Tophistorier



Politikere kræver svar om vaccinepas

Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om udviklingen af det såkaldte vaccinepas. Jyllands-Posten skriver søndag, at på Christiansborg breder forvirringen sig om, hvad regeringen vil med vaccinepasset. Den 3. februar udmeldte regeringen sammen med Dansk Industri og Dansk Erhverv, at man vil udvikle et digitalt coronapas i Danmark, som skal "bidrage til en gradvis, forsvarlig og hensigtsmæssig genåbning”. Offentligheden har dog ikke hørt mere om vaccinepasset siden. Partierne kræver nu en klar melding fra regeringen om, hvad planen er med vaccinepasset, og hvornår det forventes færdigt. Ifølge e-Boks kan de nemt få et coronapas op at stå på en velkendt platform. De sætter nu sig selv i spil som endnu en mulig udbyder af den digitale løsning, skriver Børsen mandag. "Det, vi kan, er at gøre det nemt og billigt at komme ud til samtlige danskere inden for få dage. Bare i januar loggede over fire millioner unikke brugere på e-Boks," lyder det fra Ulrik Falkner Thagesen, adm. direktør i e-Boks. Andre selskaber, der er klar til kamp om udviklingen af coronapas, er IBM og Netcompany, der ventes at byde på opgaven, skriver Jyllands-Posten lørdag. Danske Netcompany har allerede udviklet en avanceret app-løsning til et coronapas, som er taget i brug i bl.a. Storbritannien. Virksomheden har desuden udviklet de digitale løsninger Covidmeter og Smittestop til Digitaliseringsstyrelsen.



I EU har man forsøgt at finde en fælles løsning på et coronapas, men forsøgene er foreløbig stødt på grund. Derfor er der enighed blandt organisationer, politikere og selskaber i Danmark om, at man selv må gå i front for at finde en løsning. Tysklands kansler, Angela Merkel, sagde på førstedagen efter et EU-topmøde torsdag aften, at en løsning på EU-plan for et vaccinationspas skal være klar i løbet af de næste tre måneder. Hendes udtalelse kom efter et stort pres fra blandt andet Grækenland, som ønsker et vaccinepas, så turisterne kommer tilbage til landet. Det skriver Jyllands-Posten søndag.



Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Louise Lindhagen, cand.mag. i historie og EU-studier, under overskriften: "Der er brug for en fælles europæisk løsning: Drop det nationale coronapas". Lindhagen skriver blandt andet: "På EU-plan træder man mere varsomt, når det kommer til udviklingen af et fælles coronapas. Imens har den danske regering i samarbejde med erhvervs- og kulturlivet taget initiativ til at udvikle et nationalt, digitalt vaccinepas, så der kan komme hurtigere skred i genåbningen af samfundet. [...] Hvis et coronapas skal tjene et andet formål end unødig overvågning af befolkningen, må der skubbes til udviklingen af en fælleseuropæisk version, der både virker nord for Thyborøn og syd for Tyrol. Ellers truer en økonomisk og politisk katastrofe i de sydeuropæiske lande, hvor en række lande går enegang og åbner deres ydre grænser. [...] Den økonomiske krise kradser så voldsomt, at der er behov for fælles regler i EU, der kan sikre den frie bevægelighed for både tjenester og turister. Især Middelhavsøkonomierne er båret af turisme, og selvom flere sydeuropæiske lande har modtaget støtte fra EU's coronahjælpefond, er økonomierne helt i rødt. [...] Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, har opfordret til at indføre et fælles vaccinecertifikat, der kan sikre rejsefriheden for vaccinerede EU-borgere. I den lange ventetid på EU's stillingtagen har Grækenland og Cypern på egen hånd indgået aftale med en åbning for vaccinerede israelere pr. den 1. april 2021. Åbningen er både en økonomisk nødvendighed og en del af et storpolitisk spil, der handler om at isolere Tyrkiet - en manøvre, der stiller EU svagt i en sundhedskrise, hvor en virus ikke kender grænser. Med en åbning af den ydre grænse bliver den frie bevægelighed i EU udfordret endnu mere, end den allerede er, fordi vaccinerede personer stadig kan bringe smitte med sig. [...] Vi går et forår og en sommer i møde, hvor de små erhvervsdrivende over hele Europa har brug for at få kickstartet deres omsætning. Derfor er der brug for et fælles europæisk coronapas - ikke en overvågningsapp, der holder europæerne ude fra hinandens lande."

Jyllands-Posten, lørdag, s. 12, søndag, s. 4, s. 35; Børsen, mandag, s. 16-17 (01.03.2021)



Vaccinesultne Danmark på svær mission med at lokke ubrugte doser fra EU-lande

I flere EU-lande står millioner af doser af vaccinen fra AstraZeneca og samler støv, skriver Berlingske lørdag. Blandt andet i Tyskland, hvor der på lagre står mere end 1,2 millioner doser fra AstraZeneca, som tyskerne ikke rigtig vil have. Tyskland er ligesom flere centraleuropæiske lande på vej mod en tredje bølge af coronapandemien, men alligevel er der kun blevet givet 240.000 doser af AstraZenecas vaccine, skriver B.T. lørdag. Ifølge avisen The Guardian er fire ud af fem af de AstraZeneca-doser, som er leveret til EU-lande endnu ikke brugt. Det skyldes blandt andet, at der i Europa har udviklet sig en modvilje mod vaccinen fra AstraZeneca, som i flere lande har fået et ry for at være en andenrangsvaccine, der giver flere bivirkninger. Blandt andet har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, gjort sit til, at Europas befolkning vægrer sig ved vaccinen. "Problemet med vaccinen er, at den ikke virker, som den burde. Den er mere eller mindre ubrugelig," sagde han få timer før EUs agentur godkendte AstraZenecas vaccine. Statsminister Mette Frederiksen (S) vil meget gerne overtage de overskydende vacciner fra AstraZeneca. "Hvis andre lande har vaccine, som de ikke får brugt, så vil vi meget gerne have det til Danmark," lød det fra statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde fredag morgen. Hun tilføjede: "Vi betaler også gerne en god pris for dem." Søren Gade, Venstres medlem af Europa-Parlamentet, er enig med statsministeren og mener, at Danmark bør forsøge at skaffe overskydende vacciner fra andre EU-lande. "Dem skal vi prøve at købe, og prisen er fløjtende ligegyldig. Om de koster 100 kroner eller 1.000 kroner. Det er billigere end at fortsætte med nedlukning af samfundet," siger han. Tysklandskender og direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis, vurderer dog, at det ikke er sandsynligt, at Tyskland vil sende overskydende vacciner til Danmark. Hvis det endelig skulle komme på tale, at Tyskland vil sende AstraZeneca til udlandet, virker det mere realistisk, at Tyskland vil sende dem til udviklingslande eller østeuropæiske lande uden for EU, hvor manglen på vacciner trods alt er langt større end i Danmark, mener hun.



