krav om beskyttelse af kulstofrige vådområder, vekseldrift, plantedække af jord med mere. Men kritikere, siger, at aftalen rummer så mange undtagelser, at effektiviteten vil være tvivlsom. Ligeledes mener kritikere, at et grundlæggende problem i aftalen er, at medlemslandene får udvidede beføjelser over støtteordningerne, og at EU-Kommissionens muligheder for at stille landene til regnskab er for svage.



I Ekstra Bladet lørdag udtaler EU’s landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski om aftalen: ”Det fylder mig med stor tilfredsstillelse at være i stand til at kunne sige, at vi har gjort det.”



Børsen skriver mandag, at landbruget betragter den nye aftale som værende for barsk. ”Vi er mest bekymrede for, hvordan den danske regering håndterer det. Der er lagt op til, at det er op til det enkelte land at implementere det her. I gamle dage havde vi meget fælles landbrugspolitik i Europa, hvilket var meget sundt, men nu bliver det meget individuelt,” udtaler Søren Søndergaard, direktør i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Det er især de såkaldte eco-schemes, der bekymrer Søren Søndergaard, der betyder, at 25 procent af alt direkte landbrugsstøtte skal dedikeres indsatser for bedre miljø og klima.



Jyllands-Posten skriver lørdag, at den nye EU-aftale om landbrugsstøtte kommer til at koste danske landmænd tre milliarder. Europa-Parlamentets chefforhandler, Norbert Lins kalder aftalen for den mest ambitiøse i flere årtier. Det samme mener EU’s landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski. Den portugisiske landbrugsminister, Maria do Céu Antunes udtaler om aftalen: ”Vi er meget tilfredse med de fremskridt, vi har gjort under de seneste to dages forhandlinger. Det giver os troen på, at vi nu har forudsætningerne på plads, så vi kan nå en aftale. Dog skal vores forslag godkendes af medlemsstaterne. Først når det er sket, kan vi med sikkerhed sige, om vi har nået en aftale eller ej.” Danske landmænd modtager under den nuværende aftale omkring 7 milliarder kroner i EU-støtte. Men under den nye aftale vil dette beløb blive væsentligt mindre. ”Vi er først nu ved at dykke ned i aftaleteksten, men vi kan allerede se, at vi står over for store forandringer og udfordringer,” siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer og fortsætter: ”Den direkte landbrugsstøtte vil falde markant. En fjerdedel af landbrugsstøtten går fremover til miljø, klima og biodiversitet - de såkaldte eco-schemes. Det giver mulighed for at understøtte den grønne omstilling, vi er i gang med. Men eco-schemes finansieres altså ved at reducere den direkte landbrugsstøtte med i gennemsnit 25 procent. Den enkelte landmand vil blive ramt hårdt økonomisk gennem en væsentligt lavere støtte.”



Landbrugsordfører Troels Lund Poulsen (V) siger til Politiken lørdag, at de nye EU-tilskud til grøn omstilling vil komme til at koste titusinder af arbejdspladser i landbruget og hos fødevareproducenter, da den grønne støtte kommer til at blive taget fra landmændene selv. Venstre ønsker ikke at forhandle om ny, grøn landbrugsaftale før efter sommerferien. ”Hvis ikke der kommer friske penge, så kan regeringen ikke få sin forhandling. Når pengene kommer på bordet, kan vi diskutere, hvad de skal bruges til,” udtaler Troels Lund Poulsen. Hos Radikale Venstre opfordrer man regeringen til kun at forhandle med rød blok. ”Men jeg læser også ministeren sådan, at der er en bagkant et sted, hvor han bliver nødt til at indgå en aftale for at opfylde kravene i klimaloven og EU's krav til vandmiljøet. Der er ingen tvivl om, at rød blok er klar,” udtaler Zenia Stampe (R), Radikale Venstres ordfører på området. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) afviser dog alt snak om en smal aftale. ”Min ambition er at samle Danmark. Vi skal lave en bred aftale, som sikrer, at vi både er ambitiøse på klima, miljø og biodiversitet, men også på arbejdspladser og på landmændenes økonomi. Det fortjener et nationalt kompromis,” udtaler Rasmus Prehn.



I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i Tænketanken Europa blandt andet: ” Den nye landbrugspolitik betyder under alle omstændigheder et mindre landbrugsbudget på cirka 10 procent i faste priser. Det er en konsekvens af den finansielle EU-budgetramme for 2021-2027, som blev vedtaget sidste sommer, og hvor Danmark jo var meget aktiv på sparesiden. Der ventes et årligt EU-tilskud til dansk landbrug frem til 2027 på cirka 4,7 milliarder kroner. [...] Samtidig øges kravene til landbruget især mht. grønne indsatser, der kan lægge beslag på op mod 40 procent af budgettet. Et vigtigt nyt element i landbrugspolitikken er, at EU-landene skal nå aftalte EU-mål gennem nationale planer, der er tilpasset lokale vilkår. [...] En mere nationalt administreret EU-landbrugspolitik kan dog øge risikoen for ulige konkurrencevilkår, hvis ikke alle EU-lande administrerer de nye ordninger loyalt og effektivt. Kommissionen skal sikre dette, men det lykkes jo ikke altid. [...] Stokken er, at landmænd kun kan få udbetalt direkte støtte, hvis de overholder en række EU-og nationale krav. Det kan betyde, at der kræves mere af landmændene i Danmark end i andre EU-lande pga. de højere miljøkrav, der allerede gælder i Danmark. Fremover bliver det afgørende, at danske landbrug udnytter landbrugspolitikkens grønne bevillinger maksimalt, samtidig med at erhvervet og danske forskere samarbejder om at få mest muligt ud af de nye cirka 75 milliarder kroner, som EU har øremærket til landbrugs- og fødevarerelateret forskning - en forøgelse på 300 procent.”

Information, lørdag, s. 7; Børsen, mandag, s. 10; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 8, søndag, s. 46; Politiken, lørdag, s. 14 (28.06.2021)



Prioriterede historier



Eksperter er delte om, hvad Brexit har betydet

Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om, hvordan det er gået med Brexit fem år efter briterne valgte at forlade EU. I Kristeligt Dagblad lørdag kan man svar på, hvad der er gået godt, og hvad der er gået skidt. Kristeligt Dagblad nævner tre ting, der er gået godt: "Tre ting er gået godt. For det første blev Brexit rent faktisk gennemført og på en ordentlig måde. Vi kan diskutere i al evighed, hvad det var, flertallet ønskede ved folkeafstemningen i 2016. Men Brexit betød at tage kontrollen tilbage over vore grænser, lovgivning, penge og handelspolitik. For det andet er Storbritannien med succes forblevet i alle store handelsaftaler med tredjelande og har tilmed forbedret nogle af dem, ligesom vi har gjort hastige fremstridt med at underskrive aftaler med resten af verden. Det tredje er den relativt hurtige udrulning af coronavacciner, som viser fordelene ved at være en suveræn nationalstat igen. I det mindste afliver det myten blandt EU-tilhængere om, at Storbritannien er for lille til at indgå egne handelsaftaler og styre sine egne politikker." Kristeligt Dagblad skriver også, at Brexit har fejlet på mange områder: "Der har naturligvis været nogle ting, der er gået dårligt - men ikke så slemt, som mange havde advaret om. Det var klart, at vi ville se flere spændinger i samhandlen. Men efter et dyk er eksporten - selv af fisk - tilbage på niveauet fra før Brexit. Importen er ikke helt det samme, men det hænger sammen med, at vi køber færre biler, hvoraf mange kommer fra EU. Den frygtede udvandring af ansatte i finanssektoren har vist sig kun at være en lille krusning. Stort set alle er utilfredse med protokollen for Nordirland, som er et grimt rod. EU har gjort den irske grænse til et stridsspørgsmål og har opført sig totalt urimeligt."



Kristeligt Dagblad skriver desuden lørdag, at coronapandemien gør det svært at vurdere, hvad Brexit har betydet. Her kan man blandt andet læse, at eksporten, ifølge den seneste opgørelse fra det nationale statistiske kontor, er ved at være tilbage på normalt niveau efter et styrtdyk i kølvandet på Brexit's ikrafttræden ved årsskiftet. Men importen fra EU-lande halter stadig lidt bagud. Som statistikerne skriver, så betyder pandemien, at det er umuligt at vurdere nogen Brexit-effekt. Det billede bliver bekræftet af Landbrug og Fødevarer i Danmark, som også så et dyk i eksporten i årets første tre måneder, men det ramte de fleste markeder.



