Tophistorier



Efter diplomatisk fiasko lufter EU nye sanktioner over for Rusland i Navalnyj-sag

Information og Berlingske skriver om EU's udenrigschef, Josef Borrell, der for nylig besøgte Moskva, hvor han deltog i et møde med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov. Borrells tur til Moskva er sidenhen blevet mødt af skarp kritik fra europaparlamentarikere og europæiske topdiplomater. Ved besøget i Moskva blev Borrell mødt af lutter afvisninger fra Lavrov, skriver Information. Ifølge Borrell befinder temperaturen mellem EU og Rusland sig på "et lavpunkt". Blandt andet grundet giftattentatet mod den russiske oppositionsaktivist Aleksej Navalnyj og den efterfølgende fængselsstraf, han blev idømt kort efter sin hjemkomst til Moskva. Under pressekonferencen i Moskva kom det frem, at Rusland havde udvist tre europæiske diplomater, mindst en af dem angiveligt for deltagelse i pro-Navalnyj-demonstrationer. Borrell blev ikke informeret om udvisningerne, men opdagede det, da oplysningerne begyndte at florere på Twitter. "Jeg gjorde mig ingen illusioner. Min mission havde åbenlyse risici, men dem var jeg klar til at tage for at teste, om de russiske myndigheder var interesserede i seriøse forsøg på at afhjælpe forværringen af vores relationer og gribe chancen for en mere konstruktiv dialog. Deres svar var klart: Det er de ikke," sagde Josef Borrell tirsdag, da han dukkede op i Europa-Parlamentet for at forsvare sin russiske mission.



EU har ind til videre tøvet med sanktioner mod Rusland, da det ikke er lykkedes EU's udenrigsministre at blive enige om nye sanktionsskridt. Spørgsmålet er blevet udskudt til nye diskussioner, der skal finde sted ved det topmøde, som Det Europæiske Råd holder til marts. Ifølge Josef Borrell skal den proces speedes op. EU kan ifølge den såkaldte Magnitsky-lov lægge et nyt og mere målrettet pres på de ansvarlige personer i de regimer, der krænker menneskerettigheder verden over. Magnitsky-loven er opbygget på det princip, at det skal være muligt at indføre målrettede sanktioner imod specifikke personer eller institutioner, som er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne. Sanktionerne skal i henhold til mekanismen vedtages enstemmigt af alle 27 EU-medlemslande, hvilket bliver en udfordring, da der langtfra er enighed om, hvordan man skal forholde sig til russerne. Magnitskysanktioner kan give EU's medlemslande beføjelser til blandt andet at indføre indrejseforbud i Europa i form af visumafvisninger for specifikke personer, der menes at forbryde sig mod menneskerettighederne.



I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "At sende EUs nye udenrigsminister, Josef Borrell, til Rusland på et tidspunkt, hvor kriserne vælter ind over det russiske regime, har vist sig at være en dårlig idé. Faktisk en fuldtonet katastrofe. Rusland havde forberedt sig godt til forhandlingerne med EU i Moskva, og den tidligere spanske politiker blev mast til plukfisk ved mødet med den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, som intellektuelt er ovenpå næsten enhver situation. [...] Hvem i EU-systemet, der syntes, at det var en hamrende smart idé at lade Borrell forsikre Rusland om, at EU ikke planlægger sanktioner mod Rusland "bare" på grund af en fængslet systemkritiker, står hen i det uvisse. Det er næppe karriere-fremkaldende selv i EU-systemet at få den idé. Men allerede der gled Borrell i den diplomatiske grøft, og intet kunne bringe ham op af den situation. For EU-landene er ikke enige om, hvorvidt der skal være sanktioner, og så skal han lade være med at sige noget om det. [...] Jo, EU-landene kan godt blive enige om, at andre lande ikke skal torturere fanger og fængsle systemkritikere og skal undlade at sende militær på gaderne, når nogle er utilfredse med en ført politik. Men dermed hører enigheden stort set op. Når man når til økonomiske og virkelig storpolitiske interesser, så er EUs nordlige lande ikke enige med de sydlige, de vestlige ikke enige med de østlige og så er der lige Frankrig og Tyskland, som kun er enige om én ting: EU skal styrkes, men uden at opgive suverænitet på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske felt. Og så har vi balladen. [...] Grundlæggende er det godt, at vi stræber efter at tale med én stemme i en verden, der er domineret af USA, Rusland og Kina. Men det kan hurtigt blive til grin, hvis ikke man giver EUs udenrigstjeneste et ordentligt mandat. Så måske er det på tide, at man bruger lidt tid på det næste topmøde til at styrke det, vi er enige om. Klima, digital regulering, handel, udvikling og demokratiopbygning. For EU har ikke råd til at blive hundset med af diktatorer eller at blive til grin."

