Tophistorier



Det ømme punkt: Hvad skulle statsministeren dog i Israel?

Statsminister Mette Frederiksen har været Israel, hvor hun mødtes med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den østrigske kansler, Sebastian Kurz, om et samarbejde i kampen mod corona. Rejsen har medført hård kritik fra flere partier i Folketinget og Udenrigspolitisk Nævn burde være blevet orienteret lyder kritikken. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Berlingske lørdag skriver, at flere juraprofessorer stiller spørgsmålstegn ved, om Mette Frederiksen har brudt Grundloven ved ikke at rådføre sig med Folketinget om sine planer for at indgå en vaccineaftale med Israel og Østrig. Udenrigsministeren afviser ”fuldstændigt”, at der skulle være tale om grundlovsbrud, men mener derimod, at der er tale om en afsporing af debatten. ”I den konkrete sag kan man sige, at på grund af Danmarks forhold til EU og den betydning, som vacciner rent politisk har i EU, der jo står for vaccinationsprogrammet, kunne det godt tale for, at aftalen med Israel og Østrig har så stor betydning for EUs politik, at man burde have vendt det i Det Udenrigspolitiske Nævn,” siger Helle Krunke, der er professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.



Rejsen har også ført til mange kommentarer, debatindlæg og ledere i weekendens aviser. I en politisk kommentar i Politiken lørdag skriver Kristian Madsen, politisk kommentator, blandt andet: ”Foreløbig ser Mette Frederiksen ud til at være ankommet i Kastrup med en tom rullekuffert. Hvis der i morgen lander et Hercules-fly med en million doser coronavaccine fra vores gode israelske venner, så forstår jeg pludselig formålet med Mette Frederiksens pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Men indtil videre er det fuldstændig uklart, hvad statsministeren egentlig havde med hjem i rullekufferten fra Tel Aviv. Ikke ret meget, tilsyneladende. I hvert fald ikke noget, det er lykkedes at forklare i offentligheden endnu. [...] Danmark er således allerede medlem af ét internationalt samarbejde, der er betydeligt længere fremme, nemlig EU. Hvorfor nu dette? Kansler Sebastian Kurz løftede sløret for forklaringen, da han mandag offentliggjorde den nye alliance. Den europæiske lægemiddelmyndighed EMA er »for langsom til at godkende vacciner«, sagde Kurz ifølge Times of Israel, og ender derfor med at være en flaskehals for systemet. Vi er klar til at vaccinere, men doserne udebliver. Alliancen er på den måde direkte vendt mod det øvrige EU og kommissionsformand von der Leyens udskældte vaccinestrategi. [...] Men kollegerne i EU må også se det som et konkret forsøg på at snyde foran i køen. Hvis det faktisk lykkes, vil det skabe politiske problemer for Merkel, Macron og resten af kollegerne, der har et klart incitament til at straffe den slags optræden. [...] Danmark er på vej ind i bad boy-klubben i EU, og Frederiksen er allerede så småt begyndt at samle på nederlag i det forum efter sommerens skelsættende beslutning om fælles gældsoptagelse og dyrere kontingent for bl.a. Danmark, som Frederiksen, Kurz og den øvrige 'sparebande' bekæmpede.”



I ”Borgen lige på” i Ekstra Bladet søndag, skriver Hans Engell blandt andet: ” Selvfølgelig må Mette Frederiksens møde med Israels kontroversielle Benjamin Netanyahu og Østrigs kansler Sebastian Kurz give ballade. For hvad laver statsministeren pludselig midt i en israelsk valgkamp på Hotel King David i Jerusalem? [...] Flere partier og partiledere holdt dog deres kæft. Thulesen Dahl er selvsagt enig med Mette Frederiksen. Dels kan DF godt lide Israel. Dels er det sød DF-musik, at Mette Frederiksen gennem mødet i Israel får sendt et signal til EU: I har simpelthen sovet i timen. [...] Også i EU er der blevet presset bl.a. fra Danmark og Østrig. Og signalet blev da også taget med, da EU-Kommissionens normalt tonedøve formand, Ursula von der Leyen, surmulende oplyste, at man nu skulle speede vaccineproduktionen i EU op. Ja, tak. Men dybest set er det jo kernen i det hele: At EU i en historisk afgørende stund, hvor det handler om millioner af europæeres liv og sundhed, har svigtet fatalt. Så enormt, at EU-lande nu køber vaccine i Rusland og Kina udenom det bureaukratiske EU-system. Man har en fælles EU-strategi, men ved siden af det sikrer landene sig nu gennem alternative samarbejder. [...] Og EU's aftaler med vaccineproducenterne har åbenbart været så ringe, at det er mindre end ingenting, der er blevet vaccineret i EU sammenlignet med USA og Israel. [...] Indtil videre har EU ikke kunnet leveret løsningen. Man hopper fra tue til tue, og Leyen snakker og snakker. Om det danske samarbejdet med Østrig og Israel kan levere, ved vel ingen med sikkerhed. Mette Frederiksen valgte bare at satse fremfor at vente på en EU-Kommission, der arbejder efter evighedens målestok.”



B.T. søndag bringer et interview med tidligere premierminister Tony Blair. Her falder snakken blandt andet på vaccineudrulningen i forhold til EU-Kommissionen. ”Det var en fejl overhovedet at overlade ansvaret for vaccineudrulningen til EU-Kommissionen. Det er gået for langsomt, ingen tvivl om det, og det kunne man have sagt sig selv. Men vaccinerne er på vej til Europa i hobetal, og det skal nok ende godt,” siger Tony Blair blandt andet. Tony Blair mener, at det er problematisk, at de europæiske lande alt for længe har overladt alt for meget ansvar til EU. ”Jeg havde gjort det samme som Mette Frederiksen. Jeg var også taget til Israel, hvis det var den mulighed, der var. Hvis jeg var premierminister, og en epidemi ramte, så ville jeg have samlet de dygtigste folk, vi havde, og givet dem til opgave at skaffe vacciner nok til alle borgere i mit land, koste, hvad det ville,” siger Blair.



I debatindlægget ”Sigtekornet” i Politiken søndag skriver Noa Redington, politisk kommentator, blandt andet: ”Statsministeren udstråler en tyrkertro på, at det er hende - og vitterlig kun hende - der kan bringe Danmark gennem krisen. [...] Ingen tvivl om, at Danmark er og skal være en ven af Israel. Israel er et demokratisk brohoved. Et land, vi deler værdier med. Men hvis coronavaccine er kritisk infrastruktur, skal vi så gøre os afhængige af Israel? Det er vitterlig en mageløs diskussion, statsministeren har igangsat. Når det er kommet så vidt, hænger det sammen med det næste fund: et slidt mørkeblåt flag med 12 gyldne pentagramstjerner (det hedder det). At kalde Mette Frederiksen for Europa-skeptiker er ganske enkelt en akademisering. For kernen i den danske regerings europapolitik er, at når det går godt, er det Danmarks skyld. Og når det går dårligt, er det EU's skyld. [...] EU's indkøb af vacciner er måske ikke fællesskabets mest gyldne stund. Omvendt er det største problem i Europa ikke antallet af vacciner, men at medlemslandene ikke bruger dem. [...] I Danmark har vi fået coronapolitik på speed. Højere, hidsigere, hurtigere. Utroligt nok kan det også foregå på en mindre ophidset måde. I Norge er færre smittet. Færre er døde. Der er et reelt samarbejde. Vaccinerne bliver givet i samme tempo som i Danmark. Norge er med i EU's vaccinationsprogram.”