Jyllands-Posten mandag skriver, at en ny analyse fra kreditforsikringsselskabet Atradius viser, at handlen mellem Storbritannien og EU har været hårdt ramt efter brexit. Storbritanniens samhandel dykkede med 14,3 procent i marts 2021 i forhold til marts 2020. Ifølge analysen lyder faldet i Storbritanniens samhandel med EU på 18,9 procent, når man justerer for effekten af pandemien. Omvendt faldt samhandlen mellem Storbritannien og lande uden for EU med 9 procent. Det indikerer ifølge analysen, at brexit har spillet en væsentlig rolle i udviklingen. "Jeg synes egentlig ikke, at det er så overraskende. Lige nu forsøger man i Storbritannien at sige, at det hele skyldes pandemien, og at det faktisk går godt. Jeg synes, at tallene viser, at det ikke holder," siger Erik Skovgaard Nielsen, direktør i kreditforsikringsselskabet Atradius. I Dansk Industri er man dog ikke sikre på, hvor store dele af faldet der kan tilskrives brexit eller pandemien. "Det er stadig for tidligt at se noget endeligt om, hvad brexit isoleret set har betydet. Men der er ikke nogen tvivl om, at det for danske virksomheder er blevet mere besværligt," siger Anders Ladefoged, der er europapolitisk chef i Dansk Industri.



I Kristeligt Dagblad mandag kan man læse, at de britiske fiskere ikke har været i stand til at eksportere i et halvt år på grund af Brexit. "Vi har ikke været i stand til at eksportere i et halvt år. Før Brexit gik stort set hele vores produktion til eksport. Vi var bekymrede, før Brexit trådte i kraft, men blev forsikret af regeringen om, at vi ville kunne eksportere med de rette certifikater. Men det viste sig ikke at være tilfældet," siger John Holmyard, direktør i Offshore Shellfish, til Kristeligt Dagblad. Sammen med 20 andre virksomheder, der sælger skaldyr som muslinger, østers, jomfruhummer og hummer, har Offshore Shellfish truet med at trække den ansvarlige minister i retten for at få kompensation. "Jeg siger aldrig, hvad jeg stemte, men hele fiskeribranchen troede, at alt blev godt med Brexit," supplerer John Holmyard. Med Brexit forsvandt briternes adgang til at fiske i den norske del af Nordatlanten, for det var en del af en aftale mellem Norge og EU og indgår derfor heller ikke den frihandelsaftale, som Storbritannien siden har indgået med Norge. Sidst i april led forhandlingerne mellem Storbritannien og Norge skibbrud, så det tidligst bliver i 2022, at de britiske fiskere kan vende tilbage.



Berlingske lørdag skriver, at antallet af britiske TV-serier og film, der når til Danmark, kan blive beskåret på grund af blandt andet Brexit. Noget kan nemlig tyde på, at der er kræfter i EU, der vil forsøge at forhindre, at medlemslandene oversvømmes af britiske film og serier på de store streamingkanaler. Siden 2018 har EU krævet, at mindst 30 procent af streamingtjenesternes indhold og størstedelen af de nationale tv-stationers indhold skal være europæisk. Tiltaget skal beskytte medlemslandenes kultur, så de ikke bliver oversvømmet af amerikansk underholdning - men nu kan det ramme Storbritannien. Med Brexit er briterne nemlig ikke længere med i klubben. Morten Løkkegaard, medlem af EU-Parlamentet, mener ikke, at kvoter er en god ide. "Det mente jeg heller ikke i 2018, da man indførte dem. Men der er dog en vis logik i udviklingen. Hvis man beslutter, at man vil begrænse indhold uden for Europa, så rammer det formentlig også briterne. Tyskerne og især franskmændene har en meget protektionistisk kulturpolitik. De vil gerne beskytte deres egne kulturprodukter, og når de mener noget, giver det som regel genlyd i EU, hvor de begge er stærke lande," siger han. Tidligere på ugen skrev avisen The Guardian om et notat, der viser, at flere EU-diplomater mener, at det vil skade den "kulturelle diversitet" i EU, hvis man tillader for meget britisk indhold.



Kristeligt Dagblad bringer lørdag en analyse skrevet af Bjarne Nørum, avisens korrespondent i Storbritannien. Han skriver blandt andet: "For fem år siden blev såvel EU som det britiske establishment rystet i deres grundvold, da et lille flertal af briterne stemte for Brexit. For et halvt år siden forlod briterne endegyldigt EU, men skrækscenarierne udeblev - stort set. [...] Det var et politisk jordskælv, der sendte rystelser gennem det politiske system i såvel Storbritannien som EU. For det var første gang i Den Europæiske Unions historie, at et medlemsland var klar til at vende det europæiske samarbejde ryggen. Nu er der så gået fem år - og i næste uge er der gået et halvt år, siden Brexit endegyldigt trådte i kraft, og alle formelle bånd til EU blev kappet efter en 11 måneder lang overgangsordning. Imens har det politiske jordskælv snarere vist sig som dønningerne, som når man smider en sten i vandet. Der var masser af begyndervanskeligheder, da der nu skulle være toldbehandling af varer mellem Storbritannien og EU. Men skrækscenarierne om lange køer af lastbiler til færgelejerne i engelske Dover og franske Calais udeblev. [...] En af de mest markante konsekvenser er, at det er slut med den frie bevægelighed på arbejdsmarkedet. Nu kræver det arbejdsvisum for EU-borgere at tage arbejde i Storbritannien og vice versa. Det er uanset, om man er en nybagt student på fjumreår eller højt betalt bankmand. Særligt kulturlivet er hårdt ramt, for hvis et britisk rockband eller symfoniorkester tager på Europa-turné, skal alle fra dirigent og forsanger til lastbilschauffør søge om visa. Og i modsætning til andre lande som USA kan de ikke søge om et visum, der gælder til alle Schengen-lande, men skal søge visum til hvert enkelt EU-land, de besøger. Det helt store problem er dog i Nordirland, hvor fredsaftalen, der afsluttede de borgerkrigslignende uroligheder, kræver, at der skal være en åben grænse mellem Nordirland og Irland. Som konsekvens er Nordirland i praksis stadig med i toldunionen og det indre marked, hvorfor grænsen nu reelt går i Det Irske Hav, hvilket har skabt vrede blandt unionister og konservative. [...] Men selvom det store jordskælv efter Brexit udeblev, så er der stadig risiko for et dramatisk efterskælv."

Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 6, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, mandag, s. 15; Berlingske, lørdag, s. 20 (28.06.2021)



Europa åbner, men der vil gå år, før vi frit kan rejse i resten af verden

Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om genåbningen af Europa, nye rejsevejledninger fra Udenrigsministeriet, delta-varianten af corona og covid-situationen generelt. I Politiken lørdag giver Erik Brøgger Rasmussen fra Udenrigsministeriet en status over de seneste 15 måneder. Han siger blandt andet: "Jeg tror - nu udvidede vi jo med en række tredjelande uden for EU i sidste uge - at der kommer mere af det. Der er jo andre steder end Europa og Nordamerika, som vaccinerer meget, så det kommer nok gradvist. Men jeg tror desværre også, der vil gå i hvert fald mindst et år endnu, hvor det vil bølge op og ned, så vi må åbne og lukke, og jeg tror, der går meget lang tid, inden de sidste lande hæver restriktionerne."I Politiken søndag kan man læse et interview med virusekspert Anders Fomsgaard, formand for Dansk Virologisk Selskab og leder af Virus Forskning og Udviklingslaboratorier på Statens Serum Institut. Her udtaler han blandt andet: "Den virus forsvinder ikke, der vil altid være forskellige modtagelige reservoir for virus, hvorfra den kan smitte - her i Danmark vil det være børn og unge, de uvaccinerede samt dem, hvor vaccinerne ikke virker, eller hvor immunitet på sigt forsvinder. Vi så også, hvor let mink blev inficerede, så virus kan gemme sig i andre dyr, det er en zoonotisk virus. Så virus forsvinder aldrig. [...] Virus muterer en lille bitte smule hele tiden og hver gang, den skifter vært, som en lille ændring i dens genetiske kode. Varianter er, når vi ser større forandringer i en virus, som spreder sig, hvor virus også ændrer egenskaber og bliver eksempelvis mere smitsom, som vi nu igen ser ved Delta-varianten. [...] Delta er mere smitsom end den engelske Alfa og vil derfor før eller siden blive den dominerende variant globalt. Det er naturens orden, darwinisme, at den mest smitsomme overtager og udkonkurrerer de andre varianter." Ifølge EU's smittekontor ECDC forventes det, at ni ud af ti, der smittes i slutningen af august i Europa, bliver smittet med Delta.



Børsen søndag skriver, at en fælles vaccineindsats i de forskellige EU-lande og deres virksomheder imellem er efterspurgt hos EU's vaccinekommissær Thierry Breton. Derfor besøgte han Danmark den 18. marts 2021 for at drøfte, hvilke muligheder der var i Danmark til at fremskynde den europæiske vaccineproduktion. Flere danske virksomheder har nemlig tilbudt deres hjælp til at møde de mangler, der måtte være i den samlede europæiske indsats. Tilbage i februar 2021 udtrykte Bavarian Nordics direktør Paul Chaplin endda en frustration over den produktionsknaphed, der blev talt om, da han ikke mente, alle muligheder blev udnyttet.