Berlingske, s. 2; Information, s. 8-9 (11.02.2021)



Von der Leyen erkender fejl i Europas vaccinestrategi

Efter flere uger med heftig kritik af EU's vaccinestrategi har Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for første gang erkendt, at der er begået fejl. Det skete onsdag, da hun stillede op til debat, skriver Børsen. Von der Leyen erkendte, at det er gået for langsomt med at få godkendt vaccinerne, og at der har været for stor optimisme i forhold til at få skruet op for produktionen. "Det er et faktum, at vi ikke er i dag, hvor vi gerne vil være i kampen mod denne virus," sagde formanden. Hun sagde desuden, at der også blev begået fejl, da Kommissionen indførte eksportkontrol og ville benytte en særlig klausul til at indføre grænsekontrol i Nordirland - men få timer efter trak beslutningen tilbage efter stærke irske og britiske reaktioner. Ursula von der Leyen forsvarede, at godkendelsen i EU har "taget 3-4 uger" længere end andre steder, da sikkerheden er vigtig, når man sprøjter et "biologisk stof ind i et raskt menneske". Hun fastholdt desuden, at det var rigtigt at indkøbe vacciner gennem EU, skriver flere aviser. "Jeg kan ikke forestille mig, hvad der ville være sket, hvis en håndfuld store medlemslande havde hastet fremad, mens alle andre blev efterladt tomhændede - eller hvad det ville have betydet for vores indre marked," udtalte hun og tilføjede: "I økonomisk forstand ville det have været nonsens, og jeg tror, det ville have været enden på vores fællesskab." EU-formanden tror fortsat på, at det er muligt at have "vaccineret mindst 70 procent" ved slutningen af sommeren 2021. På nuværende tidspunkt ligger EU langt efter lande som Israel, Storbritannien og USA i kapløbet om at udrulle vacciner. EU-formanden lovede onsdag, at der i næste uge lanceres et nyt initiativ for at øge sekventering, dele data og imødegå mutationer på tværs af EU, ligesom Thierry Breton, kommissæren for det indre marked, får til opgave at få sat yderligere skub i kapaciteten til produktion af vacciner.

Børsen, s. 23, 39; Berlingske, s. 15; Kristeligt Dagblad, s. 5 (11.02.2021)



Prioriterede historier



Dansk techambassadør ønsker bedre værktøj

Den danske tech-ambassadør, Anne Marie Engtoft Larsen, skal arbejde for, at sociale medier "skaber forståelse frem for splittelse", som det hedder i den nye danske techstrategi, der blev fremlagt onsdag. Det skriver Politiken. Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skal det blandt andet ske ved, at gå i "kritisk dialog" med branchen og skabe forståelse for, at "de må påtage sig et samfundsansvar". Tech-ambassadøren tror ikke på, at hun selv kan få techgiganterne til at vægte samfundsansvaret over pengene. "Først og fremmest skal vi regulere," siger hun. Hun tror desuden ikke, at de har de rigtige værktøjer endnu og efterlyser "rigtige muligheder for at sætte ind, også når det går ind til kernen". EU-kommissær Margrethe Vestager har fremsat forslag om nye EU-regler, der vil kræve, at sociale medier oplyser brugerne om, hvorfor de får vist en bestemt annonce eller et bestemt opslag. Ifølge Jeppe Kofod kan den slags åbenhed være det første skridt. "Det er ikke transparent, hvad der bliver belønnet, og hvad der ikke gør. Hvis det var mere åbent, ville vi kunne holde dem op på det og spørge, hvorfor de belønner voldsforherligende opslag i stedet for det, der styrker vores demokrati. Jeg tror på, at den debat kunne gøre dem mere ansvarlige," lyder det fra Kofod.