Statens Serum Institut har tidligere prøvet at overbevise vaccineproducenten Pfizer om, at vaccinerne ikke udelukkende skal fordeles efter indbyggertal, men også efter hvem der er bedst til at få dem brugt. Ifølge Pfizer har virksomheden bedt Europa-Kommissionen, som står for fordelingen af vacciner, om at "indtænke hastigheden, hvormed de enkelte medlemslande udruller vaccinerne". Det skriver Berlingske søndag. Dengang bar den danske opfordring dog ikke frugt. ”For kommissionen vil det være vanskeligt at have en dialog med enkelte medlemslande om at afgive vacciner, de ikke har fået brugt endnu. Det er meget følsomt,” sagde direktøren i Statens Serum Institut, Henrik Ullum, dengang i et interview med Berlingske.



I Ungarn går man endnu engang imod strømmen i Europa, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Viktor Orbáns regering køber vacciner i både øst og vest med det formål, at gøre Ungarn til det første land i EU med flokimmunitet takket være vaccinerne. Den 26. december begyndte Ungarn med vaccinationerne i stedet for at vente til dagen efter, hvor EU ellers havde foreslået alle 27 medlemslande at begynde samtidigt. Siden har landet mere eller mindre kørt sit eget løb i det europæiske vaccineræs. Ungarn vil som EU-land modtage sin andel af de i Vesten producerede vacciner fra blandt andre Pfizer, Moderna og Astrazeneca. Derudover har Ungarn i sidste uge modtaget 550.000 doser af den kinesiske Sinopharm-vaccine. Endelig har Ungarn også købt den russiske vaccine Sputnik V, som Ungarn allerede har taget i brug som det eneste land i EU. Hvis alt går efter regeringens plan, vil Ungarn opnå flokimmunitet allerede inden juni. Men kritikere i den ungarske opposition og EU anklager Orbán for at bane vejen for Ruslands og Kinas øgede voksende geopolitiske indflydelse i Europa, samt for at skabe usikkerhed i den ungarske befolkning ved at tage vacciner i brug, som endnu ikke er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Orbán har svaret, at han er "ligeglad med, hvad andre har at sige om dette, så længe Ungarn altid er et skridt foran dem." I januar skabte det uro i EU-landene, at flere leverancer fra vestlige vaccineproducenter blev forsinkede, hvilket gav Orbán en anledning til at fremhæve den ungarske prioritering. "Hvis vaccinerne ikke kommer fra Bruxelles, så må vi skaffe dem fra andre steder. Vi kan ikke lade ungarerne dø, bare fordi Bruxelles er for langsom til at sikre vacciner," lød det fra Viktor Orbán. Undtagelsestilstanden i Ungarn blev i sidste uge forlænget med yderligere tre måneder. Loven gør det muligt for landet at tage imod russiske og kinesiske vacciner, selvom de ikke er godkendt i EU. EU har fra officiel side indtil videre holdt sig fra at fordømme den ungarske strategi om at lave vaccineaftaler med flere af unionens politiske rivaler. "Hvis en medlemsstat ønsker at indgå kontrakter med virksomheder, der ikke er omfattet af EU's vaccinestrategi, så har de ret til at gøre det," siger Stefan De Keersmaecker, EU-Kommissionens talsmand på området.



I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skrevet af chefredaktør Steen Rosenbak kan man blandt andet læse: "Genåbningen går meeeeget langsomt. Det samme gør vaccineudrulningen. [...] Når nyhedstoget ruller, og tyndslidte mandagsvirologer folder skarpe og som regel udokumenterede holdninger ud, bliver sandheden oftest og nuancerne altid de første ofre. Men sandheden er, hvis vi skal være helt ærlige, at de positive nyheder, der peger på en snarlig afslutning af pandemien, pibler frem i stort tal i disse dage. [...] Eksemplerne på, at positiv tænkning lige nu er velbegrundet, er legio: For det første er forsyningsproblemerne, der har hæmmet udrulningen af verdenshistoriens største vaccineprogram på disse breddegrader, tæt på en løsning. Forleden blev det ganske vist lækket fra EU-systemet, at en af hovedaktørerne i operationen, Astrazeneca, nok fortsat kommer til at underlevere i de nærmeste måneder. Men det hører med til billedet, at den samme anonyme EU-kilde i næste sætning tilføjede, at skulle dette blive tilfældet, vil unionen kunne dække mankoen ind med øgede leverancer fra andre aktører. Aftalerne med de to amerikanske leverandører af godkendte vacciner, Pfizer og Moderna, er udvidede, så målsætningen om immunitet til sommer fastholdes. [...] Ud over de tre vacciner, der i dag er godkendt i EU - og en fjerde fra amerikanske Johnson & Johnson på vej - er mindst 10 forskellige vacciner i dag godkendt i en eller flere af klodens regioner. [...] Med respekt for krisens menneskelige og økonomiske konsekvenser er der altså endelig gode, videnskabelige grunde til at skrue op for optimismen. Lad den ikke gå til spilde."

Berlingske, lørdag, s. 8; B.T., lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (01.03.2021)



Danmark i samarbejde om vacciner

Flere af søndagens og mandagens aviser skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) og Østrigs kansler Sebastian Kurz torsdag tager til Israel. Her skal de mødes med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og særligt produktion af vacciner vil være det helt store emne på dagsordenen. Derudover skal muligheden for at udvikle vacciner drøftes. Enten i statslig regi, i et samarbejde mellem offentligt og privat eller i samarbejde mellem flere lande. Israel har sammen med blandt andet Storbritannien samt USA været hurtigere end EU-landene til at få vaccineret sine borgere, og Mette Frederiksen har ikke lagt skjul på, at hun er fascineret af det, israelerne har opnået på vaccineområdet, hvor over halvdelen af befolkningen allerede har fået første vaccinestik. Ifølge Mette Frederiksen kan der i en 3-5 årig periode være behov for nye vacciner både til nye mutationer og til genvaccinering. Det fastslog hun i sidste uge ved EU-topmødet, og derfor ser hun et behov for statslige eller halvstatslige vaccinefabrikker som helt essentielt. "Israel er det land i verden, som er absolut længst fremme i kampen mod covid-19, når det handler om at udrulle vacciner. Israel er også interessant, når det gælder udvikling af vacciner og behandlingsmetoder. Derfor ser jeg frem til at få endnu mere fart på vores samarbejde," sagde hun forud for besøget. Ifølge den israelske klummeskribent og analytiker Nadav Eyal vil der på mødet med de to europæiske statsledere blive talt konkret om muligheden for at oprette en fælles vaccinefabrik. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. "Sådan en fabrik skal kunne producere et højt antal af allerede eksisterende vacciner, enten fra Pfizer eller Moderna, som så kan bruges til befolkningerne i Israel, Danmark og Østrig," fortæller han. Israels premierminister har for nyligt sagt, at han forhandler med Pfizer og Moderna om at oprette en vaccinefabrik på israelsk jord, så Israel kan gøre sig uafhængig med henblik på vaccineproduktion og samtidig skabe nye israelske arbejdspladser. Siden sidste forår har samarbejdet mellem Israel, Danmark og Østrig stået på. De tre lande har sammen med Grækenland, Tjekkiet, Australien og New Zealand været i tæt kontakt i det, de selv kalder 'Corona-alliancen for de små smarte lande', skriver Politiken søndag.