I lørdagens udgaver af Berlingske, B.T. og Jyllands-Posten kan man læse, at de skrottede vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson forbliver skrottede. Det oplyser Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen blev bedt om at revurdere de to vacciner i slutningen af maj, fordi vaccinekalenderen blev forsinket endnu engang, da regeringen fik besked om, at Danmark ville modtage færre vacciner fra Moderna. Det mødte kritik, at revurderingen skulle ske på politisk bestilling, fordi sundhedsmyndighederne løbende vurderer ikke bare epidemisituationen, men også de to vacciners bivirkningsprofiler. Sundhedsstyrelsen har kigget på opdaterede data fra både USA og EU samt vurderinger fra det europæiske lægemiddelagentur, EMA og de amerikanske sundheds- og lægemiddelmyndigheder. Baseret på disse data kan det med sikkerhed fastslås, at Johnson & Johnsonvaccinen og AstraZeneca-vaccinen begge kan forårsage VITT-syndromet.



Jyllands-Posten lørdag skriver, at smittetallene nu er så lave, at Udenrigsministeriet åbner for det meste af Europa. Og Europa er ifølge Udenrigsministeriets nye rejsevejledning mere klar til gæster end længe. I den nye vejledning, som gælder fra lørdag kl. 16, genbruges den grønne farve på europakortet igen og igen som tegn på, at coronasmitten mange steder er så lav, at man roligt kan tilbringe ferien der. Selv i et mere åbent Europa er der lande, der helst ikke ser danskere som turister og har indført betydelige indrejserestriktioner - også selv om der er lave smittetal i disse lande. På Udenrigsministeriets kort er landene markeret med skraveret orange. Inden for EU/Schengenområdet gælder det landene Estland, Finland, Irland, Island, Letland, Nederlandene, Norge og Ungarn.



Jyllands-Posten lørdag skriver desuden, at sommerferien kan få en mere besværlig start for de mange, der plejer at købe rejsevaluta i deres bank til de første feriedage. Flere banker har nemlig skruet kraftigt ned for området, siden danskerne sidst tog til udlandet i stor stil. Enkelte banker sælger slet ikke rejsevaluta længere. Andre skal have bestillingen i god tid. En EU-forordning har fra 2020 desuden gjort det langt billigere at hæve kontanter i en automat i ferielandet, i hvert fald hvis turen går til et euroland. Samtidig har de fleste banker stort set afskaffet kassefunktionen i filialerne.



I Jyllands-Postens Indblik lørdag, skrevet af avisens korrespondenter Marie Louise Albers og Martin Kaae, kan man blandt andet læse: "Over hele Europa er genåbningen i fuld gang. I Spanien må man fra lørdag for eksempel gå rundt udendørs uden mundbind. På mandag er det italienernes tur til at tage sig den frihed. Og også i Frankrig har befolkningen fået lov til at undlade mundbindet udenfor, mens også udgangsforbud er blevet ophævet. Men det kan meget hurtigt vende. Det kan de bekræfte i Portugal, hvor bevægelse ind og ud af landets hovedstad, Lissabon, og dele af Algarvekysten nu for anden weekend i træk er forbudt, mens cafeer og restauranter holder lukket. Det skyldes en pludselig stigning i antallet af smittede, og det må betegnes som noget af et tilbageslag for landet, der i maj var blandt de forreste i genåbningsbølgen for at få genstartet turismen. Gæster fra Storbritannien har siden maj kunnet rejse til Portugal - og til Spanien - uden at gå i karantæne efter ankomsten. Det står i skarp kontrast til lande som Danmark, Tyskland og Frankrig, der har karantænekrav til rejsende fra de hårdest ramte områder i Storbritannien. Og nu har deltavarianten altså lagt Lissabon og Algarvekysten ned igen. Da statsminister Mette Frederiksen torsdag landede i Belgien for at deltage i et EU-topmøde, ønskede hun ikke at gå ind i debatten om andre landes rejseregler. [...] Merkel har også været ude med riven efter Grækenland for at have taget imod russiske turister, som er vaccineret med den russiske Sputnik-V-vaccine, skriver Le Monde. Vaccinen er endnu ikke godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Grækenland har kastet millioner af euro og mange kræfter efter at gøre landets turismesektor klar til sommersæsonen, som har stor betydning for landets økonomi. Således er indbyggere på de græske øer og ansatte i turistbranchen blevet prioriteret før andre grupper i vaccinekøen. [...] EU's agentur for sygdomsforebyggelse, ECDC, forudså i denne uge, at deltavarianten 'vil udgøre 90 procent af covid-19-tilfældene i EU i slutningen af august'. ECDC påpeger, at det særligt kan blive et problem, hvis den spreder sig hurtigt i områder, hvor vaccinedækningen er lav, eller hvis den rammer folk, som endnu ikke er færdigvaccineret."

Politiken, lørdag, s. 4, søndag, s. 8, 10; Børsen, søndag, s. 8-31; Berlingske, lørdag, s. 6; B.T., lørdag, s. 6, 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4, 8-9, 16-17, 11 (28.06.2021)



Beskæftigelse, vækst og investeringer



Vi skal være udviklere og ikke kun købere

Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, og Kent Damsgaard, administrerende direktør i Forsikring & Pension, skriver i en kronik i Børsen mandag blandt andet: "Der bruges milliarder af kroner i Danmark og EU på at få økonomien genstartet efter coronapandemiens hærgen. Og heldigvis er der bred enighed om at målrette genstarten til samtidig at gøre virksomhederne både grønnere og mere digitale. Når regeringen skal til at bruge pengene, er det dog vigtigt, at genstarten ikke kun kommer til at handle om indkøb af digitale eller højteknologiske løsninger, men at vi også investerer i at skabe nye løsninger, fremtidige eksportsucceser og arbejdspladser her i Danmark.[...] Vi kommer aldrig i front, hvis vi ender med kun at være superforbrugere af andres teknologier. Det gælder både, når det handler om den grønne og den digitale omstilling. Selvom det kan være besnærende at importere komponenter og nye teknologier fra eksempelvis Kina eller Sydøstasien, så kan det have langsigtede, negative konsekvenser for både den fremtidige forsyningssikkerhed og ikke mindst for realiseringen af de tusindvis af potentielle grønne job her i landet. Det ser vi også i øjeblikket, hvor råvarepriserne stiger eksplosivt, og leverancer af ikke mindst halvledere sætter produktionen i stå mange steder i Europa. Danske og europæiske virksomheder skal være konkurrencedygtige - både på kvalitet og pris. Det opnår vi ved at øge investeringer i innovation og forbedre mulighederne for, at eksempelvis universiteter og virksomheder samarbejder om konkrete løsninger."

Børsen, mandag, s. 30-31 (28.06.2021)



Det digitale indre marked



Derfor bør internettet tæmmes med helt nye etiske spilleregler

I en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak kan man i Jyllands-Posten lørdag læse blandt andet: "En af de mindst omtalte episoder under USA's præsident Joe Bidens Europa-turné kan vise sig at blive den mest historiske. Den indtraf, da verdens to største økonomier under EU/USA-topmødet i Bruxelles aftalte at stifte Trade and Technology Council (TTC), et fælles handelsteknologisk forum. TTC skal koordinere USA's og EU's regulering af handel og teknologi og er det fysiske bevis på, at der blæser forsonlige vinde mellem de to økonomiske supermagter. Det er på høje tid, at den vestlige verdens stærkeste akse bliver genetableret. Mens EU og USA har haft travlt med at vrisse af hinanden, har Kina roligt, men sikkert udvidet sit greb om den geoteknologiske agenda. [...] Nej, lad os i stedet få den internationale grundlov for teknologi, som vi i forvejen har det for eksempelvis krigsførelse eller finansmarkeder. Efter finanskrisen oprettede verdens største lande i G20-sammenslutningen sammen med EU - og alle andre med lyst til at deltage - det såkaldte FSB, et fælles organ for finansiel stabilitet i Basel, Schweiz. FSB har til opgave at overvåge den finansielle balance i verden og foreslå forbedringer, der kan føre til ny lovgivning. Et logisk næste skridt i forbrødringen mellem EU og USA vil være at udbygge det nye TCC-forum til at blive et tilsvarende organ med fokus på at sikre verden teknologiske stabilitet. [...] I dag handler det ikke om, hvorvidt internettet bliver reguleret. Det handler alene om, hvem der regulerer det, hvordan de gør det, og hvem der kontrollerer, at det sker ordentligt. Set herfra er demokratiet en ret god overdommer at vælge i den proces."

Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (28.06.2021)



Hun er 32 og Bidens farligste våben mod techgiganterne

Berlingske skriver mandag om den 32-årige jurist Lina Khan, som er USA's nye formand for landets konkurrencetilsyn. Avisen skriver, at de store techgiganter har grund til at frygte hende, da hun sammenligner digitale virksomheders indsamling af brugerdata med miljøforurening og sidestiller sociale mediers chefer med brugtvognsforhandlere. En af de første der lykønskede Khan på sociale medier var EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Her skriv hun: "Jeg ser meget frem til vores samarbejde," på Twitter og henviste til "robust håndhævelse af monopolregler". Khan var endnu ikke færdiguddannet, da hun i 2017 skrev den juridiske analyse, der gjorde hende kendt langt uden for akademiske kredse og tænketanke. I papiret rettede hun sigtekornet mod Amazon og argumenterede for en langt mere progressiv anvendelse af konkurrencelovene. Kort sagt konkluderede hun, at monopoler kan være skadelige, selv hvis de umiddelbart fører til lavere priser for forbrugerne.

Berlingske, mandag, s. 2 (28.06.2021)



Misbrug af supermagt

I Politikens leder mandag kan man blandt andet læse: "Leder man efter troværdige nyheder er iranske nyhedssitets sjældent den bedste destination. Irans presse er i vidt omfang ufortyndet, skamløs propaganda for præstestyret og dets formørkede politiske holdninger. [...] Men i tirsdags kunne man pludselig slet ikke finde en lang række iranske nyhedssites på internettet. De var blevet 'beslaglagt' af de amerikanske myndigheder, så i stedet for at se nyhedssitet blev man omdirigeret til en side, der viste en drakonisk advarsel fra FBI. [...] At bruge magten over det mest brugte internationale domæne på internettet er en farlig vej for USA at gå. På den korte bane er det ekstremt effektivt. Det isolerer og ydmyger Iran, demonstrerer USAs umådelige magt og lukker de facto munden på en række af dets nyhedssites. Men på den lange bane er USA's handlinger dybt bekymrende og undergravende. [...] På denne måde at omdanne en ikke-militær kontrol til en strategisk magtfaktor er noget, som USA gør i stigende grad. Da Trump trak sig ud af atomaftalen med Iran, brugte hans regering også USA's kontrol, finansmarkeder og dollarens dominans i den internationale økonomi til at gøre det reelt nærmest umuligt for EU at holde liv i aftalen. [...] Det fælles internet er et umådeligt gode. Kina og Rusland forsøger på hver deres måde at undergrave det. Internettet er i akut fare for at blive et splinternet, opdelt i forskellige geopolitiske magtsfærer. USA bør ikke puffe på udviklingen for at vinde billige point mod Iran."

Politiken, mandag, s. 1 (28.06.2021)



Finansielle anliggender



Optimismen bobler i Europa – og det kommer til at koste

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Harald Bie, som blandt andet skriver: ”Genåbningen har for alvor sat gang i stemningen i europæisk erhvervsliv og giver danske eksportvirksomheder et løft. De lyse vækstudsigter kommer dog samtidig med en advarsel, for aldrig har så mange virksomheder tænkt sig at sætte prisen på deres varer op. […] De optimistiske udmelding fra virksomhederne er dog ikke en rose uden torne - og særligt hos Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt vil de nye signaler fra erhvervslivet give anledning til panderynken. Det er godt, at der er gode vækstudsigter, men i både Tyskland og Frankrig melder industrivirksomhederne, at de forventer at sætte deres salgspriser op i de kommende måneder. […] ECB styrer officielt pengepolitikken efter inflationen, og frygten for direkte faldende priser - deflation - var i årene før coronakrisen figenbladet for en ekstremt lempelig pengepolitik med negative renter og køb af obligationer, selvom ledigheden var tæt på det laveste i euroens 20-årige historie. Men risikoen for faldende priser er nu helt forsvundet, og virksomhedernes forventninger om prisforhøjelser kan meget vel vise sig at blive mere sejlivede elementer i europæisk økonomi. […] ECBs forsøg på at undgå skridt mod normaliseringen af pengepolitikken er yderligere udfordret af, at især den amerikanske centralbank har taget markante skridt mod en begyndende normalisering af pengepolitikken. Sammensætningen af inflationen i euroområdet og virksomhedernes vurderinger af såvel priser som arbejdsmarked vil i de kommende måneder have stor indflydelse på den samlede politiske debat og dermed også på rammevilkår for dansk økonomi, danske arbejdspladser - og danske boligejere.”

Berlingske, lørdag, s. 20-21 (28.06.2021)



Grundlæggende rettigheder



Med regnbueflaget i hånden kan du vise verden, hvor god du er

Berlingske mandag bringer en kommentar af journalist Jakob Steen Olsen. Han skriver blandt andet: "Det var ikke bare to nationers landshold, der tørnede sammen i den hidtil vel nok mest omtalte puljekamp i den verserende EM-turnering. Da Tyskland onsdag mødte Ungarn, var der mindst lige så meget tale om en politisk kamp. Det er en kamp, der - groft formuleret - trækker en moralsk-politisk skillelinje ned gennem Europa. Som blotter et usynligt jerntæppe og udsætter hele det europæiske sammenhold for et massivt pres, som meget vel kan resultere i en retlig tvist mellem EU og medlemslandet Ungarn. [...] En pervers, nationalistisk syndebukpolitik inspireret af Putin-styrets ditto. Hos den store nabo mod øst er den blevet brugt som løftestang for at slå hårdt ned på homoseksuelles rettigheder generelt under henvisning til, at homoseksuel 'propaganda' kan skade kernefamiliens stabilitet og nationens værdier. [... ] Hvorfor er det det eneste flag ud over dannebrog, der lejlighedsvis vajer over Christiansborg og landets lovgivende forsamling? Hvorfor har vi opkaldt en central plads i vores egen hovedstad efter flaget og hejst det permanent lige ved siden af byens rådhus? Fordi vi gerne vil fortælle hinanden, at vi lever i et land, der respekterer forskellighed og alle menneskers demokratiske rettigheder. Mere end det i virkeligheden længere handler om lgbt+-folket. Vi er blot en anledning. Politik? Ja. Men det er en politik, et flertal kan gå ind for. [...] Kønt er regnbueflaget måske ikke i sin kulørte farveglæde, men i det mindste er dets budskab muntert opbyggeligt: Sammen er vi stærke. Forskellighed er en styrke. Det gælder for seksuelle minoriteter, som historisk har haft gavn af hinanden i forhold til at opnå og bevare hårdt tilkæmpede rettigheder - også selv om vi strengt taget ikke har meget andet end seksualiteter, der afviger fra normen, tilfælles. Men det gælder sådan set også for det samfund, som nu er ved at overtage regnbueflaget til egne formål. Det minder os om, at vi allesammen skal være her. Og det husker os på, at en nation altid skal kendes på, hvordan den behandler sine minoriteter. Indtil den dag, hvor vi er nået frem til enden af regnbuen, og vi kan synge med den Judy Garland, der jo i øvrigt også er et homoseksuelt ikon, at vi er 'Over the Rainbow'.

Berlingske, mandag, s. 5 (28.06.2021)



Institutionelle anliggender



Angela Merkel kom før iPhonen, men nu er hun også kørt fast

Politiken bringer en kommentar søndag af Michael Jarlner, international kommentator. Han skriver blandt andet: ”Merkel-æraen efterlader sig et EU i dobbeltkrise. Og som leder af det vigtigste EU-land siden 22. november 2005 bærer hun naturligvis et stort medansvar. Den ene krise er intern og udgør en decideret eksistenskrise: Et EU, der ikke længere kun er bange for at blive forladt af andre medlemmer end Storbritannien, men som nu også diskuterer, hvordan det selv kan smide medlemmer ud. ”Ungarn hører ikke længere hjemme i EU,” mente Hollands ministerpræsident, Mark Rutte, for eksempel, da EU-topmødet nærmest katapulterede ud af kontrol. For Rutte satte fingeren på et af EU's ømmeste punkter: Hvis der er plads til stadig mere autoritære regimer som Polen og Ungarn, der giver pokker i EU's grundværdier og senest ligefrem laver love imod homoseksuelle og transkønnede, hvordan kan man så tale om et værdifællesskab? Lader unionen sig passivt reducere til en simpel frihandelsaftale? Er der behov for et nyt EU? Den anden krise er ekstern og handler om, hvordan EU ofte tumler rundt som storpolitisk impotent i en ny geopolitisk æra med hele tre stormagter - USA, Kina og Rusland. Uden for alvor at kunne omsætte sin ellers betydelige økonomiske vælde til storpolitisk slagkraft. […] For Merkel er problemet, at hun selv har udfordret Tysklands udenrigs- og sikkerhedspolitiske troværdighed. På den ene side fordømmer hun Ruslands krænkelser af Ukraines territorium, støtten til Hvideruslands diktator samt mord og mordforsøg på Putins modstandere. På den anden side insisterer hun også på den omstridte tysk-russiske Nord Stream 2-gasforbindelse. En forbindelse, der både gør Europa mere afhængig af Rusland og svækker Ukraine, som hidtil har været afgørende for, at Rusland kunne føre sin gas til Europa.”