I et debatindlæg i Politiken skriver Morten Løkkegaard, medlem af EU-Parlamentet (V), blandt andet: "En kamp mod de store er sjældent fair, og denne kamp kalder på assistance fra EU-Kommissionen for at få etableret en fælles europæisk indsats. Og det haster: Konflikten udspiller sig mellem danske medier og it-kæmper som Google og Facebook, og den har faktisk været under opsejling længe. Og efterhånden gør det rigtig ondt. I flere år er danske mediers økonomiske fundament langsomt blevet udhulet, fordi annoncemarkedet er rykket over til digitale platforme som Google og Facebook, som uden betaling benytter indholdet fra medierne. Men det skal være slut nu. Folketinget skal inden juni beslutte, hvordan internationale it-selskaber skal kompensere danske medier for at bruge artikler, videoer og andet indhold. Problemet er bare, at Danmark som et lilleputland skal i ringen med en sværvægter. Derfor har vi behov for en fælles indsats i EU, hvor kommissionen må trække i kamptøjet på vegne af medlemslande som Danmark. [...] Hele baggrunden for det danske opgør stammer fra en EU-lov om ophavsret fra 2019, som jeg selv har brugt en del tid på i mit sidste mandat i Europa-Parlamentet. Her besluttede vi, at medier i medlemslandene har ret til et vederlag, hvis onlinetjenester anvender deres journalistiske indhold - også selv om det drejer sig om mindre uddrag. EU-loven om ophavsret skal nu gennemføres i Danmark, og derfor gør vi klar til kamp mod de amerikanske giganter. Men hvis vi skal kæmpe helt alene, står vi svagt i forhandlingerne. [...] Præcis derfor opfordrer jeg den danske regering til at tage fat på EU-Kommissionen. Den må træde til og hjælpe medlemslandene med at etablere en fælles front, så vi ikke enkeltvis skal forhandle med Google og Facebook."

Politiken, s. 3, 6 (11.02.2021)



EU-brøler giver briterne blod på tanden

Den britiske regering vil ved dagens krisemøde i London forsøge at presse hver en dråbe ud af EU's kortvarige Nordirland-bommert, skriver Politiken. England, Wales, Skotland og Nordirland har forladt EU, men den nordirske del har kun gjort det halvt. Nordirland forbliver i det indre marked som en del af Brexit, hvilket forhindrer en hård grænse på den politisk følsomme overgang mellem Irland og Nordirland. Til gengæld er prisen, at der kommer kontrol på varer. Nogle briter er utilfredse med disse forhold, selv om det er en direkte og forudset konsekvens af den Brexit-aftale, som den britiske regering frivilligt har indgået med EU. Følelsen af uretfærdighed skyldes en beslutning, som EU-kommissionen meldte ud om aftenen den sidste fredag i januar, og trak tilbage igen få timer efter. Kommissionen meldte ud, at EU skulle kunne stoppe eksporten, hvis der var konkret mistanke om, at briterne ville bruge Nordirland som bagdør til at få vaccine ind i kongeriget. Det skete efter en panik over, at vaccineudrulningen i EU så ud til at blive mere forsinket end forudset. Kommissionen havde en mistanke om, at AstraZeneca måtte svigte sin kontrakt med EU, blandt andet fordi vacciner produceret i EU var blevet eksporteret over Den Engelske Kanal til Storbritannien. Kommissionen endte med at trække forslaget tilbage efter protester fra London, Belfast og Dublin.