I en analyse i Berlingske mandag skriver avisens korrespondent i Mellemøsten Carolina Kamil blandt andet: "Først roste hun ham, så luftede hun ideen om et tættere samarbejde, og på torsdag gør statsminister Mette Frederiksen (S) endnu en tilnærmelse til premierministeren, hvis sko alle verdens ledere lige nu ville ønske, de kunne gå i: Benjamin Netanyahu. Der er en god grund til, at Mette Frederiksen sammen med Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, rejser til Israel. De to europæere vil suge til sig af de erfaringer og viden, som Benjamin Netanyahu har fået som leder af verdens førende vaccinenation. [...] Som det eneste land i verden har Israel rent faktisk tilstrækkeligt mange doser liggende til at kunne vaccinere hele sin voksne befolkning lige nu og her. Det har de først og fremmest takket være Netanyahus indsats for at sikre sig en forlomme i vaccinekøen hos Pfizer/BioNTech, der til gengæld for særbehandlingen har fået en klækkelig overbetaling og - vigtigere endnu - adgang til alle israeleres sundhedsdata, der giver værdifuld viden i det videre forskningsarbejde i virksomheden. Der er flere årsager til, at Israel er en ideel testcase for vaccineproducenten uden for laboratorielokalerne. [...] For det fjerde gik Netanyahu - modsat EU-landene - sologang, lagde sin egen politiske kapital i vaccineaftalerne og slækkede på en række af de betingelser til producenterne, som EU havde opstillet. [...] Netanyahu kan næppe hjælpe hverken Frederiksen eller Kurz med at skaffe flere vacciner nu og her. Ordrerne er placeret, og maskinen, omend med forsinkelser, kører. Til gengæld kan de indlede et samarbejde, der sikrer, at afhængigheden af vaccineproducenter ikke gør landene så skrøbelige i fremtiden. I kampen om vaccinerne er der ingen bedre læremester end Benjamin Netanyahu."

Politiken, søndag, s. 8; Berlingske, søndag, s. 14, mandag, s. 7; B.T., søndag, s. 4; Jyllands-Posten, søndag, s. 2; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1 (01.03.2021)



Prioriterede historier



EU-lande vil styrke cybersikkerheden

Efter topmødet fredag fortalte EU-præsident Charles Michel, at EU-landene er enige om, at forsvaret mod cybertrusler skal styrkes og derudover skal EU i marts 2022 have et ”strategisk kompas” for forsvar og sikkerhed. Kompasset skal ”lede den videre implementering af tiltag i EU” i relation til sikkerhed og forsvar, hvor det både sætter rammer for, hvad EU skal, men også for, hvad EU ikke skal, skriver flere aviser lørdag. ”Vi vil agere mere strategisk for at forsvare vores interesser og fremme vores værdier. Da antallet af cyberangreb er stigende, skal vi styrke vores cyberforsvar og cybersikkerhed. Desuden vil vi optrappe samarbejdet om at bekæmpe hybride trusler og misinformation,” sagde Michel på et pressemøde ifølge Berlingske lørdag. Det samarbejde om cyberkrisestyring, der blev præsenteret i december 2020, ønsker stats- og regeringscheferne at se fremskridt på til sommer og samtidig vil de også have en snarlig opdatering af et EU-direktiv om sikkerhed i netværk og informationssystemer (NIS 2). Derudover skal private virksomheder og alle relevante aktører involveres i et styrket samarbejde om bekæmpelsen af misinformation på nettet.

Politiken, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Ekstra Bladet, lørdag, s. 17; Berlingske, lørdag, s. 19 (01.03.2021)



Græsk kystvagt bad danske Frontexsoldater om at ændre migrantrapport

En dansk helikopterbesætning udsendt til Frontex, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, overværede den 27. juli, at den græske kystvagt sejlede hurtigt forbi en gummibåd fyldt med migranter og skabte bølger, som båden gik på, skriver Jyllands-Posten søndag. Forsvaret beskrev manøvren som ”aggressiv” og ifølge danskerne skete det i græsk farvand, men grækerne valgte alligevel at overdrage de anslået 25 migranter til Tyrkiets kystvagt. Kun få timer senere bad en græsk officer den danske chef om at ændre sin rapport, så det ville se ud, som om migranterne aldrig havde været i græsk farvand, men det afviste officeren, og indrapporterede i stedet hele sagen til Frontex. De seneste måneder har en række europæiske medier afdækket eksempler på, hvordan migranter er blevet skubbet baglæns ud af græsk territorium - og dermed ud af EU - efter ankomst, hvilket går imod de internationale konventioner og menneskerettigheder. ”Det ser ud, som om de danske soldater har opfyldt deres handlepligt ved at have indberettet episoden til Frontex. Samtidig har man fra græsk side tilsidesat folkeretlige forpligtelser,” siger Therese Rytter, juridisk chef for Dignity, Dansk Institut mod Tortur, og næstformand i Europarådets Torturkomité.



Jyllands-Posten skriver mandag, at sagen om den danske helikopterbesætning, der i sommer blev vidne til den græske kystvagts aggressive håndtering og afvisning af 25 migranter, indgår i et juridisk opgør med EU's grænseagentur, Frontex. To europæiske organisationer har indledt en proces mod Frontex, som skal føres ved EU-Domstolen, med mindre agenturet inden for to måneder suspenderer samarbejdet med Grækenland. ”Menneskerettighederne krænkes systematisk på EU's ydre grænse. Derfor er Frontex forpligtet til at suspendere sine aktiviteter,” siger Omer Shatz, juridisk chef i organisationen Front-Lex og fortsætter: ”Migranter bliver holdt væk med magt, uden at basale menneskerettigheder bliver overholdt. Det her er forbrydelser mod menneskeheden, der foregår i Europa. Og stilheden er øredøvende.” Ifølge Omer Shatz misbruges anvendelsen af prevention of departure-registreringer ofte af Frontex-enheder. ”Det er nemt at gøre Grækenland til syndebuk. Men reelt er det her resultatet af EU's fælles indsats for at bevogte grænsen. Alle 27 lande er lykkelige for, at migrationen bekæmpes og blokeres på den ydre grænse. Nogle migranter vil også nå til Danmark. Det er motivet bag forbrydelserne,” siger Omer Shatz. Forsvarsminister Trine Bramsen ønsker ikke at stille op til interview, fordi ”Frontex og håndtering af sager i forbindelse hermed” er Udlændingeministeriets ansvar, men Forsvarsministeriet oplyser dog samtidig, at ”det er Frontex, der samarbejder med den græske kystvagt - ikke Danmark”.