I Politikens leder søndag kan man blandt andet læse: ”Politiken har taget det internationale medieinitiativ, fordi vi med denne form for publicistisk aktivisme ønsker at vise, at der findes en anden vej end den nationalistiske enegang, vores egen statsminister fører an i med denne uges vaccinediplomatiske egotrip til Israel uden om vores nære allierede og samarbejdspartnere i EU”. I Kristeligt Dagblads leder kan man blandt andet læse: ”Med sin sviptur til Israel ruller statsminister Mette Frederiksen (S) underlaget ud for aktivistisk udenrigspolitik i en ny udgave. Det er en politik, der bygger på selvstændig handlekraft, udfordrer vanetænkning, gerne kører frontalt imod gældende EU-ortodoksi og indebærer en risiko for hende, idet hun dumdristigt vælger at satse på realpolitik i stedet for at ledes af, hvad der behager den venstrefløj, som hun bygger sit flertal på. [...] Vi befinder os i ikke-kortlagt område, når det gælder udviklingen i pandemien blot et år frem i tiden. I en så uafklaret situation satser kloge politikere på flere strategier. At lægge alle sine æg i EU's kurv, som Mette Frederiksens utallige kritikere i disse dage må ønske, vil med et mildt udtryk være tilbagelænet. Som før fastslået på denne plads kunne EU's coronahåndtering, primært i form af tidligere og tilstrækkelige indkøb af vacciner til unionens borgere, have været EU's gyldne stund. Det blev det så ikke. At EU, verdens største indkøbsforening, i den helt afgørende stund ikke rigtig slog til, er en sag for eftertanke i en anden sammenhæng.”

I en kommentar i B.T. lørdag skriver Søs Marie Serup, politisk kommentator blandt andet: ”De tre lande blev blandt andet enige om at etablere en fælles forskningsfond. Men det er uklart, hvor mange penge der skal følge med. I det hele taget er det lidt uklart, hvad der konkret kom ud af rejsen - udover en forsinkelse i forhandlingerne om genåbning af Danmark. Der er dem, der kritiserer statsministeren for at gå udenom EU-samarbejdet, men det er teknisk set helt i orden at lave supplerende aktiviteter, også selvom EU arbejder hårdt på at være bedre forberedte, når næste pandemi rammer verden. [...] Trods al kritikken står der et billede tilbage af en statsminister, som udviser handlekraft, er utålmodig med det langsommelige EU-system og udviser rettidig omhu i forhold til en fremtid, hvor borgerne skal vaccineres mere end én gang. Der er utvivlsomt de borgere, der er ganske godt tilfredse med det.”



I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Søren Pind, forhenværende folketingsmedlem for Venstre og forhenværende minister, blandt andet: ”Meget kan man bilde befolkningen ind. Men det forstandige i at indgå en vaccinealliance mellem lande, hvor ikke ét af dem har udviklet en vaccine, mens man kaster vrag på det samarbejde, der har - det er for meget. [...] Forundringen over, at man tog på en højtprofileret tur uden for Europa for at opsøge et land, der havde fået en tysk udviklet vaccine, og ikke selv havde udviklet nogen, og anpriste det som en løsning i stedet for det europæiske samarbejde, der netop sammen med Tyskland har sikret denne vaccine, rakte til mere end et løftet øjenbryn. Israels mirakel var umuligt uden Tyskland og EU.”



I en analyse i Information lørdag skriver Lars Trier Mogensen, der skriver politiske analyser i lnformation og er chefredaktør for nyhedsbrevet dkpol, blandt andet: ”Vaccinemissionen til Israel gav ingen konkrete gevinster for Mette Frederiksen og hjalp nok også mest premierminister Benjamin Netanyahu i hans valgkamp. Det voldsomme postyr herhjemme kan ikke desto mindre vise sig at blive en fordel for S-regeringen i den videre coronakamp. [...] På et pressemøde efter torsdagens seance med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Østrigs kansler, Sebastian Kurz, slog hun fast, at »det var tiden og pengene værd at tage hertil«. Og her skal man nok regne i politisk kapital: Ved at gå enegang både i forhold til Folketinget og EU-samarbejdet har Mette Frederiksen fået markeret, at Socialdemokratiet har den hårdeste strammerlinje i coronabekæmpelsen. [...] Som en del af den nysocialdemokratiske fortælling om at sætte Danmark først har regeringstoppen eftertrykkeligt fået slået fast, at Mette Frederiksen hverken lader sig begrænse af fageksperter, EU-diplomater eller sognerådspolitikere i Folketinget. Planen er, at hun dermed kan få lov til at tage personligt patent på pandemipolitikken. [...] Bredsiden udefra er om muligt endnu mindre skadelig for S-regeringen. Hun lever fint med, at både EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, indirekte har kritiseret den danske statsminister ved at påpege, at israelerne bliver vaccineret med vacciner, der er blevet produceret i Europa.”

Politiken, lørdag, s. 2, søndag, s. 1, 12; Ekstra Bladet, søndag, s. 10; B.T., lørdag, s. 20, søndag, s. 16-17; Berlingske, lørdag, s. 14, 15, 16; Information, lørdag, s. 4; Jyllands-Posten, lørdag, s. 8; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2, 8 (08.03.2021)



Italien forbyder vaccine-eksport til Australien

Sundhedsstyrelsens løfte om at kunne vaccinere alle voksne mod covid-19 inden sommer rykker længere og længere væk. Flere kommende vacciner vil først blive leveret så sent, at Danmark ikke længere kan bruge dem inden deadline skriver Jyllands-Posten lørdag. Fredag blev tidspunktet for, hvornår befolkningen kan være færdigvaccineret rykket fra den 27. juni til den 18. juli. Det er igen vaccineleverancerne, der volder problemer. Der er hidtil tre vaccinationer godkendt til brug i EU, men producenterne kan ikke levere i det antal, som Danmark og resten af verden i øvrigt efterspørger. Det forventes, at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, godkender den fjerde vaccine, der er udviklet af Johnson & Johnson i denne uge. Den kan være med til at sætte mere fart i udrulningen, da denne vaccine adskiller sig fra de øvrige ved at den kun kræver én dosis. ”Desværre forventer producenten først at kunne levere doser til Danmark i april. Den femte vaccine, som vi regner med bliver godkendt, er Curevac, hvor vi først kan forvente leverancer i juni,” lyder det fra Sundhedsstyrelsen ifølge Berlingske lørdag. Silvio Berlusconi, anfører af den italienske højrefløj og tidligere premierminister, siger, at ”EU kom godt fra start, men så mistede retningssansen”, skriver Information lørdag. ”Vi har brug for vacciner,” bemærker Berlusconi, der også ser en mulighed i den russiske vaccine, som han siger ”ifølge eksperterne fungerer rigtig godt”.