EU-kommissionens viceformand, Maros Sefcovic, tager torsdag til London for at mødes med den britiske minister med ansvar for Brexit, Michael Gove. EU-diplomater i Bruxelles er på det rene med, at briterne vil forsøge med "skamløs udnyttelse" af bommerten, som en udtrykker det. "Den britiske regering forsøger at få mest muligt ud af situationen, nu hvor EU står på det forkerte ben. Men det er vigtigt at holde for øje, at der rent faktisk er reelle problemer, som skal tages hånd om. Michael Goves bemærkninger om, at bommerten har skabt utryghed og nervøsitet i Nordirland, er faktisk ikke nogen overdrivelse," fortæller Katy Hayward, der professor i politisk sociologi ved Queen's University i Belfast. Eksempelvis er der en henstandsperiode for fødevarer, der betyder, at nordirske virksomheder endnu ikke skal leve op til alle EU's certificeringskrav, når de importerer fra resten af kongeriget. I marts udløber de første henstandsperioder, men briterne vil forsøge at få dem forlænget.

Politiken, s. 9 (11.02.2021)



Arbejdsmarkedspolitik



Levering til døren med social dumping

Børsen bringer et debatindlæg af Marianne Vind (S), medlem, Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Vi får leveret varer til hoveddøren som aldrig før. Selv turen ned til den lokale brugs bliver af flere og flere udskiftet med en digital indkøbsvogn. [...] Senest kunne Børsen den 27. januar berette, at både Coop og Salling Group har meldt sig ind i kampen om onlineshoppernes gunst. Men deres forskellige strategier kan få alvorlige konsekvenser for budenes løn- og arbejdsvilkår. Salling Group har ansat egne bude og anskaffet egne biler til formålet. Det er fornuftigt, for så kan de sikre sig, at chaufførerne kører på ordnede vilkår. Coop har derimod valgt at samarbejde med virksomheden Mover, der hyrer chaufførerne ind som "selvstændige erhvervsdrivende" i stedet for at ansætte dem som lønmodtagere. På den måde slipper Mover og Coop for arbejdsgiveransvaret, og chaufførerne bliver snydt for løn under sygdom, pension, feriepenge og forsikring. [... ] I jagten på profit og lave leveringsomkostninger er det ofte chaufførernes vilkår, der bliver presset i bund. Denne sociale dumping har længe præget branchen. For få år siden blev Nemlig.com afsløret i at udsætte deres chauffører for udpræget ringe arbejdsvilkår og løn ned til 50 kr. i timen. Nemlig.com undskyldte sig med uvidenhed, da transporterne blev drevet af selvstændige vognmænd. Uvidenhed er dog ingen undskyldning, for virksomhederne er fuldt bevidste om, at det er umuligt at bringe varer ud til lave priser uden at underbetale de ansatte. For ikke at ende som Nemlig 2.0 i kampen om netkunderne, bør Coop derfor være sit samfundsansvar bevidst og ansætte deres egne chauffører i stedet for levere kundernes varer til døren med social dumping."

Børsen, s. 39 (11.02.2021)