Jyllands-Posten, søndag, s. 1, 6-7, mandag, s. 10 (01.03.2021)



Det digitale indre marked



Australien er kun begyndelsen

Information bringer lørdag en kommentar af konkurrencejurist og forfatter, Michelle Meagher, som blandt andet skriver: ”Facebook og Google troede, at den åbne informationsverden, hvor de har opbygget deres egne lukkede økosystemer, ville bestå for altid. Nu brister illusionen. Australien har vedtaget en ny medielov, der pålægger techgiganterne at betale for formidlet medieindhold og at indgå aftaler herom med dets udgivere. […] Den australske medielov stadfæstede Googles og Facebooks dominans som uomgængeligt faktum. I stedet for at rykke på magtbalancen ved at opbryde techplatformene eller åbne markedet for mindre konkurrenter gav de australske lovgivere dem chancen for at betale sig fra at bevare et minimalt justeret status quo. […] Det er dog tvivlsomt, om techgiganterne slipper så let i de fortsatte armlægninger med europæiske og de britiske lovgivere. Den britiske regering ventes at læne sig op ad anbefalingerne i den rapport, som det britiske konkurrencetilsyn bestilte i 2019 - herunder en mulig opbrydning af techfirmaernes infrastruktur og onlineannoncemarkedet. I mellemtiden vil EU presse på med sin Retsakt om Digitale Tjenester, som også vil sætte snævre grænser for, hvad der anses for acceptabel adfærd fra de store platformes side. Hvis folkevalgte lovgivere og reguleringsmyndigheder kan lære noget af det australske forløb, så må det være, at bestræbelser på at tæmme techgiganterne ikke skal udformes under pres fra andre monopolforetagender for at skræddersy reglerne til egen fordel.”

Information, lørdag, s. 2 (01.03.2021)



Der er meget mere end penge på spil i kampen med Facebook

Berlingske skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”Vi slukker for nyhederne over et helt kontinent. Det var den rå magtdemonstration fra Facebooks side, da australske politikere foreslog en ny lov, som skal tvinge techgiganter til at betale noget for mediers indhold på deres platforme. Samme Facebook, der gerne bryster sig af at forsvare den demokratiske samtale, var altså parat til at lukke for deling af al journalistik på deres platform for at minde om, hvem der er stærkest i denne verden. Og da et kompromis med den australske regering denne uge kom på plads, gjorde Facebook det klart, at virksomheden forbeholder sig ret til at slukke for pressen igen. Det siger lidt om, hvordan de kommende forhandlinger mellem Facebook og australske medier kan forløbe. Herhjemme står Danske Medier, som Berlingske Media er medlem af, og regeringen fast på, at dansk presse skal have en mulighed for at forhandle kollektivt med techgiganter som Facebook og Google om betaling for brugen af deres indhold. Det er kun rimeligt, men man skal ikke tro, at det bliver nogen let sag. […] Foreløbigt er der desværre tegn på, at indførelsen af EU-regler om beskyttelse af persondata kun har styrket de to giganter, og europæiske konkurrencemyndigheder er langt bagud med at håndhæve reglerne over for Facebook og Google. Her er altså en opgave til politikerne: De skal sørge for, at der bliver et reelt lige konkurrencevilkår mellem techgiganterne og andre virksomheder, som sælger digitale annoncer. I det hele taget er det Facebook og Googles nærmest uindskrænkede kontrol over persondata, som vores lovgivere skal bekymre sig om.”



Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver, Berlingske Media. Han skriver blandt andet: ”EU har vedtaget et direktiv om udgiveres rettigheder, som kulturminister Joy Mogensen er ved at omsætte til dansk lov. Det handler ikke om, at privatpersoner skal straffes økonomisk for at linke til nyhedsartikler på Facebook eller Twitter. Det handler heller ikke om, at Facebook og Google er dumme, og at de traditionelle medier vil lukke internettet. Opgaven er ganske enkelt at sikre, at det enkelte medie har rettigheder ved kommerciel udnyttelse af håndlavet journalistisk indhold. Hver for sig er danske medier insekter i forhold til de amerikanske tech-giganter. Derfor skal medierne frivilligt kunne slå sig sammen og forhandle vilkår og eventuelt betaling med Facebook, Google og alle de andre. Uden den ret kan tech-giganterne spille os ud mod hinanden. Regeringen og mange partier i Folketinget har anerkendt problemet. Internettets giganter skal forpligtes til at sætte sig ved forhandlingsbordet med medierne. Tak for det. Når loven forhåbentlig vedtages, starter arbejdet. Hvor det ender, er stadig uklart.”

Berlingske, lørdag, s. 2, 4 (01.03.2021)



I pestens andet år med udsigt til mere af det samme vil mange gerne vide, hvad pokker verden har gang i

I en international debat i Berlingske lørdag skriver forfatter og journalist Samuel Rachlin blandt andet: "Hvad pokker har verden gang i, må man spørge, når en amerikansk præsident begår et kup mod sit eget system, og en russisk præsident opfinder en trussegift for at eliminere sine modstandere? Når Aleksej Navalnyj i sit glasbur i en retssal i Moskva spørger Putin, hvordan han har det med, at hans agenter prøver at aflive systemkritikere som ham ved at stryge nervegiften Novitjok på indersiden af deres underbukser? Når man hører præsident Trump opildne fascistiske stormtropper til at begå et statskup og angribe Capitol for at afspore valgresultatet, så han kan blive siddende. [...] Præsident Biden forsikrer NATO, at USA er tilbage og vil genopbygge forholdet til sine allierede, at amerikanerne er de samme, mens alle kan se, at det er en ny og forandret verden. Imens drømmer Trump om sit comeback og et nyt kup mod USA. Europa er opslugt af sig selv, søger efter sit ståsted og prøver at komme sig over sit posttraumatiske Brexitchok. Alt det udspiller sig, mens Kina både åbent og i det skjulte arbejder på at sikre sig verdensherredømme. Og Ruslands autokratiske kleptokrati agerer stadig mere åbenlyst som en slyngelstat. [...] Hvis man skal forstå øjebliksbilledet, skal man have de sociale medier med som en afgørende faktor for den politiske dynamik. De nye medier har givet de mørkeste kræfter på yderfløjene et spillerum som aldrig før. Hvad man i begyndelsen troede var en velsignelse, bliver i dag af mange opfattet som en forbandelse, der baner vejen for vold og fascisme. Et andet af tidens tegn er, at man ikke kan blive enige om håndteringen af de sociale medier. Ytringsfrihedens fundamentalister nægter at acceptere, at der er forskel på de gamle medier og de sociale medier. De ser kontrol og regulering som et onde og kræver lighed og samme rettigheder for fascister og hadgrupper som for alle andre. [...] Både i EU og USA arbejder lovgiverne på, at de sociale medier skal operere efter regler og vilkår, der svarer til presseansvarsloven for mainstreammedierne. Trods modstand fra dem, der ikke ser et problem i, at man kan bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet."