Jyllands-Posten skriver lørdag om, hvordan et EU-land for første gang hiver i en ny nødbremse efter store frustrationer over mangel på vaccinedoser, nemlig et eksportforbud. Italien har udstedt et forbud mod, at 250.700 doser Astrazeneca-vacciner bliver sendt til Australien. Tidligere har Italien godkendt eksport af Astrazeneca-doser, men da drejede det sig kun om et mindre antal doser til forskningsformål. Denne gang var mængden for stor, oplyser den italienske regering, i lyset af ”den vedvarende mangel på vacciner i EU og Italien og forsinkelser af Astrazenecas leveringer til EU og Italien”, hedder det i en udtalelse. Doserne kommer ifølge Reuters fra et produktionsanlæg i Anagni, der ligger tæt ved Rom, som tapper færdig vaccine på glas. Herfra skulle de være sendt til Australien, men det kommer de ikke. EU-Kommissionen har i reglerne mulighed for at gå imod en national beslutning om et eksportforbud, men det er ikke sket i dette tilfælde. Australien har bedt EU-Kommissionen om at genoverveje beslutningen, men ifølge den australske premierminister, Scott Morrison, møder eksportforbuddet forståelse i Canberra. ”I Italien dør mennesker med en rate på 300 om dagen. Derfor kan jeg bestemt godt forstå de store bekymringer i Italien og i mange andre lande på tværs af Europa. De har store vanskeligheder og er i en uhæmmet krisesituation. Det er ikke situationen i Australien,” siger Morrison på et pressemøde.



Ekstra Bladet skriver lørdag, at den australske regering er 'skuffet og frustreret' over, at Italien med godkendelse fra EU har blokeret en stor mængde AstraZeneca-vacciner, der skulle have været sendt til Australien. Det siger økonomiminister Simon Birmingham til Sky News ifølge nyhedsbureauet DPA. ”Vi er naturligvis skuffede og frustrerede over denne her beslutning, men af netop samme årsag har vi gået med livrem og seler i vores fremgangsmåde. Vi har indgået kontrakter om op mod 150 millioner vaccinedoser, herunder 50 millioner doser, der skal produceres her i Australien,” siger Birmingham.



Berlingske lørdag skriver, at EU-Kommissionen fredag var fåmælte om situationen, men mindede om, at ”man de seneste måneder har givet grønt lys til, at utallige sendinger vacciner har forladt det europæiske kontinent, og at mekanismen først og fremmest er til for at sikre, at producenterne lever op til deres forpligtigelser”. Til trods for at det ikke er blevet sagt højt, så er eksportmekanismen først og fremmest møntet på AstraZeneca, den svensk-britiske vaccineproducent, der for en måned siden lå i noget nær åben krig med EU. AstraZeneca, der producerer vaccinen for University of Oxford, kom i uføre i januar, da vaccineproducenten måtte meddele Bruxelles, at de ikke kunne levere lige så mange vacciner til EU i første kvartal som lovet. Berlingske skriver søndag, at EU vil opfordre USA til at tillade eksport af millioner af doser coronavaccine fra AstraZeneca til Europa. ”Vi stoler på, at vi kan samarbejde med USA om at sikre, at vacciner fremstillet eller emballeret i USA for at opfylde vaccineproducenters kontraktmæssige forpligtelser med EU fuldt ud honoreres,” sådan citerer Financial Times EU-Kommissionen for at sige.

Berlingske, lørdag, s. 6, 10, søndag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4, 15; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9; Information, lørdag, s. 14-15 (08.03.2021)



Mette F. og Merkel er enige

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at det går for langsomt med at få produceret coronavaccinerne skriver B.T. søndag. Og den holdning deles af Tysklands kansler, Angela Merkel, som statsministeren havde en ”lang snak” med om emnet. På det sociale medie Instagram skriver statsministeren i et opslag: ”Vi deler analysen. Og ønsket om, at der handles nu”. ”Jeg ser frem til at forfølge mulighederne både i EU og med de lande, der deler analysen. Vi skal gøre alt for, at vi ikke igen havner i en situation, hvor vi ikke kan vaccinere vores befolkninger i det tempo, vi ønsker. Blot fordi produktionen ikke kan følge med,” fortsætter opslaget. I B.T. Live tidligere sidste uge fortalte Mette Frederiksen blandt om det samarbejde med Israel, der blev indledt. ”Vi indleder nu et samarbejde med Israel om en mere langsigtet vaccinestrategi, der forhåbentlig gør, at vi kan få flere vaccineret meget hurtigere end hidtil,” sagde Mette Frederiksen. Israel har vaccineret omkring halvdelen af sin befolkning, hvor andelen af fuldt vaccinerede i Danmark sidste uge kun var oppe på cirka fem procent. Dog mener hun at EU-samarbejdet vil virke på sigt og udtaler: ”Jeg tror grundlæggende, at det er godt for Danmark, at vi er med i EU-samarbejdet i henhold til vaccinerne. Vi er et lille land, så jeg tror, vi står stærkere sammen med de andre EU-lande. Vi kommer i øvrigt til at modtage rigtig mange vacciner på sigt via det samarbejde.”



I en kommentar i Politiken søndag skriver Leif Beck Fallesen, erhvervskommentator, blandt andet: ”Styrket samarbejde i EU giver bedre økonomi end Danmark, Østrig og Israel kan præstere i usikkert fællesskab. […] Om nogle måneder kan der sagtens være overflod af vacciner på markedet til alle, som kan og vil betale. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, sagde i sidste uge, at det kunne ske allerede i maj og juni. Det bliver svært for producenter i tre små lande at hamle op med konkurrenternes kapacitet og de priser, som EU med et enormt indkøbsbudget kan forhandle sig til hos de store globale producenter. EU regulerer markedet og har langt større politiske muskler i forhold til de store producenter, end de tre små nogensinde kan håbe på. […] Bundlinjen er, at det forretningsmæssigt ikke giver mening for staten at producere coronavaccine i Danmark. Både økonomisk og forsyningsmæssigt er der meget mere perspektiv i at udvide og styrke samarbejdet i et EU, som har lært af sidste års fejl.”