Institutionelle anliggender



Brutalt, men uundgåeligt: EU's udenrigschef blev gennempryglet i Kreml

I et debatindlæg i Jyllands-Posten under overskriften "Brutalt, men uundgåeligt: EU's udenrigschef blev gennempryglet i Kreml" skriver publicist og tidligere udenrigskorrespondent, Per Nyholm, blandt andet: "At EU uddeler røfler til Kina, Rusland og Hviderusland, er godt og rigtigt. Mindre godt og mindre rigtigt er den blanding af tavshed og mangel på handling, hvormed unionen omgås sit eget mangelfulde demokrati, dels i Østeuropa, dels i Spanien, der som eneste medlemsland betjener sig af politiske fanger. Politiske fanger i EU? Ja. Spanien sidder på ni prominente politikere, for flertallets vedkommende valgte medlemmer af parlamentet i Barcelona, andre knyttet til nationale og kulturelle organisationer. Fælles for disse fanger er, at de agiterer for en selvstændig catalansk republik. Fælles for dem er desuden, at de afsoner op til 13 års fængsel for at have iværksat en folkeafstemning om de ikkespanske catalonieres ret til selvbestemmelse - væk fra Spanien, som erobrede deres land i 1714. [...] Med en senere skueproces blev parlamentsformand Forcadell, vicepræsident Junqueras, indenrigsminister Forn, udenrigsminister Romeva og andre kendt skyldige i "opsætsighed", en i civiliseret europæisk lov ukendt forbrydelse. Præsident Puigdemont og flere af hans nærmeste flygtede til Belgien, Skotland og Schweiz, hvis domstole har afvist alle spanske udleveringskrav. EU's udenrigschef, Josep Borrell, protesterede afvigte uge i Moskva mod fængslingen af systemkritikeren Aleksej Navalnyj. Han blev sat på plads, brutalt, men uundgåeligt af udenrigsminister Lavrov under henvisning til Catalonien. Spanieren og catalonieren Borrell krøb ud af Kreml som en pryglet hund. Så længe EU i sin midte tolererer tæskehold og politiske fanger, er unionens krav om demokrati og humanitet andetsteds værdiløse. Kommende søndag skal Catalonien til valg, foranlediget af at Madrid for tredje gang siden 2016 har udrenset nationens frit valgte præsident. [...] Modsat Kina, Rusland, Hviderusland og senest Burma er Catalonien et europæisk problem, hvis eneste ordentlige løsning ligger i en EU-overvåget folkeafstemning."

Jyllands-Posten, s. 18 (11.02.2021)



EU? Kød? Ulighed? Hvad mener EL's nye frontfigur, Mai Villadsen?

Jyllands-Posten skriver om den nye politiske ordfører i Enhedslisten efter Pernille Skipper, Mai Villadsen. Avisen spørger blandt andet om Villadsen er imod EU. "Ja. I Enhedslisten går vi varmt ind for et internationalt forpligtende samarbejde, men vi er imod det EU-system, som er baseret på en højreorienteret økonomisk politik, der betyder, at man sætter indtjening over klimahensyn," svarer hun. Adspurgt om Danmark så ikke skal ud af EU, svarer Villadsen: "Vi gør, hvad vi kan for at prøve at ændre det dernede fra."

Jyllands-Posten, s. 4-5 (11.02.2021)



Vejen til et mere ansvarligt skattesystem

I en kronik i Politiken skriver Linda Nielsen, professor dr. jur., blandt andet: "Det vælter med historier om skattesnyd, skattesvindel og skatteunddragelse. Det er vigtigere end nogensinde, at vi får gentænkt skattesystemerne. [...] Sikkert er imidlertid, at ansvarlig skat kommer mere på dagsordenen. Og det forekommer rigtigt at anse skat som et naturligt led i social ansvarlighed. [...] EU er også på banen i relation til ansvarlig skat. Med det formål at øge skattemæssig gennemsigtighed på EU-plan og gøre det lettere for Skat at identificere, om koncerner flytter indkomst til lande, hvor indkomsterne ikke er skabt, forpligter et EU-direktiv store multinationale koncerner til at indgive en land-for-landrapport om koncernens økonomiske aktiviteter til skatteforvaltningen - 'Anti-Skatteundgåelsesdirektivet'. Desuden har et EU-direktiv stillet krav til visse skatterådgivere om at indberette skattemæssige ordninger, der potentielt kan anvendes til aggressiv skatteplanlægning. Begge disse er implementeret i dansk ret. EU har også udarbejdet en liste over skattely-lande. I sin 'Green Deal' har EU tillige anerkendt den afgørende rolle, beskatning spiller i overgangen til en grønnere og mere bæredygtig europæisk vækst. I en meddelelse fra juli 2020 om god skatteforvaltning påpeges betydningen af fair beskatning for EU's sociale og økonomiske model, for dens bæredygtighed og generelt for skatteydernes moral. Danmark har spæde politiske tiltag, men stærke fodaftryk fra investorer og virksomheder. Ud over skattelove med baggrund i EU-direktiver er f.eks. i Corona-hjælpepakkerne fastsat, at virksomheder med base i skattely i henhold til EU's retningslinjer ikke kan modtage kompensation."