Berlingske, lørdag, s. 10 (01.03.2021)



Medieformand undrer sig over timingen i Facebook-initiativ

Midt i striden om ophavsretten til nyhederne på Facebook offentliggør techgiganten et støtteinitiativ, hvor Facebook vil hjælpe nyhedsmedier med den digitale omstilling bakket op af 50.000 dollars, skriver Jyllands-Posten mandag. ”Vi er begejstrede for at rulle programmet ud i Danmark og Norden, så vi kan sikre en stærk, alsidig og uafhængig nyhedsindustri fremover. Også uden for de store byer. Det er vigtigt, at alle borgere har adgang til kvalitetsjournalistik,” lyder det i en pressemeddelelse fra Sarah Brown, som har ansvaret for Facebooks nyhedspartnerskaber i Nordeuropa. Initiativet vækker forundring hos Danske Medier og fra brancheformand Jesper Rosener, der også er adm. direktør for Jysk Fynske Medier, lyder det: ”Tidspunktet for initiativet er lidt mærkeligt. Hvis det er et forsøg på at betale os småpenge i aflad, er det uinteressant. Forhåbentlig er det et udtryk for, at Facebook er enig med os i, at medierne har en udfordring, fordi techselskaberne trækker så store penge ud af systemet. Men jeg ser hellere, at Facebook betaler direkte for indholdet.”

Jyllands-Posten, mandag, s. 13 (01.03.2021)



Finansielle anliggender



Centralbanker vil angribe stigende renter

Flere økonomer vurderer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil bekæmpe yderligere rentestigninger med næb og kløer, da stigende renter er en trussel mod europæisk økonomi, skriver Børsen mandag. “De stigninger, vi har set i de danske og europæiske renter, kommer på et meget dårligt tidspunkt for ECB,” siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit Markets og fortsætter: “Det sidste, Europa har brug for nu, er noget, der trækker kraft ud af opsvinget. Derfor vil det overraske mig, hvis ECB bare ser til, hvis udviklingen fortsætter den kommende tid.” I forbindelse med covid-19 har ECB iværksat et særligt coronaopkøbsprogram (PEPP) for at modvirke negative effekter af pandemien. “Jeg tror, at ECB vil bruge fleksibiliteten i pandemiopkøbsprogrammet og så skrue op for opkøbene. Det vil betyde, at centralbanken i højere grad vil træde ind på obligationsmarkedet, hvor mange andre investorer i øjeblikket har benene på nakken. ECB vil så håbe, at det kan sætte en stopper for de kraftige rentestigninger,” siger Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank.



Børsen bringer mandag en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, som blandt andet skriver: ”Pilen peger entydigt på Feds Jerome Powell og ECB's Christine Lagarde: Kan - og vil - de to centralbankchefer forsøge at stoppe markedsfrygten for højere inflation? En frygt, der på kort tid har sendt de lange renter i vejret, udhulet værdien af de fleste aktier - især de højest prissatte tech-aktier - og rokket ved fundamentet under mange økonomiske prognoser. Svarene er afgørende for stort set alle aktører i den globale økonomi. […] Svaret på det første spørgsmål er foreløbig negativt. For en uge siden forsøgte de begge med verbal intervention, og begge afviste klart, at de vil ændre den ultralempelige pengepolitik. Men det fik kun kortvarigt investorerne til at fjerne fingrene fra salgsknapperne. Det næste spørgsmål er, hvorvidt powerparret Powell og Lagarde vil forsøge at stoppe nye rentestigninger? Begge er meget opmærksomme på, at finansieringsvilkårene for erhvervslivet ikke må forværres på et tidspunkt, hvor covid-19-krisen og de økonomiske konsekvenser mærkes tydeligt. Men blandt eksperterne er der dyb uenighed om svaret på det meget afgørende spørgsmål. […] Inflationstruslen synes mindre påtrængende, men Isabel Schnabel, ECB, advarer mod en “for hurtig stigning i realrenterne i forbindelse med forbedrede udsigter for den globale vækst”.”

Børsen, mandag, s. 14,15 (01.03.2021)



Derfor overser vi effekten af gode regler

Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos. Han skriver blandt andet: ”EU har opstillet en række budgetregler, som bl.a. sætter grænser for landenes offentlige gæld samt aktuelle og strukturelle underskud. I Danmark har vi selv fastlagt finanspolitiske regler i budgetloven. […] Hvorfor skal centralbankerne holde sig tilbage med at lempe pengepolitikken, når inflationen er så lav? Hvorfor skal staterne holde sig tilbage med at stifte gæld, når renten er så lav, og de politisk indbydende projekter står i kø? I EU forvitrer reglerne, allerede inden de kan siges at have været en fuldbyrdet succes. En del af gældsbyrden i de lande, som ikke overholder spillereglerne, er blevet flyttet til os andre med den gigantiske hjælpepakke og opkøbsprogrammerne. Vi risikerer at være havnet i en maskeret gældskrise. […] Til gengæld foreslår den nuværende regering at indføre en ”velfærdslov”, der vender tingene på hovedet og fastlægger et minimum for udgiftsvæksten. Det er desværre et realistisk gæt, at vi vil komme til at mærke konsekvenserne af svækkelsen af de udgiftspolitiske regelsæt - både direkte som øget udgiftspres og i form af manglende råderum til økonomiske reformer.”

Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (01.03.2021)



Topøkonom: Dumt af EU at give Italien så mange penge

Den italienske topøkonom Roberto Perotti, professor i økonomi ved Bocconi-universitetet, frygter, at Italien ikke vil være i stand til at skabe tilstrækkelig vækst med EU's hjælpepakke, men i stedet vil øge den allerede svimlende statsgæld med renterne på lånene fra hjælpepakken. Det skriver Politiken lørdag. Han påpeger, at på trods af en helt nyetableret regering er politisk ustabilitet i Italien en lurende fare, der kan true resten af eurozonen. Ud af Italiens gæld på 18.500 milliarder kroner ligger de 3.000 milliarder kroner hos Den Europæiske Centralbank, ECB, og nationalbanker. Derudover ligger 3.500 milliarder kroner hos udenlandske investorer. Det skyldes, at ECB holder hånden over den italienske økonomi ved at opkøbe italienske statsobligationer og sikre en lav rente, men det er ikke usandsynligt, at en ny gældskrise venter forude, vurderer Perotti. "Statsgælden er nu 160 procent af bruttonationalproduktet. Det er det højeste siden Anden Verdenskrig. I 2007, før finanskrisen, var det tal 100," fortæller økonomen, der mener, at Italien dog er mindre sårbar i dag i forhold til under finanskrisen. "Italien er på samme tid mindre sårbar denne gang på grund af ECB's redningsprogram om at opkøbe medlemslandenes statsobligationer, hvilket praktisk talt eliminerer risikoen for en gældskrise på kort til mellemlangt sigt. I 2011 var der risiko for en gældskrise, hvor den italienske regering ikke ville være i stand til at refinansiere sin gæld og derved finansiere sit underskud. På det tidspunkt købte ECB heller ikke store mængder italiensks statsobligationer. Det gør de nu. Italiens økonomi bliver altså igen reddet af Europa," forklarer han. Perotti mener, at debatten om hvorvidt Italien skal sættes fri af eurozonen kan vende tilbage, alt afhængigt af hvordan Italien viser sig at forvalte genopretningsmidlerne. Han mener desuden ikke, at det har været klogt af EU, at give Italien så mange penge, der skal bruges på så kort tid. "Ud af de bidrag, som Italien kan få adgang til, skal 330 milliarder kroner bruges i 2021 og 2022. Jeg tror ikke på, at der findes nogen regering, der kan beslutte at bruge så mange penge på så kort tid på en produktiv måde," fortæller han.