Politiken, søndag, s. 2 (28.06.2021)



Kolleger hylder kompromismesteren Merkel

Angela Merkel, Tysklands forbundskansler, deltog i sidste uge, i hvad der måske bliver hendes sidste EU-topmøde. Det skriver Kristeligt Dagblad, lørdag. Ifølge flere af Angela Merkels kolleger vil hun blive savnet. ”Jeg kommer personligt til at savne hende, og jeg er ikke den eneste. Jeg tror, at mange kolleger i Europa har det sådan. Jeg håber, at den kommende kansler har samme kompromisvilje,” udtaler Luxembourgs premierminister Xavier Bettel. Hollands premierminister, Mark Rutte, siger om Angela Merkel: ”Når hun skal til at tale ved EU-topmødet, sidder mange stadig og ser på deres iPhones. Men så lægger de deres iPhones væk. Vi begynder at lytte,” fortæller Mark Rutte. Angela Merkel har haft stor indflydelse på alle store aftaler de sidste 16 år. Også de mindre populære af slagsen. Som, når hun under økonomiske kriser har stået fast på sparepolitik, ligesom hendes holdning til flygtninge og migrantkrisen også har været omstridt.

Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10 (28.06.2021)



Merkel har holdt sammen på EU

I Kristeligt Dagblads leder mandag kan man blandt andet læse: "Det er ikke som visionær reformator, at Angela Merkel vil blive husket hverken i tysk eller europæisk politik. Men med sin pragmatiske, velovervejede og inddragende facon har den tyske forbundskansler de seneste 16 år i allerhøjeste grad bidraget til at holde sammen på Den Europæiske Union, som undervejs i Merkels embedstid har været rystet af hidtil usete eksistentielle kriser. [...] Når EU's mest erfarne regeringsleder går af i kølvandet på det tyske forbundsdagsvalg i slutningen af september, vil hendes autoritet og stamina utvivlsomt blive savnet i Bruxelles, men hendes farvel bør også give anledning til at se på et ofte handlingslammet europæisk samarbejde med friske øjne. [...] Inden Merkel i sidste uge rejste til sit sidste officielle EU-topmøde, opfordrede hun EU til at udvise mere handlekraft på sundhedsområdet, Schengen-samarbejdet og det indre marked. Noget, hun selv for længst kunne have taget initiativ til. Og da hun på topmødet sammen med Frankrig pludselig foreslog at holde et EU-Rusland-topmøde, fremstod hun mest af alt som en lame duck, som på falderebet havde mistet følingen med de østeuropæiske lande, som hun ofte har udvist nødvendig forståelse for. Men det afslørede også, at hun primært har forvaltet, fremfor gestalteteuropæisk politik. Med Merkel fra borde vil der mangle en mægler i opgøret mellem de efter hende længst siddende premierministre, Ungarns Viktor Orbán som de illiberale demokratiers bannerfører, og Hollands Mark Rutte som de stiftende medlemmers værdiordfører."

Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10 (28.06.2021)



Interne anliggender



Hvem sender Biden til Danmark

I Borgen lige på i Ekstra Bladet søndag skriver Hans Engell blandt andet: ”USA's præsident, Joe Biden, skal inden længe finde ud af, hvem han vil sende til Danmark som USA's nye ambassadør. Udnævnelsen vil sende et klart signal om, hvorvidt Biden anser forholdet til Danmark, Grønland og Færøerne så vigtigt og strategisk afgørende, at han sender en professionel diplomat til posten, eller han gør som de fleste af sine forgængere, sender en af sine politiske venner, som har spyttet tilstrækkelig mange millioner i hans valgkasse og muligvis er spejlblank, når det handler om udenrigspolitik, arktiske konfrontationer og det finere diplomati. […] EU-området står i høj kurs. Det er fedt at være amerikansk ambassadør i London, Paris, Berlin, København. Det er mindre fedt at havne i Riga, Warszawa eller Budapest. Helt umuligt er det at sige, hvem Joe Biden nu sender til Danmark. Men vedkommendes CV vil fortælle meget om, hvorvidt Danmark er rykket højere op på USA's politiske liste, eller om det som normalt er en af præsidentens old buddies, som skal kunne smykke sig med titlen ' Mr. Ambassador', når han vender hjem til Staterne.”

Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (28.06.2021)



Klima



Grønne brintsatsninger står over for vigtig afgørelse

Børsen mandag skriver, at en række danske virksomheder som Ørsted, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og Everfuel har annonceret store satsninger på grøn brint og andre grønne brændsler. Tidligere på året gik Danmark med i EU's fællesprojekt, også kaldet IPCEI, der står for “vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse”. Gennem IPCEI har regeringer mulighed for at give støttebeløb under mere fleksible vilkår. Tidligere i juni kom det frem, at seks danske projekter er prækvalificerede til at deltage i EU's fællessatsning på grøn brint, og regeringen har afsat 850 millioner kroner til den danske deltagelse i IPCEI.

Børsen, mandag, s. 4 (28.06.2021)



Her afsløres 32 klimamyter, mens medier, politikere og organisationer vender blikket bort

Mikael Jalving, historiker og forfatter, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Ingen, der er noget ved musikken, skal nyde noget af at udfordre den gravkammeragtige konsensus om Jordens snarlige undergang. Klimadebatten er forbi, alle er enige. Jorden går under, førend vi ved det. Altså, hvis ikke FN, EU eller en kommunistisk verdensregering redder os i allersidste øjeblik, sådan som der fantaseres om på verdensmålskonferencer samt førende vin-, sushi- og kaffebarer i de vestlige storbyer. Samtidig ignoreres det, at kineserne, inderne og oliestaterne har friløb og pumper CO2 ud i atmosfæren, mens afrikanerne bliver flere og flere og drømmer om at emigrere til Europa eller opnå samme forbrugsgoder som os. Vesten bærer skylden. Resten tæller ikke med, og klimadebatten er slut. [...] Selv om de fleste kulturer har en forkærlighed for konsensus, har enigheden på klimaområdet vist sig at have uheldige konsekvenser. En af dem er det politiske narrespil, hvormed 'politikerne opstiller alle mulige mål og ignorerer de tekniske og økonomiske realiteter' og 'vil være stoppet som politikere, når målene viser sig uopnåelige'. [...] Mit konservative gæt er, at kloden nok skal klare den. Hvad angår menneskeheden, er jeg derimod noget mere skeptisk."

Jyllands-Posten, søndag, s. 46 (28.06.2021)



Ingen vil lytte til en nation, der ikke kan indfri sine egne klimaambitioner

I Politiken kan man søndag læse et debatindlæg af Jakob Skovgaard, professor i politik og klimapolitik på Lund Universitet. Han skriver blandt andet: "Den danske regering vil gerne være en grøn stormagt og bliver internationalt også anerkendt som et eksempel for andre lande. Men herhjemme erklærer ngo'er og støttepartier regeringens klimaindsats for dumpet. De to fænomener er tæt forbundet: Selv om Danmark på mange måder leder på klimapolitikken, bliver lederskabet i stigende grad truet af regeringens modvilje mod tiltag, der kan koste på beskæftigelsen inden for bestemte sektorer eller på folks adfærd og spisevaner. [...] Kun det finske mål om karbonneutralitet i 2035 overgår reelt det danske mål. Danmark har også et mål om karbonneutralitet i 2050, der adskiller sig mindre fra andre lande. Ud over det finske 2035mål har Østrig og Sverige henholdsvis 2040 og 2045 som mål, og EU, USA og lande som Argentina og Sydafrika har også 2050 som mål. [... ] I takt med at de lavt hængende frugter bliver plukket af eksisterende klimatiltag, bliver diskussionen om, hvordan man opnår de svære sidste reduktioner, vigtigere - også for Danmarks klimalederskab."

Politiken, søndag, s. 5 (28.06.2021)



Klimabevægelsen har vundet de første, store sejre, men der er lang vej igen. Så hvad nu?