Politiken, s. 5-6 (11.02.2021)



Interne anliggender



Dansk coronapas møder afmålte reaktioner fra store eksportlande

Et coronapas ændrer ikke på rejsemulighederne her og nu, og det er stadig ikke klart, hvor stor en forskel passet vil gøre. Sådan lyder det fra flere af Danmarks største eksportlande, skriver Jyllands-Posten. "I øjeblikket får rejsende fra Danmark adgang til Tyskland, hvis de opfylder de generelle adgangskrav (karantæne, test og/eller digital indrejseregistrering). Indtil videre vil et dansk coronapas ikke ændre den situation," skriver Marcus Haas, ansvarlig for kommercielle anliggender og EU-forhold på Tysklands ambassade i Danmark, i en e-mail. I begyndelsen af februar, da regeringen lancerede coronapasset, sagde fungerende finansminister Morten Bødskov, at der stadig udestår mange spørgsmål om anvendelsesmulighederne i udlandet. "Det er klart, at der er mange spørgsmål, også i relation til EU. Men som land vil det være godt, hvis vi teknologisk begynder at tage fat på at udvikle det nu. Hvornår det skal sættes i værk, og hvad det skal bruges til, her vil der også være EU-krav, som vi skal indstille os på. Den diskussion vil selvfølgelig også komme," lød det fra Bødskov.

Jyllands-Posten, s. 4 (11.02.2021)



Klima



Forskere i opråb til USA og EU: Stop afbrænding af biomasse

Ifølge et internationalt forskerhold er brug af træbiomasse til energiformål ikke klimaneutral. Afbrændingen sender faktisk mere CO2 ud i atmosfæren end fossil energi. Derfor appellerer forskerholdet nu til USA's præsident Joe Biden og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen om at stoppe støtten til biomasseafbrænding, skriver Information. For godt 20 år siden omsatte verdens lande principperne i FN's Klimakonvention til regler for bogføring af CO2-udledning ved anvendelse af biomasse. Med Kyoto-protokollen i 1997 vedtog man, at afbrændingen af træbiomasse i for eksempel kraftværker skulle anses for CO2-neutral i brugerlandet uden at sikre sig, at CO2-udledningen til gengæld blev talt med i leverandørlandets klimaregnskab. Det blev klimamæssigt gratis at brænde biomasse af i brugerlandenes energisektorer, og derfor eksploderede anvendelsen af træpiller, træflis og andet træ i store dele af verden. Konsekvensen er ikke blot belastninger af det globale klima, men også alvorlige trusler mod bæredygtigheden og den biologiske mangfoldighed i mange af de skov- og naturområder, hvor biomassen hentes, skriver avisen. "Regeringssubsidier til afbrænding af træ skaber et dobbelt problem, fordi denne falske løsning træder i stedet for reelle CO2-reduktioner. Selskaber skifter fra fossil energi til træ, hvilket forstærker opvarmningen i stedet for at skifte til sol og vind, som reelt vil bremse opvarmningen," skriver mere end 500 naturvidenskabelige forskere og økonomer i appellen, som blev afleveret i Washington og Bruxelles torsdag. I øjeblikket er EU i gang med at revurdere sit direktiv om vedvarende energi, der definerer biomasse som CO2neutral og tillader medlemslande at regne det med i efterlevelsen af EU-målene for vedvarende energi.