Politiken, lørdag, s. 14-15 (01.03.2021)



Økonomiske steroider øger frygt for inflation - og gør dit boliglån dyrere

I en analyse i Berlingske lørdag skriver avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie blandt andet: "På vej ud af coronanedlukningerne er de finansielle markeder blevet bekymret for, at alle de penge, der pumpes ind i økonomierne, vil give sig udslag i højere inflation. Derfor er renterne steget. Det er ikke en ubegrundet frygt. Men det er i høj grad os forbrugere, der afgør omfanget. [...] Tiden med negative renter i Danmark begynder langsomt at lakke mod enden. Og heldigvis for det. Negative renter er et sygdomstegn. En kræftknude på økonomien. Når de negative renter langsomt er på vej ud, siger det noget om, at økonomierne er ved at blive vakt til live igen efter nedlukningerne. Men mest af alt, at der nu er ved at være en snigende frygt for, at alle de steroider, som bliver sprøjtet ind i økonomierne fra pengepolitikken og finanspolitikken, vil give sig udslag i hurtigere prisstigninger og dermed højere inflation. [... ] Det er USA, der fører an i frygten for en mulig overophedning, og de lange renter i Europa følger tendensen i de amerikanske renter. I USA er de markedsbestemte forventninger til inflationen på de finansielle markeder steget til to procent, hvilket er det højeste i tre år. Det er dog den samme historie i Europa og også Danmark, for det er de samme kræfter, der har været på spil på begge sider af Atlanten. [...] I årene før finanskrisen lå danske lønstigninger på 3,5 procent, mens de siden finanskrisen har ligget på godt to procent. Men inflationen, der udhuler vores købekraft, er faldet præcis lige så meget. Vores købekraft - reallønnen - er derfor vokset lige meget i de to perioder. Samme mønster findes i alle andre vestlige lande, men mest udpræget i Vesteuropa, hvor konkurrencen fra østeuropæiske lande efter optagelsen i EU spiller en langt større rolle i de økonomiske dynamikker, end Kina gør i den amerikanske økonomi. I Europa er der nok en faldende tendens i forbrugerpriserne, hvilket blandt andet også skyldes et større teknologisk efterslæb i brugen af nethandel i landene syd for Skandinavien. Det er faktisk godt og afspejler, at vi som kontinent bliver mere konkurrencedygtig. Sådan ser man bare ikke på det i centralbankverdenen. Når vi har så ekstremt lave renter i Europa, skyldes det, at Den Europæiske Centralbank jagter en inflation på lige under to procent. Det mål har vist sig umuligt at nå på trods af negative renter og store køb af obligationer - og en arbejdsløshed, der før coronakrisen var den laveste i årtier. Så kom coronaen til Europa for et år siden og smadrede alt. [...] Ligesom coronaen vil mere inflation vende op og ned på rigtigt meget af, hvad der er blevet "plejer" i økonomisk tankegang. Statsgæld er heller ikke ligegyldigt, hvis renterne rykker tilbage i plus."

Berlingske, lørdag, s. 18-19 (01.03.2021)



Institutionelle anliggender



Corona-nedlukning passer perfekt til MeToos puritanisme

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver journalist Ulla Terkelsen blandt andet: "Fru Merkel siger, at de digitale vaccinationspas først kan være klar til sommer! Er der ikke en ledig type med teknisk snilde til stede i EU? Fordi vaccinationerne i EU går i et adstadigt tempo, behøver passene så også at komme dalende ned til os i slowmotion? [...] Et positivt aspekt ved corona og nedlukning er det tidsmæssige sammenfald med MeToo. Hvis vi nu ikke havde haft nedlukningen af selskabslivet, så ville private fester og receptioner på arbejdspladser have sat MeToo på benhård prøve i det virkelige liv. Skabt store fristelser. [...] Så corona har gjort det nemmere for os at styre os og indrette os efter den ny MeToo-epokes skudsikre regelsæt. Begæret er alligevel allerede låst inde af restriktionerne. Det er godt. For mennesker risikerer derfor ikke om 20 år at blive anklaget for usømmelig opførsel, for tab af ære og fyring."

Jyllands-Posten, søndag, s. 38 (01.03.2021)



Det dummeste, jeg har oplevet

Politiken bringer et debatindlæg af korrespondent Elisabet Svane, som blandt andet skriver: ”Man kunne høre historiens vingesus og se de imaginære faner blafre i vinden den martsdag for snart to år siden, hvor præsident Emmanuel Macron luftede behovet for intet mindre end en europæisk ”renæssance”. Det skete i en kronik, som denne dag, 4. marts, blev trykt i samtlige EU-lande, og hvor den franske præsident slog til lyd for at gentænke Europa. I dag er det endt i en uskøn politisk magtkamp, hvor EU, midt i en krisetid, bruger kostbar tid på at få en personkabale til at gå op. […] Alt dette skulle ventileres på en konference om EU's fremtid, CoFoE, som den allerede hedder på EU-sprog, hvor alt kan forkortes til ukendelighed. Men så gik der politik i den. Et par måneder efter kronikken var der valg til EU-Parlamentet og dermed store byttedag i Bruxelles. Topposter skulle besættes, den vanlige magtkamp mellem institutionerne gik i gang, og konferencen om EU's fremtid endte som endnu en brik i det spil. […] Margrethe Vestager stillede sig i front i forhold til EU-Kommissionen, og ovre blandt stats- og regeringscheferne gjorde belgiske Charles Michel sig til. Han ville gerne være formand for Rådet, det sørgede Macron for. Det spændte ben for Guy Verhofstadts ønsker om formandsposten i EU-Parlamentet. Så de to store i parlamentet, konservative og socialdemokrater, delte posten. Som de plejer. […] Men så fik Ursula von der Leyen brug for konferencen, da hun skulle godkendes af EU-Parlamentet som kommissionsformand. Det holdt hårdt, og en af priserne var, at hun tog konferencen med på sit program og gjorde den til politik. […] Men så kom coronaen. Og den økonomiske krise. Konferencen var ikke glemt. […] I starten af februar kom kompromiset så på et møde mellem EU-landenes ambassadører: I stedet for én 'overbevisende europæisk personlighed' i spidsen for konferencen valgte man tre. Nemlig de tre ledere af institutionerne, Ursula von der Leyen, Charles Michel og David Sassoli. Så kunne kampen være sluttet her, men det er den selvfølgelig ikke. […] I denne uge besluttede man så, at der i stedet for syv fra hver institution kun skal være tre rundt om bordet. De sidste fire skal være observatører. […] Sådan kreerer man et EU-kompromis, hvor alle kan hævde, at de har vundet. Guy Verhofstadt er med, han vil bruge sin indflydelse, men han er ikke lederen. Om han får nogen titel, diskuteres - selvfølgelig - stadig. Blandt EU-diplomater er der mærkbar træthed over at skulle diskutere en konference, få ønsker, og som ingen forventer noget af, i en tid, hvor der stadig er nedlukning i mange medlemslande, hvor den store genopretningspakke skal rulles ud, det samme skal vaccinerne mod covid-19. Og det går for langsomt.”