Information mandag skriver om klimabevægelsen og hvordan blandt andet Greenpeace har vundet de første store sejre. Da et politisk flertal i november satte en slutdato for olie- og gasjagten i Nordsøen, valgte Greenpeace at lade mundbindet "vige pladsen for champagneflasken" og "skåle på den her historiske klimasejr", som organisationens klimapolitiske leder, Helene Hagel, udtalte. Jublen var dog ikke ukontroversiel. Mens Greenpeace indrykkede rosende annoncer i Financial Times, var andre dele af den grønne bevægelse - særligt de unge klimaaktivister - mere kritiske over for aftalen, som trods alt vil tillade fortsatte olieboringer de næste 30 år. Helene Hagel fra Greenpeace understreger også, at "alle de klimapolitiske handlingsplaner indtil videre er fuldstændig utilstrækkelige", og derfor er der afgjort stadig vigtige kampe. Mange af dem er bare utroligt komplekse og derfor ikke så store kioskbaskere. Et vigtigt tema for hende er eksempelvis, hvad der sker med EU's taksonomiforordning, der simpelt sagt er en målestok for, hvad der kan kaldes bæredygtigt. Også op til valget i 2019 kom de grønne organisationer langt med deres alliance, som krævede 70 procents reduktion i 2030, selv om politikerne i De Radikale og Socialdemokratiet dengang rystede på hovederne.

Information, mandag, s. 4,6,7 (28.06.2021)



Landbrug



Europæerne vil have velfærd for de dunede dyr - og resten ud af burene

I Jyllands-Posten mandag kan man læse et debatindlæg af Liv Raahauge Frederiksen, journalist på Verdens Bedste Nyheder. Hun skriver blandt andet: "Klimavenlig kost hitter i stigende grad hos forbrugerne. Mindre kød, mere grønt. Men over de seneste årtier er flere og flere også begyndt at gå op i, hvor det blødkogte æg kommer fra, og bøffens ve og vel. Undersøgelser viser, at dyrevelfærd er blevet vigtigere for forbrugere verden over. Og inden for de seneste år er der virkelig sket noget. Især hos de dunede dyrearter er dyrevelfærd kommet på dagsordenen. Næsten halvdelen af Europas 365 mio. æglæggende høns lever som burhøns. Her er tale om produktionsdyr med fed streg under produktion. Livet for en burhøne leves på et område, der er lidt større end et stykke A4papir uden mulighed for at strække vingerne, komme ud i den friske luft eller se solens lys. I lang tid har burhønsenes vilkår dog været under spotlight, og flere og flere danske supermarkedskæder har derfor droppet salget af buræg - ja, faktisk ryger der nu flere økologiske æg end buræg over diskene i de danske detailbutikker. Også mange af Europas fødevarekoncerner har forpligtet sig til at udfase buræg og opfordrer ligefrem EU-Kommissionen til helt at forbyde produktion med burhøns. [...] Ifølge Eurobarometeret, der i 2015 undersøgte europæeres holdninger til dyrevelfærd, er antallet af EU-borgere, der finder det meget vigtigt at beskytte landbrugsdyrenes velfærd, alligevel steget fra omkring en tredjedel i 2006 til 57 procent i 2015. Samtidig er flertallet af europæerne villige til at betale mere for animalske produkter med god dyrevelfærd, og i 2015 ville to af tre EU-borgere gerne vide mere om forholdene for Europas landbrugsdyr. [...] For nylig ramte initiativet politikerens dagsorden, hvor et massivt flertal i EU-Parlamentet vedtog en resolution, der anbefaler at sætte en stopper for burhøns, kalve i bokse, fikserede grise og indespærrede gæs, ænder og kaniner i hele EU. Det kan føre til en ny lov, der ændrer livet for over 300 millioner dyr."

Jyllands-Posten, mandag, s. 26 (28.06.2021)



Migration



Danmark bør tage et ordentligt ansvar for kvoteflygtninge

I mandagens Information kan man læse en kommentar af Rasmus Grue Christensen, direktør i DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur. Han skriver blandt andet: "Når et flertal i Folketinget insisterer på at udlicitere Danmarks håndtering af spontane asylansøgere til et land uden forEU, bør vi som absolut minimum kompensere med en dansk offensiv til gavn for kvoteflygtninge [...] Et flertal i Folketinget har for nylig udstyret regeringen med mandat til at udlicitere dansk asylhåndtering til et land uden for EU. Regeringen undersøger lige nu fem-ti mulige 'deportationslande', herunder Rwanda, der efter planen fremover skal modtage de spontane asylansøgere, der er ankommet til Danmark. Der er tale om en regulær - og alt for upåagtet - revolution i danskflygtningepolitik. [...] Juridisk er det også stærkt problematisk. Regeringen fastholder, at alle Danmarks internationale forpligtelser vil blive respekteret. Men der er fortsat enormt mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan vi i praksis kan garantere og overholde 'eksporterede' asylansøgeres menneske- og asylrettigheder langt fra dansk territorium. Hvis det nyligt vedtagne lovforslag faktisk bliver udmøntet i en konkret praksis i et konkret land, vil det være en skamplet på Danmarks internationale ansvar. Både eksperter, FN, EU-Kommissionen og flere EU-naboer har kritiseret Danmarks udliciteringsplaner. [...] For nylig har Biden-administrationen besluttet ikke alene at genoprette USA's flygtningekvote fra niveauet før Trump, men faktisk også fordoblet antallet i næstefinansår. Det vil derfor være både passende og veltimet, hvis Danmark stillede sig i spidsen for internationale diplomatiske bestræbelser for at styrke kvoteflygtningeordningen."

Information, mandag, s. 17 (28.06.2021)



EU's grænsevagter anklages igen for at skubbe migranter ud med vold. Unionen står i en blindgyde

Information skriver mandag, at EU-medlemslande endnu engang bliver anklaget for ulovlige og voldelige push backs ved Europas grænser. Dog lader konsekvenser og løsninger vente på sig. Politikere, ngo'er og eksperter mener, at det er nødvendigt med uadfhængige undersøgelser og kontrol, hvis man vil ændre situationen. Anklageskriftet mod Europas grænsevagter bliver stadig tykkere. Rapport efter rapport fra forskellige humanitære organisationer dokumenterer, hvordan EU's grænsevagter illegalt og ved brug af vold og tortur skubber migranter og asylansøgere ud af unionen. Og alligevel bliver der ikke gjort noget ved overgrebene. Senest i denne uge anklagede Amnesty International i en ny rapport de græske myndigheder for "tortur, mishandling og illegale push backs" af flygtninge og migranter, som er blevet tvunget tilbage til Tyrkiet. Og i en anden ny rapport konstaterer Human Rights Watch, at EU's grænseagentur, Frontex, har vist sig ude af stand til troværdigt at undersøge og skride ind over for mishandling af flygtninge og migranter ved de ydre grænser. Som konsekvens af forholdene kalder en række ngo'er på uafhængige undersøgelser og kontrol af grænsemyndighedernes handlinger. "Der er behov for uafhængige kontrolmekanismer, der har fuld adgang til at observere grænsemyndighedernes arbejde og efterforske krænkelser. Det kan være med til at forhindre volden ved EU's eksterne grænser. Det skal sikre, at vi får mere troværdige og transparente undersøgelser, som også kan stille folk til regnskab for de krænkelser af menneskerettighederne, som sker ved grænserne," siger Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp. Det synspunkt bakkes op af flere politikere i Europa-Parlamentet og Folketinget. Blandt andre Rosa Lund, Enhedslistens udlændingeordfører. "Vi står over for et stort problem i EU, som vi er nødt til at få undersøgt, så vi kan gøre noget ved det. Vi kan ikke ignorere så alvorlige ting," siger hun. Men EU står over for nogle gevaldige udfordringer, når det kommer til at få stoppet de ulovlige push backs. Og for at forstå hvorfor det er vanskeligt, skal man skelne mellem Frontex og medlemslandenes egen grænsekontrol. For at tage Frontex først, så har humanitære organisationer det seneste år anklaget det europæiske grænseagentur for ulovligt at sende migranter retur uden at give dem mulighed for at få behandlet deres ansøgning om asyl. En række EU-aktører, der formelt set er juridisk forpligtet til at føre et overordnet tilsyn med Frontex, er i gang med at undersøge sagen. Blandt andet har Europa-Parlamentet nedsat en såkaldt 'scrutiny group', der skal granske Frontex' aktiviteter.