Information, s. 1, 9 (11.02.2021)



Lempelse af gældsregler kan skubbe til den grønne omstilling

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank. Han skriver blandt andet: "I øjeblikket diskuteres den stigende statsgæld ivrigt både herhjemme og i udlandet. [...] For os i Danmark vil det af flere årsager være afgørende, hvad der sker i EU. Her igangsatte man i 2020 en proces, der skulle revidere den myriade af finanspolitiske regler, som gælder for landene i EU. Processen blev som så meget andet sat på pause, da pandemien gjorde sit indtog. Men det sætter også diskussionen i et helt andet lys. For nu er der nemlig udsigt til langt højere gældsniveauer i stort set alle EU-lande. I både 2020 og 2021 er reglerne suspenderede. Her har alle lande fået frihed og fleksibilitet til at bruge de penge, der skal til for at holde en hånd under økonomien og sundhedsvæsenet. Det gør dog ikke den aktuelle drøftelse mindre aktuel, for hvis man ikke bliver enige om andet, gælder de skrappe regler allerede fra 2022 igen. I så fald vil man igen slå ind på den vej, man gjorde efter finans- og gældskrisen, hvor man i EU forsøgte at spare sig til succes. Det blev dog alt andet end en succes. Værst gik det ud over de sydeuropæiske lande, hvor sparekniven skar dybest, men også i Danmark kunne vi mærke det. Den europæiske gældskrise satte dansk økonomi i stå og udskød genopretningen efter finanskrisen. Derfor er det også afgørende for Danmark, hvilken sti EU nu slår ind på."

Jyllands-Posten, s. 19 (11.02.2021)



Sundhed



Det kan koste op til 10 års fængsel at bryde coronareglerne i Storbritannien

Hvis man bryder de britiske indrejseregler, kan man risikere store bøder og fængselsstraf. I hvert fald hvis man lyver over for myndighederne om, hvor man har været de seneste 10 dage, skriver Jyllands-Posten. De skrappe indrejserestriktioner indføres på et tidspunkt, hvor briterne efterhånden begynder at kunne se, at bekæmpelsen af coronakrisen går i den rigtige retning. Myndighederne vil derfor ikke risikere, at situationen igen kommer ud af kontrol, som det var tilfældet i januar. I Frankrig er der også skrappe restriktioner. Underholdning som barer, cafeer, teatre og biografer lukkede, og borgerne er underlagt et aften- og natteudgangsforbud. Derudover er grænserne lukkede for ikke EU-borgere på nær varetransport.

Jyllands-Posten, s. 10 (11.02.2021)



Et år efter coronaen ramte: Læren er, at hurtig nedlukning redder liv

I 2020 har Europa mistet hundredtusindvis flere liv end normalt, skriver Politiken. Lone Simonsen, professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, og en række andre forskere skriver netop nu på en artikel om det kontrafaktiske scenarie, hvor vi ingenting havde gjort, og virussen uhindret havde fået lov til at sprede sig. Simonsen vurderer, at man på europæisk plan kunne være endt med seks-syv gange flere coronarelaterede dødstal, hvis man ikke havde grebet ind. Forskningen viser desuden, at hurtige indgreb der kan blive nødvendige igen, hvis mutationer spænder ben for vaccinationsindsatsen, eller hvis nye pandemier rammer Europa - reducerer behovet for omfattende og langvarige nedlukninger. "Jo tidligere du griber ind, jo lavere bliver dødeligheden, og jo hurtigere kan du i øvrigt slippe restriktionerne igen. Der er indikationer på, at hvis du kommer hurtigt i gang, så får du ikke behov for en lige så hård og lige så lang nedlukning," fortæller Andrea Ammon, direktør for EU's europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme, ECDC.