Politiken, søndag, s. 7 (01.03.2021)



Ekstra pas fra Norden er i høj kurs

Tusindvis af nordiske borgere er begyndt at søge ekstra statsborgerskaber og pas for at undgå de grænsebomme, som Danmark, Norge, Sverige og Finland har indført for at dæmme op for coronasmitten, skriver Politiken søndag. "Det er fascinerende, at folk i et område, hvor man traditionelt ikke har behøvet et eneste pas for at krydse grænser, nu føler behov for to pas for at kunne klare sig. Det skyldes rejserestriktionerne," siger docent Johan Strang fra universitetet i Helsinki. Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at 8 nordmænd, 24 svenskere og 248 tyskere søgte om dansk statsborgerskab i 2019. I 2020 var tallene steget til 46 nordmænd, 45 svenskere og 352 tyskere. "Det er helt forståeligt, at man vil have to pas, hvis man pendler mellem to lande i hverdagen. Rejserestriktionerne er så strikse, at uden et pas eller et gult sundhedskort kan man ikke komme ind i landet," fortæller generalsekretær Paula Lehtomåki fra Nordisk Ministerråd. I sidste uge sendte EU-Kommissionen breve til bl.a. Danmark, Finland og Sverige med besked om at forklare deres vidtgående rejserestriktioner. I Danmark har regeringen indtil videre besluttet at forlænge rejserestriktionerne til 5. april.

Politiken, søndag, s. 1 (01.03.2021)



Et stærkt Europa har brug for et forenet Norden

Berlingske bringer mandag en kommentar af Søren Pape Poulsen, partileder for det Konservative Folkeparti, Danmark, Erna Solberg, statsminister og partileder for Høyre, Norge, Ulf Kristersson, partileder for Moderaterna, Sverige, Petteri Orpo, partileder for Samlingspartiet, Finland og Bjarni Benediktsson, partileder for Selvstændighedspartiet, Island. De skriver blandt andet: ”Pandemien har skabt store udfordringer for alt internationalt samarbejde, og det kræver en fælles indsats at komme ud af krisen. Derfor er det nordiske samarbejde endnu vigtigere nu. Norden skal stå stærkt i den globale konkurrence. Vi skal danne front mod coronakrisens udfordringer […] Øget global konkurrence kræver et nordisk samarbejde med fokus på innovation og konkurrenceevne og god infrastruktur. Økonomisk frihed og reformer skal sikre konkurrenceevne efter pandemien. Det er helt afgørende, at vi opretholder et attraktivt miljø for investeringer i ny teknologi. Tillid, sunde offentlige finanser og et konkurrencedygtigt erhvervsliv er vores fælles mål. En anden vigtig fælles opgave er at værne om EUs indre marked og dets konkurrenceevne, udvikling og åbenhed. De nordiske EU-medlemmer skal tale med en tydelig stemme, når det gælder frihandel og finanspolitikkens udformning. […] Det nordiske og nordisk-baltiske forsvarssamarbejde er en vigtig platform for langsigtet tryghed. Det gælder både i Arktis og Østersøregionen. NATOs rolle og tilstedeværelse i vores del af Europa er bolværket til sikring af fred, stabilitet og velstand. Vi skal også øge samarbejdet om hybrid- og cyberanliggender. Norden har en unik position til at påvirke de internationale normer og standarder på baggrund af vores værdier og interesser. Den påvirkning skal fremmes ved at agere samlet på udenrigsområdet.”

Berlingske, mandag, s. 22 (01.03.2021)



Flere statsledere nyder stadig stor opbakning trods coronakrise

Information bringer mandag en analyse af korrespondenterne Martin Gøttske, Mathias Sindberg, Mathias Sonne og Martin Burcharth. De skriver blandt andet: ”I begyndelsen af pandemien sluttede store dele af befolkningerne op om deres statsledere, som havde meget på spil i forhold til at vælge den rigtige strategi for bekæmpelse af COVID-19. Nu handler alt om vaccinerne, hvor nogle lande er kommet hurtigere fra start end andre. Det afspejler sig i meningsmålingerne og befolkningernes tillid. […] Efter den britiske vaccinesucces behøver Boris Johnson ikke længere forsvare sig mod foruroligende smitte- og dødstal. Han fremstår nu som en ansvarlig statsmand, der fører landet mod genåbning. Det kan ses i meningsmålingerne. […] Hvis vaccinerne bringer Johnson ud af pandemien, og de konservative kan distancere sig fra Camerons sparepolitik, er det ikke usandsynligt, at Boris Johnsons kurs når nye højder. […] Der er ingen tvivl om, hvilken opgave Mario Draghi ser som sin vigtigste. Da han i midten af februar blev Italiens nye premierminister slog han fast, at coronapandemien skal ”bekæmpes med alle midler”. […] Som i andre EU-lande er vaccineudrulningen i Italien blevet forsinket, da vaccinerne ikke er blevet leveret i det forventede tempo. Torsdag udtrykte Draghi sin frustration og sagde til andre EU-ledere, at der skal lægges et langt hårdere pres på de vaccineproducenter, der ikke har levet op til deres forpligtigelser. ”Vi er nødt til at gøre det hurtigere, meget hurtigere,” sagde han om udrulningen. […] Globalt gav det beundrende presse, da Tyskland gik gennem de første coronabølger i 2020 med påfaldende lave smittetal. Det er slut. Merkel taler nu åbent om ”tredje bølge”, og både i forhold til smitte, vaccine og testaktivitet ligger Tyskland middelmådigt i Europa. […] Men den største politiske strid er vaccineudrulningen. Der stikkes cirka 130.000 gange om dagen. Men det er stadig under fem procent af tyskerne, der har fået ét stik, og kun cirka to procent har fået to stik. Vaccine er der ellers nok af. Problemet er nærmere kaotisk planlægning, manglende digitalisering i den offentlige forvaltning - og udbredt tysk skepsis, især mod vaccinen fra AstraZeneca. Ifølge en undersøgelse for Der Spiegel er tilliden til Merkels regering således sunket betragteligt, så det nu er 45 procent af tyskerne, der har ”ringe eller slet ingen tillid” til, at regeringen formår at tackle coronakrisen.”