I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Allan Sørensen, der er korrespondent i Mellemøsten, blandt andet: ”For Israel handler samarbejdet med Danmark og Østrig om at udvikle en såkaldt corona-superliga, hvis eller når nye udfordringer melder sig. Indtil Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, fik en aftale i hus med medicinalgiganten Pfizer i slutningen af november 2020, var den daglige israelske kamp mod covid-19 præget af konstant zig-zag-kurs. Beslutninger blev taget og omgjort, for dernæst at blive taget igen dagen efter. […] Efter mødet med Netanyahu og Sebastian Kurz i Jerusalem ville statsminister Mette Frederiksen (S) ikke udelukke, at en vaccinefabrik kunne opføres på dansk jord. Ifølge israelske medier eksisterer der en vis israelsk skepsis over for den idé, da man ikke ønsker, at en sådan fabrik vil blive underlagt restriktioner af EU i forhold til produktion og distribution”. Politiken skriver lørdag, at Mette Frederiksen udtrykker interesse for Israels aftale med Pfizer om at dele anonymiserede sundhedsdata. For da ministerpræsident Benjamin Netanyahu i januar annoncerede, at Israels lagre af vaccine fra Pfizer/BioNTech var ved at være opbrugt, og at den hurtige vaccinestart dermed truede med at gå ned i tempo. Så bekendtgjorde Netanyahu samtidig, at han havde sikret nye doser med en aftale, der til gengæld giver Pfizer adgang til ”statistiske data”. Ifølge Mette Frederiksen, så kan en aftale om dataudveksling måske også være interessant for Danmark. ”Det synes jeg bestemt også er en interessant vej at gå, for vacciner udvikles jo ikke, uden at data bliver tilgængelige. Og vi er gennemdigitaliserede i Danmark. En af grundene til, at vi er et af de lande i Europa, der får rullet vaccinerne ud hurtigst, det er jo, at vi er så dygtige på digitaliseringen og har et meget, meget højt niveau, hvad angår sundhedsdata. Så det er bestemt også en vej, som vi er villige til at betræde,” sådan sagde Mette Frederiksen på et pressemøde torsdag aften efter besøget hos Netanyahu.

B.T., søndag, s. 2, 12; Politiken, lørdag, s. 6, søndag, s. 20; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (08.03.2021)



Prioriterede historier



Tænketank tror ikke, at ny øremærket barsel til far vil give højere løn til mor

Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om øremærket barsel til mænd, som er på vej gennem et omdiskuteret EU-direktiv. I Politiken søndag kan man læse, at direktivet, som tvinger Danmark til at øremærke barsel til fædre, kun vil have en ringe effekt på ligestillingen. I hvert fald hvis man lytter til tænketanken Kraka, som i en ny analyse har undersøgt mønstre i danske fædres barselsperioder. Ifølge EU skal Danmark øremærke to måneders barsel til fædre, og hvis de ikke tager barslen, så går noget af barslen til spilde. EU-direktivet er et forsøg på at skabe mere ligestilling mellem mænd og kvinder. "Vi kan se i analysen, at danske mænd allerede nu er forholdsvis tæt på at holde de to måneders barsel, så reelt vil effekten på ligestillingen nok være meget lille. I hvert fald, så længe vi ser på lønnen," siger Jesper Kihl, analysechef i Kraka. I gennemsnit er danske fædre på barsel i 5,6 uger, og derfor mangler fædrene at holde 3 ugers barsel yderligere for at nå op på de 2 måneder. Til sammenligning er danske mødre på barsel i 44 uger i gennemsnit. Analysen konkluderer, at 2 måneders øremærket barsel vil betyde mere for fædre i den private sektor end for fædre i det offentlige. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der blandt de privatansatte er flere ufaglærte og personer med en erhvervsfaglig uddannelse, som generelt holder mindre barsel. Professor ved Aalborg Universitet, Anette Borchorst, har i mange år forsket i barsels- og forældreorlov. Hun mener, at Kraka har et snævert syn på, hvad ligestilling er. "For det første skal man huske på, at rigtig mange danskere er dækket af overenskomster, som allerede har øremærket barsel til forældre. Og så har øremærket barsel også potentiale til at påvirke mange andre dele af ligestillingsproblematikken end lige lønforhold. Eksempelvis har vi set, hvordan erhvervslivets top selv har foreslået øremærket barsel, fordi man gerne vil have flere kvindelige ledere," siger hun. Hun er dog ikke uenig med Kraka i, at indførelsen af EU-direktivet næppe vil have stor effekt på ligelønnen. På Christiansborg har flere partier været skeptiske over for eller direkte imod, at EU nu pålægger Danmark at indføre øremærket barsel. Ligestillingsordfører i Socialdemokratiet Lars Aslan Rasmussen siger, at han helst ser, at EU blandede sig uden om dansk arbejdsmarkedspolitik. "Det er en vigtig dagsorden at få flere fædre til at tage mere barsel og dermed være mere sammen med barnet. Det er godt for alle parter i familien. Men reglerne for barslen er noget, som jeg synes bedst forhandles mellem arbejdsmarkedets parter," siger han.



I Jyllands-Posten lørdag kan man læse, at to af landets førende bestyrelsesformænd, Lars Rasmussen og Thomas Thune Andersen, der henholdsvis er formænd for Coloplast, Lundbeck og Ørsted, mener, at øremærket barsel skal være med til at bringe flere kvinder frem. Ser man på den kvindelige andel af bestyrelses- og direktionsmedlemmer i de største børsnoterede virksomheder, er 33,6 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer og 20,2 procent kvindelige direktører. Danmark har hidtil haft to ugers frivillig barsel til faderen, men skal efter et nyt EU-direktiv vedtaget i 2019 senest i 2022 have implementeret mindst to måneders forældreorlov øremærket faderen. "Afholdelsen af barsel er et område, hvor de fleste, der har et liberalt mindset, nok synes, at det er noget, man skal finde ud af hjemme i familierne. Omvendt må jeg sige, at det er et sted, hvor jeg selv har skiftet holdning," siger Lars Rasmussen. Thomas Rhune Andersen er enig. "Det handler om, at vi som virksomhed skal skabe rammer og forudsætninger for, at vores medarbejdere kan få hele livet til at hænge sammen, så vi for eksempel ikke er skyld i, at en kvinde beslutter at trække sig fra sit karrierespor, fordi man oplever, at to karrierer i samme husstand er uforeneligt med et sundt familieliv," siger han.



I Børsen lørdag kan man læse en kommentar af politisk kommentator Helle Ib. Hun skriver blandt andet: "Kvindernes internationale kampdag mandag finder sted efter et år, hvor ligestillingsministeren er skiftet ud og et nyt orlovsdirektiv ikke kan skubbes meget længere. [...] 2021 bliver imidlertid året, hvor S-regeringen har lovet at fremsætte det lovforslag, som implementerer EU-direktivet om øremærket barsel og orlov. Et forslag, der i praksis som udgangspunkt betyder, at to måneders orlov er øremærket faderen og ikke kan overføres til moderen. [...] Mette Frederiksen selv udtryk for øget skepsis overfor politisk indblanding i familiernes valg. Og da debatten om EU-direktivet kørte i 2019, var attituden fra regeringstoppen da også, at der var tre år til, at direktivet skulle være implementeret. [...] om minister for ligestilling lagde Mogens Jensen ud med en brøler - at signalere, at Danmark slet ikke ville implementere EU-direktivet men søge dispensation. Siden fik han dog rettet sig selv og endda antydet, at man kan gå endnu længere. [...] I slutningen af februar blev den såkaldte Perspektiv- og handlingsplan fra Beskæftigelsesministeriet præsenteret. Den beskriver blandt andet, at mænd fortsat kun tager cirka ti procent af forældreorloven, at der skal øget fokus på ligeløn og på at få højere repræsentation af kvinder i ledelse, politik og forskning. Orloven viser markante geografiske forskelle. Fædre i København tager længst orlov med gennemsnitlig 46,4 dage, mens fædre i Vestjylland tager kortest orlov med 23,7 dage."



I et debatindlæg i Børsen mandag skriver Kent Damsgaard, administrerende direktør i Forsikring & Pension blandt andet: "Inden sommeren 2022 bliver der indført to måneders øremærket barsel for mænd. Det kan give bedre pension til kvinder. Lyder det mærkeligt? Ikke desto mindre viser forskning fra Rockwool Fonden, at en mere lige fordeling af barsel mellem mænd og kvinder kan udligne lønforskellene mellem kønnene og dermed i sidste ende også forskellen i deres pensionsopsparing. Det har været et hedt politisk emne i mange år, om barsel skulle øremærkes. Men inden længe bliver fælles EU-regler om to måneders øremærket orlov en realitet. [...] Fædrenes løn bliver også højere, så den samlede effekt bliver højere indkomst for hele husstanden og en indsnævring i forskellene i lønnen. Det er også nødvendigt, fordi i dag “straffes” kvinder karrieremæssigt for at få børn, viser forskning. [...] I sidste ende er det selvsagt den enkelte familie, der skal beslutte, hvad der er rigtigt for dem. Ikke desto mindre er der i et samfundsmæssigt perspektiv grund til at håbe, at de kommende regler om øremærket barsel kan bane vejen for en mere ligelig fordeling af orloven."

Politiken, søndag, s. 12; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Børsen, mandag, s. 10-11, lørdag, s. 12-15 (08.03.2021)



Frontex i søgelyset for overgreb på flygtninge

Det europæiske grænseagentur, Frontex, er i stigende grad under beskydning fra internationale menneskerettighedsorganisationer, der beskylder agenturet for at medvirke til brud på menneskerettighederne, når flygtninge forhindres i at komme ind i EU, hvilket er i strid med både internationale konventioner og EU's eget charter for grundlæggende rettigheder. Bag lukkede døre i Europa-Parlamentet blev agenturets direktør, Fabrice Leggeri, grillet af et særligt undersøgelsesudvalg torsdag, skriver Kristeligt Dagblad lørdag og Politiken søndag. Politiken skriver søndag, at Leggeri, som tidligere er blevet anklaget for at føre EU-parlamentarikerne bag lyset, indledningsvis oplyste, at en intern efterforskning i Frontex netop er afsluttet med den beroligende konklusion, at agenturet ikke har noget at skamme sig over, når det gælder menneskerettigheder. Han giver corona og bureaukratisk træghed skylden for, at det har været umuligt at ansætte de 40 personer, der skal holde øje med, at Frontex respekterer menneskerettighederne. Frontex' egen interne undersøgelse af pushback-anklagerne, er udført af en arbejdsgruppe under agenturets styrende råd, der består af repræsentanter fra medlemslandene og EU-kommissionen. Forfatterne til den afsluttende rapport kan ikke udelukke, at Frontex har handlet i strid med konventioner og internationale regler, men fordi informationerne fra Frontex og grækerne er så modstridende, føler efterforskerne sig ikke i stand til at nå frem til entydige konklusioner. Og det er på den baggrund, at Fabrice Leggeri føler sig frikendt. Fra Maurice Stierl fra Warwick-universitetet, lyder det: ”Beviserne er så klare, at jeg finder det utroligt, at Frontex og Leggeri bliver ved med at benægte det. Det er en komplet latterlig tanke, at de ikke i det mindste er klar over, hvad der foregår.” Han tror dog ikke det ville gøre en stor forskel, hvis skandalerne og den hårde kritik af Fabrice Leggeri kunne ende med, at Frontex får en ny chef, for dybest set er alle EU's medlemslande godt tilfredse med grænseagenturets kontante befæstning af unionens grænser.



Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at Fabrice Leggeri har hilst EU-parlamentarikernes undersøgelse velkommen og han har selv efterlyst klare retningslinjer for, hvordan Frontex skal afveje de forskellige hensyn til både grænsebeskyttelse og respekt for menneskerettighederne. ”Anbefalinger fra EU-parlamentarikerne vil være særdeles velkomne,” lød det fra Frontex-direktøren i sidste uge. Frontex har efter pres fra blandt andre EU's kommissær for migration og indre anliggender, Ylva Johansson, selv efterforsket 13 sager og afvist mistankerne i de otte. En foreløbig rapport fra Frontex' bestyrelse, som blev lækket til flere medier tidligere på ugen, viser dog, at hændelsesforløbet i de sidste fem ikke har kunnet afklares. Der er nogle, som frygter, at kritikken skal underminere Frontex,”netop mens vi har mest brug for det”, som EU-Kommissionens næstformand med ansvar for fremme af europæisk levevis, Margaritis Schinas, har formuleret det ifølge netmediet EU-Observer. Synspunktet støttes af tænketanken Institut Thomas Moore, og fra instituttets direktør, Jean-Thomas Lesueur, lyder det: ”Frontex er EU's vigtigste instrument i kontrollen af migration, og kritikken kan skade agenturets legtitimitet på et tidspunkt, hvor Tyrkiet benytter kontrollen med flygtningeruterne til at lægge politisk pres på EU.”



I Indblik i Jyllands-Posten lørdag, skriver korrespondenterne Henrik Thomsen og Martin Kaae blandt andet: ”Der er alvorlige problemer med de rapporter, der skal dokumentere krænkelser af menneskerettigheder og brud på internationale konventioner i EU's grænseagentur, Frontex', operationer. Sådan lyder kritikken fra en intern arbejdsgruppe, nedsat af Frontex' bestyrelse, der har forsøgt at komme til bunds i en række sager om påstået brud på internationale konventioner. Arbejdsgruppen afleverede fredag sin rapport til bestyrelsen, og flere punkter var på forhånd sivet til internationale medier. Ifølge tyske Der Spiegel konkluderes det ”med bekymring, at de nuværende rapporteringssystemer ikke fungerer og ikke anvendes systematisk.” Det betyder, at Frontex ikke har mulighed for at undersøge sagerne grundigt, og derfor er det vanskeligt at få et samlet billede af, i hvilket omfang migranternes grundlæggende rettigheder respekteres, når EU's ydre grænse bevogtes. […] Det seneste år er Frontex blevet kritiseret, fordi enheder fra agenturet i medierapporter er blevet anklaget for at se passivt til eller deltage i såkaldte pushbacks. Det er hændelser, hvor migranter skubbes ud af græsk farvand og tilbage i tyrkisk, uden at de har fået mulighed for at søge asyl, som er en menneskerettighed. Sagerne førte til nedsættelse af den interne arbejdsgruppe - som altså ikke er uvildig, men udpeget af Frontex' egen bestyrelse, hvor der sidder repræsentanter fra de 27 EU-regeringer - og desuden undersøges Frontex nu af Europa-Parlamentet, EU's ombudsmand og EU's antisvindelenhed, Olaf.”

Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Politiken, søndag, s. 10 (08.03.2021)



Coronapas kan sparke gang i rejseriet

I søndagens udgave af Politiken kan man læse forskellige artikler om, hvordan verden og Europa skal åbne for rejser, når coronasituationen ser bedre ud. Politiken skriver, at både et dansk og europæisk coronapas efter planen skal være klar inden sommerferien, hvilket skal åbne Europa for turister og forretningsrejsende. Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) arbejder Europa-Kommissionen på at lave et fælles coronapas, som efter planen skal kickstarte turismen allerede i juni. Det bekræfter EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. "Målet er gradvis at gøre det muligt for europæerne at rejse sikkert i Den Europæiske Union og uden for," siger hun til Sky News. Jeppe Kofod forklarer, at regeringen arbejder i både et nationalt og et europæisk spor på at få genskabt danskernes bevægelsesfrihed i Europa. "Vi arbejder hårdt på at få et coronapas, som ikke alene skal vise, at man er vaccineret, men også bruges til at vise, om man er testet eller har haft corona, så man har antistoffer i sig. Vi arbejder på at få en appform, altså elektronisk form. Vi arbejder både med et dansk coronapas og et EU-coronapas," siger han og fortsætter: "Når kommissionen kommer med sit bud på et europæisk coronapas, skal det forhandles med medlemslandene og parlamentet, og det er vi stærkt engageret i."



Avisen skriver også, at rejsebranchen har udarbejdet en plan i tre faser, som skal genåbne for rejser til udlandet. Lige nu fraråder Udenrigsministeriet rejser frem til den 5. april. Det er herefter planen, at der skal udarbejdes en ny model for rejsevejledninger. Rejsebranchens to store organisationer, Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) og Rejsearrangører i Danmark (RID), har derfor holdt møde med Udenrigsministeriets Borgerservice, hvor de fremlagde deres plan med principper for genåbning. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger til Politiken, at han ikke kender rejsebranchens trepunktsplan i detaljer, men han hilser branchens input velkomne, for der vil ske justeringer af modellen med ugentlige rejsevejledninger for at afspejle de nye udviklinger, som har fundet sted, siden modellen blev lanceret i efteråret. "Vaccinationspas undgår vi ikke. Vi tror, vi er færdige med coronaen, når alle danskere, der vil vaccineres, er færdigvaccineret, men der kan komme nye mutationer, som betyder, at vi skal vaccineres hvert år. Vaccinationspasset skal kobles elektronisk til det almindelige pas, og der skal stå, hvilken type vaccine man har fået, og hvornår. Man må undersøge, om der er en grund til at undtage børn og gravide, siger Lars Thykier, direktør i DRF. Det nytter ikke, at eksempelvis flyselskaber eller enkeltlande laver deres eget coronapas. Lars Thykier så helst, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, udarbejdede et coronapas, men det finder han ikke realistisk. Et coronapas i EU-regi er det mest sandsynlige.



Politiken skriver også, at Kofod inden påske vil fremlægge en ny plan for genåbning af rejser i Europa. "Vi arbejder på en gradvis og sundhedsmæssigt forsvarlig genåbning af rejser, men det er desværre for tidligt at sige præcis hvornår og hvordan. Kendetegnet for pandemien nu er, at mutationer pludselig ændrer ligningen for alle lande. Sådan så det ikke ud for bare et par måneder siden," siger ministeren. Jeppe Kofod anerkender, at den tidligere model for rejsevejledninger skabte uforudsigelighed både for rejsebranchen og den enkelte rejsende, men omvendt er styrken i modellen, at den giver mulighed for at rejse til regioner med lav smitte, som vi for eksempel så i løbet af efteråret, hvor nogle regioner i Sverige med lavt smittetryk var 'åbne', mens det blev frarådet at rejse til regioner med højt smittetryk.

Politiken, søndag, s. 2, 6, 9, 12 (08.03.2021)



Beskæftigelse, vækst og investeringer



Tåbeligt, at vi straffer dansk forsknings succes i EU

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Connie Hedegaard, formand for Formandskollegiet i Danske Universiteter. Hun skriver blandt andet: ”Hver gang danske forskere har succes med at hive forskningsmidler fra EU hjem til Danmark, så reducerer Finansministeriet fluks størrelsen af den danske forskningsreserve med præcis samme beløb. […] Sådan burde det ikke være. Når danske forskere lykkes med at trække penge hjem fra EU's forskningsprogrammer, skal vi da tværtimod alle sammen kunne glædes over det. […] Faktisk går det rigtig godt for de danske forskere. Selv om kampen om EU's forskningsmidler er benhård, så ligger Danmark i forhold til indbyggertal helt i top, når det gælder om at hente midler fra Bruxelles. […] Om vi i Danmark satser tilstrækkeligt på forskning, udvikling og innovation, og om de penge, vi investerer her, kan bruges endnu klogere, er en stor og vanskelig diskussion. Men at ændre en indlysende tåbelig incitamentsstruktur, så det faktisk kan betale sig for danske universiteter at gå på jagt efter flere af de store muligheder, der ligger i EU's nye syvårige forskningsbudget, burde ikke være så svært.”

Jyllands-Posten, lørdag, s. 22 (08.03.2021)



Finansielle anliggender



Centralbankerne er på usikker grund med deres klimamål

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Howard Davies, formand for NatWest Group samt tidligere formand for det britiske finanstilsyn FSA (1997-2003), blandt andet: ”Der er voksende bekymring over, at centralbankerne på deres svulmende balancer efter ti års støtteopkøb har en overvægt af aktiver i selskaber, der giver problemer i forhold til overgangen til en grøn økonomi. Samtidig er der dyb uenighed om, hvordan centralbanker i det hele taget skal forholde sig til klimaspørgsmålet. […] For eksempel har forskere på London School of Economics konstateret, at selvom energiforsyningsselskaber kun står for fem procent af alle virksomhedsobligationer udstedt i euro, så udgjorde de 25 procent af alle obligationsopkøb hos Den Europæiske Centralbank mellem 2014 og 2017. Samtidig anslår Greenpeace, at fossile brændstoffer udgjorde omkring en fjerdedel af ECBs støtteopkøb af aktiver under den første bølge af kvantitative lempelser. […] Altså er der forståeligt nok en fornyet fokus på ECBs strategi for støtteopkøb i forbindelse med coronakrisen. Men det er et relativt nyt område for centralbanker, så det er også forståeligt, at det ikke er let at nå til enighed om deres rolle i klimapolitik. […] Lige nu formår ECBs direktør, Christine Lagarde, behændigt at træde vande. I januar oprettede hun et nyt klimaforandringscenter i ECBs hovedsæde i Frankfurt. Det er lille – ’cirka ti medarbejdere’ - og skal ’forme og styre ECBs dagsorden for klimaforandringer’. […] Centralbankerne er nødt til at forankre en mere aktiv klimapolitik i en overbevisende fortolkning af deres centrale mandat. Det bør være muligt, for der er gode argumenter for, at klimaforandringer truer den finansielle og måske også den pengepolitiske stabilitet. Det argument bør ECBs nye klimaforandringscenter begynde med.”

Berlingske, lørdag, s. 17 (08.03.2021)



Grundlæggende rettigheder



DBU afviser dansk VM-boykot: Pres på Qatar er vejen frem

Berlingske lørdag stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt Danmark skal boykotte VM i Qatar. DBU forstår følelserne, men mener ikke en boykot er på tale, men derimod at pres er vejen frem. ”Jeg forstår godt følelserne, men vi er kommet til den konklusion i DBU, at boykot ikke er løsningen. Vi ønsker at bidrage til ændringer i Qatar, så vi tror mere på kritisk dialog og konstant pres,” siger Jakob Høyer, der er kommunikationschef i DBU. Jakob Høyer afviser, at økonomiske repressalier og udelukkelse fra fremtidige slutrunder påvirker DBUs holdning. ”Det vil have kæmpemæssige konsekvenser for dansk fodbold med en boykot, men det vigtigste for os er, at vi ikke tror på, at en boykot løser noget. Så skal det ske på et højere niveau end inden for idrætten. Så skal der være et flertal i folketinget, og boykotten skal også gælde erhvervslivet. Ellers bliver idrætten bare et redskab,” siger Jakob Høyer. DBU bruger Amnesty International som rådgiver. Amnesty går heller ikke ind for en boykot, men en kritisk dialog. Amnesty og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) mener ligesom DBU, at der sker fremskridt i Qatar. Jakob Høyer håber også, at politikere og regeringer kan hjælpe til gennem EU. ”Det er oplagt. Vi er en fodboldorganisation, og vi lever af at udvikle gode talenter og landshold, men hvis det øvrige samfund, erhvervsliv og folketinget presser på, så bliver presset jo bare endnu større. Vi vil gerne, at EU går mere ind. Men den del vil vi overlade til politikerne,” siger Høyer.

Berlingske, lørdag, s. 30 (08.03.2021)



Hele Danmark taber, hvis kvindekampen kæntrer

I Børsens leder mandag kan man blandt andet læse: "I 2020 slog #metoo-bølgen for alvor igennem i Danmark med en række spektakulære forløb, først og fremmest i mediebranchen og i politik. Reaktionerne og eftertanken var heldigvis langt bredere. Mange virksomheder og organisationer fandt anledning til komme på banen med nye initiativer og åbne nyttige diskussioner om det ledelsesansvar, der må og skal løftes for at forhindre sexisme, magtmisbrug og diskrimination. [...] Derfor er selv ganske indgribende reguleringsforslag som øremærket barsel blevet relevante. Danmark skal implementere nye EU-regler på det punkt. Regeringen har klart signaleret, at der er tale om en træls udefrakommende pligtopgave. Det holder ikke. [...] Det ville være en ulykke, hvis kvindekampen endte som en værdipolitisk slagmark i lighed med udlændingepolitikken. Der er kun ét sikkert middel til at undgå en sådan udvikling. Det er konkrete fremskridt. Nedlukningen kan forhåbentlig inspirere til et stort ryk. Nødtvunget har vi alle konkret erfaret, at de vaner, der traditionelt var knyttet til succes ikke er nogen naturlov. Fleksibelt arbejde er ikke uforeneligt med høje ambitioner."

Børsen, mandag, s. 36 (08.03.2021)



Presset Erdogan giver løfter om forbedrede menneskerettigheder

Information lørdag skriver, at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan lægger op til omfattende forbedringer af menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, dette blandt andet med en styrkelse af ytringsfriheden og et større fokus på retsstatsprincipper. Men kritikere stoler ikke på at den nye menneskerettighedsplan vil føre til markante forbedringer. De seneste år er Erdogan blevet skarpt kritiseret for at undertrykke menneskerettighederne i Tyrkiet, men et øget pres fra både EU og USA, og kombineret med en økonomisk krise, lader til at have fået Erdogan til at ville præsentere en blødere profil. ”Det her er et land, hvor titusinder af mennesker er blevet fængslet under terrorlovgivningen, men de skulle aldrig være blevet fængslet eller overhovedet retsforfulgt,” siger Emma Sinclair-Webb, leder af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watchs Tyrkiet-afdeling.

Information, lørdag, s. 15 (08.03.2021)



Tilbud om gratis abort i Danmark

Enhedslisten og De Radikale mener, at Danmark bør tilbyde Polske kvinder gratis abort. Det sker efter Polen har indført regler, der forbyder abort. "Vi vil give polske kvinder mulighed for at få abort i Danmark. Det skal ses i lyset af de skrækkelige ting, der sker i Polen. Jeg ser det som et angreb på kvinders helt grundlæggende rettigheder," siger EU-parlamentsmedlem Morten Helveg Petersen (R).

Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (08.03.2021)



Tre nordiske EU-kommissærer: Disse tal viser, at kampen for ligestilling i EU langt fra er slut

I et debatindlæg på Altinget skrevet af Margrethe Vestager, ledende næstformand, EU-Kommissionen og EU-kommissær for konkurrence (R), Ylva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender, og Jutta Urpilainen, kommissær for Internationale partnerskaber, Europa-Kommissionen, kan man blandt andet læse: "Europa er den mest ligestillede del af verden, hvor kvinder og mænd i teorien har lige rettigheder og forpligtelser. Men meget mere skal gøres, og udviklingen kan også vende. Kvinder er blevet ramt hårdere end mænd af covid-19. Det bedste ville være, hvis kvindernes kampdag var historie. Men virkeligheden viser, at der er behov for flere kvindekampdage for at ændre den skæve statistik. Der er behov for tal og fakta, for at der kan ske forandringer. [...] Anmeldelser af vold i hjemmet er steget kraftigt, siden EU-landene iværksatte restriktioner sidste forår. Et hjem skal være et trygt sted, men for flere og flere er det blevet det modsatte. Alene i den første uge efter nedlukningen i Frankrig var der 32 procent flere anmeldelser af vold i hjemmet. Vi ser desværre lignende indberetninger fra flere andre lande. Vi indsamler i øjeblikket fakta på dette område. [...] Vi har også en ambitiøs politik for at fremme ligestilling mellem kønnene samt kvinders og pigers rettigheder på verdensplan. Sammen med regeringer, organisationer og lokale aktører i lande uden for EU arbejder vi for ligestillingsmål. Der skal naturligvis være kvinder repræsenteret i delegationer og beslutningsorganer på alle niveauer. I 2019 nåede vi en målsætning om, at 64 procent af alle EU-støttede projekter skal styrke ligestilling mellem kønnene. Men det er ikke nok. I 2025 skal vi være oppe på 85 procent. Dette kræver selvfølgelig, at vi selv skal arbejde bedre sammen, gå foran med det gode eksempel og følge op på resultaterne."

Altinget, mandag (08.03.2021)



Vores regering er ren Olsen-banden, desværre er den også kvindefjendsk

Selvom abort nu officielt er forbudt og Marta Lempart risikerer flere års fængsel, så kæmper hun som aldrig før for de polske kvinder og landets demokrati og mod den polske regering. ”Vores regering tramper ikke bare på kvinders rettigheder. Den er også ved at smadre den polske retsstat og domstolenes uafhængighed, så de uforstyrret kan fortsætte undertrykkelsen. Det er en skandale, og Europa ser passivt på,” siger Lempart. ”Vi anerkender ikke loven, for forfatningsdomstolen er ikke legitim,” siger Marta Lempart yderligere, og hun peger på, at det er en af grundene til EU's retsstatsproces mod Polen - og til kampen om EU's retsstatsmekanisme, som Lempart kalder ”et udvandet stykke papir, der nok aldrig vil blive brugt”. Lempart talte de polske kvinders sag i februar i et onlinemøde i EU-Parlamentet, men da abortlovgivning er uden for EU-kompetence, fik hun ikke meget ud af det, fortæller hun. ”Vi kræver, at EU slæber den polske regering for EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen. Men EU-Kommissionen er hunderæd for konsekvenserne. Og de ser os som østeuropæere, ikke som rigtige europæere, der har krav på, at EU går ind med hårde sanktioner. Vi stopfodres med solidaritetserklæringer, men vi kræver handling på de værdier, EU er bygget på,” siger hun.

Information, lørdag, s. 10-11 (08.03.2021)



Institutionelle anliggender



Danmark må presse EU til større handlekraft

Søndag kan man i Jyllands-Posten læse et debatindlæg af Hugo Gaarden, journalist i Lübeck, Tyskland. Han skriver blandt andet: "Tyskland er formentlig det land i Europa, hvor der er mest fortvivlelse og intern stridighed om håndteringen af coronapandemien. Det højtbesungne, effektive industriland med den mest stabile politiske ledelse under kansler Angela Merkel er havnet i en trøstesløshed som under de økonomiske problemer for et par årtier siden. Men de tyske fortrædeligheder er i virkeligheden et symptom på, hvor dårligt Europa har håndteret pandemien, og den er samtidig et symptom på en svag handlekraft i EU. Det er barokt, eftersom EU-landene på rekordtid fik et budget med en kæmpestor finanspakke sidste sommer for at kunne håndtere krisens økonomiske følger. [...] Det er praktiske skridt og ikke forblommede visioner, der er brug for i disse år. Den tyske sundhedsminister Jens Spahn forsøgte sammen med Frankrig og Italien at banke en stor produktionskapacitet op i juni, men han blev bremset af Merkel, der lagde bestræbelserne over i EU's hænder. En fin tanke, men en katastrofal beslutning, for EU havde ingen kompetence til at føre praktisk industripolitik. [...] På ét punkt er EU dog foran, nemlig med næstformanden i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, der laver regler for internetselskabers brug af data og for beskatningen af de samme virksomheder. Hun danner forbillede på globalt plan. Det er pragmatiske skridt af den art, der er brug for. Hvis ikke de europæiske lande og EU formår at leve med i den digitaliserede tid, tager protesterne til. Folk er ikke dumme og kan godt se, hvis internetselskaberne snyder dem, eller hvis regeringerne snøvler under en pandemi og ikke er så effektive som for eksempel de østasiatiske lande. [...] Europa må først og fremmest udvikle en hurtigere og bedre beslutningsproces."

Jyllands-Posten, søndag, s. 32 (08.03.2021)



Demokrati på afveje

I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Demokrati på kinesisk er en farlig størrelse. Det stod endnu en gang klart, da Kina fredag meddelte, at valgsystemet i Hongkong skal "forbedres for at holde trit med tiderne", som det hedder på kinesisk, når grebet strammes. [...] Kinas nedslag kommer kort efter, at Freedom House offentliggjorde sin årlige beretning om demokratiets tilstand i verden. Det er nedslående læsning. Antallet af frie lande er igen faldet, antallet af ikkefrie er tilsvarende steget, mens der er status quo i den bløde mellemvare: delvist frie. Kun hver femte i verden nyder nu godt af at leve i et frit land, og det er ifølge Freedom House den mindste andel i 26 år. [...] Freedom House noterer, at i flere lande er der sket en forværring af demokratiet. Det har Donald Trump bidraget til i USA, som mistede demokratiske point, da den tidligere præsident forsøgte at skabe tvivl om valgresultatet og en fredelig magtoverdragelse. [... ] Freedom House noterer, at coronaepidemien har slidt på demokratiet. Også i lande, hvor frihedsrettigheder normalt er en selvfølge, er der sat ind med restriktioner, og den åbne demokratiske samtale har manglet. Selv i vores nabolag kniber det med demokratiet. Ungarn er igen faldet en smule og beholder som det eneste EU-land klassifikationen ”delvist frit”. Det er fuldstændig uhørt og en skamplet på EU som sådan, at et af unionens egne medlemmer ikke kan klare kravene til det, som burde være en selvfølgelighed i EU: at være et demokratisk land. Skadevirkningen for Europa skal ikke undervurderes, for med et så svagt led vil EU utvivlsomt stå svagere i den globale værdikamp."

Jyllands-Posten, mandag, s. 20 (08.03.2021)



Demokrati under pres

I Politikens leder lørdag skrives blandt andet: ”Friheden har trange kår på globalt plan i disse år. Det var sgu fedt. Så bramfrit beskrev det konservative medlem af Europa-Parlamentet Pernille Weiss, at det efter en lang kamp denne uge lykkedes den konservative EPP-gruppe i parlamentet at få smidt den ungarske leder, Viktor Orban, og hans Fideszparti ud af gruppen. […] Sagen er nemlig, at stærke mænd som Viktor Orban har alt for meget medvind i disse år. Torsdag udsendte den amerikanske organisation Freedom House sin årsrapport om demokrati og frihed på kloden, og det var dybt deprimerende læsning. Det er 15. år i træk, at verden bliver mindre demokratisk, og snarere end at løje af tager den antidemokratiske bølge fart. I 2020 blev 73 lande mindre demokratiske, og kun 28 blev mere demokratiske. […] Kampen er langtfra tabt. Det lykkedes at få Trump stemt ud af Det Hvide Hus, en sjælden demonstration af, at populister kan miste magten. Men når Freedom House skal til Malawi og Nord-Makedonien for at finde eksempler på, at det går den rigtige vej, er det tydeligt, at det står skralt til. Det første skridt er at erkende problemet og omfanget. At stå op for friheden og demokratiet og tage kampene. Præcis som EPP-gruppen gjorde ved at smide Viktor Orban og hans partifæller på porten. Det er den vej, kampen for frihed vindes, og bølgen vender. For ønsket om demokrati blandt verdens folk er stadig enormt - og det samme er modet til at kæmpe.”

Politiken, lørdag, s. 1 (08.03.2021)



Forenet EU-højrefløj? Det er fejlet før

Politiken søndag bringer en analyse skrevet af EU-korrespondent Elisabet Svane. Hun skriver blandt andet: "Da Inger Støjberg gik ud af Venstre,