Politiken, s. 1 (11.02.2021)



Ruslands vaccine blev hånet og afskrevet - nu går den sin sejrsgang

Da Rusland sidste sommer meddelte, at de havde skabt en coronavaccine, blev nyheden taget imod med skepsis, skriver Berlingske. Vesten langer ud efter Putin for alt fra annekteringen af Krim til misinformationskampagner og undertrykkelsen af politiske modstandere. Det lød derfor for godt til at være sandt, at russerne - ligesom de kom først i rummet - havde slået Vesten i vaccinekapløbet. Men nu er det altså i det anerkendte tidsskrift The Lancet kommet frem, at Sputnik V vaccinen er knap 92 procent effektiv. Det er kun en smule lavere end vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna og markant bedre end de kinesiske alternativer. Sputnik V er ind til videre godkendt til nødbrug i flere end 20 lande ud over Rusland. Hvis EUs lægemiddelagentur, EMA, godkender vaccinen, kan den inden længe blive rullet ud i hele EU. Den tyske kansler Angela Merkel sagde sidste uge, at hun er klar til at hjælpe med at få vaccinen produceret på tyske fabrikker. Kansleren i Østrig, Sebastian Kurz, er kommet med et lignende tilbud. Det er dog ikke alle der er lige begejstrede. Ukraines premierminister, Denys Shmyhal, siger, at Rusland bruger vaccinen som et propagandaværktøj i hans land og andre i Østeuropa. Samme kritik lyder fra Litauens premierminister, Ingrida Simonyte.

Berlingske, s. 6 (11.02.2021)



Skal sprøjte vacciner ud

Onsdag tog et helt nyt, stort anlæg i Tyskland hul på produktionen af den eftertragtede coronavaccine fra Pfizer/BioNTech. Det skriver B.T. og Ekstra Bladet. Det forventes at give et betragteligt løft i antallet af tilgængelige vacciner i EU. Det nye anlæg skal producere mRNA, som er det aktive stof i vaccinen, der er udviklet i samarbejde mellem BioNTech og amerikanske Pfizer. Ifølge planen skal fabrikken producere 250 millioner vaccinedoser i første halvdel af 2021.

Ekstra Bladet, s. 9; B.T., s. 10 (11.02.2021)



Økonomi



Det er noget sludder, Peter Mogensen

I et debatindlæg i Politiken skriver Niels Fuglsang, MEP (S) OG ph.d.-studerende i politisk økonom, blandt andet: "I programmet 'Tirsdagsanalysen' på TV 2 News forklarer de to forhenværende spindoktorer Peter Mogensen og Michael Kristiansen seerne om, hvordan dansk politik, økonomi og verden i det hele taget hænger sammen. [...] Uheldigvis for seerne har Mogensen det med at forveksle et statsbudget med et husholdningsbudget, og derfor bliver man ikke meget klogere af hans analyser. [...] For det første overdriver Mogensen groft statens gældsstiftelse under coronakrisen med billedet om en person, der låner én million kroner. [...] Danmark har stadig en af de laveste gældsrater i EU, og hvis man tog statens tilgodehavender i betragtning, havde staten slet ikke gæld, men derimod penge til gode ved krisens indgang. For det andet kan staten låne penge til en væsentlig lavere rente. [...] I dag er det seerne på TV 2 News, der må trækkes med Peter Mogensens analyser, men i årene efter finanskrisen var hans syn på statsbudgettet som et husholdningsbudget derimod mainstream blandt europæiske regeringer og i EU-Kommissionen. De tænkte, at det vigtigste formål med den økonomiske politik var hurtigst muligt at nedbringe staternes gæld ved at spare på velfærd, uddannelse og grøn omstilling. Efter finanskrisen vedtog EU en række opstramninger på de budgetregler, som medlemslandene skal opfylde for at nedbringe offentligt underskud og gæld. [...] Herhjemme har regeringen iværksat store hjælpepakker, og i EU har landene sammen vedtaget en hjælpepakke på 750 milliarder euro, der især skal gå til at skabe grønne jobs. Ursula von der Leyen og mine kollegaer i Europa-Parlamentet har tilsyneladende andre ting at bruge deres tid på end at se TV 2 News, og det skal vi være glade for."

Politiken, s. 7 (11.02.2021)

• Arkiv over EU i dagens aviser