Tophistorier



Stadioner i regnbuefarver presser Ungarns seksuallov hen mod domstol

Torsdag under EU-topmødet i Bruxelles ventes det, at Ungarns nye lovgivning om seksuelle minoriteter skal diskuteres og EU-Kommissionen er klar til i sidste ende at gå rettens vej, skriver Jyllands-Posten. ”Loven diskriminerer klart folk på grund af deres seksuelle orientering. Den går imod de fundamentale værdier i EU,” udtalte formand Ursula von der Leyen og kaldte loven ”en skændsel”. ”Jeg vil bruge al kommissionens magt til at sikre, at EU-borgernes rettigheder er garanterede,” tilføjede hun. Første skridt vil være et brev fra Bruxelles til Budapest, hvor EU-Kommissionen gør Ungarn opmærksom på, hvorfor den anser loven for at være i strid med de borgerrettigheder, der er fastslået i EU-traktaten. Hvis Ungarns svar ikke ændrer kommissionens nuværende vurdering, så kan sagen ifølge en EU-kilde blive til en egentlig sag ved EU-Domstolen, som kan ende med bøder til et medlemsland. Ungarn afviser kritikken og på Twitter skriver justitsminister Judit Varga: ”Den nye ungarske lov er ikke i konflikt med europæisk lov. Den garanterer forældres ret til at bestemme over deres børns seksuelle uddannelse.” I protest mod Ungarns lov foreslog bystyret i München at farve stadion i regnbuefarver under onsdagens EM-kamp, hvilket UEFA afviste med begrundelsen, at regnbuefarverne ville være ”politisk”. Beslutningen kritiseres af EU-kommissær Margaritis Schinas, der har ressortområdet ”fremme af den europæiske levevis”. ”Jeg har meget svært ved at forstå, hvad UEFA søger at opnå. Ærlig talt kan jeg ikke finde nogen rimelig undskyldning for det. UEFA står i front for kampagner om inklusion, racisme og vaccination, og de støtter alle de gode sager. Pludselig gør de så en sag ud af det her,” sagde Schinas ifølge Jyllands-Posten.



Berlingske skriver, at i både Rusland, Polen og Ungarn præsenterer regeringerne det som et forsvar for de traditionelle familieværdier, men ifølge Andras Kadar fra den ungarske gren af Helsinki-Komiteen for Menneskerettigheder, handler det i virkeligheden mere om at tale til vælgernes frygt, ligesom når regeringen raser mod flygtninge, jøder eller romaer. ”Forbuddet mod afbildning af homoseksualitet passer ind i et mønster, hvor regeringen puster til hadet mod forskellige befolkningsgrupper,” siger han. En 2019-måling fra Eurobarometer viser, at 46 procent af ungarerne mener, at homoseksuelle ikke skal have samme rettigheder som heteroseksuelle. Berlingske skriver også, at UEFAs afvisning af regnbuefarver deler vandene på Christiansborg. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skriver i en e-mail til Berlingske, at Ungarns indskrænkning af bøsser og lesbiskes rettigheder bryder med ”helt grundlæggende europæiske værdier og rettigheder, som EU-samarbejdet er bygget på, og som de selv (Ungarn, red.) har forpligtet sig på.” Fra de Radikale Venstres Kristian Hegaard lyder det: ”Dem, der gør det politisk, er Ungarn. Bystyret i München gør det ikke politisk. De vil hylde mangfoldigheden, og det er noget helt grundlæggende for os som samfund og demokrati. Jeg er dybt forundret over UEFAs afgørelse, og jeg synes, at de gør sig til en dinosaur ved at gøre det til noget politisk.” På den modsatte fløj står Dansk Folkepartis Søren Espersen, som skriver på Twitter: ”Jeg synes, det er en helt rigtig beslutning af UEFA. Sammenblandingen af sport og politik bliver mere og mere tydelig, og det er en skam. Kan vi ikke bare få lov til at se fodbold ...” Pia Kjærsgaard er enig med sin partifælle og skriver på Twitter: ”Sikke noget pjat at lyse EM-stadion i regnbuefarver.”