Information, s. 10-11 (01.03.2021)



Hadprædikanters rejser til Danmark bremses af Brexit

For første gang nogensinde har danske myndigheder sat en række europæiske statsborgere på listen over hadprædikanter, der ikke må rejse ind i Danmark, hvilket er en direkte konsekvens af brexit, oplyser Udlændinge og Integrationsministeriet ifølge Jyllands-Posten søndag. Hidtil har briter været beskyttet af retten til fri bevægelighed i EU, men fra den 1. januar er det ikke længere en ret for britiske statsborgere at rejse frit rundt i unionen og det rammer nu tre britiske imamer - Abdulkadir Ali Ambe, Haitham al-Haddad og Urutajirinere Fombo.

Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7 (01.03.2021)



Orbáns opførsel under pandemien viser behovet for kontrol med EU-støtten

Politiken bringer mandag et debatindlæg af Zsuzsanna Szelényi, tidligere ungarsk politiker og ekspert i udenrigspolitik. Hun skriver blandt andet: ”Viktor Orbán kæmpede for nogle måneder siden med næb og kløer for at sikre, at udbetaling af EU's budget på 1.800 milliarder euro ikke skulle gøres afhængig af, om landene håndhæver standarden for retssikkerhed - blandt andet når det gælder svindel og korruption. Orbáns regering truede med at nedlægge veto mod hele budgetaftalen. Ved Bled Strategic Forum i 2020 sagde Orbán, der var gået til valg på at bekæmpe korruption, at Ungarn var ”et kedeligt repræsentativt demokrati”. Hvis det var tilfældet, hvorfor skulle en fortaler for god, gennemsigtig regeringsførelse mon så være så bekymret over tilsyn fra EU? […] Sidste forår, da EU-Kommissionen gjorde det muligt for medlemslande at bruge strukturfondsmidler til krisestyring, sørgede Orbáns regering for, at disse ekstra penge kunne bruges til lån med henblik på at opkøbe virksomheder billigt. Orbán har stolt meddelt, at 'ungarsk ejerskab' siden 2010 er vokset fra 20-30 procent til over 50 procent i energi-, bank- og mediesektorerne, og at der er nye overtagelser på vej inden for detailhandel med fødevarer, kommunikation, byggeri og jernbaneindustri. Han har dog ikke sagt højt, at dette mål om 'nationalt ejerskab' er politisk motiveret og udelukkende til gavn for hans kammesjukker. Pandemien er blevet brugt som skalkeskjul for en række manøvrer, der skal konsolidere Fidesz' magt. Sidste år ændrede Orbáns parti Ungarns forfatning for niende gang siden 2011. En af ændringerne virker umiddelbart triviel og teknisk, men kan potentielt få enorm betydning, nemlig vedtagelsen af en nye definition af, hvad 'offentlige midler' er. […] Det kaos, som covid-19 har udløst, er til gavn for Viktor Orbån og andre, der er klar til at spille med musklerne og bryde lovene. Det er derfor afgørende, selv på dette vanskelige tidspunkt, at EU fører tilsyn og griber ind. Uden effektive kontrolmekanismer vil groft misbrug i fordelingen af velstand i så stor målestok hurtigt undergrave muligheden for et demokratisk regeringsskift. Det er det, der er på spil i Ungarn.”

Politiken, mandag, s. 6 (01.03.2021)



SPION SKANDALE En mand, der arbejdede for DDR's hemmelige politi, Stasi, anklages for at have udleveret tegninger af Forbundsdagen i Berlin til Ruslands efterretningstjeneste

En tysk 55-årig mand anklages for at have hjulpet den russiske efterretningstjeneste med at få fat i tegninger af de forskellige etager i Forbundsdagen i Berlin, skriver B.T. lørdag. Det er uklart, hvad den militære efterretningstjeneste GRU skal med tegningerne af parlamentsbygningen i den tyske hovedstad. Ifølge anklagen har manden på et tidspunkt i sommeren 2017 besluttet sig for at udlevere filerne til Rusland. Rusland har kaldt sagen for tysk "paranoia". "Sådanne rapporter om tilfangetagne "russiske spioner" fyrer blot op under en antirussisk kampagne, der skal støtte myten om russisk aggression," lyder det fra Leonid Sluski, formand for det russiske parlaments udenrigsudvalg, der undrer sig over, at sagen først kommer frem nu og ikke i 2017. Sagen kommer frem i offentligheden på et tidspunkt, hvor forholdet mellem regeringerne i Moskva og Berlin er anspændte. Det skyldes blandt andet, at Vesten beskylder Rusland for at have forgiftet den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, der blev forgiftet i Rusland, og som blev behandlet i Berlin. EU har meddelt, at det vil indføre sanktioner mod Rusland på grund af sagen.

B.T., lørdag, s. 17 (01.03.2021)



Slutningen på samfundets krisetilstand

Børsen bringer mandag en kronik af Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS. Han skriver blandt andet: ”Coronakrisen er ved at være slut. Der er nok stadig et par måneder tilbage med restriktioner, men vi kan se enden på det. […] I et demokrati som Danmark kan en regering på sigt ikke ignorere folkeviljen og de demokratiske frihedsrettigheder. Det er rigtigt, at coronavirus næppe vil forsvinde helt, dertil er den for smitsom og for tilpasningsdygtig. Vi har fået og vil få nye varianter. […] Vi kan ikke moralsk forsvare at sætte demokratiets frihedsrettigheder - rejsefrihed, næringsfrihed, forsamlingsfrihed - permanent ud af kraft. Vores økonomi kan heller ikke holde til det. […] Har man i virkeligheden ikke brug for en stærk leder i en krise som den nuværende? Det er der mange, der mener, både i og uden for Danmark. Det autoritære Kina har for eksempel på mange måder klaret coronakrisen bedre end USA og Europa, hvilket det kinesiske styre opfatter som et tegn på sin egen overlegenhed. Men problemet med Donald Trump var vel ikke, at han ikke var autoritær. Problemet var, at han var så egoistisk og udygtig, at han ville have kastet landet ud i en katastrofe, hvis han havde haft magt til det. Europa har eksperimenteret med en centralstyret EU-respons, der ikke har vist sig vanvittigt vellykket, hvis man f.eks. ser på vaccineindsatsen, hvor vi er langt bag efter både USA og Storbritannien. Risikoen ved autoritær ledelse er jo, at der ikke er nogen, der korrigerer ledernes fejl, hvilket kan koste dyrt.”

Børsen, mandag, s. 34-35 (01.03.2021)



TRE HURTIGE

I Ekstra Bladet kan man i Engells brevkasse læse et spørgsmål fra en læser: "Du har kaldt EU-leder Ursula von der Leyen et fjols. Men kan hun væltes af EU-Parlamentet, som man vælter en regering?" Politisk kommentator Hans Engell svarer: "Teoretisk set, ja. Men det kommer ikke til at ske, medmindre hun begår grov pligtforsømmelse eller direkte ulovligheder. I EU fyrer man ikke folk på grund af politisk uduelighed."

Ekstra Bladet, lørdag, s. 10 (01.03.2021)