Information, mandag, s. 1, 8-9 (28.06.2021)



Læger uden grænser trækker sig fra to lejre

En stigning i volden mod migranter og flygtninge i Libyen har fået Læger Uden Grænser til at trække sig ud af to migrantlejre. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Organisationen har været til stede i Libyen siden 2016, men tager nu konsekvensen af forholdene i lejrene. ”Den vedvarende vold og skade på flygtninge og migranter samt sikkerhedsrisikoen for vores personale har nået et niveau, hvor vi ikke længere kan acceptere det. Indtil volden stopper, og forholdene forbedres, kan Læger uden Grænser ikke yde humanitær og medicinsk hjælp,” udtaler Beatrice Lau, leder af missionen i Libyen. Det er ikke første gang, at der berettes om hårde forhold i de libyske migrant- og flygtningelejre. For nylig blev vagter i en EU-finansieret libysk lejr for migranter anklaget for at have seksuelt overfaldet en gruppe teenagepiger bosiddende i lejren. Det er også kommet frem, at den libyske kystvagt udfører ulovlige pushbacks af illegale immigranter, der forsøger at komme til Europa. EU’s kontor for svig, Olaf, har derudover indledt en undersøgelse af Frontex, på grund af mistanke om chikane, embedsmisbrug og ulovlige operationer i forbindelse med at forhindre asylansøgere i at nå EU’s kyster.

Jyllands-Posten, lørdag, s. 14 (28.06.2021)



Retlige anliggender



Leasingbranchen tager sag om vanvidskørsel

Brancheorganisationen Finans & Leasing vil køre en prøvesag vedrørende statens ret til konfiskering af biler på grund af vanvidskørsel. Organisationen er villig til at prøve sagen helt op til EU-domstolen. Det drejer sig om en sag om en Volvo, udlånt af leaseren til dennes samlever. Samlever blev målt til at køre 103 kilometer i timen på en strækning, hvor det normalt maksimalt tilladte var 80 kilometer i timen, men med en indført, midlertidig fartgrænse på 50 kilometer i timen på grund af vejarbejde. Da dette var en overskridelse på mere end 100 procent blev bilen konfiskeret efter de nye regler om vanvidskørsel. Den principielle uenighed består i, hvorvidt, det er rimeligt, at køretøjer kan konfiskeres, når ejeren ikke har haft indflydelse på vanvidskørslen. ”Det er ikke et retssamfund værdigt, at Folketinget vedtager en lovgivning, hvor der allerede under behandlingen fra embedsværkets side udtrykkes berettiget tvivl om, om Grundlovens §73 om ejendomsretten og de parallelle regler i Menneskerettighedskonventionen er overholdt,” udtaler administrerende direktør i Finans & Leasing Christian Brandt, som også mener, at lovgivningen strider mod EU-retten.

Børsen, mandag, s. 9 (28.06.2021)



Spanien benåder politiske fanger - det ligner billig marketing

Jyllands-Posten søndag bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Europa er omsider begyndt at vise tænder i den spanske statskrise - i dette, at et EU-land vedholdende fængsler ubekvemme borgere, ikke blot de ni prominente politikere, som Madrid benådede tidligere på ugen, men jævne mennesker, hvis meninger kommer magthaverne på tværs. Løsladelsen af de ni bekræfter indirekte, at de blev spærret inde, fordi de var og er politikere, frit valgte, frit talende og frit agerende, i henhold til deres demokratiske mandat, som forbliver den autonome region Catalonien. [...] Et i stigende grad nervøst EU betydede premierminister Sánchez, at han risikerede en forsinket udbetaling af de 140 milliarder euro, der tilkommer Spanien i coronabistand. EU-Domstolen i Luxembourg genindsatte Puigdemont og andre eksilcataloniere i den immunitet, som EU-Parlamentet i et hårrejsende anfald af stupiditet havde frataget dem tidligere på året. Forleden krævede Europarådet de catalanske fangers øjeblikkelige løsladelse. Madrids politik lå i ruiner, retsvæsenet var kompromitteret. En benådning, betinget og derfor utilstrækkelig, kunne ikke længere afværges. [...] EU-regeringerne, også København, har alt for længe fundet sig i Spanien som demokratur, en blanding af demokrati og diktatur så korrupt som Balkan, en ulækker grisefest. [...] Der er behov for en generel amnesti. Frihedskampen vil blive skærpet, ikke dæmpet. Statskrisen syd for Pyrenæerne fortsætter. Europa må til biddet."

Jyllands-Posten, søndag, s. 44 (28.06.2021)



Sikkerhedspolitik



Terrortruslen i Afrika bekymrer. Nu vil koalitionen mod Islamisk Stat tage kampen op

I Jyllands-Postens Indblik mandag, skrevet af af Marie Louise Albers, kan man blandt andet læse: "Den globale terrortrussel har rykket sig rent geografisk. Sammen med de øvrige aktører i koalitionen mod Islamisk Stat varsler Danmark nu øget fokus på terrorbekæmpelse i Afrika. Når Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, mandag drager til Rom for at deltage i det første fysiske møde i knap to år med de øvrige over 80 medlemslande og organisationer i den internationale koalition mod IS (Islamisk Stat), er det med nye prioriteringer i baghovedet. [...] Thomas Mandrup, lektor ved Institut for Militærhistorie, -kulturforståelse og Krigsteori ved Forsvarsakademiet, kalder det 'alt for sent', at det internationale samfund får øjnene op for problemerne. "Vi har i for mange år været fokuseret på andre ting. Vi har lukket ambassader i Afrika, fokus har været på migration og flygtninge og bekæmpelse af terror i Mellemøsten, men vi har glemt Afrika. Det har gjort, at de har skabt sig nogle områder, hvor de (terrorgrupper, red.) kan etablere sig fra," siger Thomas Mandrup. Danmark har i flere år og ad flere omgange bidraget til den franske antiterrormission i Sahel-området med mandskab og udstyr. Om koalitionen mod IS' nye fokus på Afrika betyder, at nye militære indsatser eller initiativer vil blive søsat i regionen, vil udenrigsministeren ikke svare konkret på. Han erkender dog, at den militære indsats 'er nødvendig og vil være det en rum tid', og at også Danmark kommer til at spille en rolle. [...] 83 lande/organisationer er en del af koalitionen, herunder Danmark og de øvrige EU-lande, Storbritannien, USA, Canada, flere afrikanske lande, Nato og EU. Koalitionen har militære missioner i Irak og Syrien og arbejder desuden for at bekæmpe IS' finansielle og økonomiske infrastruktur, propaganda og fremmedkrigeres færden."

Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (28.06.2021)



Sundhed



Udviklingslandene skal kunne lave vacciner selv

I et debatindlæg i Politiken, lørdag, skriver Trine Pertou Mach, politisk chef for OXFAM IBIS, blandt andet: ”85 procent af alle vaccinedoser givet hidtil er gået til mennesker fra øvre mellem- og højindkomstlande, mens blot 0,3 procent af vaccinerne er givet i lavindkomstlande. Nye beregninger fra People's Vaccine Alliance og Oxfam viser, at det vil tage op til 57 år, før alle er blevet vaccineret i lavindkomstlandene med det nuværende vaccinationstempo. De coronapressede udviklingslande har krav på mere end velgørenhed og halvgamle overskudsvacciner. De vil have mulighed for også at producere vacciner selv, så de ikke skal vente i årevis. [...] Tilbage I oktober 2020 stillede Indien sammen med Sydafrika et forslag i Verdenshandelsorganisationen (WTO) om midlertidigt at tilsidesætte intellektuelle ejendomsrettigheder på covid-19-vacciner og anden medicin mod virussen, sådan at flere produktionsfaciliteter verden over kan komme i gang med at producere de vacciner, der skal gøre en ende på pandemien. I sidste uge bakkede EU-Parlamentet op om forslaget, som også i maj fik opbakning fra USA's præsident Biden. [...] Men en række rige lande, herunder Danmark, blokerer stadig. Den danske regering har senest på et samråd genbekræftet modstanden mod patentfrigivelse og støtter i stedet den 'tredje vej', som dækker over flere frivillige licensaftaler samt tvangslicenser, øget produktionskapacitet og stop for eksportforbud.”

Politiken, lørdag, s. 7 (28.06.2021)



Ungarns romasamfund sendt i knæ: ”Vores folk er døde som fluer”

Ungarn har en af coronapandemiens højeste dødsrate, og det er særligt landets romaer, som er blevet hårdt ramt. En blanding af fattigdom, isolation og vaccineskepsis har skabt en ond cirkel for romaerne, skriver Jyllands-Posten søndag. Over halvdelen af Ungarns 9 millioner voksne indbyggere var færdigvaccineret i begyndelsen af juni, men for landets knap 1 millioner romaer er sagen en helt anden, hvor mange romaer længe haft en grundlæggende frygt for nåle og medicinske behandlinger, og det gør opgaven med at få dem vaccineret ganske besværlig. I alt har Ungarns regering sendt fem vaccinebusser ud på landevejene for at nå frem til det yderste af samfundet, men ifølge roma-talsmand Aladár Horváth, er tiltaget ikke meget andet end et venligt PR-stunt, der skal sætte regeringen og militæret i et positivt lys. ”Hør her. Man skal have en e-mailadresse for at blive registreret i det webbaserede system, men mange romaer har end ikke en postadresse. Det er absurd. Med fem vaccinebusser og et sundhedssystem, der isolerer romaerne, vil det tage årevis at vaccinere de 1.600 romakvarterer i Ungarn. De fattigste ghettoer er endnu en gang blevet ladt i stikken,” lyder det. Aladár Horváth. Han fremhæver, at i oktober 2020 vedtog EU en ny 10-årig plan for at tackle forskelsbehandling af romasamfund og forbedre deres inklusion. ”EU skal beslutte, om det tager sine kerneværdier alvorligt, eller om det bare er tom retorik. Kan vi tro på, at Europa er humanistisk?” slutter han.

Jyllands-Posten, søndag, s. 17 (28.06.2021)



Udenrigspolitik



En kold skulder til Merkels ide om et møde med Putin

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, fik ikke tilslutning til sit forslag om et møde mellem EU og Putin. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. EU har ikke holdt møder med Rusland siden Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014. Men det vil Tyskland, med støtte fra Frankrig, gerne begynde på igen. Derudover ønsker Tyskland og Frankrig, at EU øger samarbejdet med Rusland omkring emner som klima, sundhed, rummet, Arktis, Syrien og Iran. Der var fra de andre lande delvis tilslutning for øget samarbejde med Rusland samt en eventuel hårdere linje overfor Rusland i tilfælde af konfrontationer. Blandt andet er EU-kommissionen blevet bedt om at forberede økonomiske sanktioner mod Rusland, hvis konflikter opstår eller fortsætter. Men det lykkedes altså ikke at få tilslutning til egentlige møder med Rusland. ”Vi kunne ikke enes om, at vi skal til at mødes på lederniveau, men det er mere vigtigt for mig, at dialogen fortsætter, og vi arbejder videre på det. Jeg havde personligt gerne ønsket mig et mere modigt skridt, men det her er også godt,” udtalte Angela Merkel efter mødet.

Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (28.06.2021)



Kina kan omkostningsfrit fortsætte mishandlingen af diverse mindretal

Berlingske bringer lørdag en kommentar af Viggo Fischer, tidligere MF for Det Konservative Folkeparti. Han skriver blandt andet: ”De kinesiske myndigheder har i slutningen af april tvangslukket koreanske baptistkirker i to provinser grænsende til Korea og arresteret kirkernes ledere. Anslaget er en fortsættelse af overgreb mod andre kirker tidligere i år. […] Kina har i FN-sammenhæng for længst forpligtet sig til at modarbejde tortur. Men én ting er Kinas udtalelser på FN-konferencer, noget andet er partiets adfærd. Tortur fremstår som et vigtigt element i regimets undertrykkelse af afvigere. Det andet punkt, som kan ligge til grund for de grove krænkelser af smågrupper i Kina, kan være, at det kinesiske styre er kommet til den konklusion, at det er der nok ikke så mange i de demokratiske lande, der lægger mærke til. Den vestlige presse får stadig mere umulige arbejdsvilkår i Kina. Viden om de faktiske forhold bliver dårligere og dårligere. I Hongkong er regimet i gang med at smadre de sidste frie medier. […] Skulle sagerne i europæisk sammenhæng blive taget op som del af den såkaldte 'kritiske dialog', vil man fra kinesisk side afvise påstandene med tilføjelsen om, at udlandet i øvrigt ikke skal blande sig i interne kinesiske anliggender. Hertil vil der utvivlsomt være nogle øst-eller sydeuropæiske lande, der nyder godt af kinesisk økonomisk bevågenhed, som Ungarn eller Grækenland, der vil sabotere effektive EU-sanktioner overfor Kina. […] Det store spørgsmål er, om vi fremover vil lade de kortsigtede, økonomiske interesser komme forud for hensynet til de demokratiske værdier.”

Berlingske, lørdag, s. 11 (28.06.2021)



Putin har for længst opgivet EU

I en analyse i Information skriver Ruslandskender og direktør for kommunikationsbureauet Policy Group, Jens Worning, blandt andet: ”Når Tyskland og Frankrig lægger en fælles linje i EU, er der tradition for, at den linje får følgeskab fra de øvrige medlemslande, og til torsdagens topmøde var forslaget fra Angela Merkel og Emmanuel Macron, at man skulle kopiere USA's præsident, Joe Biden, og invitere Ruslands præsident, Vladimir Putin, til et bilateralt topmøde. Forslaget blev dog ikke tiltrådt af de øvrige medlemslande, og særligt modstanden fra Polen og de baltiske lande lagde forslaget i graven. [...] Det var klogt, for hvor mødet mellem Biden og Putin gav mening, så er et EU-Rusland-topmøde meningsløst. [...] Selvom topmødet ikke producerede egentlige resultater, så tjente det et formål og havde den vigtige ekstra ingrediens, at de to centrale mødedeltagere har egentlig magt til at agere i tilfælde af, at det skulle være nødvendigt. [... ] Den ingrediens mangler i et EU-Rusland-topmøde, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-præsident Charles Michel blot vil kunne fremlægge det mandat, som stats- og regeringscheferne i Rådet vil give dem, og som Putin kan læse om på EU's hjemmeside. EU kan ikke etablere et forhandlingsrum, hvor der kan gives og tages, og derfor giver et topmøde ingen mening. [...] Men det tysk-franske forslag er også en eklatant fejllæsning af, hvor Rusland står i forhold til Europa. Rusland har opgivet Europa for længst og ser intet rationale i en samtale om ingenting.”

Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10 (28.06.2021)



Samtale fremmer forståelsen. Bare ikke med Putin

I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: "Der var næppe nogen, der havde forudset det: at ugens store EU-topmøde med planlagte emner som Belarus, Tyrkiet, flygtninge og rejseregler i et coronaplaget EU skulle komme til at svømme i regnbueflag og tilkendegivelser mod homofobi og ende med et indædt skænderi om Ungarns nye anti-LGBT+-lov. [...] Indtil torsdag var der næppe heller nogen, der havde forestillet sig, at Berlin og Paris ville gå i offensiven for et nybrud i EU's forhold til Rusland. Derfor brød uenigheden da også straks ud i lys lue, da 'Mercron' (sammentrækning af Merkel og Macron) lagde forslaget på bordet: at EU atter skal indgå en direkte dialog med Putin på højeste niveau og dermed bryde beslutningen fra 2014, hvor EU's ledere efter annekteringen af Krim og krigsudbruddet i Ukraine indstillede alle topmøder med Rusland. [...] Merkels og Macrons logik var derfor klar nok: Bilateralt taler vi med Putin. Hvorfor så ikke atter at tale med én stemme i EU frem for at blive ved med at overlade det til onkel Joe? Hvorvidt der skulle være tale om 27+1 - altså de nationale europæiske ledere over for Putin - eller om den russiske præsident kun skulle mødes direkte med kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-rådsformand Charles Michel, var der dog noget forvirring om. [...] Internt og eksternt - fra Orban til Putin - er og bliver det således en europæisk svaghed, at vi med vores evige afvejninger og vores udenrigspolitiske enstemmighedsprincip har svært ved at håndtere regimer og ledere, der ikke spiller efter vores spilleregler. Det vil EU-Rusland-møder næppe ændre, så længe Putins Rusland ikke bevæger sig. Tværtimod."

Information, lørdag, s. 24 (28.06.2021)



Økonomi



Virksomheder i Europa foran stærkt opsving

Det er betydelige positive håb for fremtiden, der præger en række prognoser for både europæiske virksomheder og den generelle makroøkonomi i EU. Målt på erhvervslivets indtægter og indtjening regner eksempelvis Oxford Economics med, at “overskudsgraden vil vende tilbage til et gennemsnitligt niveau dobbelt så hurtigt som efter den store finanskrise,” og derfor vil være tilbage på niveau med 2019 og dermed inden pandemien i løbet af de kommende kvartaler. Det skriver Børsen mandag. Desuden kan man læse, at overskuddet i Europas virksomheder snart er tilbage til niveauet før krisen. Oxford Economics forudser også, at virksomheder får en stor vækst forudsat at flaskehalse ikke presser sig ned over produktionen og begrænser væksten. Deltamutationen af covid-19 og truende nye nedlukninger er i øjeblikket næsten den eneste sorte sky på en blåeuropæisk sommerhimmel. Børsen mandag skriver desuden, at topcheferne i de danske virksomheder sprudler af optimisme og tro på fremtiden fordi ordreindgangen er den højeste i 15 år og overskuddet har ikke været større siden 2006. Ifølge Greens Analyseinstitut svarer 376 topchefer i en undersøgelse, at erhvervslederne venter fremgang på alle områder. Det gælder ordrer på det danske marked og på eksportmarkederne, investeringer, beskæftigelse, overskud, og så forventer de større afsætning af varer på det danske marked, på EU-markederne og på det globale marked.

Børsen, mandag, s. 12, 10-11 (28.06.2021)

• Arkiv over EU i dagens aviser