Under overskriften ”Hvad går politisk stormvejr mod Ungarn ud på?” stiller Kristeligt Dagblad spørgsmål og svarer selv. Til spørgsmålet: ”Hvad kan EU-Kommissionen konkret gøre?” svarer avisen: ”Ursula von der Leyen har bedt sin stab om at sende et brev til den ungarske regering med EU's juridiske indsigelser. Det er første skridt til en sag ved EU-Domstolen for traktatbrud, der i givet fald kan udløse økonomiske sanktioner. I første omgang vil Ungarn have to måneder til at svare på kritikken. ”Denne lov diskriminerer klart mennesker på grundlag af deres seksuelle orientering, og det er imod Den Europæiske Unions grundlæggende værdier. Dette handler om menneskelig værdighed og om grundlæggende menneskerettigheder. Vi kan ikke gå på kompromis med disse principper,” sagde kommissionsformanden på pressemødet i går. Dermed citerede hun næsten ordret paragraf 2 i EU-traktaten, hvor alle medlemslande forpligter sig til blandt andet ”respekt for menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstaten og respekt for menneskerettigheder, herunder for mindretal”. EU's strukturfonde har trukket sin støtte til flere polske byer, som har erklæret sig som såkaldte lgbtq-fri zoner.”



Berlingske bringer en analyse af korrespondent Michael Alsen, som blandt andet skriver: ”Tidligere på ugen vedtog det ungarske parlament en kontroversiel lov, der blandt andet forbyder undervisningsmateriale om homoseksuelle og transkønnede i et forsøg på at afskærme landets yngste fra det, Viktor Orbáns regering betragter som farligt og forstyrrende. Loven har skabt øjeblikkelig furore på tværs af Europa: Tirsdag samlede 14 EU-lande, heriblandt Danmark, sig i en sjælden utvetydig fordømmelse af Ungarns nye lov. Onsdag stemte Ursula von der Leyen, den tyske kommissionsformand, i og kaldte loven for en ”skamplet”. ”Den diskriminerer folk på baggrund af deres seksuelle orientering og går imod EUs fundamentale værdier,” sagde Ursula von der Leyen. Det vil få være uenige i. Få vil også være uenige i, at UEFA har sit juridiske grundlag på plads, når det har afvist bystyret i Münchens ønske om at oplyse sit fodboldstadion i regnbueflagets farver. Bystyret har gjort gældende, at det er en direkte protest mod Ungarns nye lov. […] Ideen om at adskille sport og politik er muligvis ønskværdig, men realiteten er, at de politiske konflikter for længst er flyttet ind på banen. […] De fodboldforbund, spillere og trænere, der har tordnet mod Ungarn og UEFA, har foreløbig været anderledes forsigtige, når det kommer til slutrunden i Qatar. Det forekommer ellers rimelig klart, hvilken løsning der vil have mest tyngde her: En regulær boykot. I mellemtiden vil organisationer som FIFA, UEFA og de nationale fodboldforbund forventeligt komme under tiltagende pres for at acceptere, at det er stedse sværere at adskille sport og politik, og at idealer nødvendigvis må være mere og andet end tweets og farven på logoer. EM-slutrunden ligner den første kamp af mange i årene, der kommer.” Information skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Onsdagens EM-kamp mellem Ungarn og Tyskland har igen givet anledning til at diskutere grænserne for politik i sport. Op til kampen havde bystyret i München nemlig varslet, at det olympiske stadion skulle lyse i alle regnbuens farver, mens kampen blev spillet, som en markering om støtte til LGBT-rettigheder. Planerne blev imidlertid forhindret af det europæiske fodboldforbund, UEFA, med den begrundelse, at fodbolden ikke må lade sig bruge til ”politiske formål”. Det har vakt kritik fra nærmest alle niveauer i de (vest)europæiske samfund. EU-Kommissionen, den danske udenrigsminister, Tysklands største virksomheder, og en lang række andre aktører har anklaget UEFA for at svigte sin erklærede ambition om at bekæmpe diskrimination og homofobi. Særligt ét argument er gået igen: nemlig at kampen for lige rettigheder til LGBT-personer ikke er politisk. […] Statsvirksomheder fra undertrykkende regimer reklamerer på lægterne, halvdelen af kampene bliver indledt med antiracistiske markeringer, og UEFA har for længst involveret sig i kampen mod homofobi i fodbold. Fodbold er en politisk arena. Den ånd er sluppet ud af flasken. Og når UEFA selv bruger regnbueflaget og påberåber sig de idealer, det står for, må det også forsvare dem, når det bliver svært. Ellers er det jo bare varm luft.”

Jyllands-Posten, s. 15; Berlingske, s. 16, 17, 18; Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 2 (24.06.2021)



Prioriterede historier



Nu stiger antallet af asylansøgere igen og tvinger EU til at tale om dets forpinte flygtningepolitik

Italiens regering, med ministerpræsident Mario Draghi i spidsen, er gået offensivt ind i kampen for at sikre fælles aftaler med EU og medlemslandene for at lette presset på Italien, skriver Politiken. Draghi har i den seneste uge varmet op til topmødet ved at diskutere migrationspolitik med den tyske kansler, Angela Merkel, og med den spanske premierminister, Pedro Sanchez. Han ønsker en strategi med fokus på tre områder: omfordeling af migranter, økonomiske investeringer i migranternes hjemlande samt direkte samarbejder med regeringerne i migranternes hjemlande. ”Italien skubber selvfølgelig på for en aftale, fordi det primære modtagerland står alene med ansvaret for at styre nødsituationen. Men indenrigspolitisk forsøger Mario Draghi at håndtere problemet, fordi det er for politisk risikabelt at overlade dette spørgsmål til populisternes retorik. Jeg tror, at han vil ende med at arbejde mere på løsninger uden for de europæiske grænser for at undgå splittelser, der vil svække EU, ” vurderer Antonella Seddone, politolog og migrationsekspert ved Torinouniversitet. Italiens appel om solidaritet i forbindelse med migrantankomsterne har fået en noget lunken modtagelse i Europa, og derfor tror migrationsforsker ved Institut for Internationale Studier i Rom, Luca Barana, ikke, at der vil ske de store skred i EU's migrationspolitik foreløbig. ”Jeg tror, at vi vil se forskellige tilpasninger, som det er sket siden sidste migrantkrise. Selvfølgelig udgør denne gradvise tilgang en enorm risiko. For måske er Europa ikke klar, hvis der skulle komme en ny migrantkrise,” siger han.



Politiken bringer en analyse af EU-korrespondent Elisabeth Svane, som blandt andet skriver: ”EU-Kommissionen har i sidste øjeblik foreslået flere penge til ny aftale med Tyrkiet. Men de store migrationsproblemer ligger stadig uløste hen. […] Nu er det så lykkedes Italiens premierminister, Mario Draghi, at få emnet med på morgendagens topmøde, og Draghi, den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, er en mand, der bliver lyttet til i Bruxelles. Som en EU-kilde siger: ”Han er en mand, der taler med en fast stemme”. Dog ikke så fast, at det vil lykkes Draghi at få indfriet sine ønsker om en bedre fordeling af flygtninge i de øvrige EU-lande. Så langtfra. På det område er der stadig permafrost i EU-samarbejdet. […] Von der Leyen-kommissionen gjorde et nyt forsøg på en fælles politik og satte migration på sin dagsorden, da den tiltrådte i december 2019. Men coronaen lagde emnet dødt, der kom næsten ingen flygtninge og migranter til EU, og først i september sidste år fremlagde EU-Kommissionen en plan, som blandt andet indebærer, at flygtninge og migranter skal screenes ved de ydre grænser. Det forslag er endnu ikke blevet behandlet. Det bliver det heller ikke på torsdagens topmøde. Her starter man samtalen. På et tidspunkt, hvor antallet af asylansøgere igen er stigende. Og på et tidspunkt, hvor situationen i Afghanistan gør, at EU må forvente et øget pres på grænserne. Her har man stadig ikke et fælles svar. Men der er på papiret enighed om at forlænge aftalen med Tyrkiet frem til 2024. For omkring 23 milliarder kroner. Det bliver så heller ikke besluttet i morgen, for EU-Kommissionen har ikke fremlagt forslaget. Kun et såkaldt non-paper. Det er ikke nok til at beslutte i EU. Så der sker først noget på Tyrkiet-aftalen senere. Og på hele flygtninge- og migrationsområdet senere endnu. Det er ikke fastlagt. Man er jo stadig ikke enig.”

Politiken, s. 1, 4 (24.06.2021)



Kun er EU-land tør åbent støtte dansk idé

EU's asylpolitik er igen på dagsordenen, men Danmarks forslag om at flytte asylbehandling til Afrika affejes som ”indenrigspolitik” før EU-topmøde. Østrig er det eneste EU-land, som åbent tør støtte dansk forslag, skriver Kristeligt Dagblad og B.T. Da indenrigsminister Karl Nehammer for nylig var i København, kaldte han idéen ”overbevisende” og en diplomat fra et mindre medlemsland fortæller, at hans regering ikke finder idéen skør, snarere interessant. Sloveniens indenrigsminister, Ales Hojs, har til mediet ”Politico” sagt, at han personligt finder forslaget ”okay”, men da Slovenien snart overtager EU-formandskabet kan han ikke sige det. For at komme videre i den låste asyl- og migrationspolitik ønsker slovenerne at lande aftaler på delelementer fra den oprindelige pakke ved blandt andet at styrke asylkontoret Easo og enes om EU-fingeraftryksregisteret (Eurodac). Den tilgang støtter Danmark, men lande i syd som Italien og Grækenland har blokeret, da de frygter, at hvis man aftaler delelementer, så vil de ikke få løst det for dem centrale: En fair byrdefordeling. Fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lyder det, at han ”bestemt” taler med sine udenrigsministerkolleger om Danmarks plan - men ikke om det med modtagecentre i Afrika. ”Det er specielt min kollega udlændinge- og migrationsministeren. Det er hans ressort. Men det, som jeg prøver at sige, er, at det er rigtig vigtigt, at vi har et endnu stærkere og tættere samarbejde med landene i syd. Både i Nordafrika og Mellemøsten,” siger Jeppe Kofod.



Politiken bringer et debatindlæg af Bjarke Møller, journalist, forfatter og adjungeret professor ved CBS. Han skriver blandt andet: ”Dansk politik befinder sig i en udlændingepolitisk boble, hvor man hellere vil gå national enegang end at indgå i en fælles asyl- og migrationspolitik i EU. […] Regeringen laver aftaler om et asylmodtagecenter i Rwanda, hvor militærregimet har gentagne krænkelser af menneskerettighederne på samvittigheden, og man vedtager nye love om at outsource asylbehandlingen til tredjelande, selv om Danmark risikerer at blive smidt ud af EU's Dublin-aftale. Konsekvensen er, at Danmark i værste fald ikke kan sende asylansøgere tilbage til andre EU-lande. Det er næppe i dansk interesse. Regeringen kan også spænde ben for sig selv i forhandlingerne om den nye ambitiøse asyl- og migrationspagt i EU, der skal drøftes på EU-topmødet 24.-25. juni. Den nye pagt er der ikke skrevet meget om i de danske medier. […] EU's nye asyl- og migrationspagt kan hjælpe Danmark med at sikre bedre kontrol med den irregulære migration over grænserne. Ønsker vi adgang til det, bør vi også være lydhøre over for Kommissionens forslag om mere solidarisk fordeling af asylansøgere og at hjælpe frontlinjestaterne i krisesituationer. Der er behov for en større nytænkning af dansk udlændingepolitik, så den får et stærkere europæisk ben. Samtidig må man erkende, at der bliver brug for mere legal indvandring i de kommende år. EU's nye migrationspagt tager fat på den udfordring.”

Kristeligt Dagblad, s. 3; B.T., s. 14; Politiken, s. 5 (24.06.2021)



Det digitale indre marked



EU bygger ny enhed mod it-angreb: ”Vi har mange cyberfjender”

På et pressemøde i Bruxelles onsdag lød det fra Margaritis Schinas, EU-kommissær og næstformand i Kommissionen og Thierry Breton, kommissær for det Indre Marked, at Europa skal have en ny fælles enhed, der kan hjælpe med at svare igen over for et voksende antal cyberangreb. Det skriver Børsen. “I 2020 blev der rapporteret 756 tilfælde i Europa. I 2019 var tallet 432, så det er en stigning på 75 pct. Det er enormt. Vi ved, at vi har mange cyberfjender omkring os, og vi har også en god idé om, hvem de er,” siger Breton. Fra EU-Kommissionen lyder det i det nye udspil, at “koordinerede svar er mere og mere nødvendige, efterhånden som cyberangrebene vokser i både antal, skala og konsekvenser.” Idéen med den nye enhed ’Joint Cyber Unit’ er at koordinere indsatsen på tværs af lande og på tværs af både civile, diplomatiske, politi- og forsvarsmæssige kredse samt private aktører. Det vil ifølge Kommissionen give alle disse forskellige spillere en platform for at styrke samarbejdet. “Det er klart, at der skal opbygges tillid. Vi har ingen intentioner om at konkurrere eller kopiere arbejde, der gøres andre steder,” siger Schinas, som samtidig lover, at målet ikke er at blande sig unødigt i landenes indsatser, men derimod at bygge “et netværk af ligesindede, som hurtigt og fleksibelt kan reagere på trusler. Vi skal være partnere. Ingen kan håndtere denne trussel alene.”

Børsen, s. 6-7 (24.06.2021)



IT-Politisk Forening om AI: udspil: Listen over forbudte anvendelser er alt for kort

Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Lund, formand, IT-Politisk Forening, som blandt andet skriver: ”I april kom EU-Kommissionen med et forslag til, hvordan kunstig intelligens kan reguleres på verdensplan. Ifølge Kommissionen selv, er det første gang nogensinde, der bliver foreslået en retlig ramme for kunstig intelligens. Reglerne skal nu forhandles på plads mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemslandene. Når det er sket, begynder en implementeringsperiode, hvorefter reglerne vil være gældende i hele EU. […] En regulering af kunstig intelligens bør derfor sætte klare juridiske rammer for, hvad der er uacceptabel - forbudt - anvendelse af teknologien. European Digital Rights (EDRi), som IT-Politisk Forening er medlem af, offentliggjorde i juni 2020 et positionspapir med sådanne anbefalinger for reguleringen af kunstig intelligens. Sammen med en række andre civilsamfundsorganisationer deltager IT-Politisk Forening i koalitionen Reclaim Your Face, som siden februar 2021 har arbejdet på at indsamle underskrifter til et europæisk borgerinitiativ (ECI) om at forbyde biometrisk masseovervågning (som ansigtsgenkendelse). På trods af GDPR er disse teknologier desværre ved at blive udbredt, som dokumenteret af Reclaim Your Face-medlemmernes research. Det er derfor glædeligt, at EU-Kommissionens udspil til regulering af kunstig intelligens både indeholder en liste med forbudt praksis for kunstig intelligens (afsnit II) og en detaljeret regulering af anvendelser af systemer til kunstig intelligens som udgør såkaldt 'høj risiko' (afsnit III). Listen med forbudt praksis for kunstig intelligens i Kommissionens forordningsforslag er desværre alt for kort.”

Altinget (24.06.2021)



Finansielle anliggender



Bankernes udbytteloft kan blive hævet

Fra ECB's vicedirektør, Luis de Guindos, kom meldingen onsdag, at Den Europæiske Centralbank snart kan løfte udbytteloftet for bankerne takket være en solid økonomisk genrejsning oven på coronakrisen, skriver Børsen. “Hvis tempoet i den økonomiske aktivitet fortsætter, som vi estimerer, så vil denne anbefaling helt klart før eller siden forsvinde,” siger de Guindos. Afgørelsen om, hvorvidt anbefalingen om udbytter og tilbagekøb skal sløjfes, ventes at blive truffet af ECB den 23. juli. Foreløbigt har ECB bedt eurozonens banker om at begrænse udbytter og aktietilbagekøb indtil udgangen af september.

Børsen, s. 16 (24.06.2021)



Grundlæggende rettigheder



EU stemmer om symbolsk abortresolution: ”En kulturkamp er i gang”

For nogle måneder siden blev abort gjort stort set ulovlig i Polen og i dag skal EU-Parlamentet stemme om en resolution, der omhandler kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder i EU - herunder adgang til abort, skriver Kristeligt Dagblad. ”De markerer territoriet. Der er ikke nogen love eller noget hardcore politik i det, men derimod en helt masse holdningsbaseret politik. De gør det her for at gøre opmærksom på EU-Parlamentets holdninger og sende et stærkt signal til lande som Polen og Ungarn,” forklarer Vibe Termansen, senioranalytiker i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, DEO og fortsætter: ”Det har været i gang i noget tid, og kampen for kvinde- og lgbt-rettigheder, altså menneskerettigheder, er blevet en forlængelse af kampen for demokrati og retsstat i Europa-Parlamentet.” Karen Melchior, dansk EU-parlamentariker for Radikale Venstre, mener ikke, at resolutionen udelukkende er symbolsk. ”Jeg synes, at det er en vigtig melding fra EU-Parlamentet, når vi insisterer på, at Kommissionen og Ministerrådet af medlemslande skal gøre deres arbejde og samarbejde på det her område. Det er vigtigt, at vi gør vores holdning klar gennem resolutioner som denne,” siger hun.

Kristeligt Dagblad, s. 2 (24.06.2021)



Institutionelle anliggender



EU-stemningen efter corona: Tilliden til EU dykker i flere lande, men Danmark holder fast – bare ikke når det gælder vacciner

Altinget bringer et debatindlæg af Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: ”På EU-topmødet i dag gøres der status over EU's håndtering af 450 dage med coronakrise. Men én ting er, hvordan EU-systemet og medlemslandenes regeringer har forsøgt at håndtere udfordringerne; noget andet er, hvordan Europas befolkninger har reageret på krisen. […] De 12 EU-medlemslande, hvis befolkninger har svaret på YouGovs spørgeskemaer, er: Bulgarien, Danmark, Frankrig, Holland, Italien, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn, Østrig. Danmark har været repræsenteret i alle målingerne, på lige fod med blandt andet Frankrig, Tyskland og Polen. På den baggrund kan vi nu gøre status over såvel forskelle på tværs af medlemslande som over tid. Den overordnede konklusion er, at tilliden til EU er dykket under krisen, men at der ikke desto mindre er bred opbakning til, at EU fremadrettet skal have flere muskler til at reagere på fælles kriser. Samtidig har europæerne følt sig alene hjemme, forstået på den måde, at synet på verden omkring Europa har været særdeles negativt det seneste år. […] Når man sammenligner de danske svar med det europæiske gennemsnit i målingerne, er vi blandt de befolkninger, der bakker mest op om EU's rolle. Kort og godt er stemningen i flere lande tilsyneladende på en lang række områder mere nedslået, end det er tilfældet herhjemme. Danmark er det land, hvor flest ser det som en prioritet, at nationalstaten i tilfælde af nye pandemier skal "tage kontrol over vaccineprogrammet tilbage fra EU". Den eneste, markante, undtagelse er på vaccineområdet. Her er danskerne i april 2021 faktisk i en liga for sig blandt de 12 befolkninger i forhold til at være kritiske over for, om EU skal have indflydelse på vaccineprogrammer fremover.”

Altinget (24.06.2021)



Lykke Friis: Europa er ikke klar til en ny krise

Tænketanken Europa gør i en ny analyse status over halvandet år med pandemien. Analysen viser blandt andet, at Danmark og EU ikke vil være parat, hvis en ny sundhedskrise ramte i morgen og der venter svære kampe, hvis EU-landene skal være bedre forberedt næste gang. Fra tænketankens direktør Lykke Friis lyder det i et telefoninterview: ”Europa har været igennem to smittebølger, og vi kan ikke vide, om der kommer nye tilbageslag. Så selvfølgelig skal vi stadig kunne improvisere. Faktum er bare, at hvis en ny krise ramte i morgen, ville EU og dermed også medlemsstaterne have store problemer,” siger Friis og uddyber: “Har vi lagre nok? Har vi overblik over intensivpladserne? Og hvordan sikrer vi sammenhængskraft, når nogle lande rammes hårdere end andre? Det er bare nogle få eksempler. Derfor må man spørge, om tiden ikke er kommet til at have en mere strategisk tilgang. Det er vigtigt, at vi ikke siger, nu er det ovre. Andre EU-lande mobiliserer, og det er jo dagsordener, som er ekstremt afgørende for dansk erhvervsliv.”

Børsen, s. 13 (24.06.2021)



Interne anliggender



Løsladte separatister er uenige om fremtiden

Onsdag middag skrev Spanien og Catalonien historie, da ni catalanske separatistledere lagde fængselsportene bag sig og vandrede ud i friheden efter godt tre års fængsel for i oktober 2017 at have udråbt en selvstændig catalansk republik, skriver Politiken. Den tidligere parlamentsformand Carme Forcadell holdt en meget politisk tale efter tre års fangenskab foran fotografer og tv-hold. ”Vi vil have amnesti, og undertrykkelsen af alle de eksilerede og forfulgte skal stoppe,” sagde hun. Fra den spanske vicestatsminister, Carmen Salvo, lød det, at der ikke er tale om en generel amnesti og benådningen gælder ikke de separatistledere, som valgte at flygte fra Spanien i oktober 2017. Det gælder først og fremmest Carles Puigdemont, daværende leder af den catalanske lokalregering, der er medlem af EU-Parlamentet, og som i dag lever i Belgien. ”Han må tage ansvaret for sine handlinger,” lød det fra vicestatsministeren. På Twitter skriver Carles Puigdemont: ”Uden kollektiv frihed eksisterer den individuelle frihed ikke.”



Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Spaniens premierminister Pedro Sánchez fik langtfra den applaus, som normalt ville tilfalde hovedpersonen på den scene, hvor han havde valgt at aflevere sit kontroversielle budskab. I Barcelonas noble Gran Teatre del Liceu, centralt placeret på Ramblaen og hjemsted for mange storslåede dramaer. Her annoncerede Sánchez mandag, at han ville benåde ni catalanske fanger. […] Både op til, under og efter afstemningen er der udkæmpet hårde juridiske kampe mellem ikke alene Barcelona og Madrid, men også mellem Spanien og flere EU-lande, hvor domstole har nægtet at efterkomme de spanske krav om at overlevere landflygtige cataloniere til retsforfølgelse i Spanien. Begrundelsen fra europæisk side har i store træk lydt, at de paragraffer, som den spanske anklagemyndighed vil anvende over for catalonierne, er uden sidestykke, og at betingelserne for at imødekomme den europæiske arrestordre derfor ikke er opfyldt. Benådningen af de ni dømte, og ikke mindst reaktionerne på den, viser, at konflikten langtfra er forbi, og er en understregning af, at en løsning ikke er juridisk, men politisk. Det har Pedro Sánchez indset, og med benådningen har han taget en stor politisk risiko. […] Set i det lys skal man ikke være blind for, at der også bag premierministerens smukke ord om harmoni og respekt for hinanden ligger en benhård politisk kalkule. Uden støtte fra småpartierne kan Sánchez ikke få sin politik igennem og bibeholde magten. Alt andet lige ville det dog klæde de mange uforsonlige parter at smide maskerne og erkende, at Catalonien-spørgsmålet ikke forsvinder, men tværtimod forstærkes, så længe kampen udkæmpes med hård retorik og politisk ubrugelig jura.”

Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 26 (24.06.2021)



Klima



Oceana om ”fatal” havplan

Altinget bringer et debatindlæg af Pascale Moehrle, direktør, Oceana Europe, som blandt andet skriver: ”Den første 2030-havplan, der i øjeblikket er i offentlig høring, etablerer områder til forskellige sektoraktiviteter, herunder forslag til nye beskyttede havområder, som har været meget længe undervejs. Forslagene kommer på et kritisk tidspunkt, hvor EU netop har stillet ambitiøse mål for naturbeskyttelse inden for det næste årti: 30 procent beskyttelse af havet, hvoraf en tredjedel (ti procent) skal være under streng beskyttelse. EU-ambitionen afspejler, at det haster med at standse biodiversitetskrisen og tackle vores generations største udfordring: Klimaforandringerne. Fra Oceanas side forventede vi derfor en dansk havplan med et stærkt fokus på havbeskyttelse. […] Danmark har nu muligheden for at sætte handling bag ordene og demonstrere sine politiske ambitioner inden for egne farvande. At nå 2030-målene starter her og nu med en mere gennemtænkt planlægning, der giver den nødvendige plads til havbeskyttelse.”

Altinget (24.06.2021)



SF i EU: Derfor stemmer vi nej til ”verdens vigtigste klimalov”

Altinget bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Margrete Auken (SF), medlemmer, Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”24. juni skal Europa-Parlamentet stemme om EU's klimalov. Den bliver kaldt "verdens vigtigste klimalov", og det med god grund. Til november mødes verdens ledere atter engang til FN-klimatopmøde, COP26, hvor de skal sætte handling bag de løfter, som de gav hinanden håndslag på med Parisaftalen i 2015. Og her kan EU's (manglende) ambitioner få afgørende betydning for, hvordan resten af verden agerer. […] Vi har set under coronapandemien, at vi magter at sætte alt ind, når det er nødvendigt. Og det er det i allerhøjeste grad med klimaet. Desværre er der tydeligvis stadig politikere, der ikke har opdaget, at klimaet ikke venter, selv om vi lover, at vi nok skal skrue op for ambitionerne om fem år. Det har vi, og det forslag til EU's klimalov, der ligger på bordet, er ikke godt nok til, at vi kan støtte det. Og det er vigtigt, at det bliver sagt tydeligt af i hvert fald parlamentets grønne gruppe.”

Altinget (24.06.2021)



Konkurrence



Konkurrence eller ej: Tre ud af fem banker har samme grænse for negativ rente

Om en uge bliver langt flere danskere ramt af negative renter i banken, hvor grænsen typisk er på 100.000 kroner. Berlingske har lavet en optælling forud for torsdagens samråd i Folketinget, som viser, at 39 ud af 64 banker i Danmark nu har besluttet at sænke grænsen for negative renter til 100.000 kroner. ”Når halvdelen af bankerne har indført præcis den samme beløbsgrænse og stort set den samme rentesats på 0,6 procent, synes vi, at det er værd at kigge nærmere på, om konkurrencen fungerer godt nok,” siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk. Fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) lyder der skarp kritik. Han mener, det er grådigt, at bankerne opkræver penge fra flere og flere danskere med penge på bogen og siger samtidig, at konkurrencen i den danske banksektor er for slap. På Christiansborg ser de borgerlige partier frem til torsdagens samråd med Simon Kollerup, som er indkaldt af Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh og fra de Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, lyder det: ”Er det afkastene til aktionærer, som er lavere end i andre brancher? Er det den høje kundemobilitet for danske bankkunder, der ifølge EU-Kommissionens seneste officielle måling er i top i EU? Eller er det, at bankernes indlånsrenter følger deres omkostninger? Det er ellers typisk et tegn på sund konkurrence i et marked.”

Berlingske, s. 10 (24.06.2021)



Landbrug



Landmænd står til at miste milliardstøtte

I løbet af få dage ventes EU’s nye landbrugsreform at blive forhandlet på plads i Bruxelles og reformen kommer efter alt at dømme til at koste de danske landmænd milliarder af kroner på bundlinjen, skriver Jyllands-Posten. ”Det er voldsomt mange penge, som man lige pludselig fjerner fra landmændenes bundlinje, og nogle grupper af landmænd bliver særligt hårdt ramt. Det kan få alvorlige konsekvenser,” vurderer Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, L&F og fortsætter: ”Det er stærkt bekymrende, at de enkelte EU-lande nu får langt større frihed til at flytte rundt med pengene. Der er reelt tale om en renationalisering af landbrugspolitikken, som kan medføre, at støtten bliver konkurrenceforvridende. Nogle lande vil skære maksimalt i den direkte støtte og bruge pengene til miljø, natur og klima. Andre lande vil gøre det stik modsatte og satse på at styrke det klassiske landbrug. ” Den nye landbrugsreform er stærkt forsinket, hvor de første oplæg til det kommende landbrugsbudget blev fremlagt af EU-Kommissionen allerede for tre år siden. Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i L&F, vurderer, at reformen at blive forhandlet på plads af EU's landbrugsministre mandag eller tirsdag i næste uge.

Jyllands-Posten, s. 12 (24.06.2021)



Sundhed



SSI holder øje med ny virusvariant, som vækker bekymring i Indien

Statens Serum Institut (SSI) holder øje med en ny smitsom virusvariant, kaldet Delta Plus, som for nylig er blevet opdaget i Indien, skriver Jyllands-Posten. Varianten er endnu ikke fundet i Danmark, og der er brug for flere data for at kunne vurdere, om der er grund til bekymring, oplyser Anders Fomsgaard, chefvirolog, professor og overlæge dr.med. Plus-varianten er ifølge det indiske sundhedsministerium fundet i mindst ni andre lande og fra landets sundhedsminister, Rajesh Bhushan, lød det på et pressemøde tirsdag, at undersøgelser tyder på, at plusvarianten spredes lettere, binder sig lettere til lungernes celler og muligvis er resistent over for antistofbehandling af coronapatienter. I en ny trusselvurdering, som blev offentliggjort onsdag, vurderer EU's agentur for sygdomsforebyggelse, ECDC, at den oprindelige deltavariant vil udgøre 90 procent af covid-19-smitten i EU ved udgangen af august.

Jyllands-Posten, s. 8 (24.06.2021)



Udenrigspolitik



Tysk-fransk ønske om Putin-møde

Op til EU-topmødet torsdag, hvor blandt andet forholdet til Rusland skal diskuteres, foreslår Tyskland og Frankrig, at EU skal øge sit engagement med præsident Vladimir Putin. Ifølge Jyllands-Posten bekræfter EU-kilder, at især Tysklands kansler, Angela Merkel, har presset på for, at EU skal holde ”møde på lederniveau” med Rusland som en del af en revideret politik, og ønsket får opbakning fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. EU har ikke mødtes med Putin siden Ruslands annektering af ukrainske Krim i 2014, og siden da har forholdet været anspændt. I sidste uge advarede EU-Kommissionen om en ”negativ spiral” i forholdet og kom med en anbefaling om, at EU skal gøre sig klar til at slå hårdere igen mod Rusland. Dette er Tyskland og Frankrig enige i, hvis Rusland ikke samarbejder. Forslaget bliver præsenterede for de andre EU-lande onsdag, hvilket i EU-universet er relativt kort tid før et topmøde, der normalt er forberedt af diplomater i flere uger og derfor er det uvist, om forslagene kan realiseres.

Jyllands-Posten, s. 16 (24.06.2021)

• Arkiv over EU i dagens